Dato for udgivelse
25 Jan 2005 12:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. december 2004
SKM-nummer
SKM2005.37.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-2221-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Momsgodtgørelse, personbefordring, transportvirksomhed, rejsearrangør
Resumé

Selskabet Kilroy Travels International A/S, hvis virksomhed består i at formidle salg af flybilletter til datterselskaberne i Kilroy-koncernen, ikke anset for en "transportvirksomhed" i momslovens § 45, stk. 3's forstand. Selskabet havde derfor ikke krav på momsgodtgørelse efter denne bestemmelse.

Reference(r)

Momsloven § 45, stk. 3
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15

Henvisning

Momsvejledeningen 2005 - 1 K.1.3

Henvisning

Momsvejledeningen 2005 - 1 D.11.15


Parter

Kilroy travels International A/S
(advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

(landsdommerne Ulla Staal, Ebbe Christensen og Dorthe Wiisbye).

Under denne sag, der er anlagt den 21. juli 2003, har sagsøgeren, Kilroy travels International A/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren for perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2002 er berettiget til godtgørelse af merværdiafgift i henhold til momslovens § 45, stk. 3.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagsøgerens vedtægtsmæssige formål er "at fremskaffe billige og gode rejsemuligheder for studenter og anden ungdom, enten selv eller i samarbejde med andre foretagender med tilsvarende formål".

Ved skrivelse af 10. december 2002 meddelte Toldskat København sagsøgeren, at sagsøgeren ikke var berettiget til godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 3, for afgift betalt her i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer.

Ved skrivelse af 20. januar 2003 påklagede sagsøgerens revisionsselskab, KPMG C.Jespersen, statsautoriserede revisorer, denne afgørelse til Told- og Skattestyrelsen. I skrivelsen beskrev revisionsselskabet sagens faktum således:

"KtI er moderselskab i KILROY-koncernen, der består af en lang række selskaber, som KtI ejer. Datterselskaberne kan opdeles i fire hovedgrupper:

  • KILROY Invest A/S (it-selskab)
  • KILROY travels Denmark A/S, OY KILROY travels Finland AB, m.fl. er egentlige rejsebureauer i Danmark, Finland, Norge, Holland, Spanien og Sverige
  • KILROY group travel A/S
  • MyPlanet-koncernen

KtI's aktiviteter består hovedsagligt i, at KtI indgår aftaler med flyselskaber, hvorefter KtI har ret til at disponere over et vist antal flysæder hos flyselskaberne. Som eksempel har KtI aftale med et flyselskab om, at KtI har ret til at videresælge sæder i bestemte klasser på bestemte afgange.

KtI videresælger flysæderne til rejsebureauerne (datterselskaber) efter forudgående kontrakter. Salget til rejsebureauerne sker i KtI's eget navn og for dennes regning og risiko.

Når en rejsende kontakter et af rejsebureauerne og bestiller en flyrejse, booker rejsebureauerne en rejse via et elektronisk bookingsystem. Bookingen registreres, og en billet udstedes. Billetterne udleveres til rejsebureauet, og når rejsebureauets kunder har betalt, afregner rejsebureauet til KtI.

Når den rejsende har forbrugt billetten, sender flyselskabet en faktura til KtI, der herefter afregner med flyselskabet. DS hæfter for betalinger over for KtI, uanset om kunden anvender billetten eller ej.

Transaktionerne vedrørende salg af flysæder er beskrevet i nedenstående figur:

...

Aftale mellem flyselskab og KtI

  1. Kunden kontakter DS (rejsebureau) og bestiller en rejse
  2. Elektronisk booking af sæde på et fly efter aftale mellem flyselskab og KtI (1)
  3. Kunden anvender billetten
  4. Faktura fra flyselskab til Ktl
  5. Betalingsstrømme.

KtI har endvidere indtil nu også indkøbt og videresolgt ydelser vedrørende hotelophold og car rent. Disse aktiviteter er imidlertid lagt ud til datterselskaberne."

Ved skrivelse af 21. marts 2003 til sagsøgerens revisionsselskab tiltrådte Told- og Skattestyrelsen Toldskat Københavns afgørelse. I skrivelsen anførtes:

"De har ved brev af 20. januar 2003 på vegne af Deres klient, KILROY travels International A/S, (Kilroy), klaget til Told- og Skattestyrelsen over den af Toldskat København den 10. december 2002 trufne afgørelse. Ifølge afgørelsen har Deres klient ikke ret til godtgørelse af moms for person-transport til udlandet i henhold til momslovens § 45, stk. 3.

Styrelsen finder ikke, at Deres klient har ret til godtgørelse af moms for persontransport til udlandet i henhold til momslovens § 45, stk. 3.

Toldskat København sendte forslag til afgørelse til Dem ved brev af 4. november 2002.

I brev af 25. november 2002 har De gjort indsigelser mod forslaget til afgørelse. De skriver, at det ved vurderingen af ret til godtgørelse i henhold til momslovens § 45, stk. 3, er nødvendigt at se på formålet med bestemmelsen, som er at stille danske virksomheder lige i konkurrencen, når der udføres persontransport til udlandet. Godtgørelsen må gælde alle omkostninger forbundet med transporten, uanset om det er selve transportøren eller en formidler/agent, der afholder disse.

De finder, at transportvirksomhed også omfatter den, der overfor kunden er ansvarlig for transporten. Det gælder uanset om virksomheden bruger eget materiel. De anfører, at charterselskaber ifølge praksis kan få godtgjort udgifter til bespisning af passagerer på landjorden i tilfælde af forsinkelser. De finder, at Kilroy kan sammenlignes med chartervirksomheder, idet begge benytter underleverandører.

De giver udtryk for, at det vil skabe ulige konkurrence, hvis der skelnes mellem virksomheder, der har en sådan størrelse, at det er rentabelt at chartre et helt fly, og virksomheder, hvor der alene er grundlag for at indkøbe et mindre antal sæder i et fly.

Toldskat København har den 10. december 2002 truffet afgørelse om, at Kilroy ikke kan få godtgørelse af moms med henvisning til momslovens § 45, stk. 3. Kilroy har indgået aftaler med flyselskaber, hvorefter Kilroy har ret til at disponere over et vist antal flysæder hos flyselskaberne.

De har ved brev af 20. januar 2003 på vegne af Deres klient klaget over Toldskat Københavns afgørelse. De skriver, at Deres klient er moderselskab i KILROY-koncernen, der består af en lang række selskaber, som Kilroy ejer. Datterselskaberne består af 4 hovedgrupper. Kilroys aktiviteter består hovedsagligt i, at Kilroy indgår aftaler med flyselskaber, hvorefter Kilroy har ret til at disponere over et vist antal flysæder hos flyselskaberne. Eksempelvis har Kilroy en aftale med et flyselskab om, at Kilroy har ret til at videresælge sæder i bestemte klasser på bestemte afgange.

De skriver, at det afgørende for at have ret til godtgørelse i henhold til § 45, stk. 3, er, at man driver persontransport til og fra udlandet, og at det ved sædvanlig lovfortolkning er afgørende, hvordan teksten i en bestemmelse er formuleret. Det gælder ikke mindst indenfor afgiftsområdet, hvor hjemlen skal være særlig klar. Formålet med, at bestemmelsen er indsat, er at undgå, at udenrigspersonbefordring indirekte pålægges moms. Transportvirksomhed drives efter almindelig sprogbrug af virksomheder, der forestår transport.

De påpeger, at der indenfor IATA-samarbejdet ofte er flere flyselskaber, der deltager i en persontransport, hvilket ikke begrænser retten til momsgodtgørelse. Når en del af en rejse er booket hos et flyselskab, udføres den ofte hos et andet.

Toldskat København fastholder afgørelsen.

Af momslovens § 45, stk. 3, fremgår det, at der ydes godtgørelse af afgift, som transportvirksomheder har betalt her i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 173 af 30. april 1969, som § 39, stk. 3, i den dagældende lov om almindelig omsætningsafgift, lovbekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 1968.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det: "Personbefordring er ikke omfattet af afgiftspligten. Virksomheder, der driver personbefordring er dog ikke fritaget for afgiftsbelastning, idet de må betale afgift af deres indkøb. En række luftfartsselskaber har derfor anmodet om fritagelse for den afgift, der herved indirekte hviler på udenrigs personbefordring. Ved den foreslåede tilføjelse til § 39 gives der mulighed for at imødekomme selskaberne..."

Det var således hensigten, at muligheden for godtgørelse skulle kompensere for den afgift, som virksomheder, der driver personbefordring må betale af deres indkøb.

I Momsvejledning 2002, afsnit K.1.3, omtales registrerede flyselskaber og rederier samt registrerede virksomheder, der af Færdselsstyrelsen har fået tilladelse til rutekørsel til udlandet med bus. Det er disse virksomheder, der kan fradrage momsen af køb mv., som vedrører udenrigs personbefordring med fly eller skib eller rutekørsel med bus. Fælles for de nævnte virksomheder er, at de alle faktisk udfører persontransporten.

Virksomheder, der driver personbefordring, må efter styrelsens opfattelse forstås som de virksomheder, der rent faktisk udfører personbefordringen, hvilket er udtrykt i nævnte afsnit fra Momsvejledningen 2002.

Charterselskaber er også nævnt i Momsvejledningens afsnit K.1.3 på lige fod med flyselskaber. Årsagen hertil er, at der ved charterflyvning traditionelt forstås, at flyet indchartres (befragtes) af brugeren med fuld besætning til lejlighedsvise opgaver. Det vil sige, at det er charterselskabet, der forestår transporten, som chartrer af transportmidlet.

Det er styrelsens opfattelse, at charterselskaber herved adskiller sig fra Deres klient.

Det er således styrelsens opfattelse, at bestemmelsen kun omfatter den virksomhed, der faktisk udfører persontransporten til udlandet, og ikke kan udstrækkes til også at omfatte virksomheder, der i senere led sælger billetter til persontransport til udlandet. Der henses herved til ordlyden af § 45, stk. 3 "transportvirksomhed", og til forarbejderne for § 45, stk. 3.

Eftersom Kilroy ikke selv udfører persontransporten, er virksomheden ikke omfattet af momslovens § 45, stk. 3.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Henrik Kaltoft.

KH har forklaret, at han siden 1998 har været økonomichef hos sagsøgeren, og at han tillige er bestyrelsesmedlem i flere af sagsøgerens datterselskaber. Sagsøgeren indgår aftaler med flyselskaber om sagsøgerens ret til at disponere over et nærmere antal flysæder. Når en kunde hos et af sagsøgerens datterselskaber bestiller en rejse, foretager vedkommende datterselskab direkte booking af flysæde hos pågældende flyselskab, og først herefter betaler sagsøgeren for flyrejsen til det pågældende flyselskab. På den solgte flybillet står Kilroy Travels modsat charterflybilletter, som er påført navnet på det flyselskab, som rent faktisk udfører transporten. Af samme grund er sagsøgeren hos IATA, International Air Travel Association, registreret som et flyselskab. Sagsøgeren er medlem af SATA, Student Air Travel Association, som er et samarbejde mellem selskaber, der i lighed med sagsøgeren indgår aftaler med flyselskaber om ret til at disponere over et nærmere antal flysæder hos flyselskaberne. SATA-samarbejdet indebærer i lighed med IATA-samarbejdet blandt andet, at en kunde er sikret rejse med et andet flyselskab, såfremt vedkommende ikke kan komme med det flyselskab, som rejsen er bestilt hos.

Da vidnet blev ansat hos sagsøgeren, undrede han sig over, at sagsøgeren blev betragtet som et rejsebureau, og sagsøgerens revisionsselskab var enig heri. Han vurderede, at sagsøgeren rettelig måtte betragtes som en transportvirksomhed, da sagsøgerens primære virksomhed var flytning af personer fra et sted til et andet, hvilket karakteriseres som transport. Vidnet bekendt har andre selskaber inden for SATA-samarbejdet fradrag for indgående moms, hvorfor nægtelse af at anerkende sagsøgeren tilsvarende fradrag skaber ulige konkurrence.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren opfylder de formelle krav for at opnå momsgodtgørelse, idet sagsøgeren som sælger af transportydelser vedrørende personbefordring til udlandet er at anse som en transportvirksomhed og derfor berettiget til godtgørelse af moms i medfør af momslovens § 45, stk. 3. Formålet med og baggrunden for bestemmelsen i momslovens § 45, stk. 3, tilsiger endvidere, at sagsøgeren skal have godtgørelse for momsen af sine indkøb. Såvel en ordlydsfortolkning af bestemmelsen som en formålsfortolkning af forarbejderne til momslovens § 45, stk. 3, samt det anførte i Told- og Skattestyrelsens momsvejledning tilsiger således, at alle virksomheder, der sælger transportydelser omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, har krav på godtgørelse for den moms, der er betalt i forbindelse med denne personbefordring. Skattemyndighederne har tidligere anerkendt, at sagsøgeren driver virksomhed med personbefordring omfattet af momslovens §13, stk. 1, nr. 15. Der er ikke grundlag for at indskrænke fortolkningen af ordet "transportvirksomhed" til alene at omfatte virksomheder, der selv forestår transporten eller selv ejer transportmidlerne. Dette krav praktiseres da heller ikke i forhold til f.eks. charterselskaber og flyselskaber, der f.eks. anvender IATA-samarbejdet, og der er ikke grundlag for at behandle sagsøgeren forskelligt fra disse charterselskaber og flyselskaber i relation til momslovens § 45, stk. 3. En fortolkning som påstået af sagsøgte medfører en nægtelse af momsgodtgørelse i forhold til sagsøgeren, hvorved sagsøgeren i strid med bestemmelsens erklærede formål stilles ringere end tilsvarende transportvirksomheder, såvel i udlandet som i Danmark. En sådan fortolkning har formodningen imod sig, allerede fordi den medfører, at de gældende regler om afgiftsgodtgørelse eller den konkrete håndhævelse af reglerne ville være i strid med EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte, jf. bl.a. EF-domstolens afgørelse i sag C-143-99 (Adria-Wien Pipeline GmbH).

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har krav på godtgørelse af afgift i medfør af momslovens § 45, stk. 3, da sagsøgeren ikke er en transportvirksomhed, der yder befordring til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler. Der er hverken efter ordlyden eller forarbejderne til momslovens § 45, stk. 3, hjemmel til at indrømme sagsøgeren afgiftsgodtgørelse. Hverken en formålsfortolkning af bestemmelsen eller sagsøgerens synspunkter om påstået konkurrenceforvridning som følge af, at sagsøgeren ikke kan få godtgørelse, kan føre til et andet resultat. Det følger af en sædvanlig ordlydsfortolkning af ordet "transportvirksomheder" i lovbestemmelsen, at der tænkes på de virksomheder, som præsterer selve transportydelsen i form af den rent fysiske befordring til udlandet af personer og eventuelt medbragt bagage og medførte transportmidler. Bestemmelsens andet led om transporten af ledsagende bagage og transportmidler understøtter denne fortolkning. Denne fortolkning støttes endvidere af forarbejderne til bestemmelsen. Der er derimod ingen støtte for sagsøgerens udvidende fortolkning af begrebet "transportvirksomheder". Sagsøgeren opfylder ikke momslovens definition på en transportvirksomhed. Sagsøgeren råder ikke over egne transportmidler og driver ikke virksomhed med personbefordring til udlandet med fly. Sagsøgeren udfører ikke og sælger ikke persontransportydelser. Sagsøgeren er derimod et administrationsselskab inden for Kilroy-koncernen, som agerer som mellemled mellem luftfartsselskaberne, der forestår selve personbefordringen, og datterselskaberne i Kilroy-koncernen, der er rejsebureauer, i forbindelse med indkøb af flysæder, som er bestilt af kunder gennem datterselskaberne i Kilroy-koncernen, Kilroy Travels Danmark A/S og Kilroy Group Travel A/S. Sagsøgeren udfører således en ren formidlings- og gennemfaktureringsfunktion for datterselskaberne i forbindelse med indkøb af de nødvendige flybilletter, men har fintet med selve personbefordringen at gøre, der varetages af luftfartsselskabet. Sagsøgerens virksomhed kan karakteriseres som administrationsvirksomhed for sine datterselskaber. Sagsøgeren er hverken et luftfartsselskab eller et charterselskab, og sagsøgeren har derfor heller ikke krav på at blive stillet som disse selskaber i afgiftsmæssig henseende i relation til godtgørelsesreglen. Det bestrides, at sagsøgeren skulle være stillet konkurrencemæssigt ringere end andre transportvirksomheder i Danmark og udlandet, for sagsøgeren er netop ingen transportvirksomhed, og ingen andre virksomheder svarende til sagsøgerens har krav på afgiftsgodtgørelse. Det bestrides, at der herved skulle være tale om modstrid med de EU-retlige statsstøtteregler som hævdet af sagsøgeren. Det er uden betydning for afgørelsen af denne sag vedrørende fortolkningen af momslovens § 45, stk. 3, at sagsøgerens virksomhed af den lokale told- og skatteregion er blevet anset for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, om personbefordring, idet denne henførelse ikke gør sagsøgeren til en transportvirksomhed i momslovens § 45, stk. 3,'s forstand. Sagsøgeren har heller ikke efter gældende momspraksis som beskrevet i momsvejledningen krav på at blive anset som en transportvirksomhed med ret til afgiftsgodtgørelse i henhold til momslovens § 45, stk. 3.

Retsregler

Ved lov nr. 173 af 30. april 1969 om ændring af lov om almindelig omsætningsafgift indsattes i § 39 som nyt stykke:

"Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse af afgift, som transportvirksomheder har betalt i forbindelse med udenrigs personbefordring."

I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen anførtes, jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg A, spalte 2530:

"ad nyt stk. 3.

Personbefordring er ikke omfattet af afgiftspligten. Virksomheder, der driver personbefordring, er dog ikke fritaget for afgiftsbelastning, idet de må betale afgift af deres indkøb. En række luftfartselskaber har derfor anmodet om fritagelse for den afgift, der herved indirekte hviler på udenrigs personbefordring.

Ved den foreslåede tilføjelse til § 39 gives der mulighed for at imødekomme selskaberne.

Det bemærkes, at den økonomiske rækkevidde af ændringen vil være begrænset, idet luftfartøjer og skibe leveres transportselskaberne uden afgift."

I lovforslag nr. 124 om merværdiafgift, fremsat den 8. december 1993, fik § 45, stk. 3, følgende formulering, jf. Folketingstidende 1993-94, Tillæg A, spalte 4339:

"Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgift, som transportvirksomheder har betalt her i landet i forbindelse med udenrigspersonbefordring."

I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen anførtes, at bestemmelsen svarede til gældende lovs § 39, stk. 3, jf. Folketingstidende 1993-94, Tillæg A, spalte 4422. Ifølge skatteudvalgets betænkning over lovforslaget undergik bestemmelsen under udvalgsbehandlingen følgende ændring, jf. Folketingstidende 1993-94, Tillæg B, spalte 1021:

"Til § 45

22) I stk. 3 ændres "udenrigspersonbefordring" til: "befordring til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler"."

I betænkningens bemærkninger til ændringen anførtes, jf. Folketingstidende 1993-94, Tillæg B, spalte 1032:

"Ad nr. 22

Ændringen indebærer, at den samlede transport dvs. både passagerer og medførte køretøjer - fritages for afgift, når færgeoverfart sker til de øvrige EF-lande. Efter de gældende regler fritages der kun for befordring af passagererne.

Bestemmelsen omfatter de af passagererne medførte transportmidler såsom cykler, motorcykler og personbiler. Overfart af busser med passagerer fritages ligeledes. Overfart af lastbiler m.v. er derimod ikke fritaget ved transport til andre EF-lande, idet denne transport betragtes som selvstændig varetransport.

Ved ændringerne af 6. momsdirektiv som følge af det indre marked blev varetransport mellem medlemslandene gjort afgiftspligtig. Tilsvarende blev varetransport til andre medlemslande (herunder overførsel af biler og busser med færge) ved ændringerne af merværdiafgiftsloven som følge af det indre marked gjort afgiftspligtig fra 1. januar 1993, jf. lov nr. 362 af 14. maj 1992.

Kommissionen har nu i et brev gjort opmærksom på, at Danmark ikke bør opkræve afgift på befordring af medførte motorkøretøjer ved færgeoverfart til andre EF-lande. Ændringsforslaget tilsigter således at imødekomme denne henvendelse."

I momsvejledning 2004-3 er om transportvirksomheder omfattet af momslovens § 45, stk. 3, anført:

"K.1.3 Transportvirksomheder § 45, stk. 3

Transportvirksomheder, som har betalt moms her i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler, kan få godtgørelse for momsen. Udlandet omfatter EU-lande og tredjelande. Ledsagende transportmidler omfatter f.eks. cykler, motorcykler, personbiler samt busser med passager. Derimod er lastbiler og tomme busser ikke omfattet af bestemmelsen.

For at være omfattet af godtgørelsesordningen skal virksomheden lade sig anmelde og føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af momsen, som ønskes godtgjort, jf. § 31 i momsbekendtgørelsen.

Registrerede flyselskaber og rederier kan herefter - med de begrænsninger, der følger af lovens § 42, stk. 1 - få godtgjort momsen af køb mv., som vedrører udenrigs befordring med fly eller skib.

Flyselskaber og rederier, der ikke er registreret for salg mv. af varer og momspligtige ydelser, men som udfører udenrigs personbefordring, kan efter anmodning lade sig anmelde og derved få godtgørelse for moms af køb mv.

..."

I momsvejledning 2004-3 er om personbefordring omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, anført:

"D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr. 15

Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.

Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport af personer med alle former for transportmidler bortset fra turistbuskørsel.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun transport af personer. Transport af personers medfølgende bagage er dog momsfri, hvis der ikke opkræves særskilt betaling herfor.

...

Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med varer er derimod ikke omfattet af fritagelsen og er derfor momspligtig.

...

Bestillingskontorers og taxasammenslutningers formidling af personkørsel til tilsluttede hyrevognmænd anses for en integreret del af persontransport og er således momsfri.

...

... Efter § 45, stk. 3, ydes der godtgørelse af moms, som transportvirksomheder, f.eks. rederier og luftfartsselskaber, har betalt her i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler (udenrigspersontransport). Der henvises herom nærmere til afsnit K.1.3."

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgerens væsentligste aktivitet består i at indgå aftaler med flyselskaber om sagsøgerens ret til at disponere over nærmere angivne antal flysæder og at videresælge disse rettigheder til egne datterselskaber, der driver rejsebureauvirksomhed. Datterselskaberne foretager på denne baggrund direkte booking af flybilletter hos vedkommende flyselskab. Når en kunde har betalt et datterselskab for flybilletten, afregner datterselskabet over for sagsøgeren, og efter at kunden har benyttet flybilletten, sender flyselskabet en faktura til sagsøgeren, der derpå afregner over for flyselskabet.

Landsretten finder, at den aktivitet, som sagsøgeren herved udøver, reelt har karakter af formidling af salg af flybilletter mellem flyselskaber og sagsøgerens datterselskaber, og at sådan aktivitet ikke kan betegnes som transportvirksomhed. Transportvirksomhed som omhandlet i momslovens § 45, stk. 3, må således efter en sproglig forståelse og lovbestemmelsens forarbejder anses at være den virksomhed, der består i selv at forestå befordringen til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler. At sagsøgeren er anset for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, om personbefordring, findes ikke at indebære, at sagsøgeren samtidig er en transportvirksomhed omfattet af momslovens § 45, stk. 3. Herefter og da det ikke er godtgjort, at sagsøgeren ved ikke at få momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 3, i konkurrencemæssig henseende stilles ringere end andre virksomheder svarende til sagsøgerens, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Kilroy travels International A/S, skal inden 14 dage betale 300.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.