Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår SKAT skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Der er i SKM2008.495.SKAT fastsat nærmere retningslinjer for SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelser.

Restancen er indfriet

Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

 

Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når restancen er indfriet, vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

 

Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder mv. i afsnit 9.

 

Ændring i skyldners økonomiske forhold

 

I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold vedblive med, at være indregnet i eSkattekortet.

 

På denne baggrund opstilles der følgende retningslinjer for SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig:

 

Hovedregel:

SKAT tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet.

 

Undtagelse:

Som følge af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt. ændres retningslinjerne om SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelse fra eSkattekortet.

SKAT skal efter 1. januar 2009 først tilbagekalde lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 365 dage efter at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og der ved undersøgelse af sagen konstateres nogle af de nedenfor nævnte grunde.

Skyldner er blevet selvstændig.

  • Skyldner er flyttet til udlandet.
  • Skyldner vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum, vil oppebære A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.
  • Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes.

Situationer omfattet af hovedreglen

 

Det er hovedreglen, at SKAT ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Anvendelsen af den under afsnit 8.2 anførte hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler:

 

Eksempel 1:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

 

SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

 

Skyldner mister nu sin betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

 

I denne situation skal SKAT ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne.

 

Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til SKAT med henblik på, at 

    • Få foretaget en betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
    • Få henstand i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne.

Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse. 

 

Eksempel 2:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, samt har et eSkattekort.

 

SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

 

Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at oppebære § 12 A-indkomst.

 

SKAT skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende oppebærer A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3, rekvirerer et eSkattekort, hvor  trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv.

 

Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldners udelukkende oppebærer A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.  Skyldner vejledes derfor om, hvis han på ny oppebærer A-indkomst, der kan foretage lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til SKAT med henblik på, at

    • få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, smh. m. § 8, stk. 3.
    • få foretaget en betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
    • få henstand i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne.

Måtte SKAT konstatere, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner oppebærer A- indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, jf. den ovenfor fastsatte undtagelsesregel.

Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse

Hvis skyldnere beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå:

  • skyldnerens ændrede økonomiske/sociale forhold
  • skyldnerens risiko for at miste sit arbejde, hvis lønindeholdelse fastholdes

Der henvises afsnit I.2.3 og SKM2006.158.SKAT.