Dato for udgivelse
04 Jan 2006 11:04
SKM-nummer
SKM2006.6.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
05-016715
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Obligation, blåstemplet, regulering af indfrielsessum
Resumé
Ligningsrådet blev anmodet om at tage stilling til, om to obligationer var blåstemplede iht. kursgevinstlovens § 14 og om obligationerne var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Ligningsrådet fandt, at obligationerne ikke var omfattet af § 29, stk. 3, da der ikke skete en regulering af obligationen iht. § 29, stk. 3. Obligationerne blev anset som værende blåstemplet, da de blev indfriet til kurs 100 og havde en minimumsrente på 2 % p.a., der svarede til den gældende mindsterente på 2 %.
Reference(r)
Kursgevinstloven § 14
Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-3 A.D.2.3.1.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-3 A.D.2.18.2.1

Spørgsmål

Vil obligationerne B og C - være blåstemplede obligationer omfattet af kursgevinstlovens § 14?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Formålet med forespørgslen er at sikre de danske investorers skattemæssige stilling af obligationsudstedelsen også efter indførelsen af de nye regler i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og dermed at afklare afgrænsningen mellem de rene renteprodukter og indekserede obligationer.

Baggrund

Forespørger er arrangør på en obligationsudstedelse med 3 obligationer (A, B og C)

Udstedende selskab er selskab A - et selskab stiftet med henblik på securitisation.

Grundtanken i en securisation er, at et til formålet oprettet selskab udsteder obligationer, som i profil matcher investorernes efterspørgsel.  Obligationerne har normalt sikkerhed i andre værdipapirer - i dette tilfælde ansvarlig lånekapital udstedt af en række nordiske banker i Danmark, Norge, Sverige og Island.  Betalingsstrømmene fra de underliggende ansvarlige lån anvendes til betaling af udstederselskabets forpligtelser overfor obligationsejerne - evt. ved hjælp af finansielle instrumenter, f.eks. renteswaps til at matche betalingsstrømmene.

Udstedelsen følger således en markedsstandard for obligationsudstedelser fra sådanne selskaber anvendt i forbindelse med de danske CMO-obligationsudstedelser m.v.

Selskab A er et såkaldt "Protected Cell Company"(PCC) på Guernsey ejet af en trust.  Valget af Guernsey er truffet ud fra dels omkostningsmæssige og lovgivningsmæssige betragtninger, dels markedsstandarder - ikke mindst fordi Guernseys lovgivning giver mulighed for udstedelse i separate celler, hvis aktiver ikke er tilgængelige for andre af selskabets kreditorer end cellens obligationskreditorer.  Valget af et separat og uafhængigt selskab sker for at sikre en høj kreditsikkerhed og dermed rating af de udstedte obligationer.

Faktiske oplysninger

Obligationerne har hver sin rente- og risikoprofil, således at udstedelsen appellerer til de forskellige investorers behov og grad af risikovillighed.

Obligation A

  • Der udstedes nominelt ca. 185 mio.EUR.
  • Udstedes til pari og indfries til pari senest 2015.
  • Udsteder har en call-option på hel eller delvis indløsning af obligationen efter fem år (2010) og på hver rentebetalingsdag i perioden herefter.  Dette afspejler, at de forskellige banker har ret til at førtidsindfri deres ansvarlige lånekapital efter fem år og herefter løbende (halvårligt) med undtagelse af de norske banker, som kun kan indfri 2010 og 2015. Skatteretligt er der tale om en konverteringsret som kendt fra f.eks. realkreditlån omfattet af kursgevinstlovens § 30.
  • Udstedes med en variabel rente relateret til EURIBOR og tillagt en marginal mellem + 0,25 og + 0,35 basispoint de første fem år med halvårlige rentebetalinger 1. maj og 1. november.  Såfremt der ikke er sket indfrielse efter fem år, er der et step-up på renten med en margin beregnet forud for renteperioden, afhængig af udviklingen i EURIBOR og af, hvor mange af bankerne, der vælger ikke at førtidsindfri deres ansvarlige lån fra selskab A.  Margin vil forventeligt ligge mellem 0-1%-point pro anno. Margin kan aldrig blive negativ.
  • Står foran såvel obligation B som obligation C i ranking og henvender sig således til de mest risikoaverse investorer.

Obligation A er således en fordring udstedt i fremmed valuta.

Obligation B

  • Der udstedes nominelt ca. 330 mio.DKK.
  • Udstedes til markedsværdi til en kurs under pari - forventeligt i niveauet 93.  Den indfries til pari senest 1. november 2015.
  • Udsteder har en call-option på indløsning af obligationen efter fem år (2010) og på hver rentebetalingsdag i perioden herefter, jf. ovenfor om obligation A.
  • Udstedes med en fast kuponrente på 2 % p.a. i hele løbetiden.  I de første 5 år betales renten pr. 1. november og herefter pr. 1. maj og 1. november.  Såfremt der ikke er sket indfrielse efter fem år, er der et step-up på renten med en margin beregnet forud for renteperioden, afhængig af udviklingen i EURIBOR, af EURO/DKK-udviklingen og af, hvor mange af bankerne, der vælger ikke at førtidsindfri deres ansvarlige lån fra selskab A.  Margin vil forventeligt ligge mellem 0-1%-point pro anno.  Margin kan aldrig blive negativ.
  • Respekterer obligation A i ranking, men står foran obligation C.

Obligation B er således en obligation i DKK.

Obligation C

  • Der udstedes nominelt ca. 244 mio.DKK.
  • Udstedes til markedsværdi til en kurs under pari - forventeligt i niveauet 90.  Den indfries til pari senest 1. november 2015.
  • Udstedes med en fast kuponrente på 2 % p.a. i hele løbetiden.  I de første 5 år betales renten pr.1. november og herefter pr. 1. maj og 1. november.  Såfremt der ikke er sket indfrielse efter fem år, er der et step-up på renten med en margin beregnet forud for renteperioden, afhængig af udviklingen i EURIBOR, af EURO/DKK-udviklingen og af, hvor mange af bankerne, der vælger ikke at førtidsindfri deres ansvarlige lån fra selskab A.  Margin vil forventeligt ligge mellem 0-1%-point pro anno.  Margin kan aldrig blive negativ.
  • Udsteder har en call-option på indløsning af obligationen efter fem år (2010) og på hver rentebetalingsdag i perioden herefter, jf. ovenfor om obligation A.
  • Respekterer såvel obligation A som obligation B i ranking og henvender sig således til den mindst risikoaverse investor.

Obligation C er således en obligation i DKK.

Generelt om obligationerne A, B og C

Det er forventningen, at alle eller hovedparten af obligationerne vil blive indfriet efter 5 år og produktet prisfastsættes derfor som et 5-årigt renteprodukt.

For samtlige obligationer er der tale om et almindeligt renteprodukt - obligationen følger ikke børskursudviklingen i værdipapirer eller lignende og ej heller den løbende værdiansættelse af bankudlånene.

Obligationsejer har ved køb af obligationerne alene en fordring på selskab A som udstedende selskab.  Sikkerheden for betaling af renter og hovedstol under obligationen vil afhænge af tilbagebetalingsevnen hos de nordiske banker, der har optaget ansvarlige lån hos selskab A.

Da der ikke er andre aktiver at søge fyldestgørelse i, giver det ikke mening at sætte selskabet konkurs.  Obligationsejerne har således efter selve obligationsvilkårene ikke et yderligere krav mod selskab A, efter at sikkerhedsaktiverne er realiseret.  Der er tale om såkaldt limited recourse finansiering.  Dette er en egenskab ved selve obligationen.  Sådanne aftalevilkår er almindeligt udbredt i mange professionelle finansieringssituationer, herunder f.eks. securitisation og akkvisitionsfinansiering.

Sammenfattende har en investor ved køb af obligationerne et pengekrav på selskab A omfattet af kursgevinstlovens regler.

Obligation A er udstedt i EURO og er derfor en fordring i fremmed valuta. Obligation B og C er fordringer i DKK.

Om forrentningen af obligation B og C

Obligation B og C er udstedt med en fast helårlig rente i hele obligationens løbetid på 2 %, svarende til den nugældende mindsterente.  I de første 5 år betales renten pr. 1. november og herefter pr. 1. maj og 1. november.

Herudover bærer de 2 obligationer (efter 2010) en tillægsrente - et såkaldt step up - som afspejler forventet cash flow hos selskab A.  Tillægsrenten er således afhængig af Euribor/Cibor på det pågældende tidspunkt, kurs DKK/EURO samt antallet af banker, der har valgt at bibeholde deres ansvarlige lån og ikke førtidsindfriet disse.

Tillægsrenten påløber og forfalder halvårligt fra og med 1. november 2010 og beregnes for hver renteperiode forud med effekt for næste renteperiode.  Den 1. november 2010 kendes således en tillægsrente med udgangspunkt i, hvor mange ansvarlige lån selskab A fortsat har på sine bøger, EURIBOR/CIBOR og kursen DKK/EURO.  Selve beregningen kan endeligt fastsættes 2 dage før rentefiksingsdatoen den 31. oktober - margin er således opgjort endeligt den 29. oktober 2010 gældende for perioden 1. november 2010 - 1. maj 2011.

Rentetillægget forventes at være i niveauet 0-1 %.

Der er således tale om en rente i traditionel skatteretlig terminologi.

Obligationerne er ikke indekserede obligationer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3's forstand

Med vedtagelsen af L 98 blev der tilføjet en stk. 3 til kursgevinstlovens § 29 med følgende ordlyd af første punktum:

"Stk. 3.  Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10 […]."

Gevinster på fordringer, der kan kvalificeres som indekserede efter den nye kursgevinstlovs § 29, stk. 3, bliver således skattepligtige efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, efter reglerne om finansielle kontrakter.

Ordlyden af bestemmelsen er meget bred, jf. ordene "reguleres" og "når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Formålet med bestemmelsen har været at regulere de fordringer, der reelt var indekserede efter markedsværdien på et andet aktiv/passiv.  Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår således om de obligationer, som er tiltænkt at falde ind under de nye regler:

"Efter forslaget beskattes obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, efter reglerne for finansielle instrumenter.  Herved sikres, at lagerbeskatningen af investeringsselskaber ikke gøres illusorisk.  Forslaget omfatter herudover også de tilfælde, hvor en obligation følger udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer, idet det kan være en forms sag, om en obligation opregner værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne hedgeforeningen, eller nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne.  Forslaget omfatter endelig tilfælde, hvor fordringen følger kursudviklingen på varer og andre aktiver, f.eks. sølv og guld eller korn.  Det er aktiver, som også lægges til grund i en række finansielle kontrakter.  Det følger samtidig af den gældende § 30 i kursgevinstloven, at der er de samme begrænsninger med hensyn til hvilke aktiver, der er omfattet, som gælder for finansielle kontrakter."

Det fremgår således af bemærkningerne, at det andet aktiv/passiv, som fordringens indfrielseskurs skal være korrelleret med, er markedsværdien på specifikke aktiver, såsom hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, værdipapirer, varer og råvarer, som sølv, guld og korn.

Af lovforarbejderne fremgår det endvidere, at indekseringen kan optræde både i en direkte form som en regulering af selve hovedstolen og i en indirekte form som en løbende regulering - evt. benævnt rente.  Løbende regulering, der skattemæssige behandles som en kursgevinst (fordi der ikke skattemæssigt er tale om en rente) kan også være en indeksreguleret fordring omfattet af de nye regler.

Indfrielseskursen på obligationerne er pari.  Hovedstolen reguleres således ikke efter børskursværdi på andre aktiver/passiver og heller ikke i takt med udviklingen af værdien af de underliggende ansvarlige lån.  Der er således ikke tale om en direkte indeksering af obligationerne.

Rentetillægget efter 5 år skal skatteretlig kvalificeres som en rente.  Der er tale om en forud fastsat sædvanligt vederlag for udlån af penge - opgjort som en procentdel af den til enhver tid værende hovedstol.  Der er således heller ikke tale om en indirekte indeksering af obligationerne.

Rentetillægget er ikke afhængig af værdien af sikkerhedsaktiverne - de underliggende ansvarlige lån til de nordiske banker, men er alene udtryk for en match af betalingsstrømme i perioden efter det er muligt at førtidsindfri.  Størrelsen af det forventede rentetillæg (niveauet 0-1 %) viser herudover, at der ikke er tale om en indekseret obligation i kursgevinstlovens § 29, stk. 3's forstand.

Det er derfor vores opfattelse, at obligationerne er helt traditionelle renteprodukter omfattet af kursgevinstlovens § 14, for så vidt angår obligation B og C udstedt i DKK.

Styrelsens indstilling og begrundelse

I den konkrete sag skal der tages stilling til følgende 3 ting:

  1. Er der tale om en rente omfattet af den skatteretlige rentedefinition?
  2. Er obligationen omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?
  3. Er obligationen blåstemplet og omfattet af kursgevinstlovens § 14?

Ad 1. Er der tale om en rente omfattet af rentedefinitionen?

Den skatteretlige rentedefinition lyder:

"…beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed", jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del, A.E.1 Renteudgifter m.v.

Dette skal sammenholdes med SKM2003.409.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at renten skal være fastsat forud for perioden som renten henregnes til.

I sagen er det oplyst, at både obligation B og obligation C vil blive forrentet med en kuponrente på 2 % p.a. i hele løbetiden.

Det er styrelsens vurdering, at delen med kuponrenten opfylder den skatteretlige rentedefinition.

Såfremt obligationen ikke bliver indfriet efter 5 år vil der kunne blive tale om et tillæg til renten (en margin). Det er oplyst, at dette tillæg beregnes forud for renteperioden, og er afhængig af udviklingen i EURIBOR, af EURO/DKK-udviklingen og af, hvor mange af bankerne, der vælger ikke at førtidsindfri deres ansvarlige lån fra selskab A. Dette tillæg kan aldrig blive negativt.

Det er styrelsens vurdering, at tillægget opfylder den skatteretlige rentedefinition. Ovenstående er en mekanisme for beregning af, hvor stor en rente (tillæg) skal være og renten (tillægget) kendes forud for den periode, som renten (tillægget) vedrører.

Styrelsen finder, at kuponrente og margin (tillæg til kuponrenten) opfylder den skatteretlige rentedefinition.

Ad. 2. Er obligationen omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Kursgevinstlovens nye § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. …".

Det fremgår af lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

I den konkrete sag er det oplyst, at obligation B obligationen udstedes til kurs 93, mens obligation C obligationen udstedes til kurs 90, og begge obligationer indfries til kurs pari (100). Dette kan i sig selv ikke sidestilles med en regulering som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det fremgår af det oplyste, at obligationsejerne alene har en fordring på selskab A (det udstedende selskab). Dette medfører, at i det tilfælde, at selskab A ikke kan indfri sin forpligtelse, kan obligationsejerne ikke gøre krav mod andre.

Det er styrelsens opfattelse i den konkrete sag, at manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet, der medfører et mindre indfrielsesbeløb end aftalt, ikke er omfattet af de nævnte reguleringer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det er styrelsens vurdering ud fra det oplyste, at der ikke sker nogen regulering af indfrielseskursen som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. 

Styrelsen finder, at hverken obligation B eller obligation C er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Ad. 3. Er obligationen blåstemplet og omfattet af kursgevinstlovens § 14?

I SKM2003.341.LR fandt Ligningsrådet, at en obligation, som havde en pålydende rente på 3 % i hele løbetiden og et rentetillæg de sidste 3 år, skulle kvalificeres som en variabelt forrentet fordring og den derfor var omfattet af både kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4.

Det er styrelsens vurdering, at obligation B og obligation C kan sidestilles med obligationen i SKM2003.341.LR og derfor er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4.

Det fremgår yderligere af SKM2003.341.LR, at såfremt der er fastsat en minimumsrente i hele obligationens løbetid, sammenholdt med, at den højeste tilsagte indfrielsessum kendes, så kan obligationen opfylde mindsterentebestemmelsen (være blåstemplet), når den effektive rente er lig med eller højere end mindsterenten. Dette var tilfældet i SKM2003.341.LR og kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4, var derfor opfyldte.

I den konkrete sag er den højeste tilsagte indfrielsessum for begge obligationer kurs pari (100). Obligationerne forrentes begge med en minimumsrente på 2 % p.a. i hele løbetiden. Mindsterenten er på nuværende tidspunkt 2 % p.a.

Da obligationerne indfries til kurs 100 og forrentes med minimum 2 pct. p.a. i hele perioden, så er den effektive rente mindst 2 % p.a., hvilket svarer til mindsterenten.

Med baggrund i ovenstående finder styrelsen, at obligation B og obligation C opfylder mindsterenten og hermed kravene i kursgevinstlovens § 14, hvilket bevirker, obligationerne må anses for at være blåstemplede.

Det indstilles at svare ja til spørgsmålet.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen