Dato for udgivelse
14 Jul 2005 11:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. juni 2005
SKM-nummer
SKM2005.314.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-941-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Erhvervsmæssig, hobby, underskud, befordringsfradrag
Resumé

Sag vedrørende spørgsmål om, hvorvidt en virksomhed, der beskæftigede sig med horoskoper og fremtidsforudsigelser, var erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2001 eller ej, og dermed, om der var ret til fradrag for underskud. Virksomheden havde i 2001 haft en omsætning på kr. 10.110,og et underskud på kr. -27.076,-. I årene 1997-2000 havde resultatet ligeledes været negativt. Ministeriet frifundet, da virksomheden hverken havde et sådant omfang eller var drevet på en sådan måde, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives med en rimelig fortjeneste. Hverken det forhold, at virksomheden var momsregistreret: eller at underskuddet skyldtes sagsøgerens sygdom, kunne føre til et andet resultat. Ministeriet fik ligeledes medhold i, at der ikke var ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, da der ikke var tale om befordring til en erhvervsmæssig virksomhed.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a
Ligningsloven § 9 C
Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.A.1.2.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.A.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 A.F.3.1.3.2


Parter

A
(advokat Keld Parsberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mette Brøgger Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Hedegaard Madsen og Louise Saul (kst.)

Under denne sag, som er anlagt den 31. marts 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 opgøres til 53.222 kr. som selvangivet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren har ret til fradrag for driftsunderskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

I en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 13. januar 2004 hedder det:

"...

Klagen vedrører skatteankenævnets manglende godkendelse af klagerens virksomhed som erhvervsmæssig. Der er samtidig ikke godkendt fradrag for befordringsudgifter vedrørende klagerens beskæftigelse i virksomheden i indkomståret 2001 samt i forbindelse med forskudsopgørelsen for indkomståret 2003.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet forvaltningens ansættelse af klagerens indkomst, hvorefter denne er forhøjet med 27.076 kr. som ikke-godkendt fradrag for underskud i virksomhed og 18.778 kr. som ikke-godkendt fradrag for befordringsudgifter i forbindelse med den førnævnte virksomhed for indkomståret 2001. Klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2003 vedrørende befordringsfradrag er tilsvarende ikke godkendt.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede forhøjelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren har siden august 1980 været registreret indehaver af en virksomhed med forretningsadresse i København. Virksomheden beskæftiger sig efter det oplyste med fremtidsforudsigelser, forlags- og foredragsvirksomhed samt udarbejdelse af horoskoper til private og ugeblade i ind- og udland. Virksomhedens drift er i 1993 ændret, således at fremtidsforudsigelser udgør den primære aktivitet.

Klageren flyttede den 1. januar 1994 til sin nuværende bolig i .... Fra boligen må der ikke drives virksomhed. Boligen er en del af et almennyttigt klyngehusbyggeri med omkring 100 husnumre, der administreres af G1. Virksomheden fortsatte også efter flytningen fra lokaler i København.

Med virkning fra den 1. oktober 1996 blev klageren tilkendt behovsbestemt pension som supplement til indtjeningen fra virksomheden, jf. § 14, stk. 3, nr. 3. Pensionen er tilkendt ud fra en vurdering af klagerens behov for varig forsørgelse. Baggrunden herfor var størrelsen af hendes forsørgelsesgrundlag, der på daværende tidspunkt lå varigt under udelukkelsesgrænsen på 90.723 kr. for enlige.

Klageren konstaterede i 1997 mangler ved byggeriet. Disse mangler har forårsaget, at ejendommen blev svampeinficeret, hvilket har medført en løbende forringelse af klagerens helbredstilstand. Der er fremlagt lægeerklæringer fra de af klageren konsulterede læger. Helbredet er efter det oplyste også efter en svamperenovering fortsat under forværring.

Kommunen har i en tidligere sag vedrørende indkomståret 2001 ikke godkendt fradrag for transport imellem hjem og arbejde (befordring) i klagerens forskudsopgørelsen.

Med samtidige restancer på de månedlige, faste betalinger opdelte kommunen pensionsudbetalingerne i ugentlige beløb, idet klageren blev anset for at være ude af stand til at varetage sin økonomi.

Virksomhedens omsætning m.v. er for indkomstårene 1988 og fremover medtaget i klagerens skatteansættelser som følger:

Indkomst
år

 Omsætning
 excl. moms

 Husleje

 Øvrige
 omkost

Virksom
hedsre-
sultat   

Befordrings-
fradrag

anden indtægt

2003
forskud

     

0

23.473

108.768

 soc.pension

2002
forskud

     

0

0

105.396

 soc.pension

2001

10.110

21.682

15.507

-27.076

18.778

102.624

 soc.pension

2000

6.631

18.745

12.922

-25.035

14.739

98.700

 soc.pension

1999

21.388

19.800

10.089

-8.501

16.310

98.440

 soc.pension

1998

27.135

19.350

17.411

-10.412

16.310

93.216

 soc.pension

1997

39.175

18.000

20.263

-1.179

14.739

91.032

 soc.pension

1996

50.771

18.000

26.656

37.228

14.739

22.689

 soc.pension

1995

75.598

18.000

40.143

17.065

14.739

39.902

 honorarer

1994

48.031

18.000

15.848

14.182

12.773

63.306

 pens/dagp

1993

22.639

uspec

36.891

-14.252

9.030

73.153

 løn/dagp/pens

1992

-

-

-

125.000

0

taxeret ansættelse

1991

-

-

-

175.000

0

taxeret ansættelse

1990

uspec

uspec

uspec

125.453

0

5.198

 løn/dagp/hon

1989

346.605

5.000

85.771

264.636

0

18.475

 løn/dagp/hon

1988

281.907

5.000

72.891

204.016

0

22.352

 løn/dagp/hon

Klageren var i det påklagede indkomstår 65 år.

Skatteankenævnets afgørelse

Henset til resultaterne i virksomheden og til det forhold, at Pensionsnævnet vurderer, at der er tale om et varigt behov for forsørgelse for klageren, kan der ikke p.t. vurderes at være udsigt til, at virksomheden på sigt vil kunne drives med rentabel drift for øje.

De påklagede forhøjelser stadfæstes derfor.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens virksomhed, der har eksisteret i årevis, fortsatte i lokaler i København efter klagerens flytning til ... i 1994. På dette tidspunkt viste virksomhedens regnskaber en stigende omsætning.

Klageren konstaterede i 1997 mangler ved byggeriet, der udgør hendes private bolig. Disse mangler har forårsaget, at ejendommen blev svampeinficeret, hvilket har medført en løbende forringelse af klagerens helbredstilstand. Der er fremlagt lægeerklæringer fra de af klageren konsulterede læger.

Helbredet er også efter en svamperenovering fortsat under forværring. Klageren har derfor ikke siden sygdommens opstart været i stand til at passe sin virksomhed og virksomhedens indtjening er derfor løbende gået ned.

Fremgangen i virksomheden er stagneret i forbindelse med klagerens sygdom i 1997. At virksomheden ikke kan drives med økonomisk vinding for øje er derfor uden hold i de virkelige forhold. Dette kan lade sig gøre under normale betingelser.

Med virkning fra den 1. oktober 1996 blev klageren tilkendt behovsbestemt pension som supplement til indtjeningen fra virksomheden. Pensionen er tilkendt uden henvisning til klagerens helbredstilstand og alene ud fra en vurdering af klagerens behov for varig forsørgelse. Baggrunden herfor var størrelsen af hendes forsørgelsesgrundlag, der på daværende tidspunkt lå varigt under udelukkelsesgrænsen.

Grundet nægtet transportfradrag i forskudsopgørelsen for indkomståret 2000 blev klagerens pensionsudbetalinger reduceret. Dette fratog klageren likviditeten til at afholde transporten imellem hjem og virksomhed. Da klageren endelig fik godkendt fradraget for befordring på sin forskudsopgørelse, kunne hun ikke få udbetalt den overskydende skat for tidligere indkomstår og likviditeten blev ikke forbedret.

Forvaltningen har siden hen sat klageren under administration og pensionen udbetales nu som ugentlige udbetalinger. Hun har derfor ikke råd til at købe abonnementskort og kan derfor kun lejlighedsvis afholdte udgifterne til transport imellem hjem og arbejde.

Klageren driver en sund virksomhed, som kan drives med overskud, hvis blot kommunen som tilsynsmyndighed ville opfylde sine forpligtelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I relation til ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der i medfør af nettoindkomstprincippet alene foretages fradrag for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Der kan således ikke foretages fradrag for underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Ved vurderingen af hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed ses der alene på de økonomiske vilkår for virksomhedens fortsatte drift. Den af klageren drevne virksomhed med fremtidsforudsigelser kan ikke i skattemæssig henseende anses for erhvervsmæssig drevet.

Der er herved henset til karakteren og omfanget af virksomheden samt virksomhedens omsætning og resultater i indkomstårene fra 1992 og frem. Der er endvidere henset til, at underskuddene på grundlag af de foreliggende regnskabsresultater ikke kan anses for alene at have været af forbigående karakter, og at virksomheden ikke inden for den nærmeste fremtid har udsigt til en rentabel drift.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i indkomståret 2001.

Da klageren ikke kan anses for at have drevet en erhvervsmæssig virksomhed i det omhandlede indkomstår, kan der ikke godkendes befordringsfradrag efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C. Eventuel fradrag for udgifter til befordring i virksomhed af hobbykarakter kan kun godkendes i det omfang, udgifterne kan dokumenteres og indeholdes i indtægterne ved denne virksomhed.

Den påklagede ansættelse for indkomståret 2001 stadfæstes derfor.

..."

Sagsøgeren har under sagen fremlagt en til skattevæsenet udarbejdet oversigt, hvorefter sagsøgeren i 2001 har haft 129 arbejdsdage.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at hun blev syg i 1997 som en følge af, at hendes bolig var angrebet af skimmelsvamp. Hun havde vejrtrækningsproblemer, koncentrationsbesvær, lungebetændelse og forskellige andre infektionssygdomme gennem flere år. Det var derfor svært for hende at arbejde. Sygdommen er stadig ikke ude af kroppen, da boligen ikke - trods renoveringen - er fri for svamp.

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 11. april 2005 anført følgende:

"På Sagsøgers vegne fastholdes det, at der ikke er grundlag for hverken helt eller delvist at nægte Sagsøger skattemæssigt fradrag for de selvangivne fradrag.

Sagsøgtes holdning i sagen introducerer en ny retstilstand.

Hvorvidt en virksomhed giver overskud eller underskud er ikke afgørende for, om der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsvirksomhed med ret til skattemæssige fradrag eller ej.

I nærværende sag er der tale om en momspligtig virksomhed drevet fra lejede erhvervslokaler uden sammenhæng med Sagsøgers bopæl, og det hidtidige forløb viser klart fundamentet for en rentabel drift.

På Sagsøgers vegne fastholdes det, at samtlige udgifter er driftsomkostninger, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 a.

På Sagsøgers vegne fastholdes det, at der ikke er hjemmel til at nægte fradrag for nogen af disse udgifter helt eller delvist.

For så vidt angår Sagsøgers krav på fradrag for befordringsudgift mellem hjem og arbejde bemærkes, at der er tale om et standardiseret fradrag uanset transportmåde og faktisk afholdte udgifter, idet skatteyderen alene skal sandsynliggøre, at transporten har fundet sted i det selvangivne omfang.

Der henvises til Højesterets dom af 19.03.2004 i sag 225/2003, SKM2004.162.HR

Der henvises til Sagsøgers opgørelse over befordringsfradraget...

På Sagsøgers vegne fastholdes det, at fradrag efter ligningslovens § 9 C tilkommer enhver, der har indtægtsgivende arbejde.

Af virksomhedens regnskab for 2001 .., fremgår tydeligt, at virksomheden har haft indtægter.

På Sagsøgers vegne fastholdes det derfor, at der ikke er hjemmel til at nægte Sagsøger dette fradrag."

Sagsøgeren har supplerende gjort gældende, at årsagen til virksomhedens faldende omsætning og rentabilitet har været sagsøgerens sygdom.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 4. april 2005 anført følgende:

"...

1. Fradrag for underskud af virksomhed

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hendes virksomhed med udarbejdelse af horoskoper m.v. havde erhvervsmæssig karakter i indkomståret 2001. Virksomhedens underskud i 2001 er derfor ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Allerede fordi virksomheden i 2001 var uden den fornødne driftsmæssige og økonomiske intensitet, er det udelukket at anse den for erhvervsmæssig for så vidt angår dette indkomstår. Intensitetskriteriet er objektivt, og det spiller derfor ikke nogen rolle, hvad der var årsagen til, at aktiviteten og omsætningen var ubetydelig.

I relation til spørgsmålet om virksomhedens karakter gøres det yderligere gældende, at virksomheden ikke var rentabel, og at der ej heller var udsigt til, at den kunne blive det. Også af denne grund er det udelukket at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheden var uden sammenhæng med sagsøgerens eneste indtægtskilde, førtidspension.

Endvidere bemærkes det, at sagsøgeren helbreds- og boligmæssige forhold og eventuelle mellemværende på det socialretlige område med Vallø Kommune er uden betydning for, om hendes virksomhed er drevet erhvervsmæssigt eller ej.

2. Fradrag for udgifter til befordring

Befordringsfradrag kan ikke foretages i forbindelse med kørsel mellem bopælen og en hobbyvirksomhed i det omfang fradraget ikke kan rummes i virksomhedens overskud. Anvendelse af ligningslovens § 9 C forudsætter, at arbejdspladsen er erhvervsmæssig.

Da sagsøgerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig i indkomståret 2001, er hun ikke berettiget til fradrag for udgifter til befordring i medfør af ligningslovens § 9 C for så vidt angår kørslen mellem bopælen og adressen i København, hvorfra hun drev sin hobbyvirksomhed.

Det bemærkes, at antallet af dage, hvor sagsøgeren skulle have befordret sig mellem hjemmet og virksomhedens adresse, er udokumenteret."

Landsrettens afgørelse

Den af sagsøgeren drevne personlige virksomhed havde i 2001 en omsætning ekskl. moms på 10.110 kr. og et virksomhedsresultat på -27.076 kr. I årene 1997 til 2000 var virksomhedsresultatet ligeledes negativt med beløb på henholdsvis -1.179 kr., -10.412 kr., -8.501 kr. og -25.035 kr. Omsætningen var i disse år faldende fra i 1997 39.175 kr. til i 2000 6.631 kr.

Da sagsøgerens virksomhed således i 2001 på femte år var underskudsgivende og havde en beskeden omsætning, findes virksomheden ikke at have haft et sådant omfang og at være drevet på en sådan måde, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives med en rimelig fortjeneste. Den omstændighed, at virksomheden havde ladet sig momsregistrere, er uden betydning for den skattemæssige vurdering af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig. Virksomheden opfyldte herefter ikke de skatteretlige kriterier for at kunne anses for at være erhvervsmæssig, og fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan derfor ikke foretages.

Det forhold, at den beskedne omsætning navnlig skyldtes sagsøgerens sygdom, kan ikke føre til et andet resultat.

Herefter, og af de af sagsøgte anførte grunde, har sagsøgeren heller ikke ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgeren, A, inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 15.000 kr. til sagsøgte.