RIM skal gennemføre en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis

  • skyldneren indsender budgetskema, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7.
  • skyldner, som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.

Lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at

Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet.

Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevneberegning, skal følgende oplysninger anvendes:

  • Det månedlige afdrag.

Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

  • Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget

Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af.

Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af.

 

Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget

 

Indtægt                                                                        20.000 kr.

+ værdien af evt. fri bil                                                      4.000 kr.

-         ATP-bidrag                                                                30 kr.

-         Eget pensionsbidrag                                                1.500 kr.

Bruttoløn                                                                       22.470 kr.

-         AM-bidrag                                                             1.797 kr.

-         SP-opsparing *                                                            0 kr.

A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af)                    20.673 kr.

-         Månedsfradrag iflg. eSkattekort                                 3.025 kr.

Trækgrundlaget                                                                           17.648 kr.

 

*Pensionsopsparingen er suspenderet.

 

I dette eksempel udgør den månedlige A-indkomst 20.673 kr.

Trækgrundlaget udgør 17.648 kr.

  • Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet.
    Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger.

Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten.

 

Eksempel:

Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.

Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.

Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.

Trækgrundlaget er 17.648 kr.

 

Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:

 

                 Månedlige afdrag  x 100

------------------------------------------------------------------

Månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag

 

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

 

   4.630 x 100

------------------------  = 26,2 % (nedrundes til 26 %)

20.673 - 3.025 

 

 

Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.

 

 

Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., at

Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent.

Det vil sige at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

 

Eksempel:

I det ovenfor under afsnit 5.3.1 anførte eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.

 

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.

 

 

Den maksimale lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt., at

Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

 

Eksempel:

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1, højest udgøre 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre f.eks. 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, således medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.

 

Den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., at

Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

 

Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:

"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække." 

 

"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."

Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende.

 

Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

  • Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan SKAT i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Der bør ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.

  • SKAT har modtaget en mindre restance til inddrivelse, f.eks. en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan SKAT fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen incl. eventuelle renter og omkostninger.

Væsentlig overdækning af gælden

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., at den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, hvor må antages, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter § 8, stk. 3, 2.-4. pkt.,  vil føre til væsentlig overdækning af gælden.

 

Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.

 

Fastsættelse af den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslås det, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance indcl. renter og omkostninger.

 

Det månedlige afdrag

Ifølge § 13, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:

  1. rimelige udgifter til bolig, jf. § 15
  2. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16
  3. udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §  16-17
  4. bidragsforpligtelser, jf. § 18
  5. udgifter til særlige behov, jf. § 19
  6. udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20
  7. et rådighedsbeløb, jf. § 21
  8. ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22
  9. ydelser på anden gæld, jf. § 23

Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 14, jf. herved § 13, stk. 3.

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4, 5 og 6 er anført:

Stk. 4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld, udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 5. Stk. 4, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Med ægtefælle sidestilles ifølge § 24 en samlevende.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, fastslår, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Det samme gælder skyldnerens samlevende, jf. § 24.

Alle indtægter medregnes som udgangspunkt

Som indkomst medregnes alle  indtægter som udgangspunkt, jf. § 14, stk. 2.

Indtægter, der ikke medregnes

Ifølge § 14, stk. 2 medregnes dog ikke følgende indtægter:

  1. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade
  2. børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og
  3. boligstøtte og andre boligydelser

Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1, (nu § 14, stk. 2, nr. 1.) skal indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbetskulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Landsskatteretten har i SKM2008.76.LSR lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, (nu § 14, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, medregnes følgende endvidere som indtægt:

1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt

2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen.

Særlige indtægter, der medregnes

Som indtægt medregnes ifølge § 14, stk. 3, endvidere

  1. udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler samt
  2. udbetalinger af erstatning af tab af erhvervsevne, tab af forsørger eller lignende.

Nettoindkomsten

Ifølge § 14, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i stk. 2-3 med fradrag af

  1. skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag
  2. pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,
    1. når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
    2. når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,
  3. rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. (for 2008: 610 kr., jf. SKM2007.877.SKAT) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,
  4. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,
  5. bidrag til efterlønsordning,
  6. et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

I kendelse offentliggjort i SKM.2009.339.LSR nåede Landsskatteretten til det resultat, at et månedligt fradrag for transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten på 4.985 kr ikke kunne anses for rimelige udgifter. Landsskatteretten skriver:

"Efter en samlet vurdering anser Landsskatteretten ikke klageren for at opfylde betingelserne for at få godkendt fradrag for biludgifter ved opgørelse af betalingsevnen. Selv om det således lægges til grund, at klageren ved anvendelse af offentlige transportmidler ikke kan møde på sin arbejdsplads kl. 8.00, og dette for så vidt må anses at udgøre et særligt forhold, er omkostningerne ved anvendelse af bil til arbejdspladsen af en sådan størrelse, sammenholdt med udgifterne ved anvendelse af offentlige transportudgifter og klagerens begrundelse for ikke at ville flytte nærmere på sin arbejdsplads, at biludgifterne ikke kan anses som rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten. Det bemærkes herved, at størrelsen af klagerens nuværende husleje heller ikke kan anses at opveje de høje transportudgifter.

Da der endvidere ved en af skattecentret meddelte henstand er givet klageren en rimelig frist til at indrette sig, således at han kan afdrage på gælden til det offentlige, tiltræder Landsskatteretten således skattecentrets afgørelse, hvorefter klageren kan afdrage på gælden" 

Satsregulering

Det i § 14, stk. 4, nr. 3, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

 

SKM2007.647.SKAT er udtalt, at den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, også finder anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Har skyldner således en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med en sådan udgift. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR, at det ikke efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, (nu § 18) er betingelse for fradrag af en bidragsforpligtelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, (nu § 13, stk. 2) hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. En løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages i nettoindkomsten, således at betalingsevnen vedrørende gælden til det offentlige reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 15 udgør nettoboligudgiften

  • udgifter til lejebetaling
  • ydelser på prioritetsgæld
  • fællesudgifter vedrørende ejendommen
  • ejendomsskat
  • ejendomsværdiskat
  • el, gas, vand og varme
  • renovation og lignende samt
  • bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes

Fra disse udgifter skal dog trækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Dette er i overensstemmelse med § 14, stk. 2, nr. 3, der fastslår, at boligstøtte og andre boligydelser ikke medregnes i indtægterne.

Alene rimelige boligudgifter

Der kan efter § 13, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at det efter et konkret skøn er muligt ved betalingsevnevurderingen at lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til.

I SKM2006.681.LSR har Landsskatteretten fastslået, at der ved beregning af skyldners betalingsevne skulle fradrages skyldners fulde huslejeudgift, således at det månedlige afdrag blev væsentligt nedsat, selv om husstanden omfattede voksne børn. I den pågældende sag havde skattecentret fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften.

Nettoudgiften kan fradrages

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, at

Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 12, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3 nr. 1, 3 og 4 overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

Ved lov nr. 289 af 7. april 2006 om ændring af lov om social service og lov om familieydelse, er der i henhold til ændringslovens §§ 1 - 3 i de respektive love indsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om forældrepålæg med den konsekvens, at manglende overholdelse medfører, at retten til at modtage børnefamilieydelse fratages for en periode.

Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages. Fratagelse af børnefamilieydelsen kan i så fald medføre, at der for en periode skal tages hensyn til udgiften for et barn, der ikke tidligere er indgået i betalingsevneberegningen.

Ligeledes vil fratagelse af børnefamilieydelsen medføre periodevist bortfald af eventuel modregningsadgang.

Som indtægter medregnes

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 2, fastslår, at

  • børnefamilieydelse,
  • børnetilskud,
  • børnebidrag,
  • børnepension og
  • andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats,

medregnes som indtægt.

Som udgifter medregnes

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, medregnes følgende udgifter:

1) udgifter vedrørende pasning af barnet,

2) rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

3) udgifter til barnets særlige behov, jf. § 19, og barnets ganske særlige behov, jf. § 20, og

4) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. I henhold til SKM2007.877.SKAT udgør disse beløb for 2008:

  1. indtil det fyldte 2. år: 1.370 kr. pr. måned
  2. fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år: 1.750 kr. pr. måned
  3. fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år: 2.510 kr. pr. måned

Ifølge § 16, stk. 4, opgøres nettoudgiften separat for hvert barn.

Satsregulering

Rådighedsbeløbene fastsat i § 16, stk. 3, nr. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

Som udgifter til samvær med børn medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1, rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb.

For tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der ifølge § 17, stk. 2, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 13, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 16, stk. 3, nr. 4.

Som bidragsforpligtelser medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Landskatteretten har i SKM2006.558.LSR fastslået, at det ikke efter § 17 (nu § 18) er en betingelse for medregning af udgiften, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidragsforpligtigelser. Skattecentret foretog i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag en betalingsevnevurdering af skyldner. Denne vurdering blev foretaget på grundlag af reglerne i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (Inddrivelsesbekendtgørelsen). Skyldner var bidragspligtig til 3 børn med normalbidraget.  Da skyldner ikke betalte sine løbende børnebidrag, og ikke havde fremsat ønske om, at påbegynde på dette, medtog skattecentret ikke forpligtelsen til at betale børnebidrag i betalingsevneberegningen.

Landsskatteretten udtalte i SKM2006.558.LSR, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17, (nu § 13, stk. 1, 4. pkt, jf. § 18) skal bidragsforpligtelser fradrages i den månedlige nettoindkomst. Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, (nu § 18, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 17, (nu § 18) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, (nu § 13, stk. 2) hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne. Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.

Det fremgår af SKM2007.265.SKAT, at som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 13, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdbidrag således fratrækkes jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 13, stk. 2), uanset at der ikke sker betaling af de løbende bidrag.

SKM2007.265.SKAT indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, kan den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven").

Landsskatteretten udtalte i SKM2009.613.LSR, at "Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning."

Ifølge § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, træffes der i forbindelse med separation eller skilsmisse bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.

Der fremgår af § 50, stk. 1, at hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Af § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen.

Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde ikke ubetydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned.

Det har klageren ikke godtgjort.

Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag."

Ny tekst startI SKM2010.239.SKAT har Landsskatteretten udtalt, at ved opgørelsen af en skyldners betalingsevne i forbindelse med lønindeholdelse kan der ikke fradrages et aftalt ægtefællebidrag, selvom bidraget er fastsat af statsforvaltningen, idet skyldneren ikke har godtgjort, at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Landsskatteretten udtalte, at "separationsbevillingen af 1. oktober 2009 må forstås således, at der er indgået aftale mellem ægtefællerne vedrørende selve spørgsmålet om bidragspligt, herunder om pligtens varighed, mens bidragets størrelse er fastsat af statsforvaltningen.
Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 31. august 2009 (SKM2009.613.LSR), påhviler det klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville blive fastsat til 5.000 kr. pr. måned.
Det er fortsat ikke godtgjort, at klageren ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for ægtefællebidrag, og Landsskatteretten kan således tiltræde den af skattecentret opgjorte betalingsevneNy tekst slut

 

Udgifter som følge af kronisk sygdom eller handicap

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 1. pkt., kan som udgifter til særlige behov medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Det beløb, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 2. pkt. den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

 

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 undtagelsesvist fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, jf. dog § 16, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn.

 

Efter § 13, stk. 2, nr. 7, skal også fradrages et rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og SKM2009.754.SKAT 5.380 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle - hvorved sidestilles en samlevende, jf. § 24 - forhøjes rådighedsbeløbet med 3.740 kr.

Rådighedsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 fastslår, at ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 13, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 13, stk. 2, nr. 1-7.

Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter § 22.

Med ægtefælle sidestilles samlevende, jf. § 24.

 

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fastslår, at

  • ydelser på studiegæld,
  • tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og
  • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af INDOG § 2, stk. 3, og
  • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, eller
  • ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse,

kan fradrages efter § 13, stk. 2.

Trangsbeneficiet

Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af trangsbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk. 2. Om trangsbeneficiet henvises til G.5.2.4.