Dato for udgivelse
09 May 2006 13:05
Dato for afsagt dom/kendelse
05 Apr 2006 11:41
SKM-nummer
SKM2006.303.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-5-1883-0197
Dokument type
Kendelse
Emneord
Fradrag, tab, fordringer
Resumé
Skattemæssigt tab på fordringer skulle opgøres som forskellen mellem de faktiske beløb, som lånene var ydet med, og låneaftalernes værdi ved indfrielsen. Da lånene var indfriet efter aftalernes indhold i forbindelse med overtagelse af aktier, der var uden værdi, kunne tabet opgøres til 552.800 kr.
Reference(r)
Kursgevinstloven §§ 1, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 26, stk. 1.

Klagen vedrører nægtelse af fradrag for tab på fordringer.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for tab på fordringer.

A ApS har selvangivet fradrag med 552.800 kr.

 

Landsskatteretten godkender fradrag med 552.800 kr.

 

Sagens oplysninger

 

A ApS ejer og udlejer ejendomme. Selskabet ejer endvidere kapitalandele i flere selskaber. Selskabet har regnskabsår 1. juli - 30. juni.

 

Selskabet foretog i årene 1998 til 2001 investeringer i forskellige it-selskaber, ligesom selskabet også selv var initiativtager til opstart af it-selskaber.

 

Selskabet investerede således i selskaberne B ApS (senere B A/S) og C ApS.

 

Om B A/S er oplyst, at selskabets aktiviteter med udvikling af betalingssystemer til Internettet blev startet ultimo1996/primo1997. Selskabet var da ejet af D, en investor E og A ApS´s datterselskab, F A/S. Selskabet blev i august 2000 omdannet til aktieselskab. I den forbindelse blev selskabskapitalen udvidet fra 125.000 kr. til 500.000 kr. ved kontantindskud af 1.500.000 kr. svarende til kurs 400. Selskabet tegnede selv nom. 219.000 kr. ved indskud af 876.000 kr.

 

For at fastholde og motivere medarbejderne i B A/S tilbød selskabet dem at låne midler til at købe/tegne anparter/aktier i "arbejdsgiverselskabet".

 

Selskabet har i den forbindelse udstedt følgende 7 gældsbreve:

 

 

Medarbejder

Dato for underskrift

Dato for forrentning

         Lånebeløb

        Forrentning

G

13/3 2001

9/3 1999

4.200 kr.

4 % p.a.

G

13/3 2001

21/9 2000

48.000 kr.

5 % p.a.

H

?

9/3 2000

4.200 kr.

4 % p.a.

I

22/2 2001

9/3 1999

4.200 kr.

4 % p.a.

I

15/9 2000

1/9 2000

135.000 kr.

5 % p.a.

D

15/9 2000

1/9 2000

135.000 kr.

5 % p.a.

J

15/9 2000

1/9 2000

211.000 kr.

5 % p.a.

 

 

For samtlige lån gælder, at lånet henstår afdragsfrit, at gælden til enhver tid kan indfries ved overdragelse af låntagerens aktier i B A/S, at gælden er uopsigelig fra kreditors side, men af debitor kan opsiges til betaling uden forudgående varsel, og at gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. For lånet til J ApS gælder særligt, at selskabets anparter i B ApS ligger til sikkerhed for lånet.

 

Primo 2001 blev B A/S hårdt ramt af de dårlige konjunkturer for it-branchen. Medarbejderne overdrog i 2002 deres aktier i selskabet til A ApS og blev dermed frigjort for gældsforpligtelserne. B A/S gik konkurs samme år.

 

Om selskabets økonomiske situation fremgår:

 

 

År

                    Omsætning

                          Resultat

 

Egenkapital

1996/1997

705.000 kr.

4.000 kr.

129.000 kr.

1997/1998

1.985.000 kr.

-8.000 kr.

121.000  kr.

1998/1999

3.616.000 kr.

68.000 kr.

188.000 kr.

1999/2000

6.912.000 kr.

-991.000 kr.

-803.000 kr.

2000/2001

11.085.000 kr.

-5.190.000 kr.

-4.493.000 kr.

 

Om C ApS er oplyst, at selskabet blev stiftet i 1998, hvor det sammen med K erhvervede rettigheden til et af F A/S udviklet system til onlinekontaktservice, som var i drift på Internettet. C ApS blev stiftet ved kontantindskud på 125.000 kr., hvoraf A ApS indskød 113.800 kr., mens medarbejderne, H og C, hver indskød 5.600 kr.

 

A ApS lånte medarbejderne penge til anpartserhvervelsen. Gældsbrevene i forbindelse hermed er underskrevet 11. september 1998, mens forrentning er sket fra 2. juli 1998. Gældsbrevene er afdragsfri, men skal forrentes med 4 % p.a. Udbytte skal forlods anvendes til betaling af renter, og ved salg af anparterne skal gældsbrevene indfries fuldt og helt og kan indfries ved levering af anparterne til kreditor.

 

Også C ApS blev hårdt ramt af de dårlige konjunkturer for it-branchen og i 2002 ophørte indtægterne og projektet måtte indstilles. Selskabet har siden været uden aktivitet og er efterfølgende gået konkurs. Medarbejderne overdrog i forbindelse med projektets ophør anparterne til A ApS og blev dermed frigjort for gældsforpligtelserne.

 

 

Om selskabets økonomiske situation fremgår:

 

År

Omsætning

Resultat

Egenkapital

1998/1999

216.000 kr.

106.000 kr.

231.000 kr.

1999/2000

36.000 kr.

-53.000 kr.

178.000 kr.

2000/2001

250.000 kr.

-373.000 kr.

-195.000 kr.

2001/2002

0 kr.

-13.000 kr.

-209.000 kr.

 

Skatteforvaltningens afgørelse

 

Det selvangivne fradrag på tab på gældsbrevene er ikke godkendt.

 

For så vidt angår tab på lånene til erhvervelse af anparter/aktier i B A/S er anført, at gældsbrevene på tidspunktet for udstedelsen heraf havde en kurs på 0, idet egenkapitalen i B A/S var negativ. Samtidig er peget på de usædvanlige udlånsbetingelser, idet låntagerne ikke havde nogen risiko i forbindelse med lånene.

 

Med hensyn til tab på lånene til erhvervelse af anparter i C ApS er anført, at der også her er tale om usædvanlige udlånsbetingelser, idet låntagerne ikke havde nogen risiko i forbindelse med lånene.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at A ApS ved sin disposition har forsøgt at konvertere et forventet ikke fradragsberettiget tab på anparter/aktier til et fradragsberettiget tab på fordringer.

 

Selskabets påstand og argumenter

 

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for tab på gældsbrevene.

 

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at fordringernes kursværdi bør bedømmes ud fra rentefod, afdragsvilkår og debitors kreditværdighed mv. I så tilfælde må kursen sættes til 100 på udstedelsestidspunktet, idet intet taler for andet. Fordringernes kursværdi skal således ikke vurderes ud fra kapitalforholdene B A/S og i C ApS. Tages disse selskabers forhold alligevel i betragtning bemærkes, at der ved bedømmelsen bør tages hensyn til ikke-bogførte værdier heri.

 

Gældsbrevenes værdi skal endvidere ikke vurderes ud fra forholdene på datoen for underskrivelsen heraf, men på datoen for forrentningens start. Gældsbrevene er en efterfølgende formalisering af tidligere indgåede låneaftaler.

 

Fordringerne blev stiftet på et tidspunkt, hvor der var positive forventninger til fremtiden. Låneforholdene var forretningsmæssige, idet de blev etableret for at fastholde og motivere medarbejderne. Set fra A ApS´s synsvinkel bestod der en personlig hæftelse, hvis aktierne steg i værdi, og en begrænset hæftelse, hvis de faldt i værdi.

 

For så vidt angår B A/S vedrører 3 af gældsbrevene låneforhold, der blev etableret i marts 1999, det vil sige på et tidspunkt, hvor den bogførte egenkapital var positiv med 188.000 kr. A ApS erhvervede selv aktier i selskabet fra en uafhængig 3. mand til en kurs over pari, ligesom andre medarbejdere købte anparter i selskabet for egne midler.

 

De øvrige låneforhold blev stiftet i september 2000, på hvilket tidspunkt den bogførte egenkapital var negativ. Dette skal dog sammenholdes med, at der ultimo august 2000 var sket en kapitalforhøjelse, hvor A ApS selv foretog investeringer, ligesom 3 medarbejdere selv valgte at finansiere deres aktieerhvervelser. Dette indikerer, at der var ikke-bogførte værdier i selskabet i et omfang, der mindst udlignede den negative egenkapital.

 

Med hensyn til C ApS er gældsbrevene udstedt i forbindelse med selskabets stiftelse, hvor selskabet pr. definition havde en positiv kapital. Kapitalen var også positiv i 1999.

 

Repræsentanten har til forvaltningens bemærkninger om konvertering af tab bemærket, at stiftelsen af gældsforholdene ikke indebar nogen ændring i den skattemæssige behandling af A ApS´s aktiebesiddelse. Selskabet foretog også egne investeringer i B A/S og i C ApS samtidig med udlånene til medarbejderne, ligesom selskabet i øvrigt også udlånte midler til B A/S. Således var der medio 2001 udlånt 2.400.000 kr., mens der ved konkursen i 2002 var samlet udlån på 6.100.000 kr. Selskabet har således troet på projektet til det sidste.

 

Repræsentanten har endelig peget på det forhold, at medarbejderne blev opkrævet rente af gældsforholdene, hvilket viser, at der ikke var tale om et arrangement båret af skattemæssige interesser.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Selskabets krav efter låneaftalerne anses uanset de særlige afviklingsvilkår, herunder hæftelsesbegrænsningerne, for omfattet af kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

 

Selskabet skal herefter medregne gevinster og tab på låneaftalerne ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, idet gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre det godtgøres, at fordringen er erhvervet for et højere beløb. Dette fremgår af kursgevinstlovens §§ 3 og 26, stk. 1.

 

Det skattemæssige tab skal derfor opgøres som forskellen mellem de faktiske beløb, som selskabet ydede lånene med, også selvom låneaftalerne ved erhvervelserne havde en mindre værdi, og låneaftalernes værdi ved indfrielsen.

 

Idet det lægges til grund, at lånene er indfriet efter aftalernes indhold ved overdragelse af aktier i B A/S/C ApS, kan tabet herefter opgøres til 552.800 kr. Skatteforvaltningens afgørelse nedsættes derfor med dette beløb.

 

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter