| TL § 47c, stk. 1, udtaler, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Sikringsakten er tinglysning i personbogenStk. 2 fastslår, at virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages. Tinglysningen skal ske i personbogen ved Retten i Århus. Hvis der er stiftet virksomhedspant i kundefordringer, jf. TL § 47c, stk. 3, nr. 1, indebærer kravet om tinglysning, at virksomhedspanthaver ikke tillige skal iagttage GBL § 31 om underretning til skyldneren ved overdragelse til sikkerhed af et simpelt gældsbrev eller fordring. Med TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og § 47d er der således indført en undtagelse til hovedreglen i TL § 47, stk. 4, hvorefter fordringer kun kan håndpantsættes efter reglerne i gældsbrevsloven. TL § 47c, stk. 3 - udtømmende opremsning af aktiverVirksomhedspant kan ifølge TL § 47c, stk. 3, omfatte følgende typer af aktiver: - simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,
- lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,
- de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register,
- driftsinventar og driftsmateriel,
- drivmidler og andre hjælpestoffer,
- besætning og
- goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Denne opremsning er udtømmende. Dette indebærer, at eksempelvis fast ejendom ikke kan omfattes af en virksomhedspanteret. Kundefordringer (nr. 1) Panteretten omfatter de fordringer, der stiftes ved kreditsalg af varer og tjenesteydelser. Med "salg af varer" menes almindeligt løsøresalg, hvad enten varen produceres af sælgeren eller er indkøbt med henblik på videresalg uden videre forarbejdning. Udtrykket "tjenesteydelser" omfatter værksleje (entrepriseforhold), aftaler om rådgivning, transport, leje og leasing mv. Det betyder, at lejeindtægter og leasingydelser vil være omfattet af bestemmelsen som fordringer, der hidrører fra salg af tjenesteydelser. Fordringer, der stiftes ved andre former for gensidigt bebyrdende kontrakter om fx salg af værdipapirer eller arbejdsydelser, fx i lønmodtagerforhold, er ikke omfattet af panteretten, da disse fordringer ikke hidrører fra salg af varer eller tjenesteydelser. Panteretten er afgrænset til privatretlige fordringer. Offentligretlige krav, der er knyttet til virksomhedens omsætning, fx på udbetaling af negativt momstilsvar, jf. ML § 56, stk. 1, 2. pkt., og OPKL § 12, er således ikke omfattet. Det indebærer, at reglen i OPKL § 13 om den nærmere adgang til pantsætning af disse krav heller ikke berøres. Varelager (nr. 2) Hermed tænkes på de aktiver, der indgår i virksomhedens formuesfære med henblik på produktion og salg. Det er ikke afgørende, på hvilket stadium i forarbejdningsprocessen det enkelte aktiv befinder sig. Der vil altid være tale om løsøre. Det er uden betydning, om varerne er købt med henblik på direkte videresalg, eller om pantsætteren forestår en tilvirkning, inden produkterne videresælges. Derimod er aktiver bestemt for udlejning, leasing mv. ikke omfattet af denne bestemmelse, men vil dog kunne være omfattet af stk. 3, nr. 5, om driftsmateriel og driftsinventar. Udstillingsvarer og demonstrationsudgaver vil almindeligvis være omfattet af bestemmelsen. Også den emballage, som færdige varer sælges i, vil være omfattet, hvad enten emballagen allerede er anvendt til indpakning af en færdig vare eller ej. Bestemmelsen omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder og andre frembringelser, uanset om afgrøderne er på roden eller høstet. Også frø, såsæd og lignende omfattes. Bestemmelsen omfatter dog ikke levende dyr, der imidlertid kan være omfattet af stk. 3, nr. 6. Køretøjer, der ikke er omfattet af TL § 42 c, vil kunne være omfattet af betegnelsen "lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer". Det vil fortrinsvis dreje sig om traktorer og motorredskaber samt påhængskøretøjer hertil. Det samme gælder knallerter, cykler og kørestole. Fabriksnye motorkøretøjer mv. (nr. 3) Køretøjer, der er omfattet af TL § 42 c, men som er eller har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, vil ikke kunne være omfattet af et virksomhedspant. Endvidere kan de af TL § 42c omfattede køretøjer, der er fritaget for registrering, ikke omfattes af et virksomhedspant, jf. TL § 47c, stk. 4, nr. 2 (nedenfor). Ved vurderingen af, om et køretøj er eller har været registreret i et "tilsvarende udenlandsk register", vil det være afgørende, om køretøjer skal registreres deri inden ibrugtagning i det pågældende land. Alle EU-lande har et sådant register. Bestemmelsen omfatter således de fabriksnye køretøjer, der er omfattet af den særlige regel i TL § 42d, stk. 2, og udgør et alternativ til reglerne om finansiering ved kreditkonsignation. Hvis en forhandler af fabriksnye biler har pantsat sit varelager i form af et virksomhedspant, vil bortsalg som udgangspunkt være udskillelse ifølge regelmæssig drift, således at bilen ved salget udgår af panteretten. Der vil normalt ikke være noget behov for, at en aftaleerhverver undersøger personbogen. Driftsinventar og driftsmateriel (nr. 4) Hermed tænkes som udgangspunkt på de aktiver, der efter deres art omfattes af TL § 37 og § 47b, stk. 2, dvs. virksomhedens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver art. I modsætning til, hvad der gælder for fast ejendom, er der ikke noget krav om, at driftsinventaret og driftsmateriellet skal have en bestemt fysisk tilknytning til den ejendom, hvorfra virksomheden drives, ligesom det ikke har betydning, om materiellet reelt udgør overskudskapacitet. Også disse aktiver vil således som udgangspunkt blive omfattet af panteretten på tidspunktet, hvor de erhverves, jf. dog reglen i § 47c, stk. 4, nr. 1. Bestemmelsen vil således også kunne omfatte aktiver, der fx udlejes til brug for anvendelse uden for virksomheden, fx entreprenørmateriel, robåde, cykler, service og lignende. Bestemmelsen omfatter ikke levende dyr, der imidlertid kan omfattes af stk. 3, nr. 6. Køretøjer, der ikke er omfattet af § 42c, vil derimod kunne være omfattet af betegnelsen "driftsinventar og driftsmateriel". Det vil fortrinsvis dreje sig om traktorer og motorredskaber samt påhængskøretøjer hertil. Det samme gælder knallerter, cykler og kørestole. Drivmidler og andre hjælpestoffer (nr. 5) Hermed tænkes på benzin, dieselolie, kul, brænde eller lignende, men kun hvis drivmidlerne er bestemt til at forbruges som et led i virksomhedens drift. Panteretten vil også kunne omfatte andre hjælpestoffer, dvs. stoffer, der forbruges som et led i virksomhedens drift, fx gødning eller foder. Drivmidler og andre hjælpestoffer vil under visse omstændigheder i stedet kunne være omfattet af de øvrige kategorier i TL § 47c, stk. 3, hvis drivmidlerne ikke er bestemt til anvendelse i virksomhedens drift. Fx vil en benzinforhandlers oplag af benzin og olie have karakter af et varelager. Dette varelager vil dermed ikke være omfattet af reglen i nr. 5. Det vil bero på en konkret vurdering, om virksomhedens drivmidler er bestemt til at forbruges i virksomhedens drift og dermed er omfattet af stk. 3, nr. 5, eller er bestemt for videresalg og dermed er omfattet af stk. 3, nr. 2. Besætning (nr. 6) Bestemmelsen omfatter alle levende dyr, der indgår i virksomhedens drift, uanset om det er en landbrugsvirksomhed, et dambrug, en minkfarm eller noget andet. Det har ingen betydning, om besætningen udgør en stambesætning med henblik på avl, fx i forbindelse med heste- eller fiskeopdræt, eller om besætningen er tiltænkt videresalg efter at have opnået en passende størrelse. Ligeledes har det ingen betydning, om det drejer sig om fx malkekvæg eller slagtekvæg. Ved slagtning vil dyrene imidlertid overgå til at være omfattet af nr. 2 om lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Immaterielle aktiver (nr. 7) Immaterielle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er nævnt i nr. 7, kan ikke blive omfattet af et virksomhedspant. Det gælder fx EF-varemærker og EF-design. Pant i goodwill kan efter retspraksis tinglyses i personbogen. Med reglen i stk. 3, nr. 7, er det ikke tilsigtet at ændre på denne praksis, hvorefter pant i goodwill og andre immaterielle rettigheder kan tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre, jf. TL § 47 og § 47b, stk. 2. Panteretten kan endvidere efter reglen i stk. 3, nr. 7, omfatte domænenavne. Efter gældende praksis tinglyses underpant i domænenavne i personbogen ved Retten i Århus efter reglerne om pantsætning af løsøre i TL § 47. Endvidere kan panteretten omfatte pantsætterens rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi). Reglen i stk. 3, nr. 7, indebærer, at pantsætterens immaterielle rettigheder i henhold til disse love kan pantsættes som en del af virksomhedspantet. Pantsætningen vil kunne omfatte både den grundlæggende enerettighed, fx et patent, og afledte rettigheder, fx en licens. Ordningen omfatter rettigheder, der er beskyttet i henhold til de nævnte love, men ikke rettigheder eller aktiver, der ikke opfylder betingelserne herfor. Pantsætningen indebærer ingen indskrænkning i pantsætterens immaterialretlige beføjelser, medmindre andet aftales. TL § 47c, stk. 2 - undtagelse af visse aktiverUanset stk. 3 omfatter virksomhedspant ifølge TL § 47c, stk. 4, ikke - aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af § 37, uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst,
- aktiver, der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i medfør af § 42 j, stk. 4,
- inventar og varelager omfattet af § 71, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed,
- de i § 42 c nævnte køretøjer, der er fritaget for registrering,
- skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe i medfør af sølovens § 28 og § 47, og
- luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af §§ 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
Nærmere om undtagelsen af aktiver omfattet af TL § 37 (nr. 1) Af bestemmelsen i § 47c, stk. 4, nr. 1, følger, at såfremt et aktiv er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL § 37 (se herom afsnit G.5.6.6), vil aktivet fra dette tidspunkt ikke være omfattet af et tinglyst virksomhedspant, uanset den tidsmæssige prioritet mellem panterettighederne. Bestemmelsen har den betydning, at ved tinglysning af en panteret i den faste ejendom, der omfatter aktiver i medfør af § 37, vil aktiver med den fornødne driftsmæssige og stedlige tilknytning til ejendommen ikke være omfattet af virksomhedspantet, uanset den tidsmæssige prioritet mellem panterettighederne. Reglen fraviger dermed den almindelige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tinglysningstidspunktet. Det er imidlertid ikke kun en prioritetsregel, idet aktivet helt vil udgå af virksomhedspantet, hvis det er omfattet af pantet i den faste ejendom, jf. TL § 37. Konverteres et lån mod pant i den faste ejendom efter tinglysningen af et virksomhedspant, må virksomhedspanthaveren acceptere, at den nye panteret i ejendommen bevirker, at aktiver omfattet af § 37 ikke vil kunne omfattes af virksomhedspantet. Hvis virksomheden indkøber driftsmateriel, der herefter fragtes til ejendommen, vil materiellet først være omfattet af pantet i den faste ejendom, jf. TL § 37, når materiellet har opnået det nødvendige tilhørsforhold til ejendommen. Hvis materiellet går til grunde undervejs til ejendommen, vil det derfor kunne være omfattet af et virksomhedspant på dette tidspunkt. En eventuel forsikringssum som følge af undergangen vil derfor kunne tilfalde virksomhedspanthaveren, hvis denne har en tiltrædelsesgrund, fx hvis skyldneren har misligholdt det underliggende aftaleforhold. Hvis aktivet imidlertid er overskudskapacitet og således ikke er omfattet af panteretten i den faste ejendom, jf. TL § 37, vil det ikke være omfattet af undtagelsesreglen i § 47c, stk. 4, nr. 1. Dermed vil aktivet være omfattet af virksomhedspantet. Det er også muligt, at aktivet fra at være overskudskapacitet inddrages i virksomheden på ejendommen. Fra dette tidspunkt vil aktivet ikke længere være omfattet af et eventuelt tidligere tinglyst virksomhedspant. Hvis et aktiv går fra at være omfattet af reglen i § 37 til ikke længere at have det tilstrækkelige tilknytningsforhold til ejendommen og virksomheden, fx fordi det efter indkøb af andet materiel må karakteriseres som overskydende kapacitet, vil det i sin helhed være omfattet af virksomhedspantet fra dette tidspunkt. Afgørelsen af, hvilket aktiv der vil være overskydende kapacitet, og hvilket der vil være omfattet af § 37, må antages at bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder på aktivernes faktiske anvendelse i virksomheden, der drives fra ejendommen. Med bestemmelsen må en virksomhedspanthaver således acceptere, at en senere tinglyst panteret i den faste ejendom medfører, at værdien af virksomhedspantet kan blive forringet, i det omfang pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel. Bestemmelsen gælder alene for panterettigheder i den faste ejendom og dermed ikke for retsforfølgning, dvs. udlæg og arrest mv. Det følger af RPL § 518, stk. 2, at udlæg i fast ejendom omfatter det i TL § 37 nævnte tilbehør. En sådan retsforfølgning må derfor respektere allerede bestående panterettigheder, herunder et eventuelt virksomhedspant i § 37-tilbehøret. I praksis vil det dog oftest være sådan, at ejendommen i forvejen er behæftet med panterettigheder. I disse tilfælde følger det af reglen i stk. 4, nr. 1, at der ikke er virksomhedspant i § 37-tilbehøret. Et udlæg i fast ejendom, der omfatter det i tinglysningslovens § 37 nævnte tilbehør, er ikke til hinder for, at det nævnte tilbehør udskilles ifølge regelmæssig drift af ejendommen, jf. RPL § 520, stk. 1, 1. pkt. Skyldneren vil derfor kunne udskifte ældre materiel med nyere materiel, uden at det vil være i strid med udlægshaverens rettigheder. Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantetFordringer Det følger af RPL § 538a, stk. 4, at reglerne i stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og fordringspant, jf. TL § 47d. Af RPL § 538a, stk. 3, følger således, at en virksomhedspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling. Det følger af retsplejelovens § 538a, stk. 1, 1. pkt., at fyldestgøres et krav, der er sikret ved håndpant, ikke rettidigt, kan panthaveren lade pantet bortsælge ved tvangsauktion. Det følger endvidere af stk. 2, at inden panthaveren tager skridt til fyldestgørelse, skal han, medmindre pantsætterens bopæl er ham ubekendt, med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre denne til at opfylde kravet, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. Afkald på sådan opfordring er ikke gyldigt. Ud over de tilfælde, hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet ikke kun ved at kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, jf. retsplejelovens § 538a, stk. 4, jf. stk. 3, men også ved at hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto. Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet, således at indbetalingerne er udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i tilsvarende omfang. At indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder, vil ikke i sig selv være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet. Andre aktiver Af RPL § 538 følger, at udlæg til forauktionering giver ret til at sætte det udlagte til offentlig auktion og gøre sig betalt af auktionssummen. RPL § 478, stk. 1, nr. 6, udtaler, at udlæg kan ske på grundlag af pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve dog kun, når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne. Dette gælder således også de skadesløsbreve, der anvendes ved virksomhedspant. De inddrivelsesformer, der er hjemlet i retsplejeloven, herunder udlæg i løsøre og inddrivelse af fordringer i medfør af § 538a, indebærer, at panthaveren har tiltrådt sit pant. Det gælder også, hvis pantet realiseres inden for konkurslovens rammer. Der vil endvidere foreligge tiltrædelse af pantet, hvis virksomhedspanthaveren meddeler pantsætteren, at denne ikke længere har virksomhedspanthaverens samtykke til at sælge sit varelager ifølge regelmæssig drift. Forudsætningen for en sådan meddelelse er, at der foreligger en misligholdelse af aftaleforholdet, der hjemler, at virksomhedspanthaveren tiltræder sit pant. Virksomhedspanthaverens tiltrædelse kan ikke sammenlignes med en almindelig panteretlig rådighedsberøvelse og kravene hertil. Det er således ikke noget krav, at tiltrædelsen er effektiv i den forstand, at pantsætteren faktisk er berøvet muligheden for at råde over aktiverne i forhold til tredjemand. Tredjemand vil derfor i dette tilfælde, uanset virksomhedspanthaverens tiltrædelse af pantet ved meddelelse til pantsætteren, kunne være i god tro om, at aktiver, der erhverves fra pantsætteren, udskilles ifølge regelmæssig drift, og derfor vinde ret over virksomhedspanthaveren. I det sidstnævnte tilfælde vil virksomhedspanthaverens tiltrædelse af panteretten i de pågældende aktiver efter omstændighederne næppe være udtryk for, at panthaveren herved har anvendt den sikkerhedsmæssige ramme. Panthaveren vil dog kunne sikre sin ret over for tredjemand ved fx at foretage udlæg i de pantsatte aktiver, jf. ovenfor om eksekutionsfundamentet i RPL § 478, stk. 1, nr. 6. |