Dato for udgivelse
07 Jul 2005 10:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. april 2005
SKM-nummer
SKM2005.296.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-7-1888-0201
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Travhest, fradrag, reklame
Resumé
Et restaurantselskabs direktør fik fradrag for udgift til travhestehold som reklameudgifter.
Reference(r)
Ligningsloven § 8, stk. 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-3 Afsnit E.B.3.6.

Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter vedr. travhestehold, 50.123 kr. og 76.856 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Selvangivne nettoudgifter til travhestehold godkendes som reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, i indkomstårene 2000 og 2001 med henh. 50.123 kr. og 76.856 kr.

Sagens oplysninger

I  maj 2000 har A A/S for 45.000 kr. købt en travhest, der opstaldes og trænes i X. Hesten får i juli 2000 navn. Først i 2001 er hesten gammel nok til at deltage i løb.

Det er oplyst, at den i 2001 er startet i 13 løb, fordelt på 3 travbaner. I 2002 har der ligeledes været 13 starter. I slutningen af 2002 blev hesten syg og primo oktober 2003 blev den slagtet.

Nettounderskud ved travhestehold har i indkomstårene 2000 – 2003 udgjort henh. 50.123 kr., 76.856 kr., 56.266 kr. og 22.402 kr.

Udgifterne til annoncer/reklamer inkl. sponsorudgifter og ekskl. travhest har i 2000 – 2003 udgjort henh. 59.162 kr., 118.093 kr.,  167.204 kr. og 119.914 kr. Selskabet har igennem årene været sponsor for flere forskellige idrætsforeninger inden for forskellige idrætsgrene.

Selskabets omsætning har i 2000 - 2003 udgjort henh. 10.413.658 kr.,  9.395.708 kr., 10.365.742 kr. og 10.136.341 kr.

Selskabsbeskatningens afgørelse

”Fra Skatteafdelingens side skal bemærkes, at det naturligvis er rigtigt, at en væddeløbshest ikke i den forstand benyttes privat, men at man ikke kan se bort fra, at aktiviteten kan være begrundet i hovedaktionærens private interesse for hestevæddeløb.

Af ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.6, fremgår blandt andet:

”Et firmas udgifter til hestehold (galopheste) kan ikke fratrækkes som reklameudgift, selv om hestene navngives således, at firmanavnet indgår i alle hestenes navne, da hestehold af den nævnte art normalt må betragtes som hobby, og man ikke kan udskille det reklamemæssige fra hobbyen, jf. tilsvarende afgørelse om travhestehold, lsr. 1960.55. Se også TfS-1998-484 HRD, hvor Højesteret ikke fandt, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og  det sponserende selskabs virksomhed, at udgiften kunne anses for fradragsberettiget. Det fremgik nærmere, at selskabet forpligtede sig til i en 5 årig periode at betale omkring 15.000 kr. årligt til selskabets hovedaktionærs 14 årige datters deltagelse i ridesport. Til gengæld skulle såvel rytter som hest bære selskabets navn.

Landsskatteretten nægtede i TfS-1996-871-818 LSR indehaveren af et mindre rengøringsfirma fradragsret for den pågældendes andel af udgifter til en travhest. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, og at det ikke havde nogen reklameværdi for klageren. Se dog TfS-1996-871 LSR, hvor Landsskatteretten som reklameudgift tilkendte indehaveren af et selskab, der drev 2 herreekviperingsforretninger, fradragsret for halvdelen af de afholdte udgifter til travhestehold. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hestene bar sponsorens navn og logo, samt at travsporten havde et stort publikum i den pågældende by, hvor sponsorens virksomhed lå. Fradragsretten blev begrænset til halvdelen under hensyntagen til indehaverens personlige interesse i travsport. I TfS-1989-587 (artikel) er nævnt en afgørelse, hvor Ligningsrådet efter en konkret bedømmelse ligeledes gav fradrag for udgifter til travhestehold som reklameudgifter.”

Det må anses for givet, at hesten også har været omtalt i løbsguiden i forbindelse med løbsdeltagelse i indkomstårene 2000 og 2001.

På det foreliggende grundlag må det antages, at de løb, hvori hesten har deltaget, i det  højeste kan være vist på TV-kanaler med et ret begrænset seertal.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der for indkomståret 2000 er opnået nogen reklameværdi til gengæld for de afholdte udgifter.

Det må anses for udelukket, at der kan være reklameværdi forbundet med løbsdeltagelse andre steder end i Y, idet virksomheden naturligt kun har fordel af at gøre sig kendt i det lokalområde, der ligger inden for område for en restaurationsvirksomheds naturlige kundegrundlag. Det kan ikke forventes, at der til restaurationsvirksomheden kan knyttes stamkunder uden for området Y og opland.

Selv ved løbsdeltagelse i Y vil reklameværdien være yderst begrænset, idet navnet  ikke vil blive forbundet med restaurationen, hvis man ikke i forvejen er bekendt med denne restaurations navn og beliggenhed. Dette gælder også, selv om ejeren er angivet i løbsprogrammet som A A/S, idet beliggenheden ikke er nævnt.

Under henvisning til Landsskatteretskendelsen i TfS 1996.818 finder Skatteafdelingen ikke, at der er en sådan direkte forbindelse med den drevne restaurationsvirksomhed og hesteholdet, at udgifterne kan anses for omfattet af statsskattelovens § 6, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.”

”Fra selskabets revisor er fremkommet en skrivelse af 9. januar 2003 med følgende indhold:

”Selskabets udgifter til travhestehold er alene begrundet i reklamemæssige hensyn og er efter vor opfattelse fradragsberettigede i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1

Af skattekontorets sagsfremstilling fremgår som begrundelse for at nægte fradrag for de omhandlede udgifter, at reklameværdien af hestens løbsdeltagelse vil være yderst begrænset, og at det ikke kan forventes, at der til restaurationsvirksomheden kan knyttes stamkunder uden for området Y og opland.

Normalt gør skattemyndighederne ikke indsigelse mod, hvorledes en skatteyder vælger at disponere sit reklamebudget. Selv ved en ”yderst begrænset” reklameværdi er der en driftsmæssig sammenhæng til restaurationsvirksomheden, og udgiften er dermed med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Restaurant Aæs kundekreds består af andre end ”stamkunder”, hvis der med denne betegnelse henvise til kunder, der ofte og regelmæssigt besøger restauranten. Kundekredsen tæller også kunder, der kun enkeltstående, sjældent eller lejlighedsvis aflægger den besøg, og omsætningen med disse kunder er ikke uvæsentlig for selskabets drift og virksomhed. Kundepotentialet består derfor også af personer, der er bosiddende i for eksempel en anden landsdel, og som i forbindelse med deres interesse for travsport frekventerer væddeløbsbaner i der og i Y. Besøg af sådanne kunder forekommer rent faktisk i restauranten.

I sagsfremstillingen er oplyst, at hesten ikke har deltaget i løb i indkomståret 2000. Dette er korrekt og skyldes, at hesten først er blevet løbsberettiget (aldersbetinget) efter dette tidspunkt. Til dokumentation for løbsdeltagelsens omfang vedlægges kopi af løbsudskrift pr. december 2002.

Ud over det ovenfor anførte samt det i vores brev af 11. oktober 2002 oplyste, henviser vi endvidere til Ligningsrådets forhåndsbesked af 29. august 1989, 370-431-3469 (TfS 1989.587). På baggrund heraf skal vi anmode om, at selskabets indkomst ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.”

”Til revisors skrivelse af 9. januar 2003 skal bemærkes:

Der kan maksimalt godkendes fradrag for den del af udgifterne til travhestehold, der svarer til reklameværdien heraf, jf. blandt andet TfS 1996.871 og den bindende forhåndsbesked af 29. august 1989.

Det findes fortsat ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til travhestehold har en reklameværdi af en målelig størrelse.

Om den bindende forhåndsbesked af 29. august 1989 skal bemærkes, at forholdene ikke er sammenlignelige, idet dette selskab er et landsdækkende foretagende, hvor det er relevant med reklametiltag til udbredelse af kendskabet til navnet på landsplan. Tilsvarende reklametiltag er ikke i samme grad relevant for en lokal restaurationsvirksomhed. Ved den bindende forhåndsbesked var forholdet endvidere det, at kusken bar beklædning med reklame for selskabet på ryg og bryst, og at der ved hvert væddeløb fremvistes en reklamevideo. Det foreligger ikke oplyst, at tilsvarende forhold har gjort sig gældende i nærværende sag.”

Klagerens påstand og argumenter

Generelt om restauranten

Restaurationen er en traditionsrig restaurant, som har bestået i næsten 150 år. Den er formentlig et af de mest kendte spisesteder ved Y, og specielt er den berømt for den populære æggekage, som er blevet serveret på restauranten gennem alle 150 år.

Restauranten er beliggende i idylliske omgivelser i i udkanten af Y – og i øvrigt få kilometer fra væddeløbsbanen. Trstaurationen er placeret tæt ved Y Å, og restauranten er nærmeste nabo til stationen på jernbanestrækningen mellem Y og Z. Restauranten er således et yndet udflugtsmål, der bl.a. kan nås med udflugtsbådene på Y Å eller med toget.

B erhvervede restauranten den 1. november 1999 gennem selskabet A A/S. Det er B’s mål at udvikle restauranten og give mulighed for gode og velsmagende retter. B har ligeledes udviklet et koncept om afholdelse af sommerlørdage med jazz, hvor der deltager mellem seks og syvhundrede gæster pr. arrangement.

På restaurationens hjemmesidr ses bl.a. en artikel om restauranten, bragt i i en avis  i forbindelse med B’s overtagelse.

Travhesten

Hesten er opstaldet hos og trænes af en professionel travtræner i X. Hesten deltager regelmæssigt i kommercielle løb på 3 væddeløbsbaner. Kontakten til travtræneren er skabt gennem nogle bekendte til B, idet træneren efter sigende skulle være dygtigere end trænerne i Y.

Restaurationens navn indgår som en væsentlig del af hestens navn, og navnet fremtræder i løbsprogrammer. Det bemærkes, at hestens navn skal begynde med et bestemt bogstav, og det er derfor ikke muligt at kalde hesten kun ved restaurationens navn. Endvidere annonceres navnet verbalt for løbspublikum i forbindelse med præsentation af deltagende heste i løbene, samt i løbsspeakers kommentarer under de enkelte løb, og på hestens dækken er en tydelig reklame for Restaurationen.

For at få størst reklameeffekt er det naturligvis hensigten, at hetsten så vidt muligt skal deltage i løb på væddeløbsbanen i Y. Det kan oplyses, at hesten rent faktisk har deltaget i alle de løb i Y, som hesten har kvalificeret sig til, men at den bl.a. på grund af sygdom ikke har løbet så meget som ønsket. Deltagelsen i løb på de andre baner har været nødvendigt for at kvalificere sig til løb i Y.

B

B og hans familie har aldrig tidligere haft nogen som helst berøring med heste eller hestesport. Faktisk har B aldrig været på en væddeløbsbane før anskaffelsen af travhesten. Det skal bemærkes, at B eller hans familie aldrig har været i stalden i Y. Når hesten løber i Y møder B og hustru som regel op – dels for at promovere restaurationen og dels i tilfælde af at hesten vinder, og der skal tages pressebillede.

Andre sponsorater

A A/S har et relativt højt sponsorbudget, idet B mener det er nødvendigt for restaurantens fortsatte udvikling. Således har selskabet gennem årene sponsoreret de lokale fodboldhold, ligesom A A/S er sponsor for den lokale ishockeyklub. A A/S har bl.a. også sponsoreret idrætsklubber (håndbold og fodbold) i nærområdet.

Herudover har A A/S haft radiospots på nærradiostationen  samt små reklamespots på lokal-tv. Herudover har restauranten givet diverse gavekort til sangkoret, bankospil m.v., og endelig har der i lokalavisen været bragt annoncer for de omtalte ”sommerlørdage med jazz”.

Lovgrundlag

Efter ligningslovens § 8, stk. 1 kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for udgifter, der i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det fremgår endvidere af pkt. 14.2 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, at reklameudgifter bl.a. tager sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Endvidere fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.A.3.2, at reklameudgifter kan fradrages, hvad enten der ved den afholdte reklameudgift tilsigtes opnået salg i det pågældende eller senere indkomstår.

Praksis

I TfS 1996.871 fik indehaveren af et selskab, der drev to herreekviperingsforretninger, godkendt (ved Landsskatteretten) en andel af udgift til travhestehold som reklameudgift. Der blev bl.a. lagt vægt på, at hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen var tilknyttet, at der kørtes med navn og logo. Henset til indehaverens personlige interesse i travløb blev 50% af den samlede udgift anset for yderligere løn.

I TfS 1996.818 fik indehaveren af et mindre, lokalt rengøringsfirma ikke godkendt fradrag for andel af udgift til travhest. Der blev bl.a. lagt vægt på, at hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, at det ikke havde nogen reklameværdi for klageren.

I en bindende forhåndsbesked af 29/8 1989, j.nr. 370-431-3469 påtænkte virksomheden at anskaffe nogle travheste i selskabets bestræbelse på at få virksomhedens navn udbredt. Ligningsrådet fandt, at virksomheden med travheste kan have en vis reklamemæssig værdi, såfremt hestene bærer virksomhedens navn. Udgifter kan derfor fratrækkes som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, dog kan den fradragsberettigede udgift ikke overstige et beløb svarende til, hvad en tilsvarende ydelse kan købes for i form af en sponsoraftale mellem uafhængige parter. Den bindende forhåndsbesked er nærmere beskrevet i en artikel trykt i TfS 1989.587.

Vores opfattelse

A A/S’ investering i travhesten er udelukkende begrundet i reklamemæssige overvejelser. B og familie har ikke nævneværdig interesse i hestesport. Til belysning heraf vedlægges kopi af brev fra B til travtræneren, hvoraf det fremgår, at hesten overvejes solgt – primært p.g.a. hestens mange ”sygedage”. Samtidig fremgår af brevet, at B slet ikke har været i kontakt med træneren i perioden 5. december 2002 – 5. april 2003. Efter vores vurdering er det åbenbart, at B’s interesse for hesten udelukkende er forretningsmæssigt begrundet.

B lægger stor vægt på, at restaurationen bliver endnu mere kendt, og det skal i den sammenhæng bemærkes, at kendskabet i forvejen vurderes at være meget udbredt i Y og for den sags skyld i hele landsdelen.

B har nøje overvejet,  hvordan han på bedst mulig måde får markedsført restauranten. I den forbindelse har B vurderet, at reklameværdien af travhesten i forhold til kostprisen nogenlunde svarer til restaurantens øvrige sponsorater til fodbold, håndbold og ishockey. Samtidig har det været af stor betydning for beslutningen om at investere i hesten, at markedsføringen af restauranten skal foregå på så mange fronter som muligt.

Når travhesten stiller til start på bane i anden landsdel kan vi være enige med den lokale skatteforvaltning i, at reklameværdien må være relativ begrænset – om end den ikke skønnes at være helt uden værdi. Restaurationen er placeret så tilpas tæt på Y Væddeløbsbane, at restauranten flere gange har været besøgt af jyske hesteinteresserede – bl.a. har landsbestyrelsen (14 personer) fra travunionen været på besøg i restauranten).

Det har imidlertid aldrig været B’s hensigt, at travhesten skulle vise sin reklameværdi i forbindelse med løb i amdet end Y – men deltagelsen i disse løb har været nødvendige for at få starttilladelser til Y Væddeløbsbane, idet hesten skal kvalificere sig til disse løb. Det ses også af løbslisten for 2002, at 9 ud af 13 starter i dette år har været i Y.

Den lokale skatteforvaltning påpeger, at der maksimalt kan godkendes udgifter, der svarer til reklameværdien, og at skatteforvaltningen ikke finder det dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til travhestehold har en reklameværdi af målelig størrelse.

Efter vores vurdering er det ikke afgørende for fradragsretten, at reklameeffekten kan dokumenteres. Derimod må det være afgørende, om de afholdte udgifter har været egnet til at skabe en reklameværdi, som nogenlunde modsvarer de afholdte udgifter.

Det er vanskeligt at dokumentere reklameværdien af hesten – ligesom det er vanskeligt at vurdere reklameværdien af sponsorater til fodbold, håndbold og ishockey. Efter vores vurdering må intentionen eller formålet med udgiftens afholdelse derfor være afgørende for fradragsretten. Det er i princippet uden betydning, om udgiften reelt har haft positiv reklameeffekt eller virkning, når blot formålet har været det nævnte, og når udgifterne har været egnet til at skabe en reklameværdi. I den forbindelse skal det bemærkes, at det er uden betydning for fradragsretten, om der opnås en reklameeffekt i det år, hvor udgiften er afholdt.

A A/S’s udgifter til travhesten er utvivlsomt begrundet i markedsføringsovervejelser – og anskaffelsen har absolut ingen sammenhæng med B’s eller hans families private interesser. Der bør således ikke være tvivl om, hvad der er B’s subjektive hensigt med hesten.

Noget andet er om hesten så rent faktisk giver det forventede og ønskede payback. I den henseende er det vores vurdering, at nærværende sag er sammenlignelig med den refererede bindende forhåndsbesked. Nok er A A/S ikke landsdækkende – men det må vurderes, at kundepotentialet findes i hele landsdelen. Samtidig er det vores vurdering, at tilskuere på Y’s Væddeløbsbane og hestesportsinteresserede fra området ikke er i tvivl om forbindelsen mellem A og hesten. B oplever således ofte, at kunder henvender sig til ham med spørgsmål om hesten.”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for udgifter til reklame kan foretages, når de er afholdt i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifterne tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Endvidere gives fradraget, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere, jf. pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996.

Spørgsmålet om fradragsretten må herefter afgøres på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for klagerens virksomhed.

Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at det må antages, at travhesteholdet har haft en reklameværdi for klagerens virksomhed. Der er herved bl.a. henset til, at restaurantens navn indgår i hestens navn, og at restaurantens kunder kommer fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover i vidt omfang som sponsor yder bidrag inden for sport. Der er endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet. Endvidere kan de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at overstige udgiften til en sponsoraftale.

Da retten på grundlag af det oplyste må nære betænkelighed ved at antage, at hovedaktionæren har en privat interesse i travheste, kan der godkendes fradrag for nettoudgifterne til travhestehold i de påklagede indkomstår 2000 og 2001 med henholdsvis 50.123 kr. og 76.856 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter