Dato for udgivelse
04 Nov 2014 10:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
21 Oct 2014 12:48
SKM-nummer
SKM2014.755.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-249-13
Dokument type
Dom
Emneord
Leasingaftaler, fuldserviceaftaler, brændstofindkøb, interesseforbundne, finansielle, transaktioner
Resumé

Et i Tyskland hjemmehørende selskab etableret af en dansk koncern af busselskaber fandtes efter en samlet bedømmelse af det i sagen foreliggende dansk-tyske busleasingarrangement etableret af koncernen ikke at have fradragsret for den danske moms af brændstof indkøbt fra et dansk benzinselskab. Brændstoffet var tanket af det danske rutebusselskab i koncernen på danske tankanlæg og påfyldt koncernens rutebusser. Rutebusserne blev anvendt her i landet til busselskabets opfyldelse af trafikaftaler indgået med amter/regioner.

Det tyske selskab fandtes ikke at have rådet som en ejer over brændstoffet og at have foretaget køb og videresalg heraf. Betalingerne fra det tyske selskab til det koncernforbundne danske serviceselskab, der havde indkøbt brændstoffet fra et dansk benzinselskab, og fra det koncernforbundne danske rutebusselskab til det tyske selskab, var således ikke for køb og videresalg af brændstof, men måtte derimod anses for betalinger som led i finansielle transaktioner, der ikke medførte fradragsret for det tyske selskab for momsen af den del af betalingerne, der kunne henføres til "brændstofdelen". (Stadfæstelse af SKM2013.257.BR).

Reference(r)

Momsloven § 37, stk. 1
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11
Opkrævningsloven § 5, stk. 1
Opkrævningsloven § 7, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejlednings 2014-2 D.A.11.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 D.A.5.11.4.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.B.4.6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.A.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 D.A.3.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 D.A.4.1.6.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 D.A.4.1.4


Parter

H1.1 GmbH
(advokat Thomas Bøgelund Norvold)

biint. 1) G5 GmbH
(advokat Jakob Krogsøe)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Karen Hald, Tuk Bagger og Ina Darby Iwersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 7. januar 2013 (BS 1-379/2011) er anket af H1.1 GmbH med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Overfor Skatteministeriets subsidiære rentepåstand, nedlagt for landsretten ved processkrift af 10. september 2013, er nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at tilbagebetalingskravet først forrentes fra 10. september 2013, jf. rentelovens § 3, stk. 4. Overfor Skatteministeriets subsidiære påstand (anerkendelsespåstanden) er nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, alternativt hjemvisning til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at H1.1 GmbH til Skatteministeriet skal betale 10.928.923 kr. med tillæg af procesrente af 1.341.321 kr. fra den 10. september 2013, mere subsidiært at H1.1 GmbH skal anerkende, at det momsmæssige leveringssted for H1.1 GmbHs leverancer af brændstof til H1.2 A/S i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2009 er her i landet, og at opgørelsen af H1.1 GmbHs afgiftstilsvar for denne periode hjemvises til SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten yderligere fremlagt G6 Trafikselskabs udbudsvilkår fra april 2006 med bilag. H1.2 A/S har afgivet og vundet bud i henhold til dette udbuds-materiale blandt andet vedrørende den bus nr. ..., som det i sagen fremlagte eksempel på en leasingaftale og en serviceaftale omhandler.

Det er i udbudsmaterialet blandt andet oplyst, at kontraktløbetiden var 6 1/2 år fra 1. januar 2007 til skolernes sommerferie i juni 2013, at busejeren var ansvarlig for kørslens planmæssige gennemførelse, at de anvendte busser skulle være rengjorte og vel vedligeholdte, og at der til kørslen skulle anvendes miljøvenligt dieselbrændstof med en specifikation, der opfyldte Skatteministeriets krav til ultralet dieselolie. Yderligere var der i udbudsmaterialet en såkaldt vognløbsliste for hver af de ønskede vogngrupper, herunder for bus nr. ..., hvori var angivet afgangsdestination, ankomstdestination, køretidspunkter og kørselstid. Endvidere var rutens længde angivet i meter.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og LS.

A har forklaret blandt andet, at han har været Geschäftsführer fra H1.1 GmbHs start i 2005 til januar 2009 og igen fra midten af 2013 og til i dag. Aftalerne mellem H1.1 GmbH og H1.2 A/S er så relativt kortfattede, fordi omfanget er fastlagt i et meget omfattende udbudsmateriale. Udbudskontrakten blev indgået af H1.2 A/S i oktober 2006. Aftalen med H1.1 GmbH er indgået i december 2006. Når busoperatøren afgiver sit tilbud til trafikselskabet, skal han specificere, hvilken type bus, han mener, kan opfylde alle krav til udseende m.v. i et skema benævnt "Oversigt over kørselsmateriellet", der indgår som et bilag til kontrakten. Bussen er derfor entydigt koblet til udbudsmaterialet, herunder også vedrørende brændstofforbruget, som kan beregnes ud fra udbudsmaterialets beskrivelse af den distance, bussen skal tilbagelægge pr. dag. I en lang periode var det ikke muligt for busoperatøren at indkøbe brændstof på offentlige tankstationer, hvorfor der måtte etableres særlige, lukkede tankanlæg. De månedlige opkrævninger fra H1.3 ApS til H1.1 GmbH lød på det faste beløb, der var aftalt. Beløbet, som H1.2 A/S betalte til H1.1 GmbH hver måned, var også det fast aftalte. Der var ikke mulighed for at efterregulere. Moderselskabet intervenerede på intet tidspunkt i driften af H1.1 GmbH. Det blev nødvendigt for H1.1 GmbH at optage et moderselskabslån, da SKAT valgte at tilbageholde momsrefusionen, og igen da SKAT nogen tid efter valgte at foretage en ændring bagud i tiden. H1.1 GmbHs underskud i 2009 på 6.232.237 kr. skyldes SKATs krav. Det var hans klare opfattelse, at de i H1.1 GmbH gjorde, som man skulle, og som alle andre gjorde. Derfor blev han meget overrasket over SKATs holdning. Han havde blandt andet også kendskab til den fremlagte korrespondance mellem ToldSkat og G7 A/S. Kun H1.2 A/S er retligt forpligtet over for trafikselskabet til at stille busserne til rådighed og har den fulde risiko over for trafikselskabet for, hvad det koster at levere den aftalte kørsel. Der er ikke andre i H1-koncernen, der er retligt forpligtet hertil. Under den tidligere ordning med G1 indkøbte H1.2 A/S selv brændstoffet. Når de valgte at overgå til at lade H1.3 ApS indkøbe brændstoffet, var det et led i det at gøre kørslen konkurrencedygtig, og fordi det gav god mening, da H1.3 ApS stod for hele vedligeholdelsen af busserne. H1.3 ApS kunne få en gevinst ved, at listeprisen for brændstof faldt, men også et tab, hvis den steg. Det var H1.3 ApS' risiko. Det er ikke korrekt, hvis LS har forklaret, at H1.3 ApS fik sit eventuelle tab på servicekontrakten dækket ind af moderselskabet H1 A/S. Alt er aftalt på normale forretningsmæssige vilkår. LS var Geschäftsführer i H1.1 GmbH fra 2009 til 2013, hvor cross boarder-ordningen var under afvikling. Det er nok i det lys, man skal se hans udtalelse om, at H1.1 GmbH kun lige kunne løbe rundt. H1.1 GmbHs eneste indtægtsmulighed på aftalerne med H1.2 A/S var fee'en på 300 kr.

LS har forklaret blandt andet, at H1.1 GmbH rettelig har lejet sig ind i et tysk kontorfællesskab. Hans budgetmål var ved starten af hans ansættelse i H1.1 GmbH, at de kunne præstere et overskud på mellem 100.000 kr. og 200.000 kr., men da SKAT ændrede opfattelse vedrørende momsen, genererede det et underskud, der nødvendiggjorde lån i to omgange fra moderselskabet. Regningerne på servicekontrakterne lød altid på det samme beløb uafhængig af eventuelle udsving i brændstofpriserne, og de regninger, H1.1 GmbH sendte til H1.2 A/S, lød også altid på det samme beløb. Det var det, der var aftalt, og det kunne ikke fraviges. H1.1 GmbHs fortjeneste på aftalerne med H1.2 A/S var fee'en på 300 kr. Fee'en dækkede de omkostninger, der var forbundet med administrationen af leasingaftalen. Der kunne også være en gevinst på en faldende rente i forhold til F1-Finans, men der var også risiko for tab, hvis renten steg. H1.1 GmbH havde en konto på danske kroner og en konto på Euro i Nordea i Tyskland. H1.2 A/S overførte betalingerne hertil fra deres konto. H1.1 GmbH overførte derfra til F1-Finans m.v. på basis af hans instrukser til banken. Det var det, han lavede i H1.1 GmbH. Der var ikke andre aktiviteter i H1.1 GmbH end leasing. Hvis listeprisen på brændstof steg, ville H1.3 ApS have risikoen. H1.1 GmbH kunne aldrig komme til at betale mere til H1.3 ApS, end de modtog fra H1.2 A/S i henhold til aftalerne. De regninger, H1.1 GmbH modtog fra H1.3 ApS, var i overensstemmelse med kontraktsgrundlaget og blev betalt af H1.1 GmbH, og de regninger, H1.1 GmbH sendte til H1.2 A/S, var i overensstemmelse med kontraktsgrundlaget og blev betalt af H1.2 A/S. Han stemte kontoen i H1.1 GmbH af for at se, hvad overskuddet var.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Biintervenienten har tilsluttet sig appellantens anbringender og procederet til støtte herfor.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår ikke af leasingaftalen mellem H1.1 GmbH og H1.2 A/S, at brændstofforbruget var begrænset af oplysningerne i udbudsmaterialet fra G6 Trafikselskab, eller at H1.1 GmbH havde mulighed for at sætte begrænsninger for H1.2 A/S' brændstofforbrug i forhold til H1.3 ApS. Herefter og i øvrigt af de i dommen anførte grunde tiltræder landsretten, at H1.1 GmbH ikke fik overdraget den faktiske råderet over brændstoffet, og at der derfor ikke mellem H1.3 ApS og H1.1 GmbH var tale om køb og salg af brændstof, men rettelig om finansielle transaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Den omstændighed, at der var tale om en fast pris, og at der ikke var mulighed for at foretage efterregulering, kan ikke føre til et andet resultat.

SKAT traf den 30. april 2009 afgørelse vedrørende afgift for perioden 1. januar 2006 til 30. september 2008 og fremsatte i meddelelsen herom påkrav om renter. De efterfølgende angivelser er ikke angivet korrekt og dermed ikke foretaget rettidigt. Landsretten finder på denne baggrund, at Skatteministeriets krav på renter har fornøden hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1. Den omstændighed, at rentekravet ikke var retskraftigt i den periode, hvor Landsskatterettens afgørelse stod ved magt, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1.1 GmbH skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 300.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1.1 GmbH betale 300.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter