I 2009 er ABL § 19 ændret i følgende love:

  • Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (lovens § 2, nr. 1-3)
  • Lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lovens § 5, nr. 1)
  • Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovens § 1, nr. 16-18)

Ny tekst startI lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev der i lovens § 1, nr. 57 desuden foretaget en ændring i ABL § 43, stk. 2, som har betydning for selskaber, der er investorer i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startVed lov nr. 1388 af 21. december 2009 blev der ligeledes foretaget ændringer i ABL § 19, og der blev foretaget ændringer i overgangsreglen i lov nr. 98 af 10. februar 2009 vedrørende selskaber, der er investorer i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startSKAT har udsendt følgende to styresignaler, som bl.a. omhandler, hvornår selskaber m.v., der som følge af ændringer i ABL § 19 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af ABL § 19, overgår og hvordan investorerne skal beskattes ved overgangen:Ny tekst slut

  • Ny tekst startSKM2009.595.SKAT om overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009 - investor er en fysisk personNy tekst slut
  • Ny tekst startSKM 2009.822.SKAT om overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009 - investor er et selskab.Ny tekst slut

Ny tekst startBeskatningen af investorerne er beskrevet i afsnit S.G.9.Ny tekst slut

I henhold til SEL § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber, som defineret i ABL § 19, stk. 2, som hovedregel undtaget fra skattepligt efter denne lov, men de skal dog være skattepligtige af udbytteindtægter fra selskaber, hjemmehørende her i landet. Reglen i § 3, stk. 1, nr. 19, går endvidere ud på, at skattepligten af udbytterne skal være opfyldt ved den udbytteskat, som det udloddende selskab skal indeholde, hvorfor der i henhold til KSL § 65, stk. 8, skal indeholdes 15 pct. udbytteskat af udbytte til investeringsselskaber omfattet af ABL § 19. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.

Reglerne skal ses i sammenhæng med, at fortjeneste og tab på beviser i investeringsselskaberne beskattes fuldt ud efter lagerprincippet, jf. ABL § 19. Der henvises til afsnit S.G.9.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ændret med virkning fra og med indkomståret 2010. Ændringen er alene en konsekvensændring som følge af andre lovændringer.

Ved et investeringsselskab forstås i henhold til ABL § 19, stk. 2:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist.

Definitionen af investeringsselskaber i ABL § 19, stk. 2 omfatter ikke selskaber m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. jf. ABL § 19, stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i ABl § 19, stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, indsat 5.-7 pkt. Ordlyden er således: Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager. Ændringen har virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret 2009 og henføres til indkomståret 2010 efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier og investeringsforeningsbeviser, som er anskaffet inden begyndelsen af indkomståret 2009, og som ikke er afstået på dette tidspunkt, opgøres gevinst og tab for indkomståret 2008 som forskellen mellem værdien af aktien eller beviset ved udgangen af indkomståret 2008 og anskaffelsessummen. Den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab henføres til den skattepligtige indkomst for 2009. For personer medregnes den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab ved opgørelsen af aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, medmindre disse aktier eller investeringsbeviser m.v. er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Ny tekst startSe § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009.Ny tekst slut

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev ABL § 19, stk. 3, nyaffatttet. Ordlyden er således: Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. I indkomståret 2009 nedsættes grænsen på 15 pct. i den nye ABL § 19, stk. 3, efter forholdet mellem antal hele måneder fra den 1. marts 2009 indtil udgangen af selskabets indkomstår 2009 og hele selskabets indkomstår 2009 opgjort i hele måneder.

Ved samme lov er der indsat et stk. 5 i ABL § 19, hvorefter et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., ikke omfatter et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009, er ABL § 19, stk. 4 ændret. Hvis en kontoførende forening opdeles i andelsklasser, beskattes medlemmerne efter reglerne for medlemmer af investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19. Ændringerne gælder fra den 1. januar 2010. For afdelinger, der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksisterende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelsen dog i kraft den 1. juli 2009. Ny tekst startBaggrunden for ændringen er, at der er åbnet mulighed for, at oprettet andelsklasser i investeringsforeninger. Afdelinger, der opdeler sig i andelsklasser, beskattes efter reglerne for investeringsselskaber. Det er en helt generel regel. Det gælder uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som udloddende foreninger, akkumulerende foreninger eller kontoførende foreninger. Det gælder ligeledes, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger.Ny tekst slut

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der sket ændringer i såvel ABL § 19, stk. 2 og 3 og stk. 5 og 6. I ABL § 19, stk. 2, nr. 2, ophæves 3. pkt. Efter den hidtil gældende regel skulle indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Denne del af bestemmelsen ophæves, idet oparbejdet goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver i forvejen ikke indgår i begrebet indre værdi. De øvrige ændringer i ABL § 19, som er foretaget i denne lov, er konsekvensændringer, som følge af de andre ændringer i loven. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Ny tekst startI lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev der i lovens § 1, nr. 57 desuden foretaget en ændring i ABL § 43, stk. 2, som har betydning for selskaber, der er investor i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startVed lov nr. 1388 af 21. december 2009 blev der ligeledes foretaget ændringer i ABL § 19, og der blev foretaget ændringer i overgangsreglen i lov nr. 98 af 10. februar 2009 vedrørende selskaber, der er investor i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. har efter ændringen i lov nr. 1388 af 21. december 2009 følgende ordlyd: Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. KGL § 4, stk. 2, og ABL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. Denne ændring har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2010 eller senere.Ny tekst slut

Ny tekst startI ABL § 19, stk. 3, blev der ved lov nr. 1388 af 21. december 2009 før 1. pkt. indsat følgende: Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. LL § 2, stk. 2. Denne ændring har virkning fra og med indkomståret 2009.Ny tekst slut

Ny tekst startABL § 19, stk. 3, 3. pkt., der blev stk. 5, blev ved lov nr. 1388 af 21. december 2009 affattet således: Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. LL § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. Ændringen er en harmonisering af holdingreglernes henvisning til LL § 2, stk. 2, samt en konsekvensrettelse heraf. Der er ikke tale om nogen indholdsmæssig ændring, men blot en tydeliggørelse. Denne ændring træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Ny tekst slut

Ny tekst startEfter de seneste lovændringer, har ABL § 19, følgende ordlyd:Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:Ny tekst slut

Ny tekst start1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.Ny tekst slut

Ny tekst start2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. (Sidste pkt. i denne ordlyd har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2010 eller senere.)Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. LL § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. LL § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.Ny tekst slut

Ny tekst startDet bemærkes, at i lov nr. 1388 af 21. december 2009 er ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. ændret til "Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.". På det tidspunkt, hvor loven blev ændret, fremgik reglen om nærtstående af 6. pkt. Der er ikke efter lovforslaget tvivl om, hvilket pkt. der skulle ændres, og den tekniske rettelse vil ske i et lovforslag snarest.Ny tekst slut

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

De foreninger, der er omfattet af direktivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndigheden vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet.

De danske selskaber, der er omfattet af definitionen i 1), er investeringsforeninger, der betegnes som sådanne i lov om investerings- og specialforeninger, der udsteder beviser for medlemskabet, og som er akkumulerende. Det er uden betydning, om de henvender sig til PAL-pligtige eller til andre.

Begrebet selskab m.v. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også f.eks. aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

SKM2006.588.SR angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4.

I bindende svar offentliggjort som SKM2007.844.SR påtænkte spørger at etablere et selskab A, som skal være hjemmehørende i Luxembourg. Selskabet A vil blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver og med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som såkaldt "SICAF", hvilket medfører at mindsteinvesteringerne kan være mindre end 125.000 EUR og at der stilles krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) har ansvaret for, at selskabet overholder de spilleregler som gælder for selskabet. Spørger ønskede bl.a., at Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af ABL kapitel 3, samt hvorvidt det ville være af betydning, at selskab A får status som et almindeligt SICAF, når det lægges til grund at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF er, at der gælder andre krav til størrelsen af investorenes minimumsinvesteringer og at der stilles krav om promotor. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier ville skulle beskattes efter ABL kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskabet A underlægges andre krav til størrelserne af investoreres minimumsinvesteringer samt at der stilles krav om en promoter, ikke er af betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2. Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxenbourg finder, at selskab A er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF.

Bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2007.692.SR angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta. A A/S henvender sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3 -5 år) og har til formål at levere et risikojusteret afkast, der er højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S ejes af en dansk sparekasse. Den eneste ansatte i A A/S er den danske sparekasses investeringschef, der forventes at have en ugentlig arbejdstid på 7½ time. Spørger ønskede, at Skatterådet dels skulle tage stilling til, hvorvidt A A/S ville være omfattet af ABL § 17 samt hvorvidt aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at A A/S på grund af sin påtænkte investeringsstrategi ikke ville være omfattet af ABL § 17. Endvidere bekræftede Skatterådet, at idet det lægges til grund, at selskabet ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådet direktiv 85/611/EØF og idet der ikke eksisterer en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun er forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, vil aktier i selskbet ikke være omfattet af ABL § 19.

I bindende svar offentliggjort som SKM2009.298.SR bekræfter Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skal anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerer de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko. Denne afgørelse er truffet efter at ABL § 19 blev ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2009.355.SR angår A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kan endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kan investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønsker at afhænde sine aktier, skal aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skal på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kan dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerer i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfylder betingelserne for, at selskabet kan anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1.-4. pkt. Denne afgørelse er ligeledes truffet efter at ABL § 19 blev ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Ny tekst startI SKM2009.452.LSR fandt Landsskatteretten, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til hhv. et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2009.550.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S betragtes som et investeringsselskab defineret i ABL § 19 og derfor fremover er fritaget for selskabsskat. Skatterådet bekræftede desuden, at A A/S vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3, hvis selskabet investerer i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere og investeringen udgør mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2009.552.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S, der har regnskabsår 1. februar-31. januar, er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgår til beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det lægges til grund, at selskabets gennemsnitlige beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der afsluttes den 31. januar 2010) vil svare til selskabets opgjorte aktivbalance pr. 31. januar 2009.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.5.SR bekræftede Skatterådet, at B p.l.c. kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Det var oplyst, at B p.l.c. er en "feeder fund", og at der kan etableres flere sideordnde feederfonde.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.6.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der ved opgørelse af de regnskabsmæssige aktiver efter ABL § 19, stk. 3 skal foretages eliminering af de koncerninterne tilgodehavender mellem de selskaber, der indgår i opgørelsen. Ifølge Skatterådet skal tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender relateret til driftsvirksomhed ikke medregnes som værdipapirer m.v. ved opgørelsen af 15 % grænsen i ABL § 19, stk. 3. 15 % grænsen i ABL § 19, stk. 3 kan som udgangspunkt opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimoværdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Det skal for perioden mellem den skattemæssige spaltningsdato og vedtagelsen af spaltningen vurderes om selskabet ved vedtagelsen af spaltningen må anses for at være et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut