Dato for udgivelse
11 May 2006 15:02
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Apr 2006 13:54
SKM-nummer
SKM2006.307.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-033434
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Obligation, uforrentet, virksomhedsordningen, tab
Resumé
Skatterådet blev anmodet om at tage stilling til, om tab på finansielle instrumenter opstået i 2002 til 2004 kunne modregnes i de i sagen nævnte strukturerede obligationer. Skatterådet fandt, at gevinster på strukturerede obligationer omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt. som udgangspunkt kunne modregnes, dog med forbehold for strukturerede obligationer omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt. Skatterådet blev derpå spurgt om alle former for strukturerede obligationer kunne indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet svarede, at de strukturerede obligationer, der var omfattet af beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, kunne indgå, og at der ikke var noget krav om, at disse skulle være forrentet.
Reference(r)
Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-2 A.D.2.18.2.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-2 E.G.2.1.5

Spørgsmål

1. Kan tab på finansielle instrumenter opstået i årene 2002 til 2004 modregnes i gevinster opstået i 2005 og fremover på nedennævnte strukturerede obligationer?

2. Kan alle former for strukturerede obligationer indgå i virksomhedsordningen. Dvs. også strukturerede obligationer, som beskattes efter kursgevinstlovens § 16, eller som alene reguleres efter forbrugerprisindekset

3. Kan tab, jfr. spm. 1 modregnes i alle former for strukturerede obligationer.

Svar

Spm. 1: Se besvarelse.                              

                                                       

Spm. 2: Nej.

 

Spm. 3: Nej, se besvarelsen af spm. 1.

Beskrivelse af de faktiske forhold

"De finansielle instrumenter:

I årene 2002 til 2004 oprettede Selskab X puljer, hvor puljedeltagerne indskød beløb i fold af 50.000 kr., som herefter blev gearet op 10 gange. Det gearede beløb anvendtes til køb/salg af valuta på termins eller futureskontrakter. Det underliggende aktiv var tyske statsobligationer (Bund futures kontrakter).

I forbindelse med lukning af de enkelte kontrakter blev gevinsten eller tabet differenceafregnet. Det samlede overskud eller underskud blev udbetalt/indbetalt til kunderne hvert år pr. 31/12. I forbindelse med afregningen modtog eller indbetalte kunderne i forhold til den procentvise deltagelse i puljen.

I årene 2002 til 2004 realiserede deltagerne følgende tab:

2002:

-27,22 %

2003:

-27,14 %

2004:

-1,97 %

Strukturerede obligationer:

I 2006 udbyder Selskab X en garanterede struktureret obligation. Obligationerne er udstedt efter vedtagelse af lov nr. 98 i maj 2005. Obligationerne består af hhv. en 0-kupon obligation samt en option. Kunden betaler kurs xxx for 0-kupon obligationen, og er sikret mindst kurs 100 ved indfrielse. Tabsrisikoen består alene af evt. tab af den betalte overkurs. Optionen giver mulighed for et (mer)afkast, som først kan opgøres endeligt i forbindelse med udløbet af obligationen.

Optionsafkastet kan bero på udviklingen i såvel valutakryds som aktier, aktieindeks, obligationer, obligationsindeks, råvarer mv.

SKATs indstilling og begrundelse

Det fremgår af sagsfremstillingen, at der vil blive udstedt obligationer, der består af hhv. en 0-kupon obligation samt en option. SKAT forudsætter i sin besvarelse, at denne oplysning skal forstås på følgende måde, dvs. at der udstedes obligationer, hvis indfrielseskurs er afhængig af værdien af en 0-kupon obligation og en option på indfrielsestidspunktet, og ikke en investering i en obligation og en finansiel kontrakt. Hvis der reelt er tale om to forskellige produkter, skal de beskattes separat, jf. LV Almindelige del, afsnit A.D.2.18.2.

Ad spørgsmål 1:

Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, kan fradrages i gevinster på strukturerede obligationer, når disse obligationer er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke omfattes af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis en eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Det fremgår af det oplyste, at obligationernes indfrielseskurs er kurs 100 plus et tillæg. Dette tillæg vil være afhængigt af et optionsafkast, der kan bero på udviklingen i valutakryds, aktier, aktieindeks, obligationer, obligationsindeks, råvarer mv.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer, er omfattet af kursgevinstlovens § 29, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

Det er SKATs vurdering, at de nævnte reguleringsmekanismer er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., da de opfylder de nævnte betingelser i § 29, stk. 3, 1. pkt.

Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 kan som udgangspunkt modregnes i gevinster på obligationer, når de er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., jf. dog de efterfølgende afsnit.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at fordringer omfattet af 2. eller 3. pkt. er undtaget fra beskatning efter § 29, dette gælder dog kun, hvis fordringen ikke bliver omfattet af § 29, stk. 3, 4. pkt.

