Loven om virksomhedspant - ikrafttræden den 1. januar 2006Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005, Lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant), er der indført regler om virksomhedspant og fordringspant. Loven, der er baseret på lovforslag L162, der blev fremsat den 27. april 2005, har den 1. januar 2006 som ikrafttrædelsestidspunkt, jf. bekendtgørelse nr. 1053 af 4. november 2005.

Lovforslaget hviler bl.a. på notat om virksomhedspant afgivet af Konkursrådet den 7. april 2003 samt Betænkning om virksomhedspant afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005. 

"Flydende pant"Af bemærkningerne til L162 fremgår følgende:

Virksomhederne vil med de foreslåede regler kunne stille et "flydende pant", dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte kategorier. De pantsatte aktiver vil som udgangspunkt kunne udskilles, f.eks. sælges, som led i den almindelige, løbende drift, og samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive grebet af pantesikkerheden.

Reglerne er indført med det formål at lette erhvervslivets adgang til at opnå lån, idet der med virksomhedspant og fordringspant vil kunne tilbydes långiveren en sikkerhed, der ikke hidtil har været mulighed for.

Reglerne om virksomhedspant og fordringspant indebærer således til dels et brud med det hidtil gældende forbud mod generalpant, jf. TL § 47a, og navnlig forbuddet mod pant i tingsindbegreb, jf. TL § 47b, stk. 1, idet virksomhedspant og fordringspant som sagt er et såkaldt flydende pant, dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte pantsatte kategorier. De pantsatte aktiver vil som udgangspunkt kunne udskilles, fx sælges, som led i den almindelige, løbende drift, og samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive grebet af pantsikkerheden.

Pantet fikseres først i det øjeblik, panthaveren vælger at tiltræde pantet efter reglerne i RPL §§ 538 og 538a.

"Udskillelse ifølge regelmæssig drift"Pantsætteren kan udskille alle aktiver, bortset fra fordringer, ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Det indebærer, at en panthaver ved at tage virksomhedspant må acceptere en større risiko end fx ved pant i fast ejendom, herunder i § 37-løsøre. Det skyldes, at virksomhedspanthaveren vil have pant i pantsætterens til enhver tid værende aktivmasse, men ikke i et bestemt (værdifuldt) aktiv som fx en fast ejendom, hvor det kun er § 37-løsøret, der kan udskilles ifølge regelmæssig drift.

Ved vurderingen af, om udskillelsen sker ifølge regelmæssig drift af virksomheden, et det et afgørende element, om pantsætterens dispositioner er forretningsmæssigt begrundede. At udskillelsen sker ifølge regelmæssig drift, må dog som udgangspunkt indebære, at udskillelsen af aktiver modsvares af, at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der gribes af panteretten, i den udstrækning, det er nødvendigt for at holde virksomheden i regelmæssig drift. Det vil således være en udskillelse ifølge regelmæssig drift af virksomheden, hvis en virksomhed i takt med salg af færdigvarer, der dermed udskilles af panteretten, fx indkøber råvarer mv. med henblik på virksomhedens fortsatte produktion eller lignende. Kravet om, at udskillelse af panteretten alene kan ske ifølge regelmæssig drift, er ikke til hinder for, at virksomheden fx omlægger produktionen fra den ene sæsonbetingede vare til den anden eller på lignende måde løbende udskifter sit varesortiment, ligesom en virksomhed vil kunne foretage grundlæggende ændringer i sin faktiske virksomhed, hvis disse er forretningsmæssigt begrundede. Det vil imidlertid kunne være en ulovlig udskillelse, hvis en virksomhed ved sine dispositioner væsentligt nedbringer pantets samlede værdi på en måde, der ikke er forretningsmæssigt begrundet.

Afgørelsen vil altid være konkret og være baseret på en nærmere vurdering af den enkelte virksomhed og af de enkelte aktivers karakter, herunder om det er omsætningsaktiver, der er bestemt for videresalg, eller anlægsaktiver, der er tiltænkt en mere varig tilknytning til virksomheden.

Underpantsætning via særligt skadesløsbrevPantsætning af de aktiver, der kan pantsættes efter reglerne i loven om virksomhedspant, jf. ovenfor, sker ved underpantsætning, som for at nyde beskyttelse mod retsforfølgende kreditorer og godtroende aftaleerhververe, der selv har iagttaget en eventuel påkrævet sikringsakt, skal tinglyses i personbogen ved Retten i Århus.

Underpantsætningen sker ved anvendelse af et særligt skadesløsbrev, der findes i en udgave til brug for "Virksomhedspant" og en udgave til brug for "Fordringspant".

Ved virksomhedspant kan vælges mellem syv forskellige kategorier af aktiver. I SKADESLØBREV (Virksomhedspant) sættes kryds ud for de kategorier, der ønskes omfattet af pantsætningen. Ønskes der senere tilført yderligere kategorier, skal der sættes kryds ud for disse nye kategorier, og skadesløsbrevet skal i den ændrede form på ny tinglyses i personbogen for at give pantsætningen af de ny aktiver retsbeskyttelse. Se om virksomhedspant nærmere afsnit G.5.10.2.

Fordringspant er en i forhold til virksomhedspant mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan nøjes med at underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender. Fordringspant vil kunne være mere attraktivt for mindre virksomheder, fordi panthaver ikke på samme måde som ved virksomhedspant skal respektere et senere udlæg, der i henhold til TL § 47c, stk. 5, kan opnå prioritet foran virksomhedspanteretten, ved at udlægshaver inden for 3 hverdage fra udlæggets foretagelse i et af virksomhedspantet omfattet aktiv giver virksomhedspanthaver underretning om udlægget, jf. nedenfor i afsnit G.5.10.4, og fordi fordringspant heller ikke - modsat virksomhedspant - indebærer krav om sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved behandling af pantsætterens konkursbo, jf. KL § 27, stk. 3 og 4. Se om fordringspant nærmere afsnit G.5.10.3.

Beskyttelse af udlægMed TL § 47c, stk. 5, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit G.5.10.4, sikres udlægshavere en vis beskyttelse mod virksomhedspant (men ikke mod fordringspant). Efter bestemmelsen vil et udlæg rykke foran virksomhedspanteretten, hvis udlægshaver inden for 3 hverdage tilsender virksomhedspanthaver en underretning om udlægget.

Der kan ikke samtidig være tinglyst både virksomhedspant og fordringspantAf TL § 47e, stk. 2, fremgår, at der på intet tidspunkt kan være tinglyst både virksomhedspant, jf. § 47c, og fordringspant, jf. § 47d, på pantsætterens blad i personbogen. Det er altså et spørgsmål om "enten-eller". Har en långiver således fået tinglyst et fordringspant efter TL § 47d, og ønsker denne panthaver at opnå pantesikkerhed i yderligere kategorier af aktiver, skal fordringspantet aflyses fra personbogen, og et skadesløsbrev med underpant i en eller flere af de syv til rådighed stående typer af aktiver skal tinglyses.

Ikke til fordel for nærståendeMed henblik på at modvirke misbrug af adgangen til at stifte virksomhedspant og fordringspant udtaler TL § 47e, stk. 1, at virksomhedspant og fordringspant ikke kan stilles til fordel for den, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. KL § 2. Bliver panthaver nærstående til skyldneren eller pantsætteren, efter at pantet er stillet, kan pantet ikke tjene til sikkerhed for gæld, der stiftes efter dette tidspunkt, og ikke omfatte aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt. Det samme gælder, hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten, fx ved indfrielse af den pantesikrede fordring (subrogation).

Konkurs og anden insolvensbehandlingMed TL § 47f er der indført en bestemmelse, der sikrer, at virksomhedspant og fordringspant fra tidspunktet for en insolvensbehandlings begyndelse ikke kommer til at omfatte nye aktiver, som skyldneren erhverver efter dette tidspunkt. Det drejer sig om tidspunktet for anmeldelse af betalingsstandsning, udsættelse af behandling af en konkursbegæring efter konkurslovens § 24, afsigelse af konkursdekret, åbning af tvangsakkordforhandling eller indledning af gældssaneringssag. På denne måde vil nye aktiver, der erhverves efter disse tidspunkter, kunne anvendes til fyldestgørelse af kreditorerne som helhed.

I KL § 27, stk. 3 og 4, er der indført bestemmelser, hvorefter en virksomhedspanthaver (men ikke en fordringspanthaver) har en subsidiær hæftelse for bobehandlingsomkostningerne i forbindelse med en konkurs. Herved sikres en vis kvalitet i bobehandlingen, som ellers ville kunne lide skade ved manglen på ubehæftede aktiver, der ved deres realisation netop ville kunne indbringe midler hertil. Hvis der på fristdagen er tinglyst virksomhedspant, hæfter den eller disse panthavere solidarisk med 50.000 kr. for bobehandlingsomkostningerne. Hæftelsen er dog subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelsen efter § 27, stk. 2. Indbyrdes (dvs. i regresopgøret) hæfter panthaverne i forhold til værdien af deres pant. Skifteretten kan afkræve virksomhedspanthaverne sikkerhedsstillelse for deres hæftelse.

I konkurslovens omstødelsesafsnit er der sket en udvidelse af KL § 70 (om pant for gammel gæld eller smøleri med sikringsaktens iagttagelse) til også at omfatte fordringspant, ligesom der er indsat en ny bestemmelse i § 70a om omstødelse af virksomhedspant.

NegativerklæringerDer er endelig i TL § 43, stk. 2, skabt adgang til i personbogen at tinglyse et dokument med en forpligtelse til ikke uden samtykke fra en i dokumentet anført påtaleberettiget at underpantsætte aktiver i medfør af §§ 47, 47b, stk. 2, 47c, stk. 3, nr. 1-7, eller 47d.

TL § 47c, stk. 1, udtaler, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden.

Sikringsakten er tinglysning i personbogenStk. 2 fastslår, at virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages. Tinglysningen skal ske i personbogen ved Retten i Århus.

Hvis der er stiftet virksomhedspant i kundefordringer, jf. TL § 47c, stk. 3, nr. 1, indebærer kravet om tinglysning, at virksomhedspanthaver ikke tillige skal iagttage GBL § 31 om underretning til skyldneren ved overdragelse til sikkerhed af et simpelt gældsbrev eller fordring. Med TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og § 47d er der således indført en undtagelse til hovedreglen i TL § 47, stk. 4, hvorefter fordringer kun kan håndpantsættes efter reglerne i gældsbrevsloven.

TL § 47c, stk. 3 - udtømmende opremsning af aktiverVirksomhedspant kan ifølge TL § 47c, stk. 3, omfatte følgende typer af aktiver:

  1. simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,
  2. lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,
  3. de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register,
  4. driftsinventar og driftsmateriel,
  5. drivmidler og andre hjælpestoffer,
  6. besætning og
  7. goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Denne opremsning er udtømmende. Dette indebærer, at eksempelvis fast ejendom ikke kan omfattes af en virksomhedspanteret.

Kundefordringer (nr. 1)

Panteretten omfatter de fordringer, der stiftes ved kreditsalg af varer og tjenesteydelser. Med "salg af varer" menes almindeligt løsøresalg, hvad enten varen produceres af sælgeren eller er indkøbt med henblik på videresalg uden videre forarbejdning. Udtrykket "tjenesteydelser" omfatter værksleje (entrepriseforhold), aftaler om rådgivning, transport, leje og leasing mv. Det betyder, at lejeindtægter og leasingydelser vil være omfattet af bestemmelsen som fordringer, der hidrører fra salg af tjenesteydelser. Fordringer, der stiftes ved andre former for gensidigt bebyrdende kontrakter om fx salg af værdipapirer eller arbejdsydelser, fx i lønmodtagerforhold, er ikke omfattet af panteretten, da disse fordringer ikke hidrører fra salg af varer eller tjenesteydelser.

Panteretten er afgrænset til privatretlige fordringer. Offentligretlige krav, der er knyttet til virksomhedens omsætning, fx på udbetaling af negativt momstilsvar, jf. ML § 56, stk. 1, 2. pkt., og OPKL § 12, er således ikke omfattet. Det indebærer, at reglen i OPKL § 13 om den nærmere adgang til pantsætning af disse krav heller ikke berøres.

Varelager (nr. 2)

Hermed tænkes på de aktiver, der indgår i virksomhedens formuesfære med henblik på produktion og salg. Det er ikke afgørende, på hvilket stadium i forarbejdningsprocessen det enkelte aktiv befinder sig. Der vil altid være tale om løsøre.

Det er uden betydning, om varerne er købt med henblik på direkte videresalg, eller om pantsætteren forestår en tilvirkning, inden produkterne videresælges. Derimod er aktiver bestemt for udlejning, leasing mv. ikke omfattet af denne bestemmelse, men vil dog kunne være omfattet af stk. 3, nr. 5, om driftsmateriel og driftsinventar. Udstillingsvarer og demonstrationsudgaver vil almindeligvis være omfattet af bestemmelsen. 

Også den emballage, som færdige varer sælges i, vil være omfattet, hvad enten emballagen allerede er anvendt til indpakning af en færdig vare eller ej.

Bestemmelsen omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder og andre frembringelser, uanset om afgrøderne er på roden eller høstet. Også frø, såsæd og lignende omfattes. Bestemmelsen omfatter dog ikke levende dyr, der imidlertid kan være omfattet af stk. 3, nr. 6.

Køretøjer, der ikke er omfattet af TL § 42 c, vil kunne være omfattet af betegnelsen "lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer". Det vil fortrinsvis dreje sig om traktorer og motorredskaber samt påhængskøretøjer hertil. Det samme gælder knallerter, cykler og kørestole.

Fabriksnye motorkøretøjer mv. (nr. 3)

Køretøjer, der er omfattet af TL § 42 c, men som er eller har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, vil ikke kunne være omfattet af et virksomhedspant. Endvidere kan de af TL § 42c omfattede køretøjer, der er fritaget for registrering, ikke omfattes af et virksomhedspant, jf. TL § 47c, stk. 4, nr. 2 (nedenfor).

Ved vurderingen af, om et køretøj er eller har været registreret i et "tilsvarende udenlandsk register", vil det være afgørende, om køretøjer skal registreres deri inden ibrugtagning i det pågældende land. Alle EU-lande har et sådant register.

Bestemmelsen omfatter således de fabriksnye køretøjer, der er omfattet af den særlige regel i TL § 42d, stk. 2, og udgør et alternativ til reglerne om finansiering ved kreditkonsignation.

Hvis en forhandler af fabriksnye biler har pantsat sit varelager i form af et virksomhedspant, vil bortsalg som udgangspunkt være udskillelse ifølge regelmæssig drift, således at bilen ved salget udgår af panteretten. Der vil normalt ikke være noget behov for, at en aftaleerhverver undersøger personbogen.

Driftsinventar og driftsmateriel (nr. 4)

Hermed tænkes som udgangspunkt på de aktiver, der efter deres art omfattes af TL § 37 og § 47b, stk. 2, dvs. virksomhedens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver art.

I modsætning til, hvad der gælder for fast ejendom, er der ikke noget krav om, at driftsinventaret og driftsmateriellet skal have en bestemt fysisk tilknytning til den ejendom, hvorfra virksomheden drives, ligesom det ikke har betydning, om materiellet reelt udgør overskudskapacitet. Også disse aktiver vil således som udgangspunkt blive omfattet af panteretten på tidspunktet, hvor de erhverves, jf. dog reglen i § 47c, stk. 4, nr. 1.

Bestemmelsen vil således også kunne omfatte aktiver, der fx udlejes til brug for anvendelse uden for virksomheden, fx entreprenørmateriel, robåde, cykler, service og lignende.

Bestemmelsen omfatter ikke levende dyr, der imidlertid kan omfattes af stk. 3, nr. 6.

Køretøjer, der ikke er omfattet af § 42c, vil derimod kunne være omfattet af betegnelsen "driftsinventar og driftsmateriel". Det vil fortrinsvis dreje sig om traktorer og motorredskaber samt påhængskøretøjer hertil. Det samme gælder knallerter, cykler og kørestole.

Drivmidler og andre hjælpestoffer (nr. 5)

Hermed tænkes på benzin, dieselolie, kul, brænde eller lignende, men kun hvis drivmidlerne er bestemt til at forbruges som et led i virksomhedens drift. Panteretten vil også kunne omfatte andre hjælpestoffer, dvs. stoffer, der forbruges som et led i virksomhedens drift, fx gødning eller foder.

Drivmidler og andre hjælpestoffer vil under visse omstændigheder i stedet kunne være omfattet af de øvrige kategorier i TL § 47c, stk. 3, hvis drivmidlerne ikke er bestemt til anvendelse i virksomhedens drift. Fx vil en benzinforhandlers oplag af benzin og olie have karakter af et varelager. Dette varelager vil dermed ikke være omfattet af reglen i nr. 5. Det vil bero på en konkret vurdering, om virksomhedens drivmidler er bestemt til at forbruges i virksomhedens drift og dermed er omfattet af stk. 3, nr. 5, eller er bestemt for videresalg og dermed er omfattet af stk. 3, nr. 2.

Besætning (nr. 6)

Bestemmelsen omfatter alle levende dyr, der indgår i virksomhedens drift, uanset om det er en landbrugsvirksomhed, et dambrug, en minkfarm eller noget andet. Det har ingen betydning, om besætningen udgør en stambesætning med henblik på avl, fx i forbindelse med heste- eller fiskeopdræt, eller om besætningen er tiltænkt videresalg efter at have opnået en passende størrelse. Ligeledes har det ingen betydning, om det drejer sig om fx malkekvæg eller slagtekvæg. Ved slagtning vil dyrene imidlertid overgå til at være omfattet af nr. 2 om lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer.

Immaterielle aktiver (nr. 7)

Immaterielle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er nævnt i nr. 7, kan ikke blive omfattet af et virksomhedspant. Det gælder fx EF-varemærker og EF-design.

Pant i goodwill kan efter retspraksis tinglyses i personbogen. Med reglen i stk. 3, nr. 7, er det ikke tilsigtet at ændre på denne praksis, hvorefter pant i goodwill og andre immaterielle rettigheder kan tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre, jf. TL § 47 og § 47b, stk. 2.

Panteretten kan endvidere efter reglen i stk. 3, nr. 7, omfatte domænenavne. Efter gældende praksis tinglyses underpant i domænenavne i personbogen ved Retten i Århus efter reglerne om pantsætning af løsøre i TL § 47.

Endvidere kan panteretten omfatte pantsætterens rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Reglen i stk. 3, nr. 7, indebærer, at pantsætterens immaterielle rettigheder i henhold til disse love kan pantsættes som en del af virksomhedspantet. Pantsætningen vil kunne omfatte både den grundlæggende enerettighed, fx et patent, og afledte rettigheder, fx en licens. Ordningen omfatter rettigheder, der er beskyttet i henhold til de nævnte love, men ikke rettigheder eller aktiver, der ikke opfylder betingelserne herfor.

Pantsætningen indebærer ingen indskrænkning i pantsætterens immaterialretlige beføjelser, medmindre andet aftales.

TL § 47c, stk. 2 - undtagelse af visse aktiverUanset stk. 3 omfatter virksomhedspant ifølge TL § 47c, stk. 4, ikke

  1. aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af § 37, uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst,
  2. aktiver, der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i medfør af § 42 j, stk. 4,
  3. inventar og varelager omfattet af § 71, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed,
  4. de i § 42 c nævnte køretøjer, der er fritaget for registrering,
  5. skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe i medfør af sølovens § 28 og § 47, og
  6. luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af §§ 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Nærmere om undtagelsen af aktiver omfattet af TL § 37 (nr. 1)

Af bestemmelsen i § 47c, stk. 4, nr. 1, følger, at såfremt et aktiv er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL § 37 (se herom afsnit G.5.6.6), vil aktivet fra dette tidspunkt ikke være omfattet af et tinglyst virksomhedspant, uanset den tidsmæssige prioritet mellem panterettighederne.

Bestemmelsen har den betydning, at ved tinglysning af en panteret i den faste ejendom, der omfatter aktiver i medfør af § 37, vil aktiver med den fornødne driftsmæssige og stedlige tilknytning til ejendommen ikke være omfattet af virksomhedspantet, uanset den tidsmæssige prioritet mellem panterettighederne. Reglen fraviger dermed den almindelige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tinglysningstidspunktet. Det er imidlertid ikke kun en prioritetsregel, idet aktivet helt vil udgå af virksomhedspantet, hvis det er omfattet af pantet i den faste ejendom, jf. TL § 37.

Konverteres et lån mod pant i den faste ejendom efter tinglysningen af et virksomhedspant, må virksomhedspanthaveren acceptere, at den nye panteret i ejendommen bevirker, at aktiver omfattet af § 37 ikke vil kunne omfattes af virksomhedspantet.

Hvis virksomheden indkøber driftsmateriel, der herefter fragtes til ejendommen, vil materiellet først være omfattet af pantet i den faste ejendom, jf. TL § 37, når materiellet har opnået det nødvendige tilhørsforhold til ejendommen. Hvis materiellet går til grunde undervejs til ejendommen, vil det derfor kunne være omfattet af et virksomhedspant på dette tidspunkt. En eventuel forsikringssum som følge af undergangen vil derfor kunne tilfalde virksomhedspanthaveren, hvis denne har en tiltrædelsesgrund, fx hvis skyldneren har misligholdt det underliggende aftaleforhold.

Hvis aktivet imidlertid er overskudskapacitet og således ikke er omfattet af panteretten i den faste ejendom, jf. TL § 37, vil det ikke være omfattet af undtagelsesreglen i § 47c, stk. 4, nr. 1. Dermed vil aktivet være omfattet af virksomhedspantet. Det er også muligt, at aktivet fra at være overskudskapacitet inddrages i virksomheden på ejendommen. Fra dette tidspunkt vil aktivet ikke længere være omfattet af et eventuelt tidligere tinglyst virksomhedspant. Hvis et aktiv går fra at være omfattet af reglen i § 37 til ikke længere at have det tilstrækkelige tilknytningsforhold til ejendommen og virksomheden, fx fordi det efter indkøb af andet materiel må karakteriseres som overskydende kapacitet, vil det i sin helhed være omfattet af virksomhedspantet fra dette tidspunkt. Afgørelsen af, hvilket aktiv der vil være overskydende kapacitet, og hvilket der vil være omfattet af § 37, må antages at bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder på aktivernes faktiske anvendelse i virksomheden, der drives fra ejendommen.

Med bestemmelsen må en virksomhedspanthaver således acceptere, at en senere tinglyst panteret i den faste ejendom medfører, at værdien af virksomhedspantet kan blive forringet, i det omfang pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel.

Bestemmelsen gælder alene for panterettigheder i den faste ejendom og dermed ikke for retsforfølgning, dvs. udlæg og arrest mv. Det følger af RPL § 518, stk. 2, at udlæg i fast ejendom omfatter det i TL § 37 nævnte tilbehør. En sådan retsforfølgning må derfor respektere allerede bestående panterettigheder, herunder et eventuelt virksomhedspant i § 37-tilbehøret. I praksis vil det dog oftest være sådan, at ejendommen i forvejen er behæftet med panterettigheder. I disse tilfælde følger det af reglen i stk. 4, nr. 1, at der ikke er virksomhedspant i § 37-tilbehøret.

Et udlæg i fast ejendom, der omfatter det i tinglysningslovens § 37 nævnte tilbehør, er ikke til hinder for, at det nævnte tilbehør udskilles ifølge regelmæssig drift af ejendommen, jf. RPL § 520, stk. 1, 1. pkt. Skyldneren vil derfor kunne udskifte ældre materiel med nyere materiel, uden at det vil være i strid med udlægshaverens rettigheder.

Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantetFordringer

Det følger af RPL § 538a, stk. 4, at reglerne i stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og fordringspant, jf. TL § 47d. Af RPL § 538a, stk. 3, følger således, at en virksomhedspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling.

Det følger af retsplejelovens § 538a, stk. 1, 1. pkt., at fyldestgøres et krav, der er sikret ved håndpant, ikke rettidigt, kan panthaveren lade pantet bortsælge ved tvangsauktion. Det følger endvidere af stk. 2, at inden panthaveren tager skridt til fyldestgørelse, skal han, medmindre pantsætterens bopæl er ham ubekendt, med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre denne til at opfylde kravet, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. Afkald på sådan opfordring er ikke gyldigt.

Ud over de tilfælde, hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet ikke kun ved at kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, jf. retsplejelovens § 538a, stk. 4, jf. stk. 3, men også ved at hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto. Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet, således at indbetalingerne er udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i tilsvarende omfang.

At indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder, vil ikke i sig selv være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet.

Andre aktiver

Af RPL § 538 følger, at udlæg til forauktionering giver ret til at sætte det udlagte til offentlig auktion og gøre sig betalt af auktionssummen. RPL § 478, stk. 1, nr. 6, udtaler, at udlæg kan ske på grundlag af pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og  skadesløsbreve dog kun, når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne. Dette gælder således også de skadesløsbreve, der anvendes ved virksomhedspant.

De inddrivelsesformer, der er hjemlet i retsplejeloven, herunder udlæg i løsøre og inddrivelse af fordringer i medfør af § 538a, indebærer, at panthaveren har tiltrådt sit pant. Det gælder også, hvis pantet realiseres inden for konkurslovens rammer.

Der vil endvidere foreligge tiltrædelse af pantet, hvis virksomhedspanthaveren meddeler pantsætteren, at denne ikke længere har virksomhedspanthaverens samtykke til at sælge sit varelager ifølge regelmæssig drift. Forudsætningen for en sådan meddelelse er, at der foreligger en misligholdelse af aftaleforholdet, der hjemler, at virksomhedspanthaveren tiltræder sit pant. Virksomhedspanthaverens tiltrædelse kan ikke sammenlignes med en almindelig panteretlig rådighedsberøvelse og kravene hertil. Det er således ikke noget krav, at tiltrædelsen er effektiv i den forstand, at pantsætteren faktisk er berøvet muligheden for at råde over aktiverne i forhold til tredjemand. Tredjemand vil derfor i dette tilfælde, uanset virksomhedspanthaverens tiltrædelse af pantet ved meddelelse til pantsætteren, kunne være i god tro om, at aktiver, der erhverves fra pantsætteren, udskilles ifølge regelmæssig drift, og derfor vinde ret over virksomhedspanthaveren. I det sidstnævnte tilfælde vil virksomhedspanthaverens tiltrædelse af panteretten i de pågældende aktiver efter omstændighederne næppe være udtryk for, at panthaveren herved har anvendt den sikkerhedsmæssige ramme.

Panthaveren vil dog kunne sikre sin ret over for tredjemand ved fx at foretage udlæg i de pantsatte aktiver, jf. ovenfor om eksekutionsfundamentet i RPL § 478, stk. 1, nr. 6.

I henhold til TL § 47c, stk. 3, nr. 1, kan en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af SKADESLØSBREV (Virksomhedspant) underpantsætte sine simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, dvs. "kundefordringer".

En virksomhedspanthaver, der har fået tinglyst sin panteret, må dog som nævnt ovenfor tåle, at et senere udlæg kan rykke foran virksomhedspanteretten i prioritetsstillingen ved at give underretning til virksomhedspanthaver om udlægget inden for 3 hverdage, jf. § 47c, stk. 5.

Desuden hæfter en virksomhedspanthaver, der på fristdagen har tinglyst virksomhedspant, for bobehandlingsomkostningerne ved en konkurs med indtil 50.000 kr., jf. KL § 27, stk. 3. Denne hæftelse udstrækkes endog til panthavere, der inden for en 2-årig periode forud for fristdagen har fået aflyst et virksomhedspant, medmindre aflysningen fremtrådte som ordinær, jf. KL § 27, stk. 4.

Disse konsekvenser af stiftelsen af en virksomhedspanteret undgås, hvis långiveren i stedet får sikkerhed i form af et fordringspant efter TL § 47d, der udtaler, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.

De fordringer, der omfattes af et fordringspant, er identiske med de kundefordringer, der kan underpantsættes efter § 47c, stk. 3, nr. 1. Se herom ovenfor i afsnit G.5.10.2. Fordringspanthaveren kan dermed opnå pant i den til enhver tid værende debitorportefølje, således at virksomhedens udestående fordringer på tidspunktet for pantets stiftelse omfattes heraf, ligesom fremtidige fordringer omfattes af panteretten, efterhånden som de stiftes. De omhandlede fordringer hidrører fra salg af varer og tjenesteydelser og stiftes derfor ved virksomhedens indgåelse af aftaler om kreditsalg mv. med virksomhedens kunder ("kontraheringstidspunktet"). Den enkelte fordring udgår af panteretten ved ophør, dvs. typisk ved indfrielse, herunder modregning, eller ved forældelse.

Sikringsakten er tinglysning i personbogenFordringspant skal tinglyses i personbogen ved Retten i Århus for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages.

Fordringspanthaveren skal dermed ikke iagttage GBL § 31, stk. 1 og 2, hvorefter sikringsakten ved overdragelse til sikkerhed af simple fordringer er underretning herom til skyldner for at opnå beskyttelse mod retsforfølgende kreditorer og godtroende aftaleerhververe.

Fordringspanthavers tiltrædelse af pantetDet følger af RPL § 538a, stk. 4, at reglerne i stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og fordringspant, jf. TL § 47d. Af RPL § 538a, stk. 3, følger således, at en fordringspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling.

Det følger af retsplejelovens § 538a, stk. 1, 1. pkt., at fyldestgøres et krav, der er sikret ved håndpant, ikke rettidigt, kan panthaveren lade pantet bortsælge ved tvangsauktion. Det følger endvidere af stk. 2, at inden panthaveren tager skridt til fyldestgørelse, skal han, medmindre pantsætterens bopæl er ham ubekendt, med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre denne til at opfylde kravet, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. Afkald på sådan opfordring er ikke gyldigt.

Ud over de tilfælde, hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet ikke kun ved at kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, jf. retsplejelovens § 538a, stk. 4, jf. stk. 3, men også ved at hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto. Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet, således at indbetalingerne er udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i tilsvarende omfang.

At indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder, vil ikke i sig selv være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet.

TL § 47c, stk. 5, udtaler, at tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget.

I lovforslag L162 blev foreslået en bestemmelse, hvorefter alene udlæg for offentlige krav skulle have denne mulighed for at få prioritet foran en virksomhedspanteret, men dette blev i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget ændret, således at denne beskyttelse af senere foretagne udlæg gælder samtlige udlæg, dvs. også fra private.

Undersøgelse af personbogenSom følge af fristen på 3 hverdage bør pantefogeden ved udlæg hos en erhvervsvirksomhed undersøge personbogen ved Retten i Århus for at se, om der er tinglyst virksomhedspant efter TL § 47c, stk. 3. Er det tilfældet, vil udlægget rykke foran ved rettidig underretning til virksomhedspanthaver.

Underretning inden for 3 hverdageUdlægget har prioritetsstilling forud for virksomhedspantet fra tidspunktet for udlæggets foretagelse, men det er som sagt en nødvendig betingelse herfor, at der inden for 3 hverdage fra udlæggets foretagelse gives meddelelse til virksomhedspanthaveren. Det er tilstrækkeligt, at udlægshaver har afsendt meddelelsen inden 3 hverdage. Meddelelsen skal ifølge bemærkningerne til loven indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af TL § 47c, stk. 5, herunder en identifikation af udlægshaveren, skyldneren og det eller de aktiver, hvori udlæg er foretaget.

Udlægget og dermed prioritetsstillingen forud for virksomhedspanteretten kan alene bortfalde, hvis kravet indfries, eller hvis udlægget bortfalder som følge af konkurs, jf. KL § 71.

Brudte prioriteter kan opståAf bemærkningerne til loven følger, at virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet" i det tilfælde, hvor et virksomhedspant er efterfulgt af et udlæg, der som følge af ikke rettidig eller manglende underretning ikke er tillagt en særlig retsstilling. I det tilfælde vil et senere udlæg, der er efterfulgt af en rettidig underretning til virksomhedspanthaver, få en prioritetsstilling foran virksomhedspantet, men da det første udlæg ikke skal acceptere en ringere plads som følge heraf, må virksomhedspantet for en del svarende til udlægget tillagt fortrinsstilling rykke ned efter det første udlæg. At virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet", har imidlertid kun betydning for det aktiv, hvori der er foretaget udlæg.

TL § 47e, stk. 4, fastslår, at reglen i § 42g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til skadesløsbreve som nævnt i § 47c, stk. 1, og § 47d, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at tinglyste dokumenter udslettes, når der er forløbet 10 år efter dokumentets tinglysning, og der ikke inden udløbet af denne frist er anmeldt fornyet tinglysning. Fristen afbrydes ved tinglysning af ændringer i pantebrevet.

TL § 47b, stk. 2, vs. § 47cPrioritetskonflikter mellem TL § 47b, stk. 2 (se herom afsnit G.5.6.13), og § 47c afgøres af tinglysningstidspunktet, jf. eksplicit TL § 47e, stk. 3.

Tinglyst virksomhedspant vs. senere tinglyst underpant i løsøre samt § 42c-køretøjerTinglyses underpantet i det individualiserede løsøre

  • senest samtidig med løsørets erhvervelse, skal virksomhedspantet respektere den individualiserede pantsætning
  • efter erhvervelsen, må denne underpanthaver respektere virksomhedspanthavers bedre prioritet i løsøret.

Tinglyst virksomhedspant vs. senere tinglyst ejendomsforbehold i § 42c-køretøjerTinglyses ejendomsforbeholdet i § 42c-køretøjet

  • senest samtidig med køretøjets erhvervelse, skal virksomhedspantet respektere ejendomsforbeholdet
  • efter erhvervelsen, må ejendomsforbeholdet respektere virksomhedspanthavers bedre prioritet i § 42c-køretøjet.

Automatisk oprykningsret for efterstående rettighedshavereEfterstående rettighedshavere rykker automatisk op, uanset hvordan den ved virksomheds- eller fordringspant sikrede fordring afdrages eller ophører. Dette er i overensstemmelse med hovedreglen i dansk ret. Ombytningslæren og dennes krav om formel og reel samtidighed udgør dog en undtagelse til denne automatiske oprykning. Herved forstås, at ejeren kan indsætte en panteret på den ophørte panterets prioritetsplads, hvis den ny panteret er til sikkerhed for det lån, der blev brugt til indfrielsen af den tidligere panteret, og at indsættelsen af den ny panteret sker ved den gamle panterets ophør.

Virksomheds- og fordringspant i fordringer og håndpantsætning af disse efter gældsbrevsloven

såvel TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og § 47d som GBL § 31, stk. 1.

Prioritetskonflikter afgøres til fordel for den panthaver, der først har iagttaget sin sikringsakt (tinglysning eller denuntiation).