Dato for udgivelse
16 Jun 2005 10:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. juni 2005
SKM-nummer
SKM2005.252.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-516-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Administrationsvederlag, driftsomkostning, skærpet, bevisbyrde, interesseforbundne
Resumé

Et selskab havde til nogle andre selskaber betalt et beløb på kr. 1,5 mio. som administrationsvederlag.

Landsretten bemærkede, at selskabet som udgangspunkt havde bevisbyrden for, at administrationsvederlaget udgjorde en fradragsberettiget driftsomkostning. Da administrationsvederlaget var betalt til interesseforbundne selskaber var bevisbyrden skærpet.

Efter den konkrete bevisførelse fandt landsretten, at udgiften til administrationsvederlaget alene måtte anses for afholdt for at tilgodese hovedaktionærens og ikke selskabets driftsmæssige interesser. Selskabet kunne derfor ikke fratrække beløbet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, a, ligesom selskabet ikke kunne fratrække nogle renteudgifter beregnet af skyldigt administrationsvederlag.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.A.2.1.3


Parter

H1 A/S
(advokat Michael John Brandt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Lodberg, Engler og Karsten Henriksen (kst.)

Landsskatteretten afsagde den 18. november 1999 sålydende kendelse vedrørende

H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomståret 1997:

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

"...

Indkomståret 1997

Administrationshonorar for tidligere år, hensat regnskabsmæssigt pr. 30. april 1996

1.200.000 kr.

 

Administrationshonorar, indkomståret 1997

300.000 kr.

 

Renter af skyldige administrationshonorarer, hensat regnskabsmæssigt pr. 30. april 1996

300.000 kr.

 

Renter af skyldigt administrationshonorar, frem til marts 1997

180.000 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H1 A/S, herefter benævnt selskabet, oprindeligt var ejet af BB og A, med hver 50%. Ejernes indbyrdes forhold var reguleret i en aktionæroverenskomst af 20. april 1990. BB solgte den 20. februar 1997 hele sin aktiepost i selskabet til HX Holding S.A., Luxembourg, et selskab som ejes af A, som den 31. december flyttede fra Danmark til Luxembourg.

Selskabet driver finansiel virksomhed, hvor landbrugssektoren i Danmark tilbydes aktiv risikostyring på danske landbrugsprodukter gennem formidling af termins-, options- og futuresforretninger. Selskabet har regnskabsperiode fra 1. maj til 30. april.

Der er indgået aktionæroverenskomst, og det fremgår af pkt. 8 i denne, at H2 A/S, som er et af A 100% ejet selskab, skal varetage administrationen og den daglige drift af selskabet. Der er ikke oprettet særskilt administrationsaftale.

Varetagelsen af denne administration samt drift af selskabet indebærer ifølge aftalen, at H2 A/S skal stille det fornødne personale til rådighed. Således skal H2 A/S bl.a. stille future/valuta-dealer til rådighed for selskabet. Denne dealers løn er inkluderet i administrationsvederlaget. Endvidere skal H2 A/S forestå samt udbygge informationsindsamling samt føre selskabets kassebogholderi og regnskab.

Administrationsaftalen kan alene opsiges af selskabet, hvis BB og A er enige herom.

H2 A/S er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til administrationsaftalen til et selskab, som stedse er ejet 100% af A.

Om administrationsvederlaget samt andre vederlag er det endvidere aftalt, at selskabet betaler H2 A/S et beløb på 300.000 kr., som udgør vederlag for idé og produktudvikling, etablering af selskabets forretninger samt overdragelse af know-how. Dette beløb forfalder til betaling straks ved overenskomstens underskrivelse. Desuden betaler selskabet indtil videre et årligt fast administrationsvederlag op 300.000 kr. til H2 A/S, beløbet forfalder til betaling den 1. dag i selskabets regnskabsår, - første gang ved overenskomstens underskrivelse for perioden indtil den 30. juni 1991. Beløbet dækker følgende anslåede udgifter:

Andel i future/valuta-dealer (1/3) Andel i informationssystemer, Reuter, Børscustom,

125.000 kr.

CNN/bankernes informationssystemer/GNI etc.

75.000 kr.

Husleje

25.000 kr.

EDB-udstyr

25.000 kr.

Dealeruddannelse

35.000 kr.

Daglig bogføring

 15.000 kr.

I alt anslåede udgifter

300.000 kr.

Endeligt fremgår det af aktionæroverenskomsten, pkt. 9.3, at såfremt varetagelsen af administrationen og driften af selskabet kræver mere eller mindre arbejdskraft end 1/3 future/valutadealer, som forudsat ved beregningen af administrationsvederlaget, da kan administrationsvederlaget genforhandles.

Selskabet H2 A/S blev efterfølgende likvideret og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede selskabet ophørt den 31. maj 1995. Inden likvidationen, blev administrationsaftalen i henhold til faktura af 31. januar 1991, overdraget til K1 Advisor Ltd., Guernsey.

K1 Advisor Ltd. var ejet af As fader, CC. A var direktør for dette selskab.

Det fremgår af en udbetalingsnota 30. januar 1996 fra F1-Bank, at K1 Advisor Ltd. overdrog retten til administrationsvederlaget, nærmere "retten vedr. betaling for rettigheder eng. retssag mellem H1 og G1" til H3 Ltd., c/o H4 Management, Luxembourg for 4.800.000 kr.

A ejede H3 Ltd. og var direktør i dette selskab.

H1 A/S har i sine indkomstopgørelser fratrukket følgende honorarer udbetalt til selskaber ejet af A:

Regnskabsperiode

Modtager

Beløb

 

01.12.89-30.04.91

H2 A/S

550.000 kr.

01.05.91-30.04.92

K1 Advisor Ltd.

300.000 kr.

01.05.92-30.04.93

K1 Advisor Ltd.

    50.000 kr.

01.05.96-30.04.97

H3 Ltd.

1.500.000 kr.

Fradraget opgjort pr. 30. april 1997 består dels af et administrationshonorar på 300.000 kr. dels af 1.200.000 kr., der regnskabsmæssigt var hensat pr. 30. juni 1996 vedrørende regnskabsårene 1992/93, 1993/94, 1994/95 og 1995/96, og endelig af renter af skyldige administrationshonorarer i alt 480.000 kr., udbetalt til H3 Ltd. i regnskabsåret 1996/97.

Om selskabets aktiviteter er det bl.a. oplyst, at det den 4. maj 1990 indgik en 4-årig kontrakt (letter of intent) med G2 , om formidling af G2s prissikring af svinekød på udenlandske børser.

Kontrakten blev den 20. november 1990 afløst af en ny aftale, som forpligtede G2 til at betale et minimumsvederlag på 5,6 mio. kr. over den 4-årige periode, såfremt G2 fusionerede, hvilket skete pr. 1. oktober 1991, da G2 fusionerede med G1.

Selskabet indgik kun en terminsforretning for G2. Denne fandt sted i juni 1990, og medførte et tab for G2 på 1.184.839 kr. G2 betalte alene honorar til selskabet en gang, betalingen på 1,2 mio. kr. fandt sted den 17. maj 1991.

Som følge af uoverensstemmelser ophævede G2 aftalen ved skrivelse af 2. december 1991, og selskabet ophævede aftalen ved skrivelse af 6. juli 1992. Den 6. juli 1992 anlagde selskabet erstatningssag mod G2, med påstand om, at G2 havde misligholdt aftalen ved at undlade at betale det aftalte vederlag.

Vestre Landsret afsagde den 12. februar 1997 dom i sagen, og selskabet blev tilkendt en samlet erstatning på 3 mio.kr. plus sagsomkostninger 185.000 kr. plus procesrenter. Det fremgår bl.a. af dommens præmisser, at G2 uberettiget ophævede aftalen i december 1991, og at selskabet indtil dette tidspunkt var berettiget til at kræve aftalen opfyldt efter sit indhold. I dommen bemærkedes det endvidere, at selskabet alene afholdt ubetydelige omkostninger ved driften af sin virksomhed set i forhold til det kalkulerede, og det må således antages, at selskabet har opnået væsentlige besparelser på omkostningssiden ved, at kontrakten blev ophævet af G2. Under hensyn hertil fandt retten, at det tab som selskabet måtte antages at have lidt, skønsmæssigt kunne fastsættes til 3 mio. kr.

Ud over kontrakten med G2, begrænsede selskabets aktivitet sig til varetagelse af prissikring for et mindre antal landmænd. Der var alene tale om formidling af et relativt beskedent antal kontrakter, og selskabet var alene formidler. Selskabet samarbejde med et hollandsk børsmæglerfirma, hvorfra der periodevis blev modtaget provisionsafregning for kontraktformidling. Desuden havde selskabet et tilsvarende samarbejde med GNI Limited, London. Fra selskabets start den 2. december 1989 og frem til 30. april 1997, bidrog disse aktiviteter med et samlet negativt resultat på 107.197 kr.

A varetog posten som direktør for selskabet i den første tid efter etableringen af den finansielle virksomhed. Den 5. august 1991 indgik selskabet en konsulentaftale med fondsbørsvekseler SN, hvorefter han mod honorar skulle varetage selskabets løbende virksomhed. Han blev således ansat som konsulent for selskabet, og skulle i samråd med Selskabets direktør forstå den løbende drift. SN indtrådte endvidere som medlem af selskabets bestyrelse. Den 7. maj 1992 registrerede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at SN var blevet direktør i selskabet.

Der blev indgået en Allonge til konsulentaftalen med SN den 28. september 1993. Det fremgik af denne aftale, at såfremt selskabet vandt sagen mod G2 eller indgik forlig, ville 10% af dette beløb tilfalde SN, dog eksklusive første års betaling fra G2.

Den 18. august 1994 opsagde selskabet konsulentaftalen med SN til ophør ved udgangen af december måned 1994. SN var fritaget for sine forpligtelser i perioden, men modtog sit honorar til udgangen af december. Allonge til konsulentaftalen var dog fortsat gældende.

Selskabet har i perioden 1. maj 1991 til 30. april 1997 udbetalt honorarer til SN med i alt 776.458 kr., heraf er 453.558 kr. udelukkende efterbetaling i forbindelse med afslutningen af retssagen mod G2 jf. Allonge til konsulentaftalen.

Den 20. september 1994 registrerede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at SN var udtrådt af direktionen og bestyrelsen, og at KS var tiltrådt som direktør samt som medlem af bestyrelsen. Samtidigt hermed fik selskabet adresse og hjemsted hos KS. Selskabet fratrak efterfølgende 400.397 kr. som løn til KS for perioden 1. maj 1993 til 30. april 1997.

KS flyttede den 1. januar 1996 til Luxembourg, hvor han har adresse c/o H5 Leasing, Luxembourg.

Det fremgår af selskabets aktiebog, at A overtog hele aktiekapitalen i februar 1997, medens HX Holding S.A. Luxembourg ifølge aftale af 20. februar 1997 overtog BBs aktiepost nom. 500.000 kr. for 800.000 kr. kontant.

Pkt. 12 i aktionæroverenskomsten indeholder regler om prisfastsættelse ved overdragelse af aktier. Værdien skal ifølge overenskomsten fastsættes til den bogførte indre værdi pr. tilbudsdagen. Goodwill skal ikke medregnes. Disse regler blev ikke anvendt i forbindelse med aktieoverdragelsen.

Aftalen mellem HX Holding S.A. og BB kom i stand efter længere tids uoverensstemmelse mellem parterne, og resultatet blev, at HX Holding S.A. overtog BBs aktiepost for 800.000 kr. kontant. Beløbet skulle betales senest 3 dage efter, at G2 havde opfyldt Vestre Landsrets dom, og det var forudsat, at G2 ikke ankede dommen. Som led i aftalen udtrådte BB af bestyrelsen.

Jf. selskabets regnskab pr. 30. april 1997 var den indre værdi i selskabet pr. denne dato 924.917 kr., svarende til kurs 92. Den 20. februar 1997 blev BBs aktiepost solgt for 800.000 kr. kontant, svarende til kurs 160. Ifølge aktionæroverenskomsten havde A ret til at erhverve aktierne til bogført indre værdi pr. tilbudsdagen.

Selskabet modtog erstatningen på 4.720.583 kr. fra G2 den 3. marts 1997.

Den 7. marts 1997 blev der foretaget en række overførsler mellem konti i F1-Bank, Holstebro. Til dækning af bl.a. tilgodehavende administrationshonorar og renter m.v., blev der den 7. marts 1997 overført 3.186.227 kr. fra selskabets konto til en konto tilhørende H3 Ltd., hjemmehørende British West Indies.

Samme beløb blev straks samme dag overført fra H3 Ltd.'s konto til en konto tilhørende HX Holding S.A., Luxembourg.

Samme dag overførte HX Holding S.A. 800.000 kr. til BB som betaling for aktierne.

Restbeløbet på 2.386.227 kr. blev overført til en konto tilhørende H6 Finance Ltd., hjemmehørende på British West Indies.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 1.980.000 kr., da man har fundet, at de til H3 Ltd. udbetalte beløb til dækning af administrationshonorarer og renter heraf ikke kan godkendes fratrukket i indkomstopgørelsen jf. Statsskatteloven § 6, litra a og e, da beløbet ikke dækker en driftsmæssig begrundet betaling for modsvarende ydelser. Det er yderligere bemærket, at driftsomkostninger, jf. SL § 6, fratrækkes når der er indtrådt en endelig forpligtelse til at afholde udgiften og beløbet kan opgøres endeligt. Fradragene for 5 år vil således aldrig kunne foretages samlet i indkomståret 1997, men vil skulle henføres til de respektive indkomstår. For indkomstårene 1993 og 1994 vil dette kræve en særlig tilladelse jf. Skattestyrelsesloven § 4, stk. 2.

På baggrund heraf har skattemyndighederne vurderet, at udbetalingen af 1.980.000 kr. til H3 Ltd. alene havde til formål at friholde beløbet for beskatning i selskabet, og friholde A for efterfølgende udbyttebeskatning. Myndighederne har herved henset til, at A på tidspunktet for pengeoverførslen fandt sted, havde fuld kontrol over selskabets dispositioner i kraft af, at han direkte og indirekte var ejer af hele selskabets aktiekapital. Beløbet må således anses for maskeret udlodning jf. Ligningsloven § 16 A, idet A i kraft af sin kontrol med H3 Ltd. frit har kunnet disponere over dette selskabs indestående i F1-Bank. Af den samlede overførsel blev 800.000 kr. anvendt til køb af BBs aktiepost i selskabet, mens restbeløbet er videreført til H6 Finance Ltd.

A opnåede fuld kontrol over selskabet ved at lade HX Holding S.A. købe BBs aktiepost. Til gengæld opnåede BB en pris, der lå væsentligt over den pris, der var aftalt i aktionæroverenskomsten. Pengeoverførslerne skete samtidigt til BB og til de af A kontrollerede udenlandske selskaber.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for administrationshonorarer, ligesom der godkendes fradrag for renter af skyldige administrationshonorarer.

Repræsentanten har gjort gældende, at der grundlæggende er tale om driftsudgifter afholdt af selskabet. Til støtte herfor har han bl.a. henvist til UfR 1942.335, hvor fradragsret for procesudgifter i forbindelse med en retssag om overtrædelse af en patentret blev anerkendt. Således er der ikke tvivl om, at udgifterne i nærværende sag er fradragsberettigede for selskabet, ligesom der ikke hersker tvivl om, at selskabet faktisk har modtaget ydelser, der berettiger til de selvangivne udgifter.

Årsagen til, at der først i 1996/97 udbetales i alt 1.500.000 kr. for en femårig periode, og at hele beløbet først fradrages skattemæssigt i dette år, skyldes to forhold. Dels at den vundne retssag har tilvejebragt de fornødne likvide midler, dels at kommunen accepterede anvendelse af et "kasseprincip" ved regnskabsaflæggelse, som følge af selskabets økonomiske situation.

Ud fra et strikt retsforpligtelsessynspunkt, skulle hvert af de 5 år have været belastet med 300.000 kr., således at de to ældste år ikke ville kunne ændres på nuværende tidspunkt, såfremt regnskabsmæssigt såvel som skattemæssigt fradrag var foretaget.

Repræsentanten har desuden fremhævet, at fradragsret for honorarerne er evident, når henses til, at retssagen endte med at blive en erstatningssag. Vestre Landsret skulle således alene tage stilling til, hvorvidt selskabets udgifter havde være fradragsberettigede. Landsretten nåede frem til, at udgifterne var fradragsberettigede, hvorfor der ikke kan herske tvivl om, at der også skattemæssigt må være fradrag for de honorarer som As selskaber har oppebåret. Uden administrators betydelige indsats ville selskabets advokat aldrig have været i stand til at vinde retssagen. At skattemyndighederne ved at nægte fradragsret indikerer, at A intet arbejde har udført. Realiteten er imidlertid, at A har deltaget i et meget betydeligt antal møder såvel med advokaten som med G1.

Han har desuden gjort gældende, at det ikke er korrekt når skattemyndighederne anfører, at der ikke er udarbejdet en særskilt administrationsaftale. Ifølge repræsentanten er der udarbejdet en sådan særskilt aftale.

Repræsentanten har videre anført, at myndighedernes henvisning til, at selskabet blev drevet i strid med aktieselskabsloven § 52, angiveligt er forkert refereret. Desuden er skattemyndighedernes henvisning til lovregler ikke fyldestgørende, idet der i nærværende sag er tale om en forventet indtægt, som selskabet er blevet honoreret for, og som efterfølgende ville medføre betaling af et givent beløb ved afsluttet retssag.

Han har i øvrigt henvist til, at der er fremlagt dokumentation for hvorledes selskabet har betalt diverse ydelser, idet betalingerne fremgår af regnskabsmaterialet fra 1. maj 1994 til 30. april 1997. Skattemyndighederne har anført, at det ikke er dokumenteret, at K1 Advisor eller H3 Ltd. har leveret de i administrationsaftalen forudsatte ydelser. Repræsentanten har anført, at dette er forkert. Selskaberne har bl.a. leveret de forudsatte ydelser, herunder materialet til gennemførelse af retssagen, hvorunder den i sagen nævnte erstatning blev ydet i henhold til dom.

Endeligt har repræsentanten henvist til 2 bilag udarbejdet af A, som vedrører baggrunden for beløbsopgørelserne samt en oversigt over de indkomster selskabet har erhvervet og de udgifter, der er afholdt i denne forbindelse.

Landsskatteretten skal udtale

Efter Statsskatteloven § 6, litra a, kan driftsomkostninger fradrages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Såfremt der tilgodeses driftsmæssigt uvedkommende interesser, herunder at udgifter er afholdt overvejende i hovedaktionærens interesse, kan udgifterne ikke fradrages som en driftsomkostning.

Overførslerne af de omhandlede honorarer er foretaget mellem selskaber, der på tidspunktet for overførslerne var behersket af samme aktionær. Bl.a. henset til selskabets aktivitet efter opsigelsen af kontrakten med G1 A/S og at der i selskabet i hele perioden var ansatte administratorer, finder retten, at der ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort nogen modydelse fra administrationsselskabernes side eller nogen forretningsmæssig begrundelse i øvrigt for selskabet for at overføre de omhandlede beløb. Landsskatteretten finder således, at udgifter til administrationshonorar alene må anes afholdt for at tilgodese hovedaktionæren og ikke selskabets driftsmæssige interesser. Der kan derfor ikke indrømmes fradrag for de omhandlede administrationshonorarer eller de i forbindelse hermed som renter betegnede beløb efter Statsskatteloven § 6, litra a og litra e. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 18. februar 2000, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1s skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 1.980.000 kr.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning af sagen til den stedlige skattemyndighed med henblik på fornyet ansættelse af H1s indkomst for indkomståret 1997.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af pkt. 1.5 i konsulentaftalen af 5. august 1991 mellem H1 og SN, at SN mod honorar - sammen med selskabets revisor - skulle foretage den daglige drift og administration af selskabet, idet bemærkedes, at de egentlige administrationsopgaver indtil videre henhørte under revisor VE. Af aftalens pkt. 2.1. fremgår, at SN skulle forestå/varetage løbende kontakt med G1, besvare forespørgsler fra kunder m.v., ajourføre selskabets database, foretage det praktiske i forbindelse med selskabets virksomhed, det vil sige indgå investeringsforretninger og virke som konsulent for selskabets kunder, og lave opsøgende arbejde for derved at tilføre selskabet nye kunder.

H1 har til illustration af aktiviteterne i selskabet efter G1's ophævelse den 2. december 1991 af kontrakten med selskabet fremlagt eksempler på samarbejdsaftaler mellem selskabet og henholdsvis Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Sparekassen ... og F1-Bank samt eksempler på selskabets honorarer for artikler og handler foretaget i perioden fra den 30. januar 1992 til den 12. januar 1996.

H1 har endvidere til illustration af omfanget af As arbejde i forbindelse med retssagen mod G1 fremlagt uddrag af korrespondance mellem H1 og advokat RF samt diverse afregninger fra advokat RF til H1. Det fremgår af sagen, at advokat RF har fået udbetalt i alt ca. 700.000 kr. i salærer for behandling af retssagen.

Under sagen ved Vestre Landsret afgav A, SS, KS og SN forklaring. Forklaringerne, der er gengivet i Vestre Landsrets dom af 12. februar 1997, er blevet dokumenteret under domsforhandlingen. Herfra citeres:

"...

Direktør A har som vidne forklaret, at han er bestyrelsesmedlem i det sagsøgende selskab. Han har HD-eksamen i udenrigshandel og var indtil 1986 chef for arbitrageafdelingen i F2-Bank. Herefter har han drevet en lang række finansieringsselskaber og har ydet forskellige former for finansiel rådgivning. I efteråret 1989 begyndte han at interessere sig for futures- og optionsmarkedet på Chicagobørsen. Han undersøgte bl.a., om det passede ind i det danske marked, idet han forestillede sig landbrugssektoren som muligt interesseret, og han brugte 6-9 måneder på studier af systemet. Han og BB indskød hver 500.000 kr. som aktiekapital i det sagsøgende selskab, hvori han selv blev direktør. Selskabet ansatte KS, der skulle tage sig af den svinetekniske side af sagen. Han havde yderligere et selskab, H2 A/S, hvori var ansat 3 personer. Dette selskab skulle mod betaling udføre en del af arbejdet for sagsøgeren. Vidnet kontaktede G2, som han antog kunne være interesseret i produktet. Der blev herefter afholdt et møde, hvor produktet blev nærmere præsenteret, og der blev fremlagt diverse materiale. G2s direktør RK var meget begejstret, men ønskede af konkurrencehensyn en eneret på produktet, således at kun G2 kunne tilbyde dette til landmændene. Efter mødet blev der sendt daglige børskurser til G2, der især var interesseret i London-markedet. Priserne på børserne skulle svinge i nogenlunde samme takt som de danske priser. Det havde man ikke helt sikkerhed for, da Letter of Intent blev underskrevet i maj 1990, hvorfor det blev gjort til en forudsætning for aftalen. Forholdet blev nærmere undersøgt hen over sommeren. Da man konstaterede, at priserne svingede i takt med de engelske og hollandske, blev der ikke indsat nogen forudsætning herom i den endelige aftale. Medarbejdere fra G2 deltog sammen med vidnet i et besøg på børsen i London, således at de kunne få et indtryk af, hvordan børsen fungerede. De besøgte også en broker. Det var især London-børsen, der interesserede G2, idet G2 ejede en forarbejdningsvirksomhed - G3 - i England, som man leverede til. G2 var bekendt med, at omsætningen på London-børsen ikke var ret stor. Under besøget her blev der fra børsens side givet udtryk for, at man var glad for, at likviditeten ville blive forøget. Sagsøgeren skulle arbejde for at udvikle kendskabet til markedet. Det var sagsøgeren, der havde den tekniske viden om produktet, medens det var G2, der skulle bestemme, hvornår der skulle købes og sælges, ligesom G2 havde kendskabet til prisudviklingen på svinekød. Sagsøgeren håbede på at kunne tjene mere end de fastsatte 4,8 mio. kr. ved kurtageindtægter. Allerede i 1990 arbejdede G2 med fusionsplaner, og sagsøgeren skulle arbejde for at gøre virksomheden til en attraktiv fusionspartner. Det bekymrede vidnet, at G2 ikke handlede kontrakter, idet han gerne ville udvikle markederne, men først omkring det tidspunkt, hvor første betaling skulle falde, blev sagsøgeren opmærksom på, at der kunne være et problem. Efter at betaling havde fundet sted, spurgte RK vidnet, om kontrakten kunne overdrages til G4, hvilket vidnet gav tilladelse til. Det blev imidlertid aldrig en realitet. I begyndelsen af 1992 havde vidnet et møde med direktør SS fra G1, hvor det blev drøftet, hvad der skulle ske med kontrakten, som G1 havde overtaget i forbindelse med fusionen. SS foreslog, at der blev betalt yderligere 1,2 mio. kr., hvorefter G1 stod frit med hensyn til at anvende sagsøgeren uden at betale noget minimumsbeløb. Det afviste vidnet, der samtidig gjorde opmærksom på, at der yderligere var forfaldet et beløb som følge af fusionen. Efter at G2 havde ophævet aftalen i 1991, forsøgte sagsøgeren at få nye kunder til produktet, men såvel kunder som de pengeinstitutter, der skulle medvirke, ville have sagen med G2 afsluttet, før man ville indgå i et samarbejde. Sagsøgeren havde også fået økonomiske problemer som følge af de udeblevne betalinger. I mellemtiden var der skudt konkurrenter op på markedet, herunder nogle pengeinstitutter. I dag er der ca. 50 kunder i selskabet, der har KS som direktør. Man har fortsat vanskeligt ved at få de større slagterier som kunder. Da der ikke har været midler i selskabet, har H2 A/S ikke fremsendt regninger til sagsøgeren for det arbejde, dette selskab har udført for sagsøgeren. Han har personligt betalt nogle regninger i det sagsøgende selskab. Ligeledes har SN, der på et tidspunkt har været direktør i selskabet, ikke fået udbetalt et honorar på 600.000 kr., han havde til gode. De budgetterede omkostninger i selskabet har vist sig realistiske bortset fra, at de faktiske udgifter til f.eks. rejser og telefon har været mindre, da G2 ikke har gjort brug af produktet. Muligheden for at foretage optionsforretninger er medtaget i kontrakten, idet der forelå mulighed herfor på Chicagobørsen. G2 var godt bekendt med, at det ikke kunne lade sig gøre i Amsterdam. Det var teoretisk muligt i London, men markedet var illikvidt. Vidnet rådgiver ikke om muligheden for, at priserne går op eller ned. Han ved, at landmændene typisk sikrer sig, når markedet forventer, at priserne går op. Ved lave priser er man tilbageholdende. Han mener ikke, at man skal se på forventningerne til den danske notering. De afspejler sig i futuresprisen. Dog vil man nok prissikre, hvis man forventer et større fald i noteringsprisen end i futuresprisen. Et slagteri, der ikke skal varetage landmændenes interesser, behøver ikke at prissikre, hvis det køber og sælger til noteringsprisen. Ved prissikring er det landmandens og ikke G2s særskilte interesser, der varetages. G2 har bedre forudsætninger end landmanden for at vurdere, hvornår det er fornuftigt at prissikre.

...

SS, har forklaret, at han er og i 1990 var administrerende direktør for G1, der i februar 1992 fusionerede med G2. Overtagelsen skete med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 1991. Vidnet afholdt i februar 1992 et møde med A for at drøfte sagen. Han fremsatte et forligsforslag, hvorefter sagsøgte skulle betale yderligere 1,2 mio. kr., således at samarbejdet skulle fortsætte, dog uden at de sagsøgte fremover var forpligtet til at erlægge minimumsbetalingen. Det er ikke normalt at at binde en kontraktspartner i så lang tid, og han syntes, at det var noget flot at indføje i kontrakten, at sagsøgeren ikke måtte sælge produktet til andre. Produktet er ikke virksomhedsorienteret, men er til for landmanden. G1 har på foranledning af nogle landmænd handlet 5-10 kontrakter.

...

KS har forklaret, at han er cand. agro. med speciale i økonomi. Han har på et canadisk universitet taget en MBA i anvendelse af finansielle instrumenter, herunder futures og optioner. Han blev ansat hos sagsøgeren i marts 1990. A havde da brugt megen tid på at undersøge råvaremarkederne i Europa, og vidnet og A fortsatte undersøgelserne af råvarebørserne. De mente, at der var et marked for den danske landbrugssektor. På det første møde med G2 forlangte G2 eneret. Der var i første omgang tale om det engelske marked, som G2 fik materiale om. Han erindrer ikke, om G2 fik materiale om det hollandske marked. G2 fik en del materiale om de engelske Dags-priser og futurespriser, som det selv skulle sammenligne med de danske priser. I løbet af 1990 tilkendegav G2, at der var en god sammenhæng. Af det materiale, som G2 fik tilsendt, fremgik det også, hvor store markederne var. Det var i hvert fald tilfældet med London, men formentlig også med Amsterdam. G2 fik også materiale vedrørende optionsmarkedet, og der var fuldstændig klarhed over, at man ikke kunne handle optioner i Amsterdam. Det fik G2 at vide. G2 havde selv set optionsmarkedet i London. Det gav ikke anledning til problemer. Det, G2 interesserede sig for, var at handle futures. Man drøftede, hvor meget der skulle handles. Det var i 100 mio. kr.-klassen. Vidnet mente, det var realistisk at handle i denne størrelsesorden på London-markedet. Den aktuelle omsætning behøver ikke at have noget at gøre med den potentielle. Man drøftede, at man ikke ville levere levende svin. Vidnet husker ikke, om G2 fortalte, hvad prissikringen skulle bruges til. Han var ansat hos sagsøgeren indtil maj/juni 1991 og igen fra december 1993.

SN har forklaret, at han er bank- og vekselereruddannet. A, der var kunde hos vidnet, forespurgte, om vidnet ville være direktør for sagsøgeren, hvilket han herefter var i perioden 1991 til august 1994, hvor KS studerede i udlandet. Samtidig drev vidnet virksomhed som Fondsbørsvekselerer. I maj 1991 deltog han i et møde med G2, hvor det blev drøftet, hvorledes man kunne få prissikringen til at fungere bedre. G2 var af den opfattelse, at der var noget i markedet, der ikke fungerede, som det skulle. Der kom ikke rigtig noget ud af mødet, og vidnet aftalte med A, at sagsøgeren ikke skulle bruge flere kræfter på sagen. Sagsøgeren fortsatte dog med at fremsende priser m.v. til G2, indtil økonomidirektør DD senere på året sagde, at det skulle man ikke blive ved med, idet G2 ikke kunne bruge sagsøgeren til noget. Under sin ansættelse fik han 25.000 kr. udbetalt á conto i kvartalet. Han mener, at han har et yderligere tilgodehavende i selskabet på ca. 500.000 kr., hvilket ikke er kommet til udtryk i regnskaberne. Efter G2s ophævelse af kontrakten, forsøgte vidnet at indgå aftaler til anden side, men det lykkedes kun i begrænset omfang. De øvrige slagterier i landet gav ikke sagsøgeren de varmeste anbefalinger. I øvrigt blev situationen i virksomheden ikke væsentligt ændret efter ophævelsen. Han sad i bestyrelsen. Der blev ikke afholdt bestyrelsesmøde i anledning af ophævelsen.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, BB og KS.

A har forklaret blandt andet, at han alene havde den børstekniske viden. Han kontaktede derfor KS, der havde den nødvendige landbrugstekniske viden. KS blev med tiden også oplært i det børstekniske. Det var nødvendigt, at der i børsernes åbningstider var minimum 2 personer på arbejde til at udføre børsforretningerne for kunderne, idet priserne kunne svinge 15% på et minut, og idet der skulle være samtidig telefonisk kontakt både med kunden og børsen. Det var typisk KS og vidnet, der betjente kunderne. Bogholderiet blev udført af revisor VE. SN, der er uddannet fondsbørsvekselerer, blev ansat i H1 den 5. august 1991, idet vidnet den 1. januar 1991 var flyttet til Luxembourg. SNs rolle var primært at fungere som kontoradresse for H1 af hensyn til lovgivningen. Vidnet kom ofte til Danmark, og hans opgaver var uændrede. Efter at G2 havde ophævet aftalen, fortsatte markedsføringen af selskabets produkt, men omsætningen var bestemt ikke tilfredsstillende. Arbejdsbyrden var dog den samme. Administrationsaftalen blev ikke genforhandlet. Da kassen i H1 var tom, tilbød vidnet at holde liv i selskabet af egen lomme. Administrationsaftalen om de 300.000 kr. blev indgået efter forhandling med BB. Der var tale om en dårlig forretning for vidnet, også fordi han selv ejede 50% af selskabet. Vidnet anvendte meget tid på retssagen, der var omfattende. Vidnet afholdt i gennemsnit 3 møder om året med advokat RF. Selve retssagen varede 5-6 dage, og vidnet afgav forklaring i 11 timer. KS arbejde også med sagen. Vidnets ret til administrationsvederlaget var betinget af, at retssagen blev vundet. Vidnet har lagt 1 mio. kr. ud for H1 blandt andet til advokatomkostninger. Flytningen til Luxembourg i 1991 var forretningsmæssigt begrundet. De 800.000 kr., som blev betalt for BBs aktiepost, er beskattet i Danmark. Vidnet har vedrørende K1 Advisor Ltd. indgået en beskatningsaftale i Luxembourg, hvorefter selskabet beskattes af 12% af omkostningerne. Dette er kun en favorabel ordning, hvis selskabet har overskud, hvilket selskabet ikke havde i årene 1996 til 2002. H3 Ltd. blev oprettet som et "skraldespandsselskab", hvor alle incassosager, herunder retssagen med G1, blev samlet. Købet af BBs aktiepost for 800.000 kr. skete efter hårde forhandlinger, hvor parterne var repræsenteret ved advokat. Beløbet er anslået for ikke at få problemer med det danske skattevæsen vedrørende fremført underskud. Vidnet har ingen familiemæssige eller venskabelige relationer til BB. Der var 3-4 ansatte indtil den 1. januar 1991 i H2 A/S. Vidnet var den eneste ansatte i K1 Advisor Ltd. Beløbet på 3.186.277 kr. dækker administrationsvederlaget på 1,98 mio. kr. (5 x 300.000 kr. plus renter 480.000 kr.) samt vidnets udlæg på ca. 1. mio. kr. Rentebeløbet er aftalt under årlige møder med BB og svarer til en årlig rente på 10%. Beløbet er beregnet af KS.

BB har forklaret, at han, der er overlæge på ... sygehus, for nogle år siden tjente en del penge på handel med aktier. Investeringerne foregik via firmaet "F3-Invest", hvor A var ansat. Han tabte senere en del af pengene. Da "F3-Invest" lukkede, præsenterede A ham for projektet vedrørende H1. Administrationsvederlaget på 300.000 kr. til H2 A/S var genstand for forhandling mellem parterne i forbindelse med aktionæroverenskomstens indgåelse. Da G2 opsagde aftalen med H1, påtog A sig alt arbejdet vedrørende retssagen, herunder at holde liv i selskabet under retssagen, hvilket var nødvendigt. Vidnet var bekendt med, at KS, SN og VE var ansat i H1, også efter G2s ophævelse af aftalen. Han må have godkendt, at der på trods heraf skulle betales administrationsvederlag. Han erindrer ikke, at der skete hensættelse af administrationsvederlag i H1s seneste regnskab. Der var ingen mislyde mellem vidnet og A. A købte vidnets aktiepost i H1 for 800.000 kr. Prisen blev fastsat efter hårde forhandlinger hos vidnets advokat. Vidnet fik mindre ud af det end de 500.000 kr., som han oprindeligt havde investeret, med tillæg af renter. A lagde under forhandlingerne alle tallene på bordet, og vidnet var enig i, at A fik dækket administrationsvederlag med 1,5 mio. kr., renter med 480.000 kr. samt løbende udlæg med 1 mio. kr. Han satte ikke spørgsmålstegn ved tallene, idet H1 ville være lukket, hvis A ikke havde lagt ud. Vedrørende de enkelte anslåede udgifter til administration i aktionæroverenskomstens pkt. 9.2. har vidnet forklaret, at udgiften på 125.000 kr. til andel i 1/3 future/valutadealer var As "skud fra hoften". A havde vist et kontor i byen, men han er ikke sikker. Da A flyttede til Luxembourg, blev H1s adresse flyttet til SN, og han har ikke hæftet sig ved, at der stadig skulle betales 25.000 kr. i husleje til administrationsselskabet. Han ved ikke, hvad udgifterne på 25.000 kr. til edb-udstyr, 35.000 kr. til dealeruddannelse og 15.000 kr. til daglig bogføring dækker over, men der er tale om småbeløb, som han ikke har interesseret sig for. Vidnet og A mødtes kun en gang om året, og han opfattede sig som en slags "sleeping partner".

KS har forklaret, at han, der er uddannet cand. agro og har en mastergrad i økonomi fra universitet i USA, driver et mellemstort landbrug i Sønderjylland ved siden af andet arbejde. Efter at vidnet havde skrevet en artikel i et landbrugsfagligt blad, blev han kontaktet af A, der var ved at starte H1. A havde den finansielle know-how, og han ønskede, at vidnet skulle supplere ham med den nødvendige landbrugsfaglige viden. Vidnet var ansat i H1 fra foråret 1990 til sommeren 1991. Han tog herefter mastergraden i Canada, hvorefter han på ny var ansat i H1 fra ultimo 1993 til 1998. H1 havde mange potentielle kunder, men ikke mange faste kunder. Der blev ikke indgået så mange kontrakter, men vidnet og A arbejde hårdt for at udbrede konceptet. Vidnet og A arbejde stort set lige meget. A var "tovholder" i forbindelse med indgåelsen af aftalen med G1. Valuta var et stort "issue" for G2, der havde en stor omsætning i udlandet. A og ansatte i H2 A/S kunne rådgive herom. SN blev ansat som konsulent i H1, idet A flyttede til Luxembourg, og idet kunderne skulle kunne kontakte en adresse i Danmark. I sommeren 1994 blev H1s adresse flyttet til vidnets bopæl i Jylland. A var stadig aktiv i H1 som før. Vidnet ved ikke, hvad SN lavede i H1, og hans rolle var nok mere formel. H1 opretholdt et beredskab efter G2s ophævelse af parternes aftale, idet selskabet følte sig bundet af aftalen. Advokaten tog sig af det proceduretekniske vedrørende retssagen, men A og vidnet bistod advokaten med den tekniske del, herunder udarbejdelse af spørgsmål til syns- og skønsmanden. SN havde ikke forudsætninger for at deltage heri. Det er vidnets opfattelse, at administrationsselskaberne har leveret ydelser svarende til administrationsvederlaget på de 300.000 kr. årligt, og at der var tale om en god pris. Vidnet flyttede til Luxembourg ultimo 1995, hvor han blev ansat i et af As selskaber. Der blev holdt møder med BB en gang om året vedrørende retssagen og status i H1. Da kassen i H1 var tom, var man på møderne enige om, at A først kunne få udbetalt det årlige administrationsvederlag på 300.000 kr., når retssagen var afsluttet. A betalte de løbende udgifter i selskabet. Vidnet kan ikke sige, hvorfor selskabets regnskaber ikke nævner aftalen om at udskyde betalingen af de 300.000 kr. Da H1 havde adresse hos vidnet, var der indrettet et kontor med telefon, telefax, kopimaskine m.v. H1 afholdt udgifterne til kontorhold m.v., og vidnet fik udbetalt løn med 15.000 til 20.000 kr. om måneden. Vidnet gjorde bilag klar til bogføring, og den endelige bogføring blev foretaget af revisor VE i Luxembourg. Da vidnet flyttede til Luxembourg, blev kontoret opretholdt med omstilling til Luxembourg indtil sommeren 1997. Vidnet var på kontoret i normal kontortid, og der var i princippet tale om et heldagsjob.

Anbringender

H1 A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28. februar 2005. Heraf fremgår blandt andet:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:

at

aktionæroverenskomsten og dermed administrationsaftalen blev opsagt den 20. februar 1997 i henhold til § 6 i aftalen mellem HX Holding S.A og BB,

 
 

at

landsretten i sag B-1376/1992 fandt, at sagsøger var forpligtet til at svare vederlag til de af A ejede administrationsselskaber for de ydelser, som var leveret af selskaberne,

 

at

det var K1 Advisor Ltd. og H3 Ltd. der i al væsentlighed varetog administrationen i sagsøger,

 

at

sagsøger købte reelle ydelser af As selskaber, hvilket bekræftes af, at disse ydelser uafhængigt af tredjepart ligesom der i perioden var andre kunder og A stod for opsøgende arbejde,

 

at

differencen mellem de 2,1 mio. kr. som i henhold til regnskaberne for sagsøger udgjorde selskabets samlede administrationsomkostninger, og de 3. mio. kr. som den tilkendte erstatning i landsrettens sag B-1376/92 udgjorde til sagsøger var skyldigt honorar til de af A ejede administrationsselskaber,

 

at

administrationsaftalen mellem sagsøger og H2 A/S og de senere overdragelser af administrationsaftalen til K1 Advisor Ltd. og H3 Ltd. er sket mellem to uafhængige parter, idet BB på tidspunktet for indgåelsen af administrationsaftalen og på tidspunktet for de senere overdragelser ejede halvdelen af aktierne i sagsøger,

 

at

A var den eneste, der udover kendskab til futures og optioner, havde kendskab til valutaterminsforretninger, hvorved opfyldelsen af disse pligter i aftalen med G2 A/S alene kunne ske af A eller de af denne kontrollerede selskaber,

 

at

de indgåede retshandler mellem BB og HX Holding SA er indgået mellem ikke interesseforbundne parter,

 

at

sagen ikke skal hjemvises til fornyet behandling hos de stedlige myndigheder, idet det særligt gøres gældende,

 
 

at  

de stedlige myndigheder har accepteret fradrag i 1997 for hele det omhandlede administrationshonorar,

 
 

at

retten har tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt sagsøger bør indrømmes fradrag for administrationshonoraret, idet det særligt bemærkes, at alle betalinger i sagen er sket via bankoverførsler, hvorved det ikke giver anledning til problemer at fastslå pengestrømmene,

 

at

retserhvervelsestidspunktet for administrationshonoraret på DKK 1,5 mio. med tilhørende renter var udskudt til indkomståret 1997 som følge af, at der mellem parterne var indgået aftale om at betinge retten til betaling af, at retssagen mod G2 blev vundet, og

 

at

sagsøger indrømmes fradrag for de procesudgifter, som K1 Advisor Ltd. og H3 har afholdt for sagsøger.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 8. december 2004. Heraf fremgår blandt andet (henvisninger udeladt):

"...

Ad administrationshonorar

Som fradragsberettiget driftsudgift betragtes de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, a).

Til støtte for den principale påstand om frifindelse gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at det omstridte administrationshonorar på i alt kr. 1,5 mio., udgør fradragsberettigede driftsomkostninger, og det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Tværtimod må administrationshonoraret anses for afholdt for at tilgodese hovedaktionærens, A's, interesser, subsidiært må administrationshonoraret anses som ikke-fradragsberettiget tilskud til H3 Ltd., der havde hjemsted i et skattely-land.

Det gøres gældende, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for fradragsretten. Administrationsaftalen ifølge aktionæroverenskomsten pkt. 8 og 9 blev således indgået med et interesseforbundet selskab, H2 A/S, idet dette selskab var ejet af A, der også ejede 50 % af sagsøgeren. Da beløbet kr. 3.186.227,- den 7. marts 1997 blev overført fra sagsøgeren til H3 Ltd., var A enerådende i sagsøgeren, idet HX Holding S.A. den 20. februar 1997 overtog BBs aktiepost. H3 Ltd., hvortil det påståede administrationshonorar m.v. overførtes, var ligeledes ejet af A, medens K1 Advisor Ltd. var ejet af As far, CC.

At sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde følger navnlig af

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret, at administrationsaftalen i aktionæroverenskomsten pkt. 8 og 9 blev indgået på sædvanlige markedsmæssige vilkår,

 

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret at have modtaget ydelser for det omtvistede administrationsvederlag og dermed heller ikke har dokumenteret, at betalingerne er båret af forretningsmæssige hensyn. Aftalen med G2 A/S blev således ophævet af G2 ved brev af 2. december 1991 og af sagsøgeren ved brev af 6. juli 1992. Herefter har der ikke været forbundet administration med denne aftale. Aktiviteterne i sagsøgeren var herudover meget begrænsede,

 

at

sagsøgeren ikke har godtgjort, at de tre selskaber, sagsøgeren påstår har forestået administrationen, H2 A/S, K1 Advisor Ltd., og H3 Ltd. rent faktisk har udøvet administration, herunder har sagsøgeren heller ikke godtgjort, at selskabet har haft kapacitet til at udøve administrationen. Eksempelvis har sagsøgeren ikke godtgjort, at de nævnte selskaber har haft personale til at forestå administrationen,

 

at

administrationen af sagsøgeren, herunder for så vidt angår G2 A/S i perioden fra den 5. august 1991, hvor konsulentaftalen er underskrevet, til udgangen af 1994, jf. opsigelsen, blev udøvet af fondsbørsvekselerer SN sammen med revisor VE. Af skatteadministrationens sagsfremstilling fremgår, at SN fik udbetalt vederlag med i alt kr. 776.458,-, som er fratrukket i sagsøgeren indkomstopgørelse,

 

at

ledelsen og administrationen af sagsøgeren efter ophævelsen af konsulentaftalen med SN blev varetaget af KS. I perioden frem til den 30. april 1997 fik KS udbetalt i alt kr. 400.397,-, der er fratrukket som løn af sagsøgeren,

 

at

betalingen for administrationen fra sagsøgeren til andre end SN/VE og KS efter den 5. august 1991 herefter ikke er af forretningsmæssige årsager men alene som følge af As bestemmende indflydelse i sagsøgeren og H3 Ltd., der modtog betalingen. Det er således uden enhver forretningsmæssig begrundelse at betale flere for den samme ydelse (administration).

Det bestrides, at den omstændighed, at A måtte have deltaget aktivt i forberedelsen og varetagelsen af retssagen, kan føre til et andet resultat. Dette arbejde var ikke omfattet af administrationsaftalen pkt. 8 og 9. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at As deltagelse i forbindelse med retssagen har haft noget nævneværdigt omfang. Heller ikke meget af korrespondancen er sendt til eller fra A.

Ovenfor er det gjort gældende, at udbetalingen af administrationsvederlag til andre end SN/VE og KS efter den 5. august 1991 ikke er båret af forretningsmæssige overvejelser og derfor ikke er fradragsberettiget.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at realiteten i hvert fald er den, at sagsøgeren efter G2s og sagsøgerens ophævelse af aftalen mellem de to parter den 2. december 1991 og 6. juli 1992 ikke længere var forpligtet af administrationsaftalen ifølge aktionæroverenskomsten pkt. 8 og 9. Der har herefter ikke længere bestået nogen retlig forpligtelse for sagsøgeren til som driftsomkostning at udrede administrationsvederlaget. Dette støttes også af, at sagsøgeren ikke har medtaget og fratrukket administrationsvederlaget i regnskabsårene efter ophævelsen, nemlig i regnskabsårene 1993/1994, 1994/1995 og 1995/1996. I regnskabsårene 1992/1993 har sagsøgeren fratrukket kr. 50.000,-. Dette må imidlertid antages at svare til vederlaget for to måneders administration, nemlig maj og juni 1992, hvorved gentages, at sagsøgeren ophævede aftalen med G2 ved brev af 6. juli 1992.

Den omstændighed, at sagsøgeren efterfølgende deler erstatningen i henhold til dommen, der ifølge landsrettens præmisser i det væsentlige udgør sagsøgerens manglende indtægter fra aftalen med G2 - og ikke sagsøgerens udgifter - med H3 Ltd., som havde købt rettighederne angående retssagen, fører ikke til, at det omtvistede beløb kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger eller i øvrigt kan reducere sagsøgerens skattepligtige indkomst. Den del af erstatningen, der henføres til H3 Ltd. udgør et ikke-fradragsberetttiget tilskud eller betaling for, at H3 Ltd. havde købt rettighederne (sagsøgerens) ifølge retssagen.

Den subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at landsretten måtte finde, at sagsøgeren delvist måtte være berettiget til fradrag for det omstridte administrationshonorar.

I så fald gøres det gældende, at hele administrationshonoraret på 1,5 mio. kr. ikke kan bringes til fradrag i indkomståret 1997. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, a), er det alene udgifter, der "i årets løb" er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, der er fradragsberettigede. I indkomståret 1997 kan sagsøgeren i kraft af det almindelige forpligtelsesprincip således alene fratrække den del af administrationsvederlaget, der vedrører dette indkomstår og dermed ikke den del af honoraret, der vedrører tidligere indkomstår.

Det bestrides i den forbindelse, at det kan medføre fradragsret for hele det omstridte beløb, at der mellem parterne måtte være indgået aftale om at betinge retten til betaling af, at retssagen mod G2 A/S blev vundet. Forpligtelsestidspunktet, og dermed fradragstidspunktet, afhænger således ikke af betalingstidspunktet. I øvrigt er det udokumenteret, at der var indgået en sådan aftale om udskydelse af betalingstidspunktet.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er ligeledes medtaget, fordi et eventuelt fradrag for administrationshonorar under ingen omstændigheder kan udgøre mere end et ubetydeligt skønnet beløb. Herved må henses til, at landsretten i dommen under henvisning til sagsøgerens regnskaber lægger til grund, at sagsøgeren alene har afholdt ubetydelige udgifter ved driften af sin virksomhed, dvs. også et ubetydeligt administrationshonorar. Det bemærkes i den forbindelse også, at sagsøgerens aftale med G2 under alle omstændigheder ville være ophørt den 4. maj 1994.

Ad renteudgifter

Renteudgifter er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, e).

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren som anført ovenfor ikke har godtgjort, at det omhandlede administrationshonorar er afholdt som udslag af sædvanlige forretningsmæssige overvejelser og dermed ikke har godtgjort, at honoraret udgør fradragsberettigede driftsomkostninger. Tværtimod må administrationshonoraret anses for afholdt alene som udslag af hovedaktionærens, As, interesser, subsidiært afholdt som et ikke-fradragsberettiget tilskud til H3 Ltd.

Under disse omstændigheder gøres det endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det omhandlede administrationshonorar har påhvilet sagsøgeren som en retlig gældsforpligtelse, hvoraf sagsøgeren har været forpligtet til at svare renter.

Det fremgår heller ikke af sagsøgerens regnskaber, at et beløb svarende til administrationshonoraret har udgjort gæld, hvoraf der har været beregnet renter, herunder heller ikke, at tillægget (kr. 480.000,-) er beregnet som en procentdel af en til enhver tid værende restgæld.

Som følge heraf er "renterne" ikke fradragsberettigede.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er medtaget for det tilfælde, at landsretten måtte finde, at sagsøgeren er berettiget til fradrag for administrationshonorar, dog ikke i det omfang, det følger af sagsøgerens påstand.

I så fald gøres det gældende, at sagsøgeren alene er berettiget til fradrag for renteudgifter af et skyldigt administrationshonorar i overensstemmelse hermed.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Bevisbyrden for, at det omhandlede administrationsvederlag på 1,5 mio. kr. udgør fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt H1.

Administrationsaftalen ifølge aktionæroverenskomsten af 20. april 1990 er indgået mellem interesseforbundne parter, idet A på daværende tidspunkt ejede 50% af aktierne i H1 og var eneejer af H2 A/S. Overførslen af beløbet på 3.186.277 kr. den 7. marts 1997 fra H1 til H3 Ltd. skete ligeledes mellem interesseforbundne parter, idet A på tidspunktet for overførslen var enerådende i de 2 selskaber. Der påhviler derfor H1 en skærpet bevisbyrde for fradragsretten.

Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at aktiviteterne i H1 var meget begrænsede efter G2's ophævelse den 2. december 1991 og H1s ophævelse den 6. juli 1992 af parternes aftale af 20. november 1990 om H1s formidling for G2 af futures- og terminsforretninger på svinekød.

Det fremgår af sagen, at SN var ansat som konsulent i H1 fra indgåelsen af konsulentaftalen af 5. august 1991 til konsulentaftalens opsigelse den 18. august 1994, herunder som direktør fra den 7. maj 1992, at SN ifølge konsulentaftalen sammen med revisor VE skulle varetage selskabets daglige drift og administration, herunder indgå investeringsforretninger og virke som konsulent for selskabets kunder, og at SN i den omhandlede periode modtog en ikke ubetydelig løn. Det fremgår videre af sagen og af KSs forklaring for landsretten, at KS var ansat i H1 i 1990/1991 og igen fra ultimo 1993 til 1998, herunder som direktør fra den 20. september 1994, at KS i den omhandlede periode modtog en ikke ubetydelig løn, og at der var tale om et heldagsjob.

På trods af at aktiviteterne i H1 efter G2's ophævelse af aftalen af 20. november 1990 var meget begrænsede, og at der var ansat personale i H1 til at varetage selskabets drift og administration, benyttede H1 sig ikke af muligheden for efter administrationsaftalen i aktionæroverenskomsten af 20. april 1990 at genforhandle administrationsvederlaget med administrationsselskabet, hvilket ifølge aktionæroverenskomstens pkt. 9.3 blandt andet kunne ske, såfremt varetagelsen af administrationen og driften af selskabet krævede mindre arbejdskraft end en 1/3 future/valutadealer, som var forudsat ved beregningen af administrationsvederlaget.

Det fremgår endvidere af H1s regnskaber, at der i 1992/1993 alene er fratrukket et administrationsvederlag på 50.000 kr., og at administrationsvederlagene for 1993/1994, 1994/1995 og 1995/1996 hverken er fratrukket i regnskaberne for de pågældende år eller optaget i regnskaberne som en forpligtelse.

Landsretten finder på ovenstående baggrund, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at H1 efter ophævelsen af aftalen med G2 har modtaget ydelser for det omhandlede administrationsvederlag af administrationsselskaberne, ligesom det ikke findes dokumenteret eller sandsynliggjort, at betalingen af administrationsvederlaget har været båret af forretningsmæssige hensyn.

Den omstændighed, at A meget vel har deltaget aktivt i forberedelsen af varetagelsen af retssagen mod G2, kan ikke tillægges betydning, idet dette arbejde ikke var omfattet af administrationsaftalen.

Landsretten tiltræder derfor Landsskatterettens afgørelse, hvorefter udgiften til administrationsvederlag på 1,5 mio. kr. alene må anses afholdt for at tilgodese hovedaktionæren A og ikke H1s driftsmæssige interesser. Der kan derfor ikke indrømmes selskabet fradrag for beløbet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller for det som renter betegnede beløb på 480.000 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 A/S skal inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.