I den situation, hvor en struktureret obligation ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, kan tab på finansielle kontrakter, der beskattes efter kursgevinstlovens § 29, ikke fradrages i gevinster på disse obligationer.

Det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, at der vil kunne ske en regulering af indfrielseskursen udover kurs 100 med udgangspunkt i et optionsafkast, der kan være baseret på et valutakryds.

Det er SKATs vurdering, at et tillæg i form af et optionsafkast baseret på et valutakryds vil som udgangspunkt kunne medføre, at en fordring bliver omfattet af kursgevinstlovens § 16 om fordringer i fremmed valuta, da der vil ske en regulering af hovedstolen/restgælden i forhold til en eller flere valutakurser, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 2.

Hvis optionsafkastet alene består af flere valutakryds, vil fordringen være omfattet af kursgevinstlovens § 16 og undtaget fra § 29, jf. § 29, stk. 3, 2. pkt.

I det tilfælde, at obligationen bliver udstedt i eksempelvis USD og valutakrydset kommer til at lyde på USD/DKK, vil der ikke være tale om en fordring i fremmed valuta, men en fordring i danske kroner, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 2. Denne fordring vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, da den ikke falder ind under undtagelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt.

Hvis optionsafkastet består af et eller flere valutakryds og mindst en af de andre nævnte reguleringer i "Beskrivelsen af de faktiske forhold", vil fordringen altid være omfattet af kursgevinstlovens § 29, jf. § 29, stk. 3, 4. pkt.

I den situation, hvor der er en gevinst på obligationen og den er omfattet af kursgevinstlovens § 29, skal følgende tages i betragtning, når der sker fradrag for tab på andre finansielle kontrakter omfattet af § 29.

For indkomstårene 2002-2007 gælder, at tab kan fradrages, idet omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinst på kontrakter, jf. LV Almindelige del, afsnit A.D.2.18.4 (personer) og A.D.2.18.5 (selskaber).

Et overskydende tab på kontrakten kan efter kursgevinstlovens § 31, stk. 3, eller § 32, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de efterfølgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Tab, der kan fradrages i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år, jf. LV Almindelige del, afsnit A.D.2.18.4 (personer) og A.D.2.18.5 (selskaber).

SKAT indstiller at svare "se besvarelse" til spørgsmålet, da der ikke entydigt kan svares ja, fordi obligationen i visse situationer ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Ad spørgsmål 2:

Følgende fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, der begrænser, hvilke aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen:

"Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Næringsskattepligtige

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at skattepligtige, der driver næring med bl.a. indeksobligationer og uforrentede obligationer, kan medtage disse i virksomhedsskatteordningen.

Ikke-næringsskattepligtige

Obligationer omfattet af reglerne om finansielle kontrakter

Det fremgår ar virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter (kursgevinstlovens §§ 29-33), kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

I betænkningen af 4/5-2005 til L 98-2 2004/05 (Lov 407 2005), hvor ovenstående indsættes i virksomhedsskatteloven, står følgende:

"De indeksobligationer, der beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de indgår i virksomhedsskatteordningen."

Det er SKATs vurdering, at de obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., er omfattet af definitionen indeksobligationer og derfor som udgangspunkt kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Det skal bemærkes, at når obligationen beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, så er der ikke noget krav om, at den skal være forrentet, for at den skal kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.

Hvis obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. eller 3. pkt., kan obligationen ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den også bliver reguleret efter et andet grundlag omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., eller den reguleres efter en valuta og prisindeks, der ikke vedrører samme område, jf. § 29, stk. 3, 4. pkt.               

Obligationer omfattet af reglerne om fordringer og gæld

Det fremgår af det oplyste og spørgsmål 2, at der vil kunne blive udstedt obligationer, hvor indfrielsessummen reguleres med et optionsafkast afhængigt af et valutakryds eller alene efter et forbrugerprisindeks. I det tilfælde disse to typer obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. eller 3. pkt., ikke falder ind under § 29, stk. 3, 4. pkt., vil de skulle beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler om fordringer og gæld.

Det er SKATs vurdering, at obligationer, hvor indfrielsessummen helt eller delvis bliver reguleret efter udviklingen i et valutakryds eller et forbrugerprisindeks, er omfattet af definitionen indeksobligation.

Obligationer, hvor indfrielsessummen bliver reguleret på de to nævnte måder, kan derfor ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, da de er omfattet virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmål 2, da visse typer af strukturerede obligationer ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Ad spørgsmål 3:

SKAT indstiller, at der svares "nej, se besvarelsen af spm. 1".

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter