Dato for udgivelse
08 Mar 2005 12:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
1. april 2004
SKM-nummer
SKM2005.110.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, S-3240-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, urigtige momsangivelser, momskarruselsvig
Resumé

T.1 blev ved byretten dømt efter den principale tiltale for overtrædelse af momslovgivningen ved den 18. november 1999 som indehaver af en virksomhed, der handlede med mobiltelefoner med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han i opgørelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for juli kvartal 1999 medregnede 10.816.628 kr. som indgående moms vedrørende mobiltelelefoner købt hos firmaet Import-Export, uanset at hans virksomhed ikke reelt havde købt mobiltelefoner hos dette firma, men havde købt telefonerne i Tyskland uden moms, hvorved statskassen blev unddraget 10.816.628 kr. i moms. Ved ankesagens behandling ved landsretten fandtes T.1 også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter anklageskriftet af de grunde, der er anført i byretsdommen. Landsretten tiltrådte således, at T.1 ved den indgivne momsangivelse den 18. november 1999 har gjort sig skyldig i forsætlig momsunddragelse efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T.1 blev straffet med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 10 mio kr. Der var fastsættelsen af straffen taget hensyn til sagens forløb, herunder at sagen havde været under behandling i 4 år. T.1 havde været fremstillet i grundlovsforhør den 22. marts 2000, hvor han blev løsladt. I perioden herfra og frem til anklageskriftets udarbejdelse fandtes der at have været udvist begrænset aktivitet med efterforskningen, men efter en samlet vurdering fandtes sagsbehandlingstiden ikke at have indebåret en krænkelse af den tiltaltes rettigheder efter Menneskeretskonventionens artikel 6, stk. 1.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Straffeloven § 50, stk. 2


Østre Landsrets dom af 1. april 2004, 17. afdeling, S-3240-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Hedegaard Madsen og Henrik Engell Rhod (kst.) med domsmænd).

----------

Rødovre byrets dom af 21. august 2003, SS 156/2003

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales

T.1

og

T.2

ifølge anklageskrift af 3. februar 2003 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet til straf for

T.1 principalt

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1,

ved den 18. november 1999 som indehaver af firmaet Mobile med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han i opgørelsen af selskabets momstilsvar for juli kvartal 1999 medregnede 10.816.628 kr., som indgående moms vedrørende mobiltelefoner købt hos Import-Export, Fjordby, uanset Mobile ikke reelt havde købt mobiltelefoner hos dette firma, men havde importeret telefonerne fra Tyskland uden moms, hvorved statskassen blev unddraget 10.816.628 kr. i moms,

T.2 principalt

for medvirken hertil, jf. straffelovens § 23,

idet han gennem sit tyske firma, Euro GmbH, leverede telefonerne til T.1 og fakturerede dem til Import-Export, uagtet dette firma ikke reelt var involveret i handlerne, ligesom T.2s firma modtog Import-Exports samlede salgssum inklusive dansk moms,

T.1 subsidiært

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og 2.

T.2 subsidiært

for medvirken hertil, jf. straffelovens § 23,

ved at have foretaget de ovenfor nævnte handlinger af grov uagtsomhed.

Retten har som følge af tiltalte T.2 helbredsmæssige forhold i medfør af retsplejelovens § 928 a, stk. 1, besluttet, at kun skyldsspørgsmålet for hans vedkommende skal afgøres, såfremt han findes skyldig i den principale tiltale, og således at sagen derefter udsættes på forelæggelse for Retslægerådet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T.1 straffes med en langvarig, ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb, såfremt han findes skyldig i principale tiltale, og en bøde på 50.000 kr., såfremt han findes skyldig i den subsidiære tiltale.

Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T.2 nedlagt påstand om, at han straffes med en bøde på 50.000 kr., såfremt han findes skyldig i den subsidiære tiltale.

Tiltalte T.1, der er født i København, er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Tiltalte T.2 der er født i Sverige, er tidligere straffet ved Göteborgs Tingsräts dom af 11. juli 2002 for "medhjälp till bokföringsbrott (11 kap. 5 § och 23 kap. 4 § brottsbalken), medhjälp til skattebrott (2 § skattebrottslagen (1971:69) och 23 kap. 4 § brottsbalken) og grovt osant intygande" (15 kap. 11 § 1 st. brottsbalken)" med fængsel i 4 måneder betinget på vilkår af afvikling af samfundstjeneste i 120 timer.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af de tiltalte samt vidnerne, den personlige indehaver af Fjordby-firmaet "Import - Export" V.1 og speditør i ...ship A/S V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbøgerne.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

V.1s personlige firma "Import - Export", der i 1999 drev virksomhed fra adressen ... Fjordby, havde SE-nr. ...

Den 22. december 1998 underskrev tiltalte T.1 registreringsblanket over for Toldskat vedrørende momsloven. I registreringsblanketten, der den 7. januar 1999 blev modtaget af ToldSkat, anmeldte tiltalte T.1 det personlige firma Mobile, der drev virksomhed fra adressen .... I blanketten var der som væsentligste aktivitet angivet: Engros/detailhandel med mobiltelefoner og yds. Import & Export". Ifølge blanketten, der vedrørte "genstart", var den 1. januar 1999 angivet som startdato.

Euro GmbH, som tiltalte T.2 over for de tyske myndigheder var registreret som ejer af, udstedte den 10. august 1999 "Invoice No." 1108 til "Import-Export, ... Fjordby, DK", idet der samtidig under "VAT No" var angivet "DK ...". Ved fakturaen solgte Euro GmbH 446 stk. Motorola V 3683 for £319,00 pr. stk. svarende til en samlet pris af £142.274,00. I fakturaen var der under "Our ref." anført "O.G.". Nederst på fakturaen var der anført følgende betalingsbetingelser:

"Payment to:

Deutche bank

P.O. Box ...

D-...

Account No.:

...

S.W.LF.T: code:

DEUTCHE 22

..."

"Import-Export" udstedte den 3. august 1999 faktura nr. 4571 til Mobile Int, vedrørende 100 stk. Motorola Star Tac V3688 for 2.800,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 280.000,00 kr. Fakturaen er tilskrevet moms 25% med 70.000,00 kr., således at fakturaens totale beløb udgør 350.000,00 kr. Den 5. august 1999 udstedte "Import-Export" på tilsvarende måde faktura nr. 4579 til Mobile Int. vedrørende 70 stk. Motorola Star Tac V3688 for 2.800,00 kr. pr. stk. svarende til 196.000,00 kr., moms 25% heraf med 49.000,00 kr. og i alt 245.000,00 kr. Den 6. august 1999 udstedte "Import-Export" på tilsvarende måde faktura nr. 4562 til Mobile Int. vedrørende 276 stk. Motorola Star Tac V3688 for 2.800,00 kr. pr. stk. svarende til 772.800,00 kr., moms 25% heraf med 193.200,00 kr. eller i alt 966.000,00 kr. På samtlige de tre fakturaer var der angivet følgende betalingsbetingelser:

"Betingelser

Levering Kastrup KBH

Betaling betal venligst det ovenstående beløb til min leverandør:

Euro

..., Deutschland.

Deutsche Bank

Konto nr.: ...

Betalt den., ......

Nederst på fakturaerne er anført følgende:

United States

Denmark

Spain

Import - Export

Import - Export

Import - Export

...

...

...

USA

Fjordby

Spanien

TLF:...

VAT No.: DK ...

VAT No.: ...

FAX: +1...

..."

Mobile TM Int. udstedte den 2. august 1999 faktura nr. 99-228 til ...Vanløse vedrørende 100 stk. Motorola Star Tac V3688 for 2.850,00 kr. pr. stk. svarende til 285.000,00 kr., moms 25% heraf med 71.250,00 kr. eller i alt 356.250,00 kr. Ved faktura 99-230 af 4. august 1999 solgte Mobile TM Int. på tilsvarende måde 70 stk. Motorola Star Tac V3688 til ...Vanløse for 2.850,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 249.375,00 kr. incl. moms. Ved faktura nr. 99-232 af 6, august 1999 solgte Mobile TM Int. endvidere på tilsvarende måde 275 stk. Motorola Star Tac V3688 til ...Talk, ..., for 2.850,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 979.687,50 kr, incl. moms. Vedrørende disse mobiltelefoner af mærket Motorola blev der den 3. august 1999 fra Euro GmbH sendt en telefax til "...SHiP, att: V.2". Telefaxen fra Euro GmbH, der var underskrevet af O.G., har følgende indhold:

"Ref: REALESE OF GODS .....

PLEASE REALESE 100PCS MOTOROLA V 3688 TO IMPORT EXPORT.

NOTE:ATTN: MR T.1 FROM MOBILE .

DO NOT ALLOW THEM TO TAKE THE GODS AWAY UNTIL FULLY PAYMENT BEEN CONFIRMED FROM EURO. LEAGALY THE GODS ARE OWNED BY EURO UNTIL FULLY PAYMENT BEEN DONE."

Den 13. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1109 til "Import-Export, ... Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK ...". Fakturaen vedrørte 2000 stk. Nokia 3210 original til 427,00 DM pr. stk. svarende til en samlet pris på 854.000,00 DM. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 6. august 1999 udarbejdede "Import-Export" faktura nr. 4580 til Mobile Int, vedrørende 1.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., for 1.400,00 kr. pr. stk. Salgsprisen på 1.400.000,00 kr. var tillagt moms 25% med 350.000,00 kr., således at den samlede pris udgør 1.750.000,00 kr. Den 12. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4587 til Mobile Int. vedrørende 1.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., til en pris af 1.340,00 kr. pr. stk. og 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til en pris af 1.770,00 kr. pr. stk., svarende til en pris på 3.110.000,00 kr., moms 25% heraf med 777.500,00 kr. eller i alt 3.887.500,00 kr. Fakturaens udseende, opbygning og forretningsbetingelser er identisk med "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Mobile TM Int. solgte ved faktura nr. 99-229 af 3. august 1999 1.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., til Alfa Beta ApS, for 1.450,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 1.812.500,00 kr. incl. moms. Mobile TM Int. solgte endvidere ved faktura nr. 99-233 af 11. august 1999 1.000 stk. Nokia 6150 Li-Ion, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr. stk. og 1.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., for 1.360,00 kr. pr. stk. til Alfa Beta ApS, svarende til en samlet pris på 3.937.500,00 kr. incl. moms.

Den 13. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1110 til "IMPORT-EXPORT, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen omfatter 1.000 stk. Nokia 6150 Original Dual Band, til en pris på £183,00 pr. stk. svarende til en en samlet pris på £183.000,00. Fakturaens indhold og opbygning er i øvrigt identisk med faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 12. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4587 til Mobile Int. vedrørende 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.770,00 kr. pr. stk. og 1.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., for 1.340,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 3.110.000,00 kr., 25% moms heraf med 777.500,00 kr. eller i alt 3.887.500,00 kr. Fakturaens opbygning og betalingsbetingelser svarer til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Ved faktura nr. 99-233 af 11. august 1999 videresolgte Mobile TM Int. 1.000 stk. Nokia 6150 Li-Ion, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr. stk. og 1.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., for 1.360,00 kr. pr. stk. til Alfa Beta ApS, svarende til en samlet pris på 3.937.500,00 kr. incl. moms.

Den 13. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1111 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrørte salg af 1.000 stk. Nokia 6150 Original Dual Band for £183,00 pr, stk. eller i alt £183.000,00. Fakturaens opbygning og indhold er i øvrigt identisk med Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 10. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4585 til Mobile Int. vedrørende 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec. til en pris på 1.770,00 kr. pr. stk., svarende til en samlet pris på 1.770.000,00 kr., 25% moms heraf med 442.500,00 kr. eller i alt 2.212.500,00 kr. Fakturaens opbygning og indhold svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. MobileTM Int. videresolgte ved faktura nr. 99-231 af 10. august 1999 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til Alfa Beta ApS, for 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til 2.237.500,00 kr. incl. moms. I forbindelse med disse 1.000 mobiltelefoner af mærket Nokia 6150, Euro Spec., sendte Euro GmbH den 12. august 1999 en telefax til ... ship, att: V.2" Telefaxen, der for Euro GmbH er underskrevet af O.G., har følgende ordlyd:

"Ref: STEP 1. REALESE INSPECTION

PLEASE REALESE THE GODS OF 1000PCS NOKIA 6150 TO IMPORT-EXPORT ATTN: T.1 MOBILE. ON THE BEHALF OF EURO.

NOTE: DO NOT ALOW THEM TO TAKE THE GODS AWAY UNTIL FULLY PAYMENT BEEN CONFIRMED FROM EURO.

LEAGALY THE GODS ARE OWNED BY EURO UNTIL FULLY PAYMENT BEEN DONE."

Samme dag sendte O.G., Euro GmbH, yderligere en telefax til ...Ship att: V.2". Denne telefax har følgende ordlyd:

"Ref: STEP 2 FINAL REALESE

PLEASE REALESE 1000PCS NOKIA 6150 TO IMPORT-EXPORT ATTN: T.1 MOBILE ).

PLEASE ALOW THE TO TAKE OUT THE GODS OF 1000PCS NOKIA 6150 FROM ... SHIP, BECAUSE FULLY PAYMENT IS CONFIRMED TO EURO."

Den 13. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1112 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der samtidig som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 1.800 stk. Nokia 6150 Original Dual Band til £183,00 pr. stk. svarende en samlet pris på £329.400,00. Fakturaen svarer opbygningsmæssig til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 12. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4588 til Mobile Int. vedrørende 1.800 stk. Nokia 6150, Euro Spec. for 1.770,00 kr. pr. stk, eller 3.186.000,00 kr., 25% moms heraf med 796.500,00 kr. eller i alt 3.982.500.00 kr. Fakturaen svarer opbygningsmæssigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Ved faktura nr. 99-234 af 12. august 1999 solgte MobileTm Int. 1.800 stk. Nokia 6150 Li-lon, Euro Spec., til Alfa Beta ApS, for 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 4.027.500,00 kr. incl. moms.

Den 14. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1113 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 2.071 stk. Ericsson 788e Original, til £107,00 pr. stk. svarende til en samlet pris på £221.597,00. Fakturaens opbygning og indhold i øvrigt svarer til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 13. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4590 til Mobile Int. vedrørende 2.000 stk. Ericsson 788e, Euro Spec. for 1.030,00 kr. pr. stk., svarende til 2.060.000,00 kr., 25% moms heraf med 515.000,00 kr. eller i alt 2.575.000,00. kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Ved faktura nr. 99239 af 13. august 1999 solgte Mobile Tm Int. 2.000 stk. Ericsson 788e, Euro Spec,, til Alfa Beta ApS, for 1.050,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 2.625.000,00 kr. incl. moms.

Den 16. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1114 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 459 stk. Nokia 6150 Original til £184,00 pr. stk. svarende til en samlet pris af £ 84.456,00. Den 16. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4593 til Mobile Int. vedrørende 459 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.770,00 kr. pr. stk. svarende til 812.430,40 kr., 25% moms heraf med 203.107,50 kr. eller i alt 1.015.537,50 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Ved faktura nr. 99-235 solgte Mobile Tm Int. 459 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til ...Talk, ..., for 1.790.00 kr. pr. stk. eller i alt 1.027.012,50 kr. incl. moms.

Den 16. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1116 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 1.000 stk. Nokia 6150 Original til £183,00 pr. stk. svarende til en samlet pris på £183.000,00. Fakturaens opbygning og indhold svarer til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 18. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4597 til Mobile Int. vedrørende 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.770,00 kr. pr. stk. svarende til 1.770.000,00 kr., 25% moms heraf med 442.500,00 kr. eller i alt 2.212.500,00 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den 18. august 1999 udstedte Mobile Tm Int. faktura nr. 99-236 til Alfa Beta ApS vedrørende 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr. stk. eller i alt 2.237.500,00 kr. incl. moms.

Den 19. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1119 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 2.850 stk. Nokia 6150 Original til £184,00 pr. stk. svarende en samlet pris på £524.400,00. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 19. august 1999 udstedte "Import-Expoxt" faktura nr. 4599 til Mobile Int, vedrørende 2845 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til en pris på 1.770,00 kr. pr. stk. svarende til 5.035.650,00 kr., 25% moms heraf med 1.258,912,50 kr. eller i alt 6.294.562,50 kr. Fakturaens opbygning og indhold svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den 19. august 1999 udstedte MobileTM Int. faktura nr. 99-237 til Alfa Beta ApS, vedrørende 2.845 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr, stk. svarende til en samlet pris på 6.365.687,50 kr. incl. moms.

Den 20. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No.".1123 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 1.000 stk. Ericsson T18 for £199,00 pr. stk. svarende til en samlet pris på £199.000,00. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 20. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4600 til Mobile Int. vedrørende 1.000 stk. Ericsson T18s Euro Spec., for 1.980,00 kr. pr. stk. svarende til 1.980.000,00 kr., 25% moms heraf med 495.000,00 kr. eller i alt 2.475.000,00 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den 20. august 1999 udstedte MobileTM Int. faktura nr. 99-238 til Alfa Beta ApS, vedrørende 1.000 stk. Ericsson T18s, Euro Spec., for 2.000,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 2.500.000,00 kr. incl. moms.

Den 25. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1126 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 2.164 stk. Nokia 6150 Original til £184,00 pr. stk.. Den samlede pris er £398.176,00. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 23. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4601 til Mobile Int. vedrørende 2.164 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.770,00 kr. pr. stk. svarende til 3.830.280,00 kl., 25% moms heraf med 957.570,00 kr. eller i alt 4.787.850,00 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3, august 1999. Den 23. august 1999 udstedte Mobile TM Int, faktura nr. 99-241 til Alfa Beta ApS, vedrørende 1.164 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 2.604.450.00 kr. incl. moms. Samme dag udstedte MobileTM Int. endvidere faktura nr. 99-240 til ...Talk, ..., vedrørende 1.000 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 2.237.500,00 kr. incl. moms.

Den 25. august 1999 udstedte Euro GmbH "Tnvoice No.". 1127 og 1128 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaerne vedrører henholdvis 2.000 stk. Nokia 3210 Original til 408,00 DM pr. stk. svarende til en samlet pris på 816.000,00 DM og 989 stk. Nokis 6150 Original til £182,00 pr. stk. svarende til en samlet pris på £179.998,00. Fakturaernes indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 24. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4605 til Mobile Int. vedrørende 989 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.770,00 kr. pr. stk. og 2.000 stk. Nokia 3210, Euro. Spec., for 1.300,00 kr. pr. stk., svarende til 4.350.530,00 kr., 25% moms heraf med 1.087.632,50 kr. eller i alt 5.438.162,50 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den 24. august 1999 udstedte MobileTM Int, faktura nr. 99-242 og 99-243 til Alfa Beta ApS, vedrørende henholdsvis 989 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 2.212.887,50 kr. incl. moms samt 2.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., til 1.315,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 3.287.500,00 kr. incl. Moms.

Den 26. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1130 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 3.479 stk. Nokia 6150 Original til £183,00 pr, stk. svarende til en samlet pris på £636.657,00. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 26. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4609 til Mobile Int. vedrørende 3.479 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til 1.770,00 kr. pr. stk., svarende til 6.157.830,00 kr., 25% moms heraf med 1.539.457,50 kr. eller i alt 7.697.287,50 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den 26 . august 1999 udstedte Mobile TM Int. faktura nr. 99-244 til Alfa Beta ApS, vedrørende 3479 stk. Nokia 6150, Euro Spec., til 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 7.784.262,50 kr. incl. moms.

Den 28. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1131 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 1.500 stk. Nokia 6150 Original Dual Band til £183,00 pr. stk. svarende til en samlet pris på £274.500,00. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 27. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4614 til Mobile Int. vedrørende 1.500 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.770,00 kr. pr. stk. svarende til 2.655.000,00 kr., 25% moms heraf med 663.750,00 kr. eller i alt 3.318.750,00 kr. Fakturaens opbygning og indhold svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den, 27. august 1999 udstedte MobileTM Int. faktura nr. 99-245 til Alfa Beta ApS, vedrørende 1.500 stk. Nokia 6150, Euro Spec., for 1.790,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 3.356.250 kr. incl. moms.

Den 28. august 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1132 til "Import-Export, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 3.000 stk. Nokia 3210 Original til 408,00 DM pr. stk. svarende til en samlet pris på 1.224.000 DM. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Den 27. august 1999 udstedte "Import-Export" faktura nr. 4617 til Mobile Int. vedrørende 3.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., for 1.300,00 kr. pr. stk. svarende til 3.900.000,00 kr., 25% moms heraf med 975.000,00 kr. eller i alt 4.875.000,00 kr. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til "Import-Exports" faktura nr. 4571 af 3. august 1999. Den 27. august 1999 udstedte MobileTM int. faktura nr. 99-246 til Alfa Beta ApS, vedrørende 3.000 stk. Nokia 3210, Euro Spec., til 1.315,00 kr. pr. stk. svarende til en samlet pris på 4.931.250,00 kr. incl. moms.

Den 1. september 1999 udstedte Euro GmbH "Invoice No." 1134 til "IMPORT EXPORT, Fjordby, DK", idet der som "VAT No." var angivet "DK...". Fakturaen vedrører 1.645 stk. Nokia 6150 Original til £184,00 pr. stk. svarende til en samlet pris på £302.680,00. Fakturaens indhold og opbygning svarer i øvrigt til Euro GmbHs faktura nr. 1108 af 10. august 1999. Mobiltelefonerne blev sendt til speditionsfirmaet ...ship A/S. Der er under sagen ikke dokumenteret bilag vedrørende det, som efterfølgende skete med disse mobiltelefoner.

Den 31. august 1999 udarbejdede "Import-Export" en telefax til "Euro att. T.2". Skrivelsen, der er underskrevet af V.1, har følgende ordlyd:

"I'm sorry to inform you. I will not be able to do any business for the next two or three weeks, do to our American Company 's executive direktor has been arrested for drunk driving were he ron over a small child. So I must go to US to take care of business, I will inform you with any updates."

Den 9. september 1999 sendte Euro GmbHs en telefax til "MOBILE att. T.1". Telefaxsskrivelsen, der er underskrevet af O.G., har følgende ordlyd:

"GOOD MORNING! HEREBY SENDING OVER COPYS, AND WE HAVE STILL NOT HERE ANYTHING FROM IMPORT-EXPORT, BECAUSE THEY OWNE US SOME MONEY FOR THE LAST SHIPMENT. THAT WOULD BE VERY KIND OF YOU IF YOU COULD PUT THEM IN CONTACT WITH US WHEN YOU HERE SOMETHING FROM THEM. BECAUSE WE WANTED OUR MONEY BACK THE REST BALANCE OF 42777GBP."

Den i skrivelsen af 9. september 1999 omtalte kopi er en skrivelse af 8. september 1999 fra Euro GmbH til "Import-Export Attn: Financiel Department". Denne skrivelse har følgende ordlyd:

"ACCORDING TO OUR BALANCE SHEET SE PAGE 2. YOU HAVE A BALANCE TO PAY TO US. WE CAN NOT WAIT WITH THIS BALANCE UNTIL YOUR DIREKCTOR RETURNS FROM USA AND HOPE FULLY OUR BUSINESS WILL START AGAIN."

PLEASE PAY URGENT LATEST 1999-09-12. THE BALANCE TO OUR ACCOUNT. IF NOT WE HAVE TO PROCEED ON A LEAGELY WAY FURTHER WITH THIS MATHER."

Den i skrivelsen af 9. september 1999 omtalte balance, der er en udateret specifikation, har følgende indhold:

"...

DATE

INVOICE

AMMOUNT CURRENCY

10.08

1108

142274 GBP

13.08

1109

284668 GBP

13.08

1110

183000 GBP

13.08

1111

183000 GBP

13.08

1112

329400 GBP

14.08

1113

221597 GBP

16.08

1114

84456 GBP

16.08

1116

183000 GBP

19.08

1119

524400 GBP

20.08

1123

199000 GBP

25.08

1126

398176 GBP

25.08

1127

272000 GBP

25.08

1128

179998 GBP

26.08

1130

636657 GBP

28.08

1131

274500 GBP

28.08

1132

408000 GBP

01.09

1134

  302680 GBP

TOTAL

 

4808804 GBP

 

PAYMENTS

04.08

31111 GBP

 

06.08

21652 GBP

 

06.08

151842 GBP

 

09.08

85248 GBP

 

10.08

195798 GBP

 

12.08

199289 GBP

 

12.08

143000 GBP

 

13.08

353058 GBP

 

13.08

228280 GBP

 

17.08

89791 GBP

 

18.08

194420 GBP

 

19.08

555485 GBP

 

20.08

217889 GBP

 

23.08

226703 GBP

 

24.08

297904 GBP

 

24.08

179998 GBP

 

25.08

194762 GBP

 

26.08

878773 GBP

 

27.08

292658 GBP

 

30.08

426400 GBP

 

TOTAL

 

 4764027 GBP

BALANCE

 42777 GBP

..."

Den 30. september 1999 skrev advokat Sven I. Oksaar, Hamburg, pr. såvel fax som mail til "Import-Export, Attn. A.A.J, Fjordby, Fax-no.: 001...". Skrivelsen har følgende ordlyd:

"Dear Mr. V.1.

re: Euro GmbH

Please be informed that we act as legal counsel for Messrs.. Euro GmbH. Our client has asked us to help them in rexovering the outstanding debt from you as per enclosed statement.

As you can see, the statement shows a balance in favnur of our client of GBP 42.777,00. In order to ovoid unnecessary legal steps we request payment of the aforementioned amont onto one of our bank accounts shown below until

14 October 1999. "

Skrivelsen af 30. september 1999 var vedlagt den ovenfor anførte specifikation vedrørende 42.777,00 GBP. Skrivelsen blev af direktør A.C. "Import - Export" den 4. oktober 1999 overgivet til Kriminalpolitiet i Fjordby.

Den 18. november 1999 underskrev tiltalte T.1 en momsangivelse for perioden frem til den 30 september 1999 omfattende salgsmoms (udgående moms) på 10.953.922 kr. samt en købsmoms (indgående moms) på 10.844.324 kr. hvorefter der fremkommer et afgiftspligt beløb på 109.598 kr. Dette beløb indbetalte tiltalte den 18. november 1999 gennem BG-Bank til ToldSkat.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det ved sagens afgørelse til grund, at der forud for de første fakturaers udstedelse blev afholdt et møde i København i sommeren 1999. I dette møde deltog de tiltalte samt en tredie mand, der af de tiltalte er omtalt som A.A.J. Tiltalte T.1 deltog som repræsentant for Mobile TM Int., som han var ejer af og eneste ansatte i. Tiltalte T.2 deltog som repræsentant for Euro GmbH. Mødet drejede sig om salg af mobiltelefoner fra Euro GmbH til Danmark. Således som sagen er oplyst, findes det ikke med sikkerhed at kunne fastslås, hvad der blev aftalt under dette møde. Der er heller ikke fremlagt materiale vedrørende eventuelle aftaler, der blev indgået vedrørende importen af mobiltelefoner fra Tyskland. Det kan dog fastslås, at speditionsfirmaet ... Ship A/S, der var tiltalte T.1s speditør, blev kontaktet. Det var hensigten, at ... Ship A/S skulle stå for fortoldningen samt andre ekspeditioner, som normalt henhører under et speditionsfirma. Inden den første import af mobiltelefoner fandt sted, blev der afholdt et møde i Hamburg. I dette møde deltog speditør V.2 som repræsentant for speditionsfirmaet ... Ship A/S samt to repræsentanter for Euro GmbH, hvoraf den ene var tiltalte T.2.

Som følge af de EU-retlige regler skal der ikke opkræves moms, når der af et dansk, momsregistreret firma importeres varer fra Tyskland. I forbindelse med det danske firmas videresalg af de importerede varer i Danmark, skal der derimod opkræves moms. Ved en isoleret vurdering af de fakturaer, der er udstedt af Euro GmbH til "Import-Export", af "Import-Export" til Mobile TM Int. samt i forbindelse med Mobile TM Int.'s videresalg, er der handlet i overensstemmelse med de afgiftsregler, der er i den danske momslovgivning samt i de EU-retlige regler vedrørende handel mellem medlemslande.

Efter den meget troværdige og meget overbevisende forklaring, som vidnet V.1 har afgivet, findes det godtgjort, at hans firma "Import - Export", kun har handlet med maling, der blev importeret fra Sverige med henblik på videresalg i Danmark. Hans firma har på intet tidspunkt handlet med mobiltelefoner, ligesom firmaet ikke har afdelinger i USA og Spanien. Han kender ingen af de tiltalte eller de fremlagte fakturaer, som er udstedt af henholdsvis Euro GmbH og "Import-Export". Det findes herefter godtgjort, at Fjordby-firmaet "Import - Export" intet har haft at gøre med de mobiltelefoner, der er omfattet af denne sag. Fjordby-firmaet "Import - Export" har således på intet tidspunkt været ejer af disse mobiltelefoner. I de fremlagte fakturaer, som stammer fra "Import-Export", er der angivet det SE-nr., som Fjordby-firmaet "Import - Export" er registeret med hos Toldskat. I fakturaerne fra Euro GmbH og i fakturaerne fra "Import-Export" er der derfor sket en uberettiget anvendelse af Fjordby-firmaets SE-nr. Da SE-nummeret indeholder en entydig identifikation over for Toldskat, og da fakturaerne fra "Import - Export" ikke stammer fra den, som er berettiget til at bruge SE-nummeret, er fakturaerne fra "Import-Export" ikke det, som de udgiver sig for at være. De fremlagte fakturaer fra "Import-Export" findes derfor at være udstedt i strid med momsloven.

Under sagen er der ikke oplyst noget, der kan sandsynliggøre, at "Import-Export" er et reelt eksisterende firma. Det findes herefter med fornøden sikkerhed at kunne lægges til grund, at "Import-Export" ikke eksisterer som firma. I forbindelse med importen af mobiltelefonerne fra Tyskland findes fakturaerne fra "Import-Export" derfor at være et fiktivt, indskudt led, hvis eneste formål var at opkræve moms. Ved den ovenfor beskrevne fakturagang findes der derfor reelt at være sket salg direkte fra Euro GmbH til tiltalte T.1s firma Mobile TM Int. I forbindelse hermed har tiltalte T.1 i henhold til de af "Import-Export" udstedte, fiktive fakturaer betalt dansk moms til Euro GmbHs konto i Tyskland, uagtet at der i forbindelse med import fra Tyskland ikke skal opkræves dansk moms. Under disse omstændigheder har tiltalte T.1 i sit momsregnskab uberettiget fratrukket det momsbeløb, der er anført i "Import-Exports" fiktive fakturaer. Tiltalte T.1 har derved afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Da der under sagen har været enighed vedrørende den talmæssige opgørelse af momsbeløbet, findes tiltalte T.1 herefter objektivt at have gjort sig skyldig i den principale tiltale.

Tiltalte T.2 var over for de tyske myndigheder registeret som ejer af Euro GmbH. Dette firma har deltaget i den ovenfor beskrevne fakturagang og har modtaget dansk moms i henhold til de fiktive fakturaer fra "Import-Export". Under disse omstændigheder findes tiltalte T.2 objektivt at have medvirket til tiltalte T.1s overtrædelse af momsloven.

Tiltalte T.1 har indenretligt forklaret, at han ikke overvejede, hvorfor han skulle betale dansk moms til Tyskland. Firmaet MobileTM Int. var reelt identisk med tiltalte T.1, da han efter det oplyste var såvel eneindehaver som den eneste ansatte i dette firma. Speditør V.2 har indenretligt forklaret, at det var hans indtryk, at MobileTM Int. og det tyske firma Euro GmbH var to sider af samme sag, idet han typisk kort tid efter hinanden fik den samme besked fra begge steder. Efter den forklaring, som tiltalte T.1 har afgivet vedrørende "Import-Export" findes der ikke grundlag for at antage, at han har kunnet tro, at der var tale om et reelt firma. I telefaxen af 3. august 1999 fra Euro GmbH vedrørende frigivelsen af det første parti mobiltelefoner, som sagen vedrører, er det vedrørende frigivelsen til "Import-Export" anført "NOTE:ATTN: MR T.1 FROM MOBILE ". I de to telefaxskrivelser af 12. august 1999 er det anført, at frigivelse skulle ske til "Import-Export ATTN: T.1 MOBILE ". Denne formulering bekræfter, at tiltalte T.1 var klar over, at "Import-Export" ikke var et reelt firma, idet kontakten vedrørende dette skulle ske gennem ham. Under disse omstændigheder findes tiltalte T.1 at have været bekendt med de reelle forhold, herunder at fakturaerne fra "Import-Export" var fiktive. Tiltalte T.1 findes herefter at have haft forsæt til overtrædelse af momsloven. Tiltalte T.1 findes derfor skyldig i den principale tiltale.

Således som sagen er oplyst, findes der ikke at være grundlag for at forkaste tiltalte T.2s forklaring om, at der i Euro GmbH endvidere var to andre ansatte, nemlig L.J. og O.G.. I alle fakturaer er der som reference anført O.G.. Alle frigivelsesskrivelser er underskrevet af O.G.. Herefter, og således som sagen er oplyst vedrørende forholdene i Euro GmbH, findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at forkaste tiltalte T.2s forklaring om sin funktion i firmaet. Der findes derfor under disse omstændigheder ikke grundlag for at antage, at tiltalte T.2 forsætligt har medvirket til tiltalte T.1s momsunddragelse. Tiltalte T.2 vil derfor være at frifinde for den principale tiltale.

Tiltalte T.2 var i Tyskland registeret som ejer af Euro GmbH. Tiltalte T.2 findes derfor ved vurderingen af hans forhold vedrørende momslovgivningen at have stilling som en erhvervsdrivende. Som følge heraf anvendes der en skærpet uagtsomhedsvurdering. I Euro GmbH var der kun tre ansatte. Denne sag vedrører salg af mobiltelefoner for cirka 50.000.000 kr til den samme køber i en periode på mindre end en måned. I denne periode blev der i det firma, som tiltalte T.2 var registeret som ejer af, modtaget dansk moms for mere end 10.000.000 kr. Tiltalte T.2 findes under disse omstændigheder ved grov uagtsomhed at have medvirket til tiltaltes T.1s momsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Tiltalte T.2 vil derimod være at frifinde for den rejste tiltale for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2. Dette er en straffebestemmelse, der forudsætter overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i momsloven. Nogen sådanne er ikke anført i anklageskriftet.

Sagen har været under behandling i 4 år. Tiltalte T.1 blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret den 22. marts 2000, hvor han blev løsladt. I perioden herfra og frem til anklageskriftets udarbejdelse findes der at være udvist forholdsvis begrænset aktivitet med efterforskningen. Efter en samlet vurdering findes sagsbehandlingstiden dog ikke at indebære en krænkelse af de tiltaltes rettigheder efter Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1. Ved strafudmålingen findes der imidlertid at burde tages hensyn til sagens langvarige forløb.

Tiltalte T.1 straffes herefter efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, med fængsel i 1 år.

Ved fastsættelsen af straffen er der som ovenfor anført taget hensyn til sagens forløb. Som følge af det unddragne beløbs størrelse findes der derimod ikke grundlag for tillige at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Tiltalte T.1 straffes endvidere med en tillægsbøde, der tager udgangspunkt i det unddragne beløbs størrelse. Efter de principper, der er fastslået i Højesterets dom af 22. august 2001, SKM.2001.595.HR, findes der som følge af det unddragne beløbs størrelse ikke blot at skulle foretages en nedrundning til nærmeste hele 100.000 kr., men til nærmeste million kr. Tiltalte T.1 straffes derfor med en tillægsbøde på 10.000.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 3 måneder.

Tiltalte T.2 straffes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. § 89, med en bøde på 25.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 14 dage.

Tiltalte T.1 har under sagen været frihedsberøvet i dagene den 21.-22. marts 2000.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T.1 straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte T.1 straffes endvidere med en tillægsbøde på 10.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 3 måneder.

Tiltalte T.2 straffes med en bøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

De tiltalte betaler hver halvdelen af sagens omkostninger, idet forsvarerssalærerne vedrørende tiltalte T.2 med tilhørende udlæg i sin helhed endeligt afholdes af det offentlige, og idet 12.000 kr. af salæret til advokat Mogens Popp-Madsen endeligt afholdes af det offentlige, medens tiltalte T.1 i øvrigt betaler resten af dette salær.

----------

Østre Landsrets dom af 1. april 2004, 17. afdeling, S-3240-03

Rødovre Rets dom af 21. august 2003 (SS 156/2003) er anket af T.1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at bødestraf fastsættes under hensyn til, at de foretagne dispositioner må henføres under momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 (grov uagtsomhed).

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den i byretten af domfældte T.2 afgivne forklaring er dokumenteret.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Landsretten tiltræder således, at tiltalte ved den indgivne momsangivelse den 18. november 1999 har gjort sig skyldig i forsætlig momsunddragelse efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffen på fængsel i 1 år og tillægsbøden på 10 mio. kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 3 måneder findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.