Dato for udgivelse
15 Dec 2004 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. november 2004
SKM-nummer
SKM2004.502.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-3-1923-0237
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Repræsentation, uddannelse, medicinalfirma
Resumé
Et lægemiddel- og medicinalfirmas udgifter til rejser, deltagelse i symposier og uddannelse mv. for eksterne læger og sygeplejersker kunne ikke anses for fradragsberettigede driftsudgifter, men blev anset for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.
Reference(r)
Ligningsloven § 8
Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 E.B.3.7.5


Klagen skyldes, at selskabet A’s udgifter til rejser, symposier, uddannelse mv. ikke er anset for fradragsberettigede driftsudgifter, men repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999 - Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har ikke godkendt fradrag for udgifter til rejser, symposier, uddannelse mv., 1.861.344 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Generelt

A er filial af det svenske selskab B AB,. B AB er datterselskab i koncernen C, USA, som er en af verdens største lægemiddelvirksomheder med ca. 54.000 ansatte i verden. Koncernen sælger medicinske produkter.

A (selskabet) sælger og markedsfører hovedsagelig produkter til behandling af sår, stomi cancer, hiv og hjertesygdomme på det danske marked. Markedsføringsindsatsen er rettet mod de virksomheder, især hospitaler, der aftager produkterne.  Selskabet, som  beskæftiger ca. 50 personer, har i indkomstårene 1998 og 1999 haft en nettoomsætning på henholdsvis 143.049.855 kr. og 142.769.895 kr.

Sagens oplysninger

Selskabet har i 1999 bl.a. afholdt udgifter til rejser, entertainment mv. på 2.481.792 kr., som er fratrukket som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet kan specificeres således:

Rejser

759.320 kr.

Entertainment 1-3

951.465 kr.

Administration

97.398 kr.

Reklame 1-3

522.538 kr.

Udgifter overført til D

151.071 kr.

Udgifter i alt

2.481.792 kr.

Udgifterne til rejser, entertainment og administration er bl.a. afholdt til følgende formål:

Deltagelse i internationale symposier m.v.
Uddannelse af sygeplejersker
Støtte til forskningsprojekter

Selskabet er repræsenteret ved internationale symposier for læger med henblik på at informere om selskabets produkter og dermed udbrede kendskabet til disse. Til deltagelse i disse symposier anvender selskabet en eller to specialister, der som repræsentanter for selskabet holder foredrag om selskabets produkter samt besvarer spørgsmål om sygdom og behandling. Der anvendes ifølge selskabet eksterne repræsentanter, fordi selskabets ansatte ikke har den fornødne ekspertise til at besvare spørgsmål. Selskabet betaler ikke de pågældende specialisters (lægers) løn, men dækker disses udgifter i forbindelse med symposierne.

Herudover yder selskabet støtte til sygeplejerskers/lægers deltagelse i kurser, konferencer mv. samt sponsorerer temadage på hospitaler mm. Der afholdes endvidere løbende kurser for sygeplejersker med henblik på at uddanne disse i brugen af selskabets produkter, herunder specielle produkter til behandling af sår og stomi. Selskabet afholder alle omkostninger i forbindelse med kursusvirksomheden, herunder leje af lokaler, foredragsholdere, transportgodtgørelse og forplejning.

Selskabet yder endvidere løbende støtte til lægers/sygehuses forskningsprojekter. Herigennem opnår selskabet ret til at se forskningsresultater. Der ydes økonomisk støtte til forskningsprojekter, som er relevante for selskabets virkeområde, og som kan anvendes til at udvikle og forbedre sygdomsbekæmpende præparater bl.a. til behandling af cancer, hiv og hjertesygdomme.

Skatteforvaltningens afgørelse samt efterfølgende bemærkninger

Selskabets udgifter til rejser, symposier, uddannelse, kurser mv. anses alene for fradragsberettigede som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Der er derfor kun godkendt fradrag med 25 % af 2.481.792 kr. eller med 620.448 kr. Selskabets indkomst er herefter forhøjet med 1.861.344 kr.

Skattemyndigheden har ved afgørelsen bl.a. henvist til Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.B.3.7. Det fremgår heraf, at udgifter afholdt for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser typisk er repræsentationsudgifter, ligesom repræsentationsudgifter oftest er udgifter til bespisning, gaver og opmærksomheder mv. over for forretningsforbindelser. Af vejledningens afsnit 3.7.5. fremgår endvidere, at medicinalfirmaers udgifter til konferencer mv., hvor nye præparater præsenteres, og hvor deltagerkredsen består af læger mv., almindeligvis vil være repræsentationsudgifter for så vidt angår udgifter til deltagernes rejse, ophold og fortæring.

Skattemyndigheden har yderligere udtalt:

”Lægerne og sygeplejerskerne er ikke ansat i filialen, og er dermed ikke knyttet til filialen som medarbejdere. De kan heller ikke i særlige tilfælde sidestilles med forhandlere, fuldmægtige, kommissionærer, konsignanter og agenter, der varetager salgsopgaver, men må i det hele anses som kunder eller repræsentanter for kunderne (hospitalerne).

Filialen har sælgere ansat. For at kunne sælge/reklamere for produkterne skal man være godkendt som lægemiddelkonsulent. En lægemiddelkonsulent skal have gennemgået en passende uddannelse og være i besiddelse af tilstrækkelig faglig viden, således at de kan give præcise og fyldestgørende oplysninger om de lægemidler, de foreviser, jf. § 10, stk. 1 i reklamebekendtgørelse nr. 736 af 7. august 1996 og pkt. 7.1 i vejledning om reklame for lægemidler 5. oktober 1998.

Af vejledningen pkt. 5.6 første afsnit står, at der ikke må tilbydes eller loves medicinalpersoner økonomiske fordele, herunder rabatter, bonusudbetalinger o. lign. for at fremme salget. I sidste afsnit står, at en medicinalperson kan modtage en ydelse, hvis ydelsen er et naturligt led i en normal gensidigt bebyrdende aftale mellem medicinalpersonen og firmaet, og hvis ydelse og modydelse står i rimeligt forhold til hinanden.

Filialen har ikke dokumenteret, at der er indgået en gensidigt bebyrdende aftale mellem lægen/sygeplejersken og filialen, og at ydelsen og modydelsen står i rimeligt forhold til hinanden.

For udgifter til deltagelse i internationale symposier og registeringsgebyrer, har der i flere tilfælde været tale om, at filialen har inviteret mere end 1 til 2 læger med. Endvidere har filialen ikke dokumenteret, at lægerne har udført et stykke arbejde. Det er skatteafdelingens opfattelse, at de læger der er inviteret med til symposier, har deltaget i foredragene og dermed ikke har haft en interesse i at benytte pauserne til at besvare spørgsmål for filialen.

Medicinalfirmaers udgifter til konferencer mv. hvor nye præparater fremvises, kan anses som driftsomkostninger, for den del af udgiften, der er medgået til lokaleleje, foredragsholder og evt. informationsmateriale. Rejse, ophold og fortæring skal anses som repræsentation.

Hvis læger og sygeplejersker varetager en salgsopgave kan de sidestilles med filialens ansatte, og rejse-, opholds- og fortæringsudgifter kan fradrages i samme omfang, som hvis udgifterne var afholdt overfor ansatte. Da lægerne eller sygeplejerskerne ikke varetager og ikke må varetage en salgsopgave, kan de ikke sidestilles med filialens ansatte.

Ved afholdelse af konferencer i Danmark, er lægernes ægtefælle inviteret med for et symbolsk beløb. Filialen har ikke dokumenteret, at konference er afholdt for at præsentere nye produkter.

Ved betaling af foredragshonorar under Entertaiment 2, har filialen ikke dokumenteret at foredraget i overvejende grad har omhandlet filialens produkter.

Afholdelse af sårhelingsskole er udgiftsført under rejser og Entertaiment 2. Filialen har ikke nogen forpligtelse til at skulle uddanne sygeplejersker. Det at sygeplejerskerne har betalt et gebyr for deltagelse i kurset, kan ikke medføre andet resultat end at udgifterne er afholdt over for personer, der ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere mv. og at udgifterne derfor har karakter af opmærksomhed overfor forretningsforbindelser Filialen har ikke dokumenteret at kurset er afholdt for at fremvise nye præparater.

Betaling for musik, under Entertaiment 1 og Administration, kan ikke anses som driftsomkostninger, men er udgift til kommerciel gæstfrihed.

Støtte til læger og sygeplejerskers kurser, årsmøder, konferencer, efteruddannelse mv. kan ikke anses for en almindelig fuldt fradragsberettiget driftsomkostning, idet de ikke er ansat i filialen. Udgifterne kan heller ikke anses som reklameomkostninger, idet udgiften er afholdt over for en bestemt kreds af eksterne personer og udgifterne anses at have karakter af opmærksomhed overfor forretningsforbindelser.

Hovedselskabet har oplyst, at hverken hovedselskabet eller filialen foretager forsøgs- og forskningsvirksomhed. Dette sker i moderselskabet i USA. Filialen har derfor som udgangspunkt ikke udgifter omfattet af LL § 8 B om forsknings- og udviklingsomkostninger.

Fradragsret for medicinalfirmas udgifter til ikke-lønansatte, til forskning og forsøg, med støtte i TfS 1996,776 vedrører kun udgifter til forskningsmæssig afprøvning af ikke markedsførte lægemidler. Det fremgår af afgørelsen, at udgifter til præsentation af allerede udviklede produkter, behandles som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.

Fradrag for støtte til lægers projekter i øvrigt, under Entertaiment 2 og 3 og Administration kan alene ske med hjemmel i LL § 8 H. Det forudsætter dog, at projektet er godkendt af forskningsrådet, eller at institutionen har en forskningsforpligtelse. Filialen har ikke dokumenteret af betalingerne er sket til projekter, der er godkendt af forskningsrådet.

For støtte til foreninger, vil fradragsretten være afhængig af, at foreningen er omfattet af LL § 8 A. De foreninger som filialen har støttet, har ikke været omfattet. Filialen har ikke oplyst eller dokumenteret, at foreningerne har været omfattet af LL § 8 A.

For filialens uddeling af 90.000 kr. under Entertaiment 2, til læger og sygeplejersker fra koncernens fond, har filialen ikke dokumenteret, at der er oprettet en fond, herunder at der skulle være en forpligtelse til udbetalingen. Udgiften anses derfor at have karakter af opmærksomhed over for forretningsforbindelser…”.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentanter har fremsat påstand om, at Landsskatteretten skal godkende at afholdte udgifter i hovedgrupperne rejser, entertainment 1-3 og administration, i alt 1.808.183 kr. er fuldt fradragsberettigede salgsomkostninger.

Begrebet repræsentation er ikke defineret i skattelovgivningen, men i cirkulære nr. 5 af 21. januar 1986 er repræsentation beskrevet som ”udgifter, som en skatteyder afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser”, og fortsætter ”repræsentationsudgifter grænser tæt op til privatforbrugsudgifter”. Denne definition støttes af bemærkningerne til lovforslaget. Intentionerne bag reglerne om repræsentation er at begrænse mulighederne for fuldt fradrag for udgiftstyper, der ligger tæt på privat­forbrugsudgifter. I lovforslagets pkt. 6 er angivet, hvilke udgiftstyper som anses for græn­sende til privatforbrugsudgifter, herunder udgifter til restaurationsbesøg, vin, tobak, gaver mv. De afholdte udgifter til markedsføring samt udgifter i forbindelse med bevarelse af et højt sikkerhedsniveau er således ikke udgifter, som lovforslaget oprindeligt var tiltænkt at skulle omfatte.

Hertil kommer, at nyere retspraksis, jf. afgørelser refereret i TfS 2002.377 og 2003.858, understreger, at repræsentationsbegrebet i dag skal undergives en konkret vurdering og ikke kan afgøres ud fra gennemsnitsbetragtninger på overordnede fortolkningsbidrag af begrebet repræsentation. Ikke offentliggjort landsskatteretskendelse af 27. april 2001, som ligeledes vedrørte et medicinalfirma, anses for at adskille sig fra selskabets sag og findes derfor ikke sammenlignelig. Afgørelserne i TfS 2002.377 og 2003.858 understreger bl.a., at det forhold, at en udgift - som efter sin karakter ville kunne kvalificeres som repræsentation - afholdes over for modtagere, som tillige er forretningsforbindelser, ikke kan føre til, en standardmæssig kvalifikation som repræsentation. Der kræves en individualiseret bedømmelse under hensyntagen til den konkrete sammenhæng.

Til de enkelte udgiftstyper er bl.a. fremført:

Udgifter til deltagelse i symposier

Udgifterne til lægers/sygeplejerskers deltagelse i og foredragsholdelse ved nationale og internationale symposier er af afgørende betydning for markedsføringen af filialens produkter. Markedsføringen er således rettet mod læger/sygeplejersker, som antages at have beføjelser eller kompetencer til at anmode hospitalet om at bestille det bedst egnede produktsortiment. Selskabets deltagelse i symposier er foranlediget af et ønske om at deltage i fora, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling mellem læger og sygeplejersker med praktisk erfaring i brugen af de pågældende produkter, og stedet for det er de internationale symposier. Selskabet deltager i symposier dels for at opnå en større viden og praktisk erfaring om brugen af selskabets produkter, dels for at udøve en mere målrettet markedsføring af selskabets produkter. Selskabet holder derfor indlæg under disse symposier bl.a. med henblik på at introducere selskabets produkter.

I modsætning til skattemyndighedens bemærkninger, jf. ovenfor, deltager lægerne ikke som passive tilskuere til symposierne, men som foredragsholdere og aktive repræsentanter for selskabet. Den bekendtgørelse, som skattemyndigheden har citeret, er forældet og erstattet af bekendtgørelse nr. 793 af 10. september 2001. Endvidere er det tvivlsomt, om speciallæger ansat til at repræsentere selskabet ved internationale symposier kan sidestilles med den i bekendtgørelsen regulerede situation. I øvrigt finder den bekendtgørelse, som skattemyndigheden har citeret, alene anvendelse for lægemidler og ikke i forbindelse med reklame og salg af medicinalvarer omfattet af selskabets produktsortiment.

Det er videre bl.a. fremført:

…”De pågældende læger og sygeplejersker optræder i denne sammenhæng på vegne af selskabet, og øger opmærksomheden på og kendskabet til produkterne. Selskabet har ikke indflydelse på sammensætningen af deltagerkredsen på symposierne. Filialens udgifter til deltagelse i symposier har karakter af reklameudgifter, som beskrevet i ligningslovens § 8, stk.1 og er uden tvivl fradragsberettigede.

At filialen har fuldt fradrag for de omhandlede udgifter understøttes også af ligningsvejledningen for 1999, afsnit E.B.3.7.5, hvoraf fremgår, at medicinalvirksomheders udgifter til konferencer m.v., hvor nye præparater præsenteres, og hvor deltagerkredsen typisk består af læger, er fuldt fradragsberettiget for så vidt angår udgifterne til foredragsholdere, informationsmateriale mv…”.

Da speciallægerne således repræsenterer selskabet på de internationale symposier, må de anses som ansatte af selskabet. De afholdte udgifter er derfor fuldt fradragsberettigede.

Udgifter til deltagelse i efteruddannelser mv.

En korrekt anvendelse af selskabets produkter er afgørende for produkternes effektivitet, selskabets omdømme og i sidste ende overlevelse.

Hospitalerne har imidlertid ikke midler til at betale for sygeplejerskernes/lægernes uddannelse i brug af selskabets produkter. Selskabet er derfor nødt til selv at betale for den nødvendige efteruddannelse i brugen af dets produkter. Såfremt lægen/sygeplejersken ikke er i stand til at anvende produktsortimentet korrekt, kan behandlerne ved forkert brug risikere, enten at den ønskede effekt udebliver eller i værste fald at skade patienten med risiko for efterfølgende produktansvarssag mod selskabet. Der anvendes derfor store ressourcer til bl.a. uddannelse og træning af sygeplejersker mv. Da der kun er få sygeplejersker mv. på hvert hospital, der dagligt er i kontakt med produkterne, samler selskabet af omkostningsbesparende årsager de pågældende fra flere hospitaler og gennemfører kurset over en samlet session.

Det er almindelig praksis på de danske hospitaler at lade medicinalbranchen betale for danske lægers og sygeplejerskers efteruddannelse. Samfundsøkonomisk er den efteruddannelse, som branchen finansierer, nødvendig ikke kun for at sikre medicinalvirksomhedens kvalitetsmærke, men i særdeleshed for at kunne bevare en høj faglig standard i det danske sygehusvæsen. Sygehusvæsenet sikrer sig medicinalindustriens finansiering af ef­teruddannelsen ved at lade det indgå som et naturligt element i det udbudsmateriale, der ligger til grund for handel af medicinalvarer mellem branchen og sygehusvæsenet. Det fremgår af pkt. 5.8 i udbudsmateriale ”leverandøren er ansvarlig for at brugeren løbende er opdateret og uddannet i håndtering af de produkter, som tilbuddet omfatter”. Af pkt. 12.1 og 12.2 fremgår, …”Det bedes oplyst i hvilket omfang der i de tilbudte priser er inkluderet udstyr, service, uddannelse, rejser til kongresser eller rejser i forbindelse med træning i brugen af de tilbudte produkter” og ...”Værdien af de enkelte accessoriske ydelser skal prissættes”. På baggrund af udbudsmaterialet afgav selskabet et tilbud, men vandt ikke licitationen. Af det afgivne tilbud fremgår imidlertid hvilke accessoriske ydelser, der indgik som et element i det samlede tilbud.

Selskabets udgifter til efteruddannelse er således en del af de kontraktmæssige vilkår, der følger af den gensidigt bebyrdende aftale, der er indgået mellem sygehusvæsenet, og der er derfor også opnået særskilt betaling herfor. Det kan diskuteres, om efteruddannelse kan karakteriseres som kontraktens hoved- eller biydelse. Det ændrer imidlertid ikke på, at efteruddannelse fortsat indgår som en del af kontraktens genstand, som der er modtaget særskilt vederlag for. Da den modtagne kontraktsum, inkl. den andel, der relaterer sig til efteruddannelse, er skattepligtig for selskabet, må udgifter til opfyldelse af efteruddannelsesforpligtelsen også være fradragsberettiget, statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne til efteruddannelse kan derfor ikke kvalificeres som repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Kurserne kommer først i stand, fordi selskabets produkter er solgt, og først derefter skabes et behov for et ”brugerkursus”. Formålet med kurset er derfor ikke at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Dertil kommer, at sygeplejersker og læger ikke kan anses for beslutningstagere i relation til køb af selskabets produkter. Alle aftaler om salg til det danske hospitalsvæsen indgås gennem licitationsprocedure gennem hospitalernes centrale køb.

Udgifter til støtte af forskningsprojekter

Forskning er altafgørende for selskabets mulighed for at udvikle samt forbedre allerede udviklede produkter. Selskabet udfører ikke selv grundforskning, som varetages af moderselskabet i USA, jf. skattemyndighedens bemærkninger. Derimod yder selskabet økonomisk støtte til forskningsprojekter, som kan udvikle eller forbedre selskabets eksisterende produkter. Herudover ydes der støtte til test af nyudviklede produkter. Herved opnås at selskabet bliver kendt og fordelagtigt bemærket i sundhedssektoren. Udgifterne kan ikke anses for repræsentation, idet udgifterne ikke er afholdt over for forretningsforbindelser eller lignende. De involverede læger optræder ikke som potentielle aftagere, men udfører forskningsarbejde.

Udgifterne er derfor dels fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra  a, dels omfattet af ligningslovens § 8 B. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 16. september 1996 refereret i TfS 1996.776.

Der er ikke grundlag for at klassificere udgifterne som repræsentation, når henses til de særlige markedsforhold, der gør sig gældende i medicinalindustrien. Det har gennem årtier være fast praksis, at medicinalbranchen finansierer det danske sundhedsvæsens behov for efteruddannelse af læger mv.

4 plancher var udarbejdet for at beskrive kompleksiteten i markedet for lægemidler og medicinalprodukter. En beskrivelse af medicinalindustrien i Danmark forudsætter en klar sondring mellem lægemiddelindustrien og medicoindustrien. Førstnævnte producerer og sælger lægemiddelprodukter, mens medicoindustrien producerer/sælger medicinaludstyr. Selskabet opererer på begge markeder, idet filialen består af to salgsenheder. Den ene planche illustrerer bl.a., at selskabet under navnet E forsyner markedet med sårhelingsprodukter mv. E indgår aftaler om levering af produkterne med de enkelte hospitalers indkøbsafdelinger. I bilag til selskabets tilbud fremgår bl.a., at selskabet eksempelvis forpligtede sig til at tilbyde pladser på en international kongres indenfor fagområdet. Dette illustrerer, at udgifter afholdt til efteruddannelse af eksterne læger mv. er fuldt fradragsberettiget, hvis ydelsen er betalt som en del af selskabets kontraktretlige forpligtelse.

E modtager utallige ansøgninger fra læger om økonomisk støtte til efteruddannelse. Selskabet har valgt at støtte enkelte kurser inden for sit fagområde, herunder bl.a. en sårskole. Skolen er ikke produktorienteret, og kurserne har til formål at udbrede nye erfaringer og nye metoder i sårbehandling. Planche 2 viser, at det ikke er alle afholdte udgifter til efteruddannelse, som E afholder som led i sin opfyldelse af leveringsaftalen. Den viser også, at medicoindustrien er underlagt en fælles brancheorganisation, som har fastsat etiske retningslinier for industriens arbejde med sundhedsfagligt personale, og at der ikke er indgået nogen samarbejdsaftale mellem medicoindustriens brancheorganisation og DADL. Dette er netop den ene af to meget væsentlige forskelle mellem medicoindustrien og lægemiddelindustrien, hvor deres brancheorganisation har indgået samarbejds­aftale med lægeforeningen. Den anden forskel mellem de to industrier fremgår af planche 3. Når A forsyner det danske marked med lægemidler, er det ikke tilladt at knytte nogen ekstra ydelser til salgsaftalen. Området er nemlig lovreguleret. A kan derfor ikke som E tilbyde accessoriske ydelser i forbindelse med salg.

Planche 4 illustrerer proceduren i forbindelse med økonomisk støtte til lægers mv. efteruddannelse. Samarbejdsaftalen mellem Lægemiddelindustriforeningen og DADL regulerer de nærmere vilkår for støtte til lægestandens efteruddannelse. I aftalen er fastslået, at støtte udelukkende må ydes til afholdelse af lægefaglige og videnskabelige arrangementer.

De særlige markedsforhold i medicinalbranchen tvinger branchen til at afholde udgifter til lægers mv. efteruddannelse som en forudsætning for salg. Udgifterne er således ikke afholdt for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og der er hverken tale om et udtryk for gavmildhed eller gæstfrihed. Der er derimod tale om en tvingende nødvendighed og som forudsætning for salg. Sundhedsvæsenets ansatte er ikke selskabets forretningsforbin­delser. Selskabet handler med grossistleddet eller med det enkelte hospitals indkøbsafdeling. Der eksisterer derfor ikke et repræsentationsmiljø.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til reklame kan herefter foretages efter ligningslovens § 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder forudsætter fradrag, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven, nr. 72 af 17. april 1996.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 14.3.1. i ovennævnte cirkulære, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Efter ligningslovens § 8 B kan udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til skattepligtiges erhverv, enten fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det år, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Ingen af de afholdte udgiftstyper kan anses for forskningsudgifter og er derfor ikke fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B. Der er herved lagt vægt på, at selskabet er en salgsfilial, der ikke udfører egentlig forskning eller produktion. Ingen del af udgifterne anses endvidere for at kunne sidestilles med de udgifter til afprøvning af ikke markedsførte produkter, der blev anset for omfattet af bestemmelsen i afgørelse refereret i TfS 1996.772 (LSR). Udgifterne anses heller ikke for omfattet af ligningslovens § 8 A eller 8 H, jf. skattemyndighedens begrundelse.

Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at selskabet i det påklagede år har været kontraktretlig forpligtet til at afholde de omhandlede udgifter, og ingen del af udgifterne anses således for afholdt som led i gensidig bebyrdende aftaler.

Udgifterne anses for at være repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret. Der henvises til ligningslovens § 8, stk. 4. Det overordnede formål med udgiftsafholdelserne har været at knytte og bevare forretningsforbindelser. Der er herved lagt vægt på, at modtagerne af beløbene er ansatte hos kunder og/eller potentielle kunder. Persongrupperne har ikke varetaget salgsopgaver for selskabet og kan ikke sidestilles med selskabets ansatte.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.