Dato for udgivelse
24 Mar 2006 11:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Jan 2006 15:23
SKM-nummer
SKM2006.164.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1822-1855
Dokument type
Kendelse
Emneord
Skævdeling, udbytte, opgørelse, skattepligtig indkomst
Resumé

Mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt vægt.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-1 S.F.2.3.6


Sagen drejer sig om, hvorvidt skævdeling af udbytte medfører, at klageren ikke skal medregne udbytte ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Aktieindkomst

Klageren er anset for at have erhvervet ret til udbytte med 52.256 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede ansættelse.

Indkomståret 2001

Aktieindkomst

Klageren er anset for at have erhvervet ret til udbytte med 52.256 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede ansættelse.

Indkomståret 2002

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for at have erhvervet ret til udbytte med 46.860 kr. Da klageren ved selvangivelsen alene har medregnet udbytte med 32.500 kr., er indkomsten forhøjet med 14.360 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede ansættelse.

Ad sagens materielle spørgsmål vedrørende indkomstårene 2000, 2001 og 2002

Sagens oplysninger

Klageren udfører primært arbejde som edb-konsulent.

Klageren ejer 56,8 % af anpartskapitalen i edb-firmaet B ApS. Resten af anpartskapitalen, 43,2 %, ejes af C.

I 2002 er der udloddet udbytte med 82.500 kr. fra B ApS.

I henhold til mundtlig aftale mellem anpartshaverne er udbyttet blevet fordelt med 32.500, svarende til 39,39 % til klageren, og 50.000 kr., svarende til 60,61 % til C.

Vedtægterne for B ApS indeholder ingen bestemmelse om skævdeling af udbyttet, men angiver i § 7 følgende om udbytteudlodning:

"Når det reviderede regnskab er godkendt af generalforsamlingen, udbetales det årlige udbytte på selskabets kontor til den, der i anpartsbogen står indtegnet som ejer af de pågældende anparter. Udbytte, der ikke er hævet inden 5 år efter forfaldsdagen, tilfalder selskabets dispositionsfond."

Der fremgår ikke bestemmelser i anpartshaveroverenskomsten om fordeling af udbytte mellem anpartshaverne.

Der er fremlagt kopi af udbytteerklæring vedrørende 2000, 2001 og 2002, hvoraf fremgår, at selskabet i 2000 har udloddet 92.000 kr. i udbytte, at selskabet i 2001 har udloddet 92.000 kr. i udbytte, og at selskabet i 2002 har udloddet 82.500 kr. i udbytte. På erklæringerne er i feltet "Særlige oplysninger" anført, at udbyttet i 2000 fordeles med 56.000 kr. til C og med 36.000 kr. til klageren, for 2001 fordeles udbyttet med 56.000 kr. til C og 36.000 til klageren, og for 2002 fordeles udbyttet med 50.000 kr. til C og 32.500 kr. til klageren.

Skatteankenævnets afgørelse

Den kommunale skattemyndighed har anset klageren for at have oppebåret udbytte med 52.256 kr. årligt for indkomstårene 2000 og 2001, lig med 56,8 % af det årligt udloddede udbytte på 92.000 kr., svarende til hans forholdsmæssige andel af anpartskapitalen.

Klagerens andel af det samlede udloddede udbytte for indkomståret 2002 anses at udgøre 56,8 % af 82.500 kr., lig med 46.860 kr., svarende til hans forholdsmæssige andel af anpartskapitalen.

I skatteretlig henseende anses en beslutning om at lade sin udbytterettighed reducere for at være et afkald på indkomst. Såfremt afkaldet er givet i forbindelse med en nært forestående udlodning fra selskabet, og afkaldet ikke er afgivet "blankt" inden beslutningen om udlodning, antages det, at udbyttet har passeret afkaldsgivers økonomi med den virkning, at afkaldsgiver beskattes af det fulde udbytte, mens udbyttet anses for gaveoverdraget til den begunstigede anpartshaver. Det må i den forbindelse antages, at et "blankt" afkald udelukkende kan siges at foreligge, såfremt afkaldsgiver kan angive særdeles gode forretningsmæssige begrundelser for afkaldet. Der henvises i denne forbindelse til Skatteretten 2, s. 401 f, Lærebog om indkomstskat, s. 442, Beskatning af aktionærer, s. 333, og U 1972B.201.

Klageren kan ikke anses at have afgivet et "blankt" afkald på modtagelse af udbytte, hvorfor han skal indtægtsføre det udbytte, som han i henhold til selskabets vedtægter og selskabeslovgivningen var berettiget til at modtage, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Der er ikke fradragsret for den af klageren til C ydede gave, cfr. statsskattelovens § 6.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om godkendelse af det selvangivne, hvorefter klageren alene skal anses at have oppebåret udbytte fra B ApS med 36.000 kr. årligt i indkomstårene 2000 og 2001 og med 32.500 kr. i indkomståret 2002.

Anpartshaverne er berettigede til selv at bestemme, hvordan udbytte skal fordeles.

Anpartsselskabslovens § 45 udtaler klart, at udbetaling af udbytte kan foretages på den måde, som anpartshaverne bliver enige om, endda uden at generalforsamling skal afholdes. Der henvises endvidere til, at det fremgår af den sidste lov om udbetaling af udbytte fra 1993, at man kan udlodde den frie egenkapital i et selskab mod at betale udbytteskat efter gældende regler. Denne lov siger således intet om, at der ikke må finde en skævdeling sted.

Anpartshavere er således ifølge § 45 berettigede til at foretage udlodning af selskabets frie egenkapital efter en selvvalgt fordelingsnøgle. Anpartshaverne i den foreliggende sag har mundtligt i revisors påhør aftalt, at en skævdeling af udbyttet skal finde sted. En sådan skævdeling kan finde sted efter behag, blot parterne er enige herom. Muligheden for en skævdeling er bl.a. en konsekvens af, at et anpartsselskab er mindre formelt end et aktieselskab. Det er absurd, at skatteankenævnet som begrundelse henviser til en lærebog fra 1972, idet selskabslovgivningen blev ændret radikalt i 1993.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af retserhvervelsesprincippet, at udbytte anses for erhvervet, når der er erhvervet endelig ret hertil. Efter praksis anses endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling.

Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 % af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 % af udbytte, der udloddes fra selskabet.

Som sagen foreligger oplyst, er det ikke godtgjort, at klageren forud for fastsættelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling har givet afkald på en del af udbyttet på en sådan måde, at han ikke har ret til udbytte i overensstemmelse med sin forholdsmæssige andel af anpartskapitalen.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter