Dato for udgivelse
13 Dec 2004 10:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
14. april 2004
SKM-nummer
SKM2004.480.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-3-1216-0338
Dokument type
Kendelse
Emneord
Virksomhedsordning, salg, løbende ydelser
Resumé

Klageren, som anvendte virksomhedsordningen, agtede at afhænde sin virksomhed, på vilkår at købesummen blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse, som skulle udbetales så længe klageren eller hans hustru var i live.

  • Værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000.
  • Den løbende ydelse indgik under virksomhedsordningen.
  • Kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen,
  • Kapitalværdien betragtedes ikke som et finansielt aktiv.
Reference(r)

Ligningsloven § 12 B
Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 3
Bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004 - 4 E.G.2.1.5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-4 E.I.2.4.3.1

Klagen vedrører Ligningsrådets svar i en bindende forhåndsbesked af 23. september 2003, SKM2003.419.LR. Klagen angår svarene på følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1 Beskattes A i 2003 af kapitalværdien efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 af den livsbetingede løbende ydelse?

Spørgsmål 2 Skal værdiansættelsen af denne løbende ydelse ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000, uanset om sælger bliver gjort bekendt med, at køber har afdækket sin forpligtelse til en anden pris?

Spørgsmål 3 Indgår modtagne løbende ydelser under virksomhedsordningen?

Spørgsmål 4 Indgår kapitalværdien af de løbende ydelser som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen?

Spørgsmål 5 Betragtes kapitalværdien af den løbende ydelse som et finansielt aktiv?Ligningsrådets svar

Ad 1) Nej. Ad 2) Bortfalder. Ad 3) Nej. Ad 4) Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål 3. Ad 5) Bortfalder.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1: Svaret ”nej” stadfæstes.

Spørgsmål 2: Besvares med ”ja”.

Spørgsmål 3: Svaret ”nej” ændres til ”ja”.

Spørgsmål 4: Svaret ”nej” ændres til ”ja”.

Spørgsmål 5: Besvares med ”nej”.

Sagens oplysninger

Klageren har i en årrække drevet en tømmerhandel som K/S med en personlig ejerandel som kommanditist på 95 %. Klageren anvender virksomhedsordningen. På det seneste er der sket en betydelig skærpelse af konkurrencen i tømmerhandelens lokalområde. Klageren er nu 56 år og mener, at de nødvendige investeringer i tømmerhandlen mest hensigtsmæssigt foretages af en ny ejer.

Klageren har derfor opfordret sine rådgivere til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor der særligt tages hensyn til, at han som ejer/leder ikke har foretaget passende opsparinger på pensionsordninger.

Klageren agter at udbyde virksomheden til salg i 2003. Ved den påtænkte afhændelse af tømmerhandelen er det meningen, at køberen skal yde en betaling for virksomhedens goodwill på 3 mio. kr. efter virksomhedsskat på 30 %, svarende til at der betales 4.286.000 kr. før skat.

Salgsoplægget forudsætter, at betalingen for virksomhedens goodwill skal berigtiges som en opsat livsbetinget ydelse. Den løbende ydelse skal udbetales, så længe klageren eller hans hustru er i live, og skal sammensættes således, at der årligt udbetales 287.000 kr. i månedlige rater fra oktober 2007. Ud over de månedlige ydelser udbetales et engangsbeløb på 1.286.000 kr. i januar 2009. Klagerens revisor har fremhævet, at engangsbeløbet svarer til klagerens a conto virksomhedsskat på transaktionen. Klageren agter at indskyde det maksimale beløb på ca. 2 mio. kr. på en pensionsordning i henhold til § 15 a i pensionsbeskatningsloven. Efter afhændelsen agter klageren at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed ved at eje den ejendom, hvorfra tømmerhandlen drives. Køberen af tømmerhandelen tillægges en forkøbsret til ejendommen og en køberet i tilfælde af klagerens død.

Ligningsrådets afgørelse

Spørgsmålene er besvaret i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Spørgsmål 1:

Udgør en løbende ydelse helt eller delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 2 -11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt. Ifølge ligningslovens § 12 B, stk. 1, 2. pkt., er der tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Den således kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den gensidige aftale indgås. Da udbetalingen af den omhandlede løbende ydelse er gjort betinget af, at enten klageren eller hans hustru er i live, er der tale om en ydelse, der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B.

Den bekendtgørelse, som klagerens revisor henviser til, bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift, er udstedt i medfør af § 20 i lov om arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, samt § 48, stk. 1, jf. § 44, stk. 2, i boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal de tabeller, der knytter sig til bekendtgørelsen, anvendes ved fastsættelse af værdien til beregning af arve- og gaveafgift af livsvarige brugs- , rente- eller indtægtsnydelser. Hverken ordlyden af ligningslovens § 12 B eller lovforslaget til bestemmelsen indeholder oplysninger om, at bekendtgørelsen kan anvendes uden for det område, der angives i bekendtgørelsens § 1. Det er derimod forudsat i ligningslovens § 12 B, stk. 2, at kapitaliseringen af den løbende ydelse skal udtrykke handelsværdien af ydelsen, idet den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Ligningsrådet har besvaret spørgsmål 1 benægtende med henvisning til, at den løbende ydelse ifølge ligningsloves § 12 B, stk. 2, skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, og at den kapitalisering, der foretages af parterne, er underkastet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Hverken parterne eller den skatteansættende myndighed er således bundet af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000.

Spørgsmål 2:

Spørgsmålet forudsætter, at parterne ved fastsættelsen af kapitalværdien af den løbende ydelse er bundet af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000. Denne forudsætning finder Ligningsrådet ikke er opfyldt, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 1. Spørgsmål 2 bortfalder derfor.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 1 finder Ligningsrådet, at det følger af ligningsloves § 12 B, stk. 2, at den løbende ydelse skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Ligningsrådet har vejledende udtalt, at dette gælder, uanset om køber har afdækket sin forpligtelse til en anden pris.

Spørgsmål 3:

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan virksomhedsordningen anvendes på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvad der forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed er hverken defineret i selve lovteksten eller i bemærkninger til lovforslaget til virksomhedsskatteloven (L 107 af 5. december 1985). I stedet for henvises der i lovbemærkningerne til, at den foreliggende praksis må lægges til grund ved afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

I Ligningsvejledningen for 2002, afsnit E.A.4.2, defineres erhvervsmæssig aktivitet således: ”Selvstændig erhvervsmæssig aktivitet er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde økonomisk udbytte. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af helt underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager. Begrebet selvstændig erhvervsdrivende må i øvrigt fortolkes ens i alle skattemæssige relationer."

Det må herefter lægges til grund, at en ren passiv modtagelse af en pensions-lignende ydelse som den omhandlede, hvortil der haves en ubetinget ret, ikke har karakter af udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere har modtagelsen af den løbende ydelse ingen tilknytning til klagerens udlejningsvirksomhed. Ydelserne kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen.

Spørgsmål 4:

Som en konsekvens af svaret vedrørende spørgsmål 3, må spørgsmålet besvares benægtende.

Spørgsmål 5:

Spørgsmålet bortfalder, da den løbende ydelse, og dermed også den kapitaliserede værdi heraf, ikke er et erhvervsmæssigt aktiv og dermed ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Klagerens påstand og argumenter

Spørgsmålene 1 og 2 - kapitalværdien

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at svarene på spørgsmål 1 og 2 skal være ja. Til støtte herfor har repræsentanten henviste til følgende uddrag af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B, stk. 2 til lovforslag 212 - 1998/99:

”Den løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller nutidsværdien. Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente. Forskellen mellem kontantværdien og den nominelle værdi svarer til den rente, som sælger kunne have opnået ved at sætte en kontant betaling for virksomheden i banken - det kan siges at være betaling til sælger for at vente med at modtage sit vederlag. Fastsætter andre dele af lovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges. Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller, der er fastsat med hjemmel i boafgiftsloven. Er den løbende ydelse af en sådan karakter at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering, må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Ved dette skøn kan der henses til værdien i handel og vandel af de formuegoder, der vederlægges med en løbende ydelse, idet parterne ved den nærmere udformning af den løbende ydelse må anses for at forsøge at ramme et beløb, der svarer til, hvad overdrageren under lignende vilkår ville kunne opnå for det pågældende aktiv. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse vil således svare til kontantværdien af det aktiv, der vederlægges med en løbende ydelse….”

Ligningsrådet synes således at have overset bemærkningernes meget præcise formulering om, at kapitaliseringstabellerne skal anvendes. Gældende cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om ændringsloven gentager i det væsentlige bemærkningerne ovenfor:

”4. Beskatningen af løbende ydelser

4.1. Kapitalisering, § 12 B, stk. 2

Den løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller nutidsværdien. Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelser med en markedsrente.

Fastsætter andre dele af skatte- og afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges. Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Er den løbende ydelse af en sådan karakter, at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering, må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Sælger og køber skal således nå til enighed om størrelsen af de forventede fremtidige nominelle ydelser og den markedsrente, hvormed disse skal tilbagediskonteres. Renten vil bl.a. afspejle sælgers og købers renteforhold samt det forhold, at sælger eventuelt påtager sig en del af driftsrisikoen i aftaleperioden….”

Repræsentanten er derfor af den opfattelse, at svaret på spørgsmål 1 bør være ja.

Ligningsrådet har ladet spørgsmål 2 bortfalde. Efter repræsentantens opfattelse bør spørgsmålet besvares med et ja, da cirkulære 39 af 21. marts 2000 så præcist udtaler, at kapitaliseringen skal ske efter de nævnte tabeller. Efter formuleringen må det være tilfældet, også selv om køber og/eller sælger er bekendt med en derfra afvigende markedsværdi af den løbende ydelse.

Spørgsmålene 3, 4 og 5 -  virksomhedsordningen

Repræsentanten har fremsat påstand om, at svarene på spørgsmål 3, 4 og 5 skal være ja. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klageren skal opdele sin økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. I utvivlsomme tilfælde skal virksomhedsaktiver være i virksomhedsøkonomien og private aktiver i privatdelen. I tvivlstilfælde vælger klageren, om han anser det pågældende aktiv for at tilhøre privatøkonomi eller virksomhedsøkonomien. Når klageren har henført et ”ikke utvivlsomt privat” aktiv til virksomhedsøkonomien, skal dette anerkendes af skattemyndighederne, og afkastet heraf skal beskattes under virksomhedsordningen.

Ligningsrådets begrundelse om, at de løbende ydelser ikke i sig selv er et utvivlsomt virksomhedsaktiv er ikke tilstrækkeligt. Kun hvis aktivet utvivlsomt er et privat aktiv kan skattemyndighederne afgøre, at aktivet skal henføres til privatdelen. Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.7.1. omtaler tydeligt, at aftægts- og underholdsydelser skal fragå henholdsvis indgå i virksomhedsordningen. Da Ligningsrådet ikke har kunnet begrunde sine svar på spørgsmål 3, 4 og 5 med, at den løbende ydelse utvivlsomt er et privat aktiv, og da vejledningen synes klar på området, er svarene ikke i overensstemmelse med loven, dens forarbejder og ligningsvejledningen. Svarene må derfor ændres.

Efter virksomhedsskattelovens § 15 indgår salgssummer, der opnås ved salg af en af flere virksomheder, under virksomhedsordningen. Efter denne regel skal et salgsprovenu bestående af en løbende ydelse derfor indgå i virksomhedsøkonomien. Punkt 5 i bemærkningerne til lovforslag til lov af 19. december 1992 har følgende ordlyd:

”Ved at behandle alle virksomheder som een virksomhed i virksomhedsordningen, kan der opnås en betydelig administrativ og forståelsesmæssig forenkling. Det skyldes, at det ikke længere vil være nødvendigt at påse overholdelsen af de særlige regler om løbende beskatning af flere virksomheder. Et eventuelt salgsprovenu ved salg af en af flere virksomheder eller ved salg af en del af en virksomhed tilgår efter forslaget virksomhedens økonomi og bevirker som udgangspunkt ikke nogen regulering af overskudsdisponeringen eller virksomhedens konto for opsparet overskud, mellemregningskonto og indskudskonto. Salgsprovenuet kan frit anvendes til investering i anden erhvervsmæssig aktivitet, uden at beløbet anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen. Der udløses således ikke beskatning af opsparet overskud.”

Lovgiver udtrykker klart, at formålet med bestemmelsen er, at skatteyderen ikke skal beskattes af opsparet overskud. Salgsprovenu kan frit anvendes til investering i anden erhvervsmæssig aktivitet. Under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår endvidere :

”til  stk. 3:

Efter forslagets § 1, nr. 5, skal flere forskellige virksomheder anses som een virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen. Bestemmelserne om ophør vil derfor ikke finde anvendelse ved salg af en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed eller ved salg af en ideel anpart. Salgssummen indgår i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv. Der sker således ikke nogen regulering af opsparet overskud eller indestående på indskudskonto, og opgørelsen af overskud og overførsler sker under eet for hele indkomståret både for den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.”

Formuleringen - salgssummen indgår i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv - viser, at salgssummen indgår som en ”normal” transaktion i virksomhedsøkonomien. Der kan derfor ikke stilles særlige krav til tvangshævninger til privatøkonomien af aktiver modtaget som salgssum for en hel virksomhed. Modtagelse af salgssum fra en uafhængig og professionel tredjemand indikerer, at aktivet vedrører virksomhedsøkonomien. Der må antages at gælde større krav til godtgørelse af, at et modtaget aktiv er privat end ved personens egen opdeling af sin egen økonomi. Under lovforberedelsen i 1986 indgik dette aspekt ikke.

Efter Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4, om værdiansættelse ved opgørelse af indskudskonto, skal løbende ydelser medregnes såvel som aktiv og passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne. Formuleringen i vejledningens afsnit E.G.2.7.1. og A.A.3.1.3. viser entydigt, at løbende ydelser - der har den i sagen nævnte tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed ved at være en del af en salgssum - skal beskattes som personlig indkomst hos modtager og kan fradrages i personlig indkomst hos køber. Når det sidste er tilfældet kan og skal de løbende ydelser indgå i virksomhedsordningen.

Virksomhedsskatteloven har regler om aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Ligningsrådet har i 2 afgørelser - SKM2001.202.LR og SKM2001.201.LR - udtalt, at udlån til et familiemedlem eller til et af skatteyder ejet anpartsselskab ikke kan være et aktiv under virksomhedsordningen. Uanset om disse afgørelser måtte være i overensstemmelse med praksis, må det i klagerens tilfælde være gældende, at de løbende ydelser skal indgå i virksomhedsordningen efter § 15. Det kan ikke karakteriseres som værende af så utvivlsom privat karakter, at ”der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse for fortsat at medtage disse ” under virksomhedsordningen.

I en bindende forhåndsbesked SKM2002.73.LR har Ligningsrådet afgjort, at en fortjeneste ved salg af en af flere virksomheder kan forblive indestående i virksomheden uanset skatteyder foretager indskud på ophørspension efter de herom gældende regler. I denne situation har Ligningsrådet ikke ment, at der skal foretages en tvangshævning af indskud på pensionsordning.

Afskrivningslovens § 40 stk. 2 omhandler retten til at afskrive på en udbyttekontrakt som den i sagen omhandlede. Afskrivningsreglerne gælder dog ikke i den for klageren foreliggende situation, da lovens § 40 stk. 2, 2 punktum gælder. I afskrivningsloven er udbyttekontrakten således anset for et erhvervsmæssigt aktiv, jf. Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning, afsnit E.C.5.3.2.

Ligningsrådets besvarelse på spørgsmål 5 og dermed spørgsmål 3 synes ikke at være i overensstemmelse med de ovenfor nævnte retskilder. Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 3 synes at forudsætte, at det enkelte aktiv skal have en direkte erhvervsmæssig tilknytning til den fortsættende virksomhed. Det er ikke en forudsætning, at et aktiv i sig selv er erhvervsmæssigt for at kunne indgå under virksomhedsordningen. Det følger direkte af virksomhedsskattelovens § 15 B, at salgsprovenuet fra delvis afståede virksomhed indgår under virksomhedsordningen. Her kan tænkes forskellige former for aktiver, hvoraf ingen af dem i sig selv af erhvervsmæssige f.eks. et sælgerpantebrev eller kontanter. Et modtaget aktiv må være omfattet af virksomhedsordningen, medmindre det skal tvangshæves med udgangspunkt i den positive lovbestemmelse i § 1, eller fordi aktivet i sig selv er privat anvendt. Klageren anser ikke aktivet i form af de løbende ydelser som privat. Det kan heller ikke anses for at være et skattespekulationstilfælde, at sælger som et aktiv under virksomhedsordningen har en løbende ydelse som her. Aktivet kan realiseres eller indgå i anden virksomhed som et finansieringsgrundlag. I det omfang klageren vil benytte aktivet eller afkastet heraf til private formål, må han hæve det løbende afkast og herved blive beskattet, når dette afkast forekommer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 Kapitalværdien

Den løbende ydelse/aftægtsydelsen udbetales så længe klageren eller hans ægtefælle er i live, hvorfor ydelsen er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B. Ydelsen skal kapitaliseres på tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den kapitaliserede værdi opgøres ved, at de forventede fremtidige nominelle ydelser tilbagediskonteres med en markedsrente. Da klageren ikke har indgået nogen aftale om salg i 2003, skal han ikke beskattes af nogen kapitalværdi for indkomståret 2003. Svaret på spørgsmål 1 stadfæstes derfor.

Det fremgår imidlertid af det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 68, at den kapitaliserede værdi af løbende ydelser - der hidrører fra virksomhedssalg - skal indgå i virksomheden, og at værdien skulle opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1993 om arve- og gaveafgift. Den nugældende bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift, må tilsvarende forudsættes anvendt ved opgørelsen af kapitalværdien af den livsbetingede løbende ydelse/aftægts-ydelsen, når klageren har indgået en aftale herom. Retten finder, at spørgsmål 2 skal besvares med ”ja”.

Virksomhedsordningen

Klageren har i en årrække anvendt virksomhedsordningen vedrørende sin tømmerhandel. Efter afhændelsen agter klageren at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed ved udlejning af den ejendom, hvorfra tømmerhandlen drives. Klageren ønsker fortsat at anvende virksomhedsordningen. Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 har følgende ordlyd:

Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget til lov af 19. december 1992, at et salgsprovenu ved salg af en af flere virksomheder eller ved salg af en del af en virksomhed tilgår virksomhedens økonomi. Salgssummen indgår i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv. Der sker derfor ikke nogen regulering af overskudsdisponeringen eller virksomhedens konto for opsparet overskud, mellemregningskonto og indskudskonto. Der stilles således ikke særlige krav til tvangshævninger til privatøkonomien af aktiver modtaget som salgssum for en hel virksomhed. Ligningsrådet har da også i en bindende forhåndsbesked SKM2002.73.LR fundet, at en fortjeneste ved salg af en af flere virksomheder kan forblive indestående i virksomheden uanset skatteyder foretager indskud på ophørspension efter de herom gældende regler.

Ved indtræden i virksomhedsordningen skal løbende ydelser - der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed - medregnes såvel som aktiv og passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne ved opgørelsen af indskudskontoen. Dette fremgår af det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 65, af cirkulære nr. 156 af 25. november 1997 til virksomhedsskatteloven, punkt 4.4, samt af Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4. Løbende ydelser indgår således på indskudskontoen i virksomhedsordningen. Af punkt 68 i det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven fremgår endvidere, at indtægter og udgifter vedrørende løbende ydelser - der hidrører fra virksomhedssalg - skal indgå i virksomheden. På den baggrund finder retten, at svaret på spørgsmål 3 skal ændres til ”ja”.

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal løbende ydelser - der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed - medregnes såvel som aktiv og passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne ved opgørelsen af indskudskontoen. Dette fremgår ligeledes af ovenstående cirkulærer m.v. Svaret på spørgsmål 4 ændres derfor til ”ja”.

Den kapitaliserede værdi af løbende ydelser og finansielle aktiver er nævnt som forskellige aktiver i virksomhedsordningen i det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 65, i cirkulære nr. 156 af 25. november 1997 til virksomhedsskatteloven, punkt 4.4, samt i Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4. Den kapitaliserede værdi opgøres ved, at de forventede fremtidige nominelle ydelser tilbagediskonteres med en markedsrente. Den opgjorte kapitaliserede værdi forrentes ikke. Retten finder på den baggrund, at kapitalværdien af den løbende ydelse ikke kan anses som et finansielt aktiv, hvorfor spørgsmål 5 besvares med ”nej”.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter