Dato for udgivelse
28 Feb 2005 13:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. februar 2005
SKM-nummer
SKM2005.79.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 314/2003
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Dobbeltbeskatning, Tyskland, England, tilflytter, bolig, erhverv, dobbeltdomicil
Resumé

I en tilflytningssituation blev den pågældende anset for at have erhvervet bopæl og ophold i Danmark, således at han var skattepligtig efter bopælsreglen, jf KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Da Danmark måtte anses for midtpunkt for hans livsinteresser, blev han endvidere anset for hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (stadfæstelse af SKM2003.308.ØLR)

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 D.A.1.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 D.E. Tyskland

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 D.E. Storbritannien


Parter

A
(advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 11. juni 2003.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse,

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.