Dato for udgivelse
06 Dec 2004 09:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. november 2004
SKM-nummer
SKM2004.475.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-1508-02, B-1509-02 og B-1510-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift + Told
Overemner-emner
Afgifter + Told
Emneord
Frihavn, hæftelse, tyveri, oplag, forsendelse, container, EU
Resumé

Københavns Havn A/S fandtes at hæfte for told, spiritusafgift, tobaksafgift og emballageafgift i anledning af tyverier af højtbeskattede spiritusvarer og cigaretter fra Københavns Frihavn i medfør af toldkodeksens art. 204, spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, tobaksafgiftslovens § 31, stk. 3, og emballageafgiftslovens § 22.

Havnen fandtes ikke at hæfte for importmoms af tobaksvarerne i medfør af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, idet der efter landsrettens opfattelse ikke havde foreligget hverken retlig råden eller anden råden over varerne i lovbestemmelsens forstand, der kunne medføre hæftelsesansvar.

Endvidere fandtes havnen ikke at hæfte for momsen af spiritusvarerne, der hidrørte fra andet EU-land, idet disse ikke fandtes at være oplagt efter momslovens § 11 a i Københavns Frihavn, og idet havnen ikke havde foranlediget, at varerne blev fraført et toldoplag efter momslovens § 46, stk. 3.

Reference(r)

Toldkodeksens art. 204, stk. 1, litra a
Toldkodeksens art. 204, stk. 3
Toldkodeksens art. 205, stk. 3, 2. afsnit
Toldbehandlingsbekendtgørelsen § 79
Toldbehandlingsbekendtgørelsen § 80
Spiritusafgiftsloven § 34, stk. 2
Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 3
Emballageafgiftsloven § 22
Toldloven § 39, stk. 1, nr. 3
Momsloven § 11 a
Momsloven § 46, stk. 3

Henvisning

Momsvejledning 2004-4, afsnit D.9.3

Henvisning

Momsvejledning 2004-4; afsnit L.3

Henvisning

Momsvejledning 2004-4; afsnit L.4

Henvisning

Toldvejledningen 2004 - 4 A.22.1

Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2004-4 B.1 og C.1

Parter

Københavns Havn A/S
(advokat Carsten Pals)

biintervenient

Sammenslutningen af danske Havne
(advokat Jes Anker Mikkelsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Norman E. Cleaver, Lone Kerrn-Jespersen og Ivan Larsen (kst.)

Disse sager, der er anlagt den 24. og 25. maj 2002, vedrører spørgsmålet om Københavns Havn A/S hæfter for told, tobaksafgift, spiritusafgift, emballageafgift og moms af to partier cigaretter og et parti spiritusvarer, som var indleveret til Københavns Frihavn med henblik på forsendelse, men som forsvandt ved tyverier fra Københavns Frihavn.

Sagerne har været domsforhandlet i forbindelse med hinanden.

B-1508-02

Sagsøgeren, Københavns Havn A/S, har endeligt nedlag følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke hæfter for told- og cigaretafgift i forbindelse med et tyveri den 14.-15. maj 1999 af varer på Københavns Frihavn.

Subsidiært

Hjemvisning af sagen til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgeren, Københavns Havn A/S, skal anerkende, at sagsøgeren hæfter for told, tobaksafgift og moms i anledning af tyveriet af 6.010.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 14.-15. maj 1999. Den skyldige tobaksafgift udgør i overensstemmelse med Toldcenter Københavns afgørelse af 31. august 1999 5.591.734,05 kr., mens opgørelsen af sagsøgerens toldskyld og momstilsvar hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Subsidiært

Sagsøgeren skal anerkende, at sagsøgeren hæfter for tobaksafgift og moms i anledning af tyveriet af 6.010.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 14.-15. maj 1999. Den skyldige tobaksafgift udgør i overensstemmelse med Toldcenter Københavns afgørelse af 31. august 1999 5.591.734,05 kr., mens opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Mere subsidiært

Sagsøgeren skal anerkende, at sagsøgeren hæfter for tobaksafgiften på 5.591.734,05 kr. af 6.010.000 stk. cigaretter stjålet den 14.-15. maj 1999 fra Københavns Frihavn.

Sagsøgeren har over for sagsøgtes principale påstand endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Frifindelse for så vidt angår sagsøgeren hæftelse for told og tobaksafgift og afvisning af spørgsmålet om sagsøgerens hæftelse for moms.

Subsidiært

Frifindelse.

Sagsøgeren har over for sagsøgtes subsidiære påstand endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Frifindelse for så vidt angår sagsøgeren hæftelse for tobaksafgift og afvisning af spørgsmålet om sagsøgerens hæftelse for moms.

Subsidiært

Frifindelse.

Over for sagsøgtes mere subsidiære påstand har sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse.

B-1509-02

Sagsøgeren har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke hæfter for told- og cigaretafgift i forbindelse med et tyveri den 12.-13. marts 1999 af varer på Københavns Frihavn.

Subsidiært

Hjemvisning af sagen til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgeren skal anerkende, at sagsøgeren hæfter for told, tobaksafgift og moms i anledning af tyveri t af 40.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 12 -13. marts 1999. Den skyldige tobaksafgift udgør i overensstemmelse med Toldcenter Københavns afgørelse af 31. august. 1999 37.216,20 kr., mens opgørelsen af sagsøgerens toldskyld og momstilsvar hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Subsidiært

Sagsøgeren skal anerkende, at sagsøgeren hæfter for tobaksafgift og moms i anledning af tyveriet af 40.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 12.-13. marts 1999. Den skyldige tobaksafgift udgør i overensstemmelse med Toldcenter Københavns afgørelse af 31. august 1999 37.216,20 kr., mens opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Mere subsidiært

Sagsøgeren skal anerkende, at sagsøgeren hæfter for tobaksafgiften på 37.216,20 kr. af 40.000 stk. cigaretter stjålet den 12.-13. marts 1999 fra Københavns Frihavn.

Sagsøgeren har over for sagsøgtes principale påstand endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Frifindelse for så vidt angår sagsøgerens hæftelse for told og tobaksafgift og afvisning af spørgsmålet om sagsøgerens hæftelse for moms.

Subsidiært

Frifindelse.

Sagsøgeren har over for sagsøgtes subsidiære påstand endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt

Frifindelse for så vidt angår sagsøgerens hæftelse for tobaksafgift og afvisning af spørgsmålet om sagsøgerens hæftelse for moms.

Subsidiært

Frifindelse.

Over for sagsøgtes mere subsidiære påstand har sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse.

B-1510-02

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke hæfter for spiritus- og emballageafgift i forbindelse med et tyveri den 20.-22. i 1998 af varer på Københavns Frihavn.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse og har nedlagt følgende selvstændige påstand:

Sagsøgeren skal til sagsøgte betale 205.693,48 kr. i moms i anledning af tyveri den 20.-22. maj 1998 af spiritusvarer, som henstod i Københavns Frihavn, med tillæg af procesrente fra påstandens nedlæggelse til betaling sker.

Sagsøgeren har heroverfor nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om de opgjorte afgift beløb i alle tre sager. Som det fremgår af påstandene er parterne endvidere enige om, at toldbeløbene og momsen af de stjålne cigaretter ikke er beregnet korrekt af myndighederne.

Sagsfremstilling

Sag B-1508-02

Den 26. februar 2002 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende Københavns Havns hæftelse for told, tobaksafgift og moms i anledning af tyveriet af 6.010.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 14.-15. maj 1999. Af kendelsen fremgår:

Klagen vedrører spørgsmålet om Københavns Havns hæftelse for told, afgifter og moms på i alt 8.006.510 kr. i forbindelse med, at en container indeholdende cigaretter er bortkommet fra Københavns Frihavn.

Sagen har været forhandlet med virksomhedens advokat og revisor, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det er oplyst, at Københavns Frihavn er en del af Københavns Havns havneområde. Fra den 1. juli 1979 og frem til den 1. januar 1997 blev Københavns Frihavn drevet gennem et datterselskab til Københavns Havn benævnt Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S (KFS), der havde koncession på driften, jf. bekendtgørelse nr. 144 af 31. marts 1980. Med virkning fra 1. januar 1997 trådte dette selskab i frivillig likvidation således, at Københavns Havn herefter overtog KFS's rettigheder og forpligtelser.

Af det indledende afsnit i bekendtgørelse af koncession for Københavns Frihavns- og Stevedoreselska A/S til i Københavns Frihavn at udøve frihavnsvirksomhed, der fortsat er gældende, fremgår følgende:

"Virksomheden omfatter opførelse og drift af pakhuse, skure samt andre bygninger, opstilling og drift af kraner og andet laste- og lossemateriale, anlæg og drift af jernbanespor og befæstelse m.v. af kajgader og pladser til godsoplægning og transport samt udførelse af alt arbejde med hensyn til losning og lastning om bord og i land, derunder alt arbejde i forbindelse med ind- og udlevering til og fra selskabets pakhuse og pladser.

Frihavnens område betragtes med hensyn til told og afgifter som udland.

Varer, der fra frihavnen indføres til toldområdet, omfattes af de gældende told- og afgiftslove."

Det fremgår samtidig af den nævnte bekendtgørelses 7, at:

"Enhver er berettiget til mod erlæggelse af de fastsatte afgifter og under iagttagelse af de gældende reglementer at benytte frihavnen.

Frihavnsselskabet skal tilstede, at varer, der henligger i frihavnen på lejede pladser eller i lejede rum uden at være optaget på selskabets lagre, bearbejdes af dem, der har rådighed over varerne eller af repræsentanter for disse...".

Det er endvidere oplyst, at der ved skrivelse af 13. august 1992 blev givet Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S tilladelse til at drive lager i Københavns Frihavn. Tilladelsen blev bl.a. betinget af:

"...

- at der føres et af de statslige told- og skattemyndigheder godkendt lagerregnskab, og

- at der svares told og/eller afgifter af varer, der måtte blive i manko."

Det er yderligere oplyst, at toldcenteret i 1999 har udarbejdet en rapport om forholdene i Københavns Frihavn. Af denne fremgår det bl.a. under afsnit 5.1.1. om det legale grundlag for Københavns Havn, at:

"Københavns Havn har en bevilling til at drive lagervirksomhed, og af denne bevilling fremgår det, hvilket regnskab de skal føre. Bevillingen gælder for al lagervirksomhed, Københavns Havn fører i frihavnen, såvel stykgods som containere, hvis der foregår en direkte oplagring af godset."

Det er herefter anført, hvilke krav, der stilles til det regnskab, der skal føres.

Herefter fremgår det, at:

"Da Københavns Havn aktiviteter omfatter såvel oplagring af stykgods og trailere som containere, skal virksomheden føre selvstændig lagerregnskab for hver enkelt aktivitet, således at der for både stykgods, trailere og containere fremkommer et regnskab, der opfylder ovenstående bestemmelser.

Dog skal Københavns Havn ikke føre det detaljerede regnskab efter Rådets forordning 2913/92 artikel 176, stk. 1, og Kommissionens forordning 2454, artikel 817, stk. 3, for så vidt angår containere og andre varer, der kun er under "kortvarig oplagring" efter omladning. Således følger det af Toldkodeks artikel 176, stk. 2, at "I tilfælde af omladning af varer i en frizone holdes de dertil hørende dokumenter til rådighed for toldmyndighederne. Kortvarig oplagring af varer i forbindelse med en sådan omladning anses for at udgøre en del af omladningen."

Ved Københavns Havns containerterminal ankommer/afgår dagligt containere med skib med henblik på videreudskibning eller videretransport med bane eller pr. lastvogn. Disse containere losser/laster Københavns Havn og placerer dem på deres areal i frihavnen for senere på dagen eller et par dage senere at sende dem ud af frihavnen igen. I gennemsnit står en container 2-3 dage i frihavnen, men det sker at containere først sendes videre eller afhentes efter flere uger eller måneder.

Spørgsmålet er, hvornår Københavns Havn har pligt til at føre et detaljeret regnskab over de enkelte containere, det vil sige, hvad der forstås ved "kortvarig oplagring". Af bemærkningerne til Toldkodeks "Zollkodex - mit Durchfuhrungsverordnung und Zollbefreiungsverordnung von professor Dr. Peter Witte", fremgår det at "kortvarig oplagring" er en kortvarig oplagring i forbindelse med omladning af varer. Det vil sige, at sålænge hovedformålet er omladning og ikke oplagring, vil en kortvarig oplagring kunne sidestilles med en omladning, og derved være medtaget under undtagelsen i Artikel 176, stk. 2. Dog er Dr. Peter Witte af den opfattelse, at oplagringen ikke bør strække sig ud over 3 dage. Denne antagelse er dog ikke entydig i Europa, idet en længere oplagring i praksis vil kunne falde ind under artikel 176, stk. 2, jf. Dorsch/Lichtenberg. Det vil sige, at de forskellige medlemslande fortolker udtrykket "kortvarig oplagring" forskelligt.

Der er således et behov for at definere, hvornår Københavns Havn skal føre regnskab over containerne. I dag har Københavns Havn den politik, at en container kan stå på deres areal i forbindelse med omladning i 5 dage, hvorefter der vil blive opkrævet leje. Denne grænse på 5 dage vil umiddelbart være i overensstemmelse med reglerne i Kodeks, ud fra ovenstående fortolkningsbidrag.

Konklusionen må derfor være, at Københavns havn er pligtig til at føre det detaljerede regnskab efter artikel 176, stk. 1 i Toldkodeks, når varer opholder sig længere end 5 dage i Københavns varetægt, også når oplagringen er i forbindelse med omladning."

Af rapporten fremgår videre under afsnit 5.1.5 om håndtering, udgående varer følgende:

"Proceduren for håndtering af containere i Københavns Havns varetægt er som følger:

Ankomst til Checkpoint

Når containeren ankommer til checkpoint, skal vognmanden forevise ladeseddel og oplyse linienummeret på det skib, containeren skal udføres på. Herefter bliver containeren registreret i Københavns Havns edb-system. Der bliver angivet vægt, indhold, speditør, størrelse, linieagent og ejerforhold. Samtidig kontrolleres containeren for skader. Vognmanden får en kopi af registreringen, og containeren bliver af systemet tildelt en placering på containerpladsen (eks. B 42) .

...

Opmagasinering

Containeren henstår på containerpladsen, indtil afskibningen finder sted. Såfremt containeren flyttes rundt på pladsen af movere inden afskibningen, registreres dette på computerterminalen i moverens kabine. Terminalen har direkte forbindelse til Københavns Havns edbsystem, så containerens nye placeringsnummer bliver registreret med det samme. De fleste containere til udførsel bliver dog afskibet samme dag, som de bliver indleveret.

Afskibning

Ved afskibningen hentes containerne af movere i henhold til skibets ladeliste. Det er skibsformanden, der dirigerer, hvilken rækkefølge containere skal afhentes i (under hensyntagen til placering i skib mv.)."

Det er herudover oplyst, at Københavns Havn i frihavnen den 14. maj 1999 modtog en container fra House of Prince indeholdende 6.010.000 stk. cigaretter. Containeren blev transporteret med Anco-Trans. Ved ankomsten til frihavnen blev ladesedlen underskrevet af en person fra frihavnen samt afstemplet af personale fra Toldcenter København. Det fremgår af havnens computersystem, at containeren blev registeret og herved fik en plads på frihavnens lager. Det er oplyst, at containeren blev anbragt i en containerbane under åben himmel, der normalt benyttes til henstilling af containere med henblik på snarlig afskibning.

Da containeren den 15. maj 1999 skulle videre med skib til Estland, var den forsvundet fra frihavnen. Containeren er senere fundet uden cigaretter i Slangerup. Tyvene er efterfølgende blev anholdt og dømt for tyveriet. En af Københavns Havns havnearbejdere er ligeledes blevet anholdt og dømt for medvirken til tyveriet. I denne forbindelse er der i sagen fremlagt dom afsagt af Københavns Byret den 3. februar 2000 samt retsbogsudskrifter af henholdsvis den 2. september 1999 og 31. januar 2000.

Af dom af 3. februar 2000 er tiltalte bl.a. fundet skyldig i tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 286 ved den 14. maj 1999 midt på dagen i forening med 2 navngivne personer og en eller flere uidentificerede personer, i Københavns Frihavn at have stjålet en 40-fodscontainer indeholdende 6.010.000 stk. cigaretter, mrk. Prince Light samt diverse reklamevarer til en samlet afgiftsberigtiget værdi af ikke under 9.165.250 kr. Det fremgår ligeledes af dommen, at tiltalte er fundet skyldig i indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 298, 2. led, jf. toldlovens § 73, stk. 2, smh. med stk. 1, nr. 1, ved med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter at have fraført Københavns Frihavn 6.010.000 stk. cigaretter, mrk. Prince Light uden angivelse over for told- og skattemyndighederne, hvorved den danske statskasse blev unddraget told og afgifter for et samlet beløb på 7.839.057,86 kr.

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse fundet, at Københavns Havn må anses for at hæfte for betalingen af told og tobaksafgifter samt moms på i alt 8.006.510 kr., der ved de omhandlede varers forsvinden herved er unddraget statskassen.

Toldcentret har som hjemmel for opkrævningen af told, afgifter og moms henvist til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførsel af en EF-toldkodeks art. 205, stk. 3, 2. afsnit, virksomhedens tilladelse af 13. august 1992 til at drive frihavnslager samt bekendtgørelse nr. 467 af 15. juni 1999 om toldbehandling § 79 og 80. Toldcentret har herudover henvist til tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, og momslovens § 12.

...

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks art. 167, stk. 1, kan medlemsstaterne på bestemte dele af Fællesskabets toldområde oprette frizoner eller give tilladelse til oprettelse af frilagre.

Efter toldkodeksens art. 171, stk. 1, kan varer opbevares i frizoner og frilagre uden tidsbegrænsning.

Af toldkodeksen art. 176, stk. 1, fremgår det, at enhver person, der udøver virksomhed i en frizone eller et frilager, det være sig oplagring, bearbejdning, forarbejdning, salg eller køb af varer, skal i en af toldmyndighederne godkendt form føre lagerregnskab. Varerne skal, så snart de ankommer til denne persons lokaler, bogføres i dette regnskab. Regnskabet skal sætte toldmyndighederne i stand til at identificere varerne, og det skal vise varebevægelserne.

Efter toldkodeksens art. 176, stk. 2, fremgår det, at i tilfælde af omladning af varer i en frizone holdes de dertil hørende dokumenter til rådighed for toldmyndighederne. Kortvarig oplagring af varer i forbindelse med en sådan omladning anses for at være en del af omladningen.

Af toldkodeksens art. 202, stk. 1 fremgår følgende:

"Toldskyld ved indførsel opstår,

  1. når en importafgiftspligtig vare føres ind i Fællesskabets toldområde på ikke forskriftsmæssig måde, eller
  2. hvis det drejer sig om en importafgiftspligtig vare, der er anbragt i frizone eller frilager, når varen føres ind i en anden del af toldområdet på ikke forskriftsmæssig måde."

og videre af toldkodeksens art. 202, stk. 3 fremgår følgende:

"Debitorer er:

 -

den person, der på ikke forskriftsmæssig måde har ført den pågældende vare ind i Fællesskabets toldområde

 
 -

de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke forskriftsmæssig måde

 
 -

samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var ført ind på ikke forskriftsmæssig måde.

..."

Det fremgår herudover af toldkodeksens art. 205 følgende:

"...

1.

Toldskyld ved indførsel opstår, når

 
  -       

en importafgiftspligtig vare forbruges eller anvendes i frizone eller frilager på andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.

 
   

Forsvinder der varer, og kan denne forsvinden ikke begrundes tilfredsstillende over for toldmyndighederne, kan disse anse varerne for forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret.

 

2.

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen forbruges eller anvendes for første gang på andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.

 

3.

Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.

 
 

Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret, og det ikke er muligt at anvende første afsnit, skal toldskylden betales af den person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i besiddelse af varerne.

..."

I henhold til toldlovens § 41, stk. 2, kan frihavne kun oprettes ved lov. Dette er senest sket ved lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn. I henhold til denne lovs § 2 kræves til driften af frihavnen en koncession. Ved bekendtgørelse nr. 144 af 31. marts 1980 er der givet Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S koncession til i frihavnen at drive frihavnsvirksomhed med virkning fra den 1. juli 1979. Pr. 1. januar 1997 trådte Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S i frivillig likvidation således, at Københavns Havn herefter overtog dette selskabs rettigheder og forpligtelser.

Af indledningen i bekendtgørelse nr. 144 af 31. marts 1980, fremgår det, at frihavnens område betragtes med hensyn til told og afgifter som udland.

I toldlovens § 47 fremgår det, at Skatteministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt beskattede varer, der særlig må frygtes at kunne gøres til genstand for indsmugling, kan oplægges i en frihavn. Denne bemyndigelse er udnyttet i den dagældende toldbehandlingsbekendtgørelse nr. 675 af 12. juli 1996 §§ 77-80.

Af bekendtgørelsens § 79 fremgår følgende:

"Højt beskattede varer, må kun opbevares i Københavns Frihavn uden for Frihavns- og Stevedoreselskab A/S's varetægt, når virksomheden har fået de statslige told- og skattemyndighedernes tilladelse hertil.

Stk. 2. Opbevaringen er undergivet toldkontrol. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere kontrolforanstaltninger og kan bl.a. bestemme, at der skal føres et særligt regnskab over varerne, og at disse skal opbevares særskilt i godkendte lokaler, samt at virksomheden til de nævnte myndigheder forud skal angive enhver tilførsel og fraførsel samt overførsel til eller fra anden virksomhed."

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 80, at:

"Virksomhederne hæfter for afgifter af varer, som ikke forefindes ved de statslige told- og skattemyndigheders eftersyn, og som ikke godtgøres at være fraført i overensstemmelse med de i medfør af § 79, stk. 2, fastsatte regler, eller som ikke på en efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn betryggende måde godtgøres at være forgået under opbevaringen i de af de nævnte myndigheder godkendte lokaler af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed, eller som følge af et hændeligt uheld eller force majeure."

Af tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, fremgår det, at for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Endelig fremgår det af momslovens § 12, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU. I momslovens § 46, er nærmere beskrevet, hvem afgiften påhviler. Det fremgår videre af momslovens § 61, stk. 1, at afgiften af varer, der indføres fra steder uden for EU, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4. I toldlovens kapitel 4, § 39, stk. 1, hedder det:

"For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

  1. Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde.
  2. Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.
  3. Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU's toldområde.
  4. Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget toldog afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel."

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at Københavns Havn pr. 1. januar 1997 overtog de rettigheder og forpligtelser, som indtil da påhvilede Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S i henhold til koncessionen til i Københavns Frihavn at udøve frihavnsvirksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 144 af 31. marts 1980.

Landsskatteretten lægger til grund, at de omhandlede varer den 14. maj 1999 har været placeret på Københavns Frihavns område i en container med henblik på lastning ombord på et skib den 15. maj 1999, der skulle til Estland. Landsskatteretten finder herefter, at denne kortvarige oplagring af de omhandlede varer må anses at være en del af omladningen ved den havnevirksomhed, som Københavns Havn har koncession på at udføre. Landsskatteretten finder i denne forbindelse, at en sådan kortvarig oplagring ikke er omfattet af bestemmelsen i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, der skal ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 79, ligesom de nævnte bestemmelser i øvrigt alene må anses for at vedrøre de virksomheder, der opererer og opbevarer varer på frihavnsområdet, men vedrører ikke selve frihavnsvirksomheden. Landsskatteretten finder samtidig, at den kortvarige oplagring ikke er omfattet af Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S' tilladelse af 13. august 1992 til at drive frihavnslager.

Landsskatteretten finder imidlertid, at uanset, at der alene har været tale om en kortvarig oplagring, har de omhandlede varer været placeret på frihavnens areal, og Københavns Havn har udøvet en havnemæssige håndtering af varerne som led i den frihavnsvirksomhed, som man har haft koncession til. Landsskatteretten finder som følge heraf, at Københavns Havn har været i besiddelse af varerne, således som besiddelse må forstås i toldkodeksen art. 205, stk. 3, 2. afsnit, og tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, hvorfor Københavns Havn hæfter for told og tobaksafgiften af de omhandlede varer. Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at udtrykket "besiddelse" ikke forudsætter en form for ejendomsret over varerne, men at det må være tilstrækkeligt for at være omfattet af udtrykket, at man blot har haft en vis rådighed over varerne.

Landsskatteretten bemærker samtidig, at den omstændighed, at tyvene af de omhandlede varer senere er blevet fundet og dømt for tyveriet ikke herved findes at fritage Københavns Havn for at hæfte for told og tobaksafgiften.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at Københavns Havn hæfter for momsen af de omhandlede varer, idet der hverken i moms- eller i toldlovgivningen findes et tilstrækkeligt klart hjemmelsgrundlag for en sådan hæftelse. Det bemærkes herved, at Københavns Havns her omhandlede havnemæssige håndtering af varer ikke findes at være omfattet af toldlovens § 39, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse med ovennævnte."

Af den i Landsskatterettens kendelse nævnte rapport om forholdene i Københavns Frihavn udarbejdet af Toldcenter København i 1999 fremgår bl.a. under afsnit 5.1.2. om opgaver generelt, at

"Københavns Havn har mange aktiviteter i frihavnen. Således skal de varetage selve driften af Københavns Frihavn, det vil sige sørge for at bygninger, materiel, jernbanespor mv er i god stand. Endvidere skal de føre kontrol med, hvilke virksomheder de udlejer pladser og lokaler til, samt kontrollere at disse ikke fremlejer lokalerne eller pladserne uden at give Københavns Havn besked herom. Derudover er Københavns Havn lagerførende virksomhed, lige som de har monopol på "håndteringen" af containere mv. (stevedoring)."

Det fremgår endvidere af rapporten under afsnit 5.1.5 om håndtering blandt andet følgende:

"...

Checkpoint

Ved ind- og udkørsel til containerterminalen er der en kontrolpost - checkpoint - hvorfra der føres fysisk og administrativ kontrol med samtlige containere, der passerer området enten med bil, bane eller skib. Uanset om containerne er fyldte eller tomme ses de efter og registreres. Når først containeren er inde på terminalen, er den havnens ansvar, og kontrolleres derfor for eventuelle skader, og, hvis den er tom, om den er ordentlig rengjort. Er containeren fyldt, kontrollerer Checkpoint, at plomberingen er ubrudt.

...

Når checksedlen er udfyldt, bliver containeren registreret i terminalens systemer, og Checkpoint ved løbende hvilke containere, der står hvor på området. Placeringen afhænger naturligvis af, som omtalt ovenfor, hvornår og på hvilket skib den skal lastes.

...

Lastning/losning

I Københavns havn flyttes containerne hovedsageligt rundt af straddle carriers - i daglig tale "skrævere". Skræveren løfter containeren af lastvognen på læssepladsen, og skal containeren lastes med det samme, køres den ud til kajen under en af de store kraner. Ombord på skibet styrer en skibsformand og en lugemand, begge fra Københavns Havn, i samarbejde med skibets styrmand eller kaptajn rækkefølgen i losningen eller lastningen. Deres manual er en losse/ladeliste, som er udarbejedet af skibets mægler.

Indgående varer

Containere med skib

Når der ankommer varer (T1 og T2) til frihavnen med skib, er det som nævnt Københavns Havn, der sørger for at skibet bliver losset, og at de forskellige containere bliver placeret, som de skal, afhængig af om varerne skal genudføres, oplagres på frihavnen eller fortoldes til fri omsætning. Containerne befinder sig herefter i Københavns Havns varetægt.

..."

Der er på ladesedlen vedrørende de 6.010.000 stk. cigaretter angivet "Procedure 3151'2", hvilken procedurekode betyder genudførsel af varer fra aktiv forædling (suspension), indført til forarbejdning.

I Landsskatterettens kontors indstilling af 28. marts 2001 anføres det blandt andet:

"...

Kontoret finder bl.a. under henvisning til den af Københavns Byret afsagte dom af 3. februar 2000, hvorefter den tiltalte er dømt for tyveri samt indsmugling af særlig grov karakter af de omhandlede cigaretter, at det er toldkodeks art. 202 om toldskyld, der finder anvendelse og ikke art. 205. Kontoret finder herefter ikke, at Københavns Havn hæfter for toldskylden for de omhandlede cigaretter, jf. art. 202, stk. 3.

...

Kontoret finder efter det oplyste, at virksomhedens opbevaring af de omhandlede varer må anses at være en del af omladningen ved den havnevirksomhed, som virksomheden har koncession på at udføre. Kontoret finder videre ikke, at denne kortvarige oplagring er omfattet af bestemmelserne i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, der findes at skulle ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 79, ligesom oplagringen ikke findes at være omfattet af virksomhedens tilladelse af 13. august 1992 til at drive frihavnslager.

Kontoret finder videre ikke, at der i tobaksafgiftsloven eller i momsloven er hjemmel til at lade virksomheden hæfte for tobaksafgift og moms af de i frihavnen stjålne varer.

..."

I stævning af 24. maj 2002 nedlagde Københavns Havn påstand i overensstemmelse med den endeligt nedlagte principale påstand, idet "told- og cigaretafgift" dog var angivet som "told og afgifter". I svarskrift af 3. juli 2002 påstod Skatteministeriet frifindelse og bemærkede:

"...

Denne sag drejer sig som anført af sagsøger om sagsøgers hæftelse for told og tobaksafgift. Sagsøger opfordres (1) til at præcisere dette ved en korrektion af stævningspåstanden i stedet for det generelle "afgifter".

Som bilag A fremlægges Toldcenter Københavns opfølgende afgørelse af 4. marts 2002 efter Landsskatterettens kendelse, som fritog sagsøger for momshæftelsen i sagen. Som bilag B fremlægges en specifikation af told- og afgiftsbeløbene i sagen fra toldcenteret indhentet af sagsøgte.

..."

I Toldcenter Københavns nævnte afgørelse af 4. marts 2002 anføres, at det ved landsskatteretskendelsen er afgjort, at Københavns Havn hæfter for told og tobaksafgifter af de omhandlede varer, men ikke for momsen. Toldcenteret anmodede herefter Københavns Havn om at betale told- og afgiftsbeløbet. Af den nævnte specifikation fremgår blandt andet, at moms ikke er opkrævet hos havnen.

Ved processkrift af 13. marts 2003 nedlagde Skatteministeriet de ovennævnte selvstændige påstande.

B-1509-02

Den 26. februar 2002 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende Københavns Havns hæftelse for told, tobaksafgift og moms i anledning af tyveriet af 40.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 12.-13. marts 1999. Landsskatteretten fandt som i ovennævnte sag, at Københavns Havn hæftede for told og tobaksafgift, men ikke for moms.

Omstændighederne omkring tyveriet er i kendelsen gengivet således:

"Det er yderligere oplyst, at Københavns Havn den 12. marts 1999 modtog 30 krt. cigaretter fra firmaet House of Prince. Cigaretterne blev transporteret med Anco-Trans. Ved ankomst til Københavns Frihavn blev ladesedlen underskrevet af en person fra frihavnen samt afstemplet af personale fra Toldcenter København. De 30 krt. cigaretter blev leveret til Københavns Havn som stykgods og derefter lastet på en skibstrailer sammen med andet gods. Københavns Havn valgte, selv om man ikke var forpligtet hertil, under hensyn til at der var tale om tobaksvarer, at henstille skibstraileren i et aflåst pakhus. Da varerne den 13. marts 1999 skulle videre med skib til Litauen manglede der 4 krt. cigaretter. Tyveriet blev anmeldt til Københavns Politi, men er endnu ikke opklaret. I denne forbindelse fremgår det bl.a. af Københavns Havns skrivelse af 18. marts 1999 til Københavns Politi følgende:

"Der er ikke tegn på indbrud i pakhuset, som ikke er forsynet med tyverialarm. Vagten har ikke bemærket noget i det tidsrum, hvor tyveriet er foregået nemlig mellem fredag den 12. marts kl. ca. 17.30, hvor pakhusformand Per Aabo lukker pakhuset og hvor godset er tilstede, og lørdag formiddag hvor godset skulle lastet ombord i Transbaltica."

Landsskatterettens afgørelse er begrundet således:

"...

Landsskatteretten lægger til grund, at de omhandlede varer den 12. marts 1999 har været placeret på Københavns Frihavns område i et pakhus tilhørende Københavns Havn med henblik på lastning ombord på et skib den 13. marts 1999, der skulle til Litauen . ..."

Den øvrige del af Landsskatterettens begrundelse er identisk med afgørelsen i B-1508-02, idet afsnittet i B-1508-02 om betydningen af, at tyvene var fundet, dog ikke er medtaget.

Der er på ladesedlen i denne sag ligesom i sagen B-1508-02 angivet den procedurekode, der betyder genudførsel af varer fra aktiv forædling (suspension), indført til forarbejdning.

I stævning af 24. maj 2002 nedlagde Københavns Havn i denne sag som i B-1508-02 påstand i overensstemmelse med den endeligt nedlagte principale påstand, idet "told- og cigaretafgift" var dog angivet som "told og afgifter".

Skatteministeriet svarede i svarskrift af 3. juli 2002 på samme måde som i B-1508-02 og nedlagde ligeledes ved et processkrift af 13. marts 2003 de ovennævnte selvstændige påstande.

B-1510-02

Den 26. februar 2002 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende Københavns Havns hæftelse for spiritusafgift, emballageafgift og moms i anledning af tyveri den 20.-22. maj 1998 af spiritusvarer, som henstod i Københavns Frihavn. Landsskatteretten fandt, at Københavns Havn hæftede for spiritusafgift og emballageafgift, men ikke for moms.

Omstændighederne omkring tyveriet er i kendelsen gengivet således:

"Det er yderligere oplyst, at Remy Denmark A/S (Maxxium Danmark A/S) den 20. maj 1998 afsendte 488 kolli spiritus med destination Island. Varerne blev afsendt fra firmaet TransAlko A/S med DSB og modtaget af Københavns Havn, hvor de sammen med en række andre varer blev pakket i en container og opbevaret i containerterminalen i Københavns Frihavn. Da containeren skulle lastes ombord på et skib til Island den 22. maj 1998, var den forsvundet. Københavns Politi blev underrettet om hændelsen, men containeren er aldrig blevet fundet. I denne forbindelse fremgår det bl.a. af Københavns Havns skrivelse af 2. juni 1998 til Københavns Politi følgende:

"Containeren er pakket ved vort pakhus 58 den 20. maj og indeholder i henhold til vedlagte ladesedler en del vin/spiritus og chokolade. Da afskibning skulle finde sted den 22. maj var containeren imidlertid forsvundet. Containeren har været eftersøgt på området uden resultat, ligesom vi har fået bekræftet, at containeren ikke er losset fra skibet i Reykjavik. Andre rederier der anløber vor containerterminal regelmæssigt er ligeledes underrettet og holder udkig efter containeren, men indtil videre uden resultat."

I Landsskatterettens afgørelse er blandt andet anført:

"...

Af spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, fremgår det, at for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Af lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994 om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., som ændret ved lov nr. 1107 af 29. december 1997 om ændring af forskellige afgiftslove, fremgår det af § 22, at for betaling af afgift efter bestemmelserne i loven hæfter bl.a. de, der er i besiddelse af varen.

...

Landsskatteretten lægger til grund, at de omhandlede varer den 20. maj 1998 har været placeret på Københavns Frihavns område med henblik på lastning ombord på et skib, der skulle til Island den 22. maj 1998.

..."

Den øvrige del af Landsskatterettens begrundelse er identisk med begrundelsen i sagerne B-1508-02 og B-1509-02 med den modifikation, der er nævnt ovenfor under B-1509-02, og idet der i denne sag var henvist til besiddelsesbegrebet i spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, og lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994 om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., som ændret ved lov nr. 1107 af 29. december 1997 § 22, i stedet for toldkodeks art. 205, stk. 3, 2. afsnit og tobaksafgiftsloven.

I stævning af 24. maj 2002 nedlagde Københavns Havn i denne sag påstand i overensstemmelse med den endeligt nedlagte principale påstand, idet "spiritus- og emballageafgift" dog var angivet som "told og afgifter".

Skatteministeriet påstod i svarskrift af 3. juli 2002 frifindelse og bemærkede:

"Indledningsvis bemærkes til stævningspåstanden, at sagen for landsretten alene drejer sig om berettigelsen af den opkrævede spiritusafgift og emballageafgift af de stjålne varer, men derimod ikke om berettigelsen af den oprindeligt opkrævede told, jf. landsskatterettens kendelse s. 13, tredjesidste afsnit. Dette skyldes, at sagsøger under sagens behandling for Landsskatteretten dokumenterede, at der var tale om såkaldte T2-varer, dvs. fællesskabsvarer, hvor tolden var betalt, og ikke T1-varer, dvs. ufortoldede varer fra tredjelande, ...

Som følge heraf blev toldkravet frafaldet og det samlede krav mod sagsøger nedsat. Sagen vedrører heller ikke momsen, idet sagsøger fik medhold i dette spørgsmål af Landsskatteretten, hvilket punkt ikke er indbragt af sagsøgte.

..."

Ved processkrift af 13. marts 2003 nedlagde Skatteministeriet som i de øvrige sager de ovennævnte selvstændige påstande.

Procedure

Københavns Havn

B-1508-02

Om hæftelse for told og afgift

Vedrørende tyveriet af 6.010.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 14.-15. maj 1999 har Københavns Havn anført, at frihavnen er en frizone af kontroltype I, hvor kontrollen hovedsagelig er baseret på et hegn, og Københavns Havn har fuldt ud opfyldt forpligtelsen til indhegning. De krav, der stilles til zoner af kontroltype II, svarer stort set til de krav til lagerregnskab efter toldkodeksens art. 176, der stilles til virksomheder, der driver lagervirksomhed i frihavnen. Københavns Havn skal ikke føre lagerregnskab for så vidt angår containere og andre varer, der kun er under "kortvarig oplagring" efter omladning, medmindre varerne opholder sig i længere tid end 5 dage i Københavns Havns varetægt. Varer, der omlades eller kortvarigt oplades, er ikke omfattet af de bestemmelser, som skal sikre, at de varer, som er anbragt i frizonen, ikke unddrages toldskyld.

Anbringelse af varer i en frizone er en såkaldt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse i henhold til toldkodeksens art. 4, nr. 15 b), som ikke selvstændigt kan anvendes til at definere eller pålægge forpligtelser for aktører i vareførslen. Disse forpligtelser defineres og pålægges derimod efter den toldprocedure, som varerne er undergivet. De omhandlede varer var under genudførsel efter aktiv forædling efter den anvendte procedurekode, og det fremgår ikke af koden, at udførsel skete via frihavnen, hvorfor den anvendte procedurekode taler imod, at der i en situation som den foreliggende er noget grundlag for at pålægge frihavnen et hæftelsesansvar for told og afgifter af de bortkomne varer. Proceduren aktiv forædling kan efter toldkodeksens art. 89 afsluttes korrekt ved en angivelse til genudførsel, men genudførelsesangivelsen kan kun tillægges betydning under forudsætning af, at varerne rent faktisk udføres, jf. toldkodeksens art. 162. Ansvaret for varerne var ikke overført til Københavns Havn. I nærværende sag er debitor således efter toldkodeksens art. 204 House of Prince, fordi afslutningen af de toldforpligtelser, som House of Price havde påtaget sig, er misligholdt.

Toldkodeksens art. 202 må endvidere finde anvendelse, idet tyveriet og transporten til Slangerup er at betragte som indførsel i en anden del af toldområdet på en ikke forskriftsmæssig måde. Efter denne bestemmelse er det de dømte gerningsmænd, der er debitorer i forhold til toldskylden, og Københavns Havn kan ikke tillige være debitor for toldskylden. At gerningsmændene er debitorer understøttes tillige af det forhold, at gerningsmændene er blevet dømt til at betle told og afgifter i forbindelse med tyveriet. Domstolene har herved fastslået, at toldskylden er opstået efter toldkodeksens art. 202, og at debitor fastlægges efter denne bestemmelse.

Såfremt toldkodeksens art. 205 finder anvendelse i den konkrete sag, gøres det gældende, at art. 205, stk. 3, 1. afsnit, og ikke art. 205, stk. 3, 2. afsnit, skal benyttes, da 2. afsnit efter sin ordlyd er subsidiær, og det er muligt at anvende bestemmelsen i 1. afsnit, da der foreligger et forbrug, idet varerne retsstridigt er unddraget de gældende toldmæssige forpligtelser.

Den omstændighed, at Københavns Havn som led i den almindelige havnemæssige håndtering af varer har modtaget den pågældende container, og at denne har stået anbragt i en containerbane på frihavnsområdet, er endvidere ikke tilstrækkelig til, at den pågældende container kan anses for at have været i Københavns Havns besiddelse i den i toldkodeksens art. 205, stk. 3, 2. afsnit, og tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, anførte forstand. Efter formuleringen af art. 202 og 203 er det nærliggende at antage, at "besiddelse" er et andet og snævrere begreb end "opbevaring". Der er ifølge EF Domstolens praksis en pligt til at fortolke den danske version af toldkodeksens art. 205, stk. 3, 2. afsnit, i lyset af de andre sproglige versioner af den pågældende bestemmelse, og de engelske "been in possession", tyske "im Besitz ... war" og franske versioner "efait en possession" understøtter, at begrebet "besiddelse" forudsætter, at den, der har en vare i sin besiddelse, har en vis form for ejermæssig råderet over den pågældende vare. At besiddelse er et andet og snævrere begreb end opbevaring har ligeledes klar støtte i den forståelse, der almindeligvis i Danmark lægges i begrebet "besiddelse". Københavns Havn har ikke på noget tidspunkt været ejer af varerne eller haft nogen anden form for råderet over varerne, ligesom havnen ikke har haft nogen beføjelser til at disponere over den omhandlede container bortset fra den havnemæssige håndtering af containeren, der var nødvendig i forbindelse med afskibningen af containeren. Dispositionsretten over de pågældende varer, som henstod på Københavns Havns havneareal i frihavnen, tilkom enten rederen, mægleren eller linieagenten, alt afhængig af, hvorledes der mellem disse indbyrdes aftalemæssigt var forholdt med hensyn til dispositionsretten over varerne.

Københavns Havns hæftelse for told og afgifter vil svare til den hæftelse, der er gældende for frizoner og frilagre af kontroltype II, og en sådan hæftelse må kræve særskilt hjemmel.

Der kan ikke statueres hæftelse for told og afgifter i henhold til den bevilling til toldoplag, som ToldSkat i 1992 har meddelt Københavns Havn, da der ikke er tale om varer, som er omfattet af pligten til at føre lagerregnskab. Ligesom der ikke kan pålægges Københavns Havn noget ansvar efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, idet varerne ikke var oplagt på Københavns Havns oplag i frihavnsområdet. Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80 må ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 79 og må anses alene at vedrøre de virksomheder, der opererer og opbevarer varer på frihavnsområdet, men ikke selve frihavnsvirksomheden.

Det bestrides, at Københavns Havn i toldmæssig henseende må identificeres med sin medarbejder som medhæftende for den skyldige told og afgift. Danske Lov 3-19-2 omfatter ikke situationer, hvor den pågældende medarbejder foretager, hvad man må betegne som abnorme skridt i forhold til sædvanlig handlemåde.

Der er ikke grundlag for at statuere hæftelse for Københavns Havn i henhold til toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen forudsætter en form for kvalificeret råden over de pågældende varer. I den foreliggende sag har Københavns Havn kun kunnet håndtere godset som led i den almindelige havnemæssige håndtering af gods, der ankommer til Frihavnen og kun efter linieagentens/rederiets instruktion. Københavns Havn har således ikke på vegne House of Prince eller andre kunnet råde over godset, men har blot kvitteret for modtagelsen og anvist en plads på frihavnsområdet, hvor containeren kunne anbringes. Københavns Havn har ikke oppebåret nogen form for pladsleje eller havneafgifter i forbindelse med anbringelsen af containeren på frihavnsarealet.

Toldsuspensionsproceduren, aktiv forædling, er ikke blevet overført til Københavns Havn ved de danske toldmyndigheders afstempling af ledsagedokumenterne, idet dette forudsætter, at overførsel sker til en person eller et selskab, der har bevilling til aktiv forædling, hvilket ikke er tilfældet for Københavns Havns vedkommende.

Den fremlagte ladeseddel er ikke udtryk for, at Københavns Havn har kvitteret for modtagelsen af indholdet af den pågældende container. Det fremgår udtrykkeligt af ladesedlen, at godset henligger for afskiberens regning og risiko, indtil indladning har fundet sted, hvilket klart understøtter, at Københavns Havn ikke i kraft af ladesedlen kan pålægges en hæftelse for told og afgifter.

Om hjemvisning

Såfremt Københavns Havn hæfter for de i sagen omhandlede told-, afgifts- og momskrav, er Københavns Havn enig med Skatteministeriet i, at opgørelsen af Københavns Havns toldskyld og momstilsvar må hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Om afvisningspåstanden

Til støtte for afvisningspåstanden har Københavns Havn anført, at Skatteministeriet i hvert fald under de foreliggende konkrete omstændigheder må være afskåret fra at nedlægge en ny selvstændig, skærpende påstand vedrørende betaling af moms. Skatteministeriet kan kun nedlægge en skærpet påstand i det omfang, betingelserne i Skattedepartementets meddelelse af 1. oktober 1997 om påstandsbegrænsning i skatte- og afgiftssager er opfyldt, og den af Skatteministeriet nedlagte skærpede påstand er i direkte modstrid med disse retningslinier. Skatteministeriet har således ikke nogen principiel interesse i sagen, ligesom der ikke foreligger særlige grunde. At Skatteministeriet i hvert fald på nuværende tidspunkt må være afskåret fra at nedlægge en ny selvstændig skærpet påstand understøttes af, at fremsættelsen af kravet er i modstrid med de hensyn, der ligger bag den ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 gennemførte ændring af fristerne på skatte- og afgiftsområdet.

Endvidere gøres det gældende, at Skatteministeriet i hvert fald i den foreliggende konkrete sag, hvor spørgsmålet om hæftelse for moms helt konkret har været påkendt af Landsskatteretten, og hvor det i svarskriftet udtrykkeligt er anført, at Landsskatteretten har fritaget Københavns Havn for hæftelsen for moms, må være afskåret fra at inddrage dette spørgsmål i sagen 10 måneder efter, at Landsskatterettens kendelse er blevet indbragt af Københavns Havn for domstolene. Der foreligger således en bindende proceserklæring fra Skatteministeriets side om, at spørgsmålet om hæftelse for moms ikke er eller vil blive omfattet af sagen.

For så vidt momskravet tages under påkendelse, har Københavns Havn erklæret sig enig i, at man, hvis der statueres hæftelse for told efter toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, også hæfter for momskrav.

B-1509-02

Københavns Havn har vedrørende tyveriet af 40.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 12.-.13. marts 1999 anført, at omstændighederne ved bortkomsten af cigaretterne ikke er nærmere afklaret, hvorfor denne sag kun vedrører besiddelsesbegrebet. Københavns Havn har således ikke gjort gældende, at toldkodeksens art. 202 finder anvendelse i denne sag, eller at toldkodeksens art. 205, stk. 3, 1. afsnit, skal benyttes.

Københavns Havn har i øvrigt i det hele henholdt sig til de ovenfor gengivne anbringender.

B-1510-02

Københavns Havn har vedrørende tyveriet den 20.-22. maj 1998 af spiritusvarer, som henstod i frihavnen, anført, at spørgsmålet om besiddelse skal afgøres efter spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, og emballageafgiftslovens § 22. I 1992 blev spiritusafgiftsloven samt en række andre punktafgiftslove ændret som led i indførslen af EFs indre marked pr. 1. januar 1993. Ændringerne i spiritusafgiftsloven omfattede bl.a. hæftelsesbestemmelsen i § 34, stk. 2. Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at der ved lovforslaget sker en tilpasning af spiritusafgiftslovens bestemmelser til EFs bestemmelser. Det må klart have formodningen imod sig, at ordet "besiddelse" i spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, skal fortolkes anderledes end det tilsvarende ord i toldkodeksens art. 205, stk. 3, 2. afsnit, og i tobaksafgiftslovens § 31, stk. 3.

Det bestrides, at Københavns Havn hæfter for moms efter bestemmelsen i momslovens § 11a i en situation som den foreliggende, idet varernes midlertidige anbringelse i frihavnen ikke kan sidestilles med et toldoplag. Endvidere gøres det gældende, at Københavns Havn ikke er den betalingspligtige person. Det følger således af momslovens § 46, stk. 3, at afgiften påhviler den person, som foranlediger, at varerne fraføres frihavnen. Københavns Havn kan ikke anses for at have foranlediget fraførslen fra frihavnen, idet de i sagen omhandlede varer er stjålet fra frihavnsområdet. Københavns Havn har i øvrigt henholdt sig til de ovenfor gengivne anbringender såvel vedrørende spørgsmålet om "besiddelse" som toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, stk. 1, og vedrørende spørgsmålet om afvisning.

Skatteministeriet

B-1508-02

Om hæftelse for told

Skatteministeriet har anført, at der som følge af de omhandlede uberigtigede tobaksvarers forsvinden fra Københavns Frihavns område ved tyveriet den 14.-15. maj 1999 er opstået toldskyld i medfør af art. 205, stk. 1, første afsnit, jf. stk. 1, andet afsnit, i toldkodeksen. Varernes forsvinden har ikke kunnet begrundes tilfredsstillende over for toldmyndighederne, da tyveri ikke udgør en tilfredsstillende begrundelse, hvorfor myndighederne har anset varerne for forbrugt eller anvendt i frizonen, jf. art. 205, stk. 1, andet afsnit.

Efter art. 205, stk. 2, er toldskylden opstået allerede ved varernes forsvinden fra Frihavnens område, idet forbruget eller anvendelsen anses for sket i Frihavnen. Artikel 205, stk. 3, første afsnit, kan ikke anvendes i dette tilfælde, idet forbruget eller anvendelsen som nævnt anses for sket i frizonen i medfør af art. 205, stk. 1, andet afsnit, og idet de senere dømte tyve ikke selv har forbrugt eller anvendt tobaksvarerne og ikke har medvirket til forbruget eller anvendelsen i bestemmelsens forstand. Københavns Havn hæfter derfor for toldskylden i medfør af art. 205, stk. 3, andet afsnit, eftersom Københavns Havn var den, der sidst var i besiddelse af varerne.

Det bestrides, at begrebet "besiddelse" i art. 205, stk. 3, andet afsnit, skal forstås således, at det forudsætter den pågældendes ejendomsret til varerne. Almindelig varetægt som her udgør også besiddelse i bestemmelsens forstand.

Det bestrides videre, at toldkodeksens art. 202 skulle finde anvendelse. De former for indførsel, der er omhandlet i art. 202, stk. 1, litra a og b, tager ikke sigte på den foreliggende situation. Art. 204 finder heller ikke anvendelse, da toldproceduren ikke er blevet misligholdt af House of Prince. Artikel 205, stk. 1, andet afsnit, omhandler derimod specifikt uberigtigede varers forsvinden fra en frizone eller et frilager. Det gør ingen forskel på anvendeligheden af art. 205, at tyvene i det konkrete tilfælde efterfølgende er blevet fundet og dømt for tyveriet.

Det er uden betydning for Københavns Havns hæftelse for toldskylden i henhold til toldkodeksen, at tyvene ved straffedommene i medfør af toldlovens § 73, stk. 4, blev dømt til efterbetaling af unddragne toldbeløb og afgifter.

Det gøres endvidere gældende, at Københavns Havns hæftelse for toldskylden følger af hæftelsesreglen i toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3. Af forarbejderne til § 39 fremgår, at bestemmelsen ikke er en toldskyldsregel, men en hæftelsesregel, som har til formål at præcisere, at personer i bestemte situationer hæfter for told og afgifter for de varer, som de i den givne situation råder over. Københavns Havn rådede over tobaksvarerne i § 39, stk. 1, nr. 3's forstand, idet varerne ved tyveriet fysisk befandt sig i Københavns Havns varetægt, efter at afsenderen, House of Prince, for sit vedkommende forskriftsmæssigt havde afsluttet den særlige toldsuspensionsprocedure aktiv forædling ved de danske toldmyndigheders afstempling af ledsagedokumenterne og ved den rent fysiske overgivelse af cigaretterne til Københavns Havn ved Check point. Københavns Havn havde eneansvaret for at sørge for, at cigaretpartiet efterfølgende blev omladet til skib og udført til tredjeland. Ved afsenderens fuldstændige afslutning af toldproceduren overlod afsenderen således rådigheden over cigaretterne til Københavns Havn, hvilket er afgørende for hæftelsen efter § 39, stk. 1, nr. 3. Det er uden betydning for anvendelsen af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, at Københavns Havn ikke havde ejendomsret og dermed retlig råden over varerne. Den omstændighed, at en medarbejder har løftet containeren ud, illustrerer denne råden, selv om der var tale om et abnormt skridt.

Det gøres subsidiært gældende, at Københavns Havns hæftelse for toldskylden følger af dagældende toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80. Københavns Havn, som har selve tilladelsen til oprettelse af frilager, er omfattet af begrebet "virksomhederne" i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, stk. 1.

Om hæftelse for tobaksafgift

Københavns Havn hæfter for tobaksafgiften i medfør af tobaksafgiftslovens § 31, stk. 2, da Københavns Havn var i besiddelse af varerne, da de blev stjålet og dermed unddraget afgiftsberigtigelse. Varerne befandt sig således i Københavns Havns varetægt, da de forsvandt. Begrebet besiddelse i lovbestemmelsen forudsætter ikke, at den pågældende har ejendomsret til varen. Det står netop i modsætning til erhververen, der er nævnt først i bestemmelsen. Tobaksafgiften er en national dansk punktafgift, og der gælder heller ikke noget princip om EU-konform fortolkning på dette område. Fortolkningen af hæftelsesreglen i tobaksafgiftlovens § 31, stk. 2, er på ingen måde afhængig af reglerne i toldkodeksen.

Tobaksafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. Ifølge stk. 1, 3. pkt., afregnes afgiften efter reglerne i toldlovens kapitel 4, herunder § 39. Videte følger det af tobaksafgiftslovens § 34, at Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn sidestilles med steder uden for EU med hensyn til lovens bestemmelser. Det følger heraf, at toldlovens § 39 finder anvendelse også på tobaksafgiften, og at Københavns Havn dermed hæfter herfor også i medfør af denne lovbestemmelse.

Subsidiært støttes Københavns Havns hæftelse for tobaksafgiftskravet på toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80.

Om hæftelse for moms

Momskravet følger materielt af momslovens § 12, stk. 2, jf. stk. 1. Fjernelsen af varerne fra frihavnens område er ensbetydende med, at tobaksvarerne ikke længere var omfattet af ordningen aktiv forædling, hvilket medfører at afgiftspligten indtræder på dette tidspunkt.

Momslovens § 61 bestemmer videre, at afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU af andre end registrerede virksomheder, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4. Heraf følger, at hæftelsesreglerne i toldlovens § 39 finder anvendelse på afgiftskravet i nærværende sag. Subsidiært støttes Københavns Havns hæftelse for momskravet på toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80.

Om afvisning

Vedrørende Københavns Havns afvisningspåstand bemærkes, at Skatteministeriet under en af en skatteyder eller en afgiftspligtig person anlagt sag efter skattestyrelseslovens § 31 kan nedlægge en påstand eller gøre nye anbringender gældende, der - hvis de tages til følge - stiller skatteyderen eller den afgiftspligtige person ringere end efter resultatet af Landsskatterettens kendelse.

Reglen i den nugældende skattestyrelseslovs § 35 B er ikke relevant i denne sammenhæng, allerede fordi der ikke er tale om noget nyt myndighedsvarsel om en genoptagelse af Københavns Havns afgiftstilsvar for 1999, men derimod om Skatteministeriets processuelle gentagelse og opretholdelse for landsretten under den allerede verserende afgiftssag af afgiftsmyndighedernes påstand for Landsskatteretten. I øvrigt ville overgangsreglen i § 6, stk. 5, i lov nr. 410/2003 finde anvendelse, hvis der var tale om et myndighedsvarsel.

Der er ingen selvstændige procesretlige begrænsninger i Skatteministeriets meddelelse af 1. oktober 1997 i ministeriets adgang til at nedlægge selvstændig påstand til dom og gøre anbringender gældende for domstolene i skærpende retning under en af en skatteyder anlagt skatte- eller afgiftssag, og Skatteministeriet har i de konkrete sager fundet, at betingelserne for påstandsskærpelse er opfyldt.

Det bestrides, at der i svarskriftet skulle være afgivet nogen form for bindende proceserklæring om, at momskravet ikke ville blive inddraget af Skatteministeriet under sagen.

Om hjemvisning

Såfremt landsretten finder, at Københavns Havn hæfter for told og moms, er det under alle omstændigheder nødvendigt med en hjemvisning af opgørelsen af toldskylden og momskravet til afgiftsmyndighederne.

B-1509-02

Skatteministeriet har vedrørende tyveriet den 12.-13. marts 1999 af 40.000 stk. cigaretter i et hele henholdt sig til de ovenfor gengivne anbringender.

B-1510-02

Skatteministeriet har vedrørende tyveriet den 20.-22. maj 1998 af spiritusvarer, som henstod i frihavnen, anført, at Københavns Havns hæftelse for spiritusafgiften følger af spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, og for emballageafgiftens vedkommende af § 22 i emballageafgiftsloven, idet København Havn på det tidspunkt, da varerne blev stjålet og dermed unddraget afgiftsberigtigelse, var i besiddelse af varerne i disse bestemmelsers forstand. Det bestrides, at noget andet resultat skulle følge af en EU-konform fortolkning af spiritusafgiftslovens og emballageafgiftslovens hæftelsesregler i lyset af toldkodeksens art. 205, stk. 3, da disse hæftelsesbestemmelser henhører under medlemsstaternes interne lovgivning, jf. EF-domstolens dom af 5. april 2001 i sag C-325/99 (van de Water) præmis 37-40.

Subsidiært gøres det gældende, at Københavns Havns hæftelse for spiritusafgiften og emballageafgiften af de omhandlede stjålne spiritusvarer følger af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, stk. 1.

Københavns Havn hæfter endvidere efter momslovens § 11a for det momskrav, som er opstået i anledning af tyveriet, da spiritusvarerne var oplagt i frihavnen i bestemmelsens forstand. Hæftelsen for Københavns Havn for momskravet følger af momslovens § 46, stk. 3. Den omstændighed, at tyveriet skete fra Københavns Frihavn, er ensbetydende med, at Københavns Havn i afgiftsmæssig henseende skal betragtes som den person, som har foranlediget fraførslen.

Skatteministeriet har i øvrigt vedrørende spørgsmålet om hæftelse for spiritus- og emballageafgift og for så vidt angår spørgsmålet om afvisning af Skatteministeriets påstand vedrørende moms henholdt sig til de ovenfor gengivne anbringender i sag B-1508-02.

Sammenslutningen af danske Havne har anført, at Sammenslutningen i det hele kan tilslutte sig Københavns Havns faktiske og juridiske synspunkter til støtte for påstanden. Nærværende sags resultat vil ikke kun påvirke Københavns Havn, men også havnenes økonomi generelt. De beskedne betalinger, havnene oppebærer i forbindelse med den havnemæssige håndtering af varer, står slet ikke mål med en risiko for at blive pålagt afgiftskrav af den i denne sag omhandlede størrelsesorden. Det vil være meget vanskeligt for ikke at sige umuligt for den enkelte havn at tilrettelægge havnedriften således, at tyverier helt kan undgås, og det vil være uforholdsmæssigt dyrt for den enkelte havn at forsikre sig mod en risiko for betydelige told- og afgiftskrav.

Ifølge dansk og international havnepraksis er en havn, der kvitterer for modtagelsen af containere, ikke ansvarlig for det nærmere indhold af den container, som havnen har kvitteret for modtagelsen af, og en havn er som oftest ikke bekendt med det nærmere indhold af de containere, der henstilles på havnearealerne. Såfremt en havn i relation til told og afgifter er ansvarlig for indholdet af en container, som er henstillet på et havneareal som led i den havnemæssige håndtering af gods, vil dette i realiteten betyde et brud på denne praksis.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af toldkodeksens art. 204, stk. 1, litra a, at toldskyld ved indførsel opstår, når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes. Efter art. 204, stk. 3, er debitor den person, som det i den givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.

Efter momsloven § 11a skal der betales afgift af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag, fraføres herfra. Efter momslovens § 46, stk. 3, påhviler betaling af afgift den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger.

Det er ubestridt, at der er opstået toldskyld efter toldkodeksens kapitel 2 for de cigaretter, der blev stjålet i Københavns Frihavn henholdsvis den 12.-13. marts 1999 og den 14.-15. maj 1999.

Landsretten finder ikke, at der foreligger en misligholdelse fra en debitors side som omhandlet i art. 204, hvorfor denne bestemmelse ikke finder anvendelse. Toldskyldens opståen i den foreliggende situation følger af art. 205, idet toldskylden opstod i forbindelse med, at cigaretterne blev stjålet fra Københavns Frihavn.

Henset til at Københavns Havn foretog omladningen og den kortvarige opbevaring af de to partier cigaretter, således som Frihavnen havde monopol på efter koncessionen, har Københavns Havn været i besiddelse af cigaretterne, således som dette begreb må forstås efter art. 205, stk. 3, 2. afsnit. Københavns Havn hæfter derfor for den opståede toldskyld. Den omstændighed, at tyvene af partiet på 6.010.000 cigaretter senere blev fundet, medfører ikke, at art. 205, stk. 3, 1. afsnit finder anvendelse, idet tyvene ikke selv har forbrugt eller anvendt varen eller har medvirket hertil.

Landsretten finder ikke grundlag for at antage, at besiddelse efter tobaksafgiftslovens § 31, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 34, stk. 2, og emballageafgiftslovens § 22 skal forstås anderledes end efter toldkodeksens art. 205. Københavns Havn hæfter derfor også for cigaretafgift og for spiritus- og emballageafgift vedrørende de 3 omhandlede stjålne partier.

Det forhold, at Skatteministeriet i svarskrifterne af 3. juli 2002 opfordrede Københavns Havn til at præcisere de nedlagt påstande og bemærkede, at sagerne ikke vedrørte moms, medfører ikke, at Skatteministeriet afskærer sig fra senere at indbringe dette spørgsmål for landsretten, heller ikke selv om det først skete i processkrifterne af 13. marts 2003. Ligeledes findes Skatteministeriets meddelelse af 1. oktober 1997 som refereret i TfS 1997, nr. 737, ikke at afskære Skatteministeriet fra i den foreliggende sag at nedlægge påstand vedrørende hæftelse for moms.

Københavns Havn har efter det oplyste ikke retligt kunnet råde over cigaretterne. Landsretten finder heller ikke, at den skete omladning og kortvarige opbevaring af cigaretterne, der foregik som led i den almindelige havnemæssige håndtering af varerne, indebærer, at Københavns Havn har rådet over cigaretterne i toldlovens § 39, stk. 1's forstand.

Ligeledes findes denne håndtering ikke at indebære, at Københavns Havn hæfter efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 80, der som anført af Landsskatteretten må ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 79, ligesom de nævnte bestemmelser som anført ikke vedrører selve frihavnsvirksomheden, men alene de virksomheder, der opererer på frihavnsområdet.

Som følge heraf hæfter Københavns Havn ikke for momskravet vedrørende cigaretterne.

Spiritusvarerne findes ikke at være oplagt efter momslovens §11a i Københavns Frihavn, og Københavns Havn har ikke foranlediget, at varerne blev fraført oplaget efter momslovens §46, stk. 3. Københavns Havn hæfter derfor heller ikke for momskravet vedrørende spiritusvarerne.

Som følge heraf skal Københavns Havn anerkende at hæfte for told og tobaksafgift i anledning af tyveriet af 6.010.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 14.-15. maj 1999 samt i anledning af tyveriet af 40.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 12.-13. marts 1999. Opgørelsen af toldskyld hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling. I øvrigt frifindes Københavns Havn.

Skatteministeriet frifindes for Københavns Havns påstand om, at Københavns Havn ikke hæfter for spiritus- og emballageafgift i forbindelse med tyveriet den 20.-22. maj 1998 af varer på Københavns Frihavn, medens Københavns Havn frifindes for Skatteministeriets påstand om at betale 205.693,48 kr. i moms i anledning af samme tyveri.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

B-1508-02

Københavns Havn A/S skal anerkende, at den hæfter for told og tobaksafgift i anledning af tyveriet af 6.010.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 14.-.15. maj 1999. Den skyldige tobaksafgift udgør i overensstemmelse med Toldcenter Københavns afgørelse af 31. august 1999 5.591.734,05 kr., mens opgørelsen af Københavns Havn A/S' toldskyld hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Københavns Havn A/S frifindes for så vidt angår påstanden om hæftelse for moms.

B-1509-02

Københavns Havn A/S skal anerkende, at den hæfter for told og tobaksafgift i anledning af tyveriet af 40.000 stk. cigaretter fra Københavns Frihavn den 12.-13. marts 1999. Den skyldige tobaksafgift udgør i overensstemmelse med Toldcenter Københavns afgørelse af 31. august 1999 37.216,20 kr., mens opgørelsen af Københavns Havn A/S' toldskyld hjemvises til told- og skattemyndighederne til fornyet behandling.

Københavns Havn A/S frifindes for så vidt angår påstanden om hæftelse for moms.

B-1510-02

Skatteministeriet frifindes for Københavns Havn A/S' påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Københavns Havn A/S ikke hæfter for spiritus- og emballageafgift i forbindelse med et tyveri den 20.-22. maj 1998 af varer på Københavns Frihavn.

Københavns Havn A/S frifindes for Skatteministeriets påstand om, at Københavns Havn A/S til Skatteministeriet skal betale 205.693,48 kr. i moms i anledning af tyveri den 20.-22. maj 1998 af spiritusvarer, som henstod i Københavns Frihavn.

Københavns Havn A/S skal inden 14 dage til Skatteministeriet i samlede sagsomkostninger for landsretten betale 175.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter