Opstår der restancer til told- og skattemyndighederne er udgangspunktet, at der skal følges hurtigt og effektivt op på den manglende betaling ved tilbundsgående udlæg. Udlæg kan tidligst foretages, når sidste rettidige betalingsdag er udløbet. Foretagelse af udlæg kræver således, at der er konstateret en restance.

Ud fra en konkret vurdering kan inddrivelsesmyndighedernes fogder dog undlade at iværksætte en fogedforretning første gang en virksomhed eller en borger optræder på en restanceliste.

Inddrivelsesmyndigheden kan vælge, at kontakte restanten telefonisk med henblik på en afklaring af, hvornår beløbet vil kunne betales. Der kan gives en kort fristudsættelse med betaling på maksimalt en måned. Betaling skal dog som udgangspunkt altid ske inden næste tilsvar/rate forfalder.

Hvis betaling ikke kan ske inden for denne tidsfrist, skal der foretages udlæg for det forfaldne beløb.

Inden udlæg foretages skal inddrivelsesmyndighedernes fogder påse, at de formelle udlægsbetingelser er overholdt, det vil sige, at

  1. kravet ikke er forældet eller bortfaldet på anden måde
  2. kravet er omfattet af fogdens stedlige kompetence (se D.1.3.1.1 og D.1.3.2.1)
  3. kravet er omfattet af fogdens saglige kompetence (se D.1.3.1.2 og D.1.3.2.2)
  4. fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485 er udløbet (se D.2.1)
  5. underretning om udlægsforretningen er kommet frem til skyldneren (se D.2.5 og D.2.6)

Manglende overholdelse af de 3 første betingelser medfører udlæggets ugyldighed, medens betingelserne 4 og 5 i visse tilfælde kan fraviges.

Hovedreglen, for hvornår udlæg kan foretages, er fastsat i RPL § 485, der fastslår, at udlæg først kan foretages, når der er forløbet 7 dage fra skyldneren fik meddelelse om udlægsforretningen.

Denne 7-dages frist, kaldes fuldbyrdelsesfristen og er indført for at give skyldneren en mulighed for at afværge udlægsforretningen.

Fuldbyrdelsesfristen regnes fra den dag meddelelsen om forretningen er givet til skyldneren.

Undtagelser til hovedregelen i RPL § 485 er fastsat i RPL § 486, stk. 2.

Fravigelse fra hovedreglen kan herefter blive,

  1. hvis skyldneren samtykker i forretningens fremme (frafalder kald og varsel). Dette kan være praktisk for skyldneren i de tilfælde, hvor der i tiden fra forkyndelse af udlæg til forretningens foretagelse forfalder yderligere krav
  2. hvor det antages, at dækningsmuligheden ellers vil blive væsentligt forringet, fx hvis skyldneren er i færd med at realisere sine aktiver for at tage til udlandet, hvis skyldneren indgår usædvanlige handler, eller hvis skyldneren pludselig får en stor arv eller gevinst.

Før denne undtagelsesbestemmelse anvendes skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en individuel og konkret vurdering af samt være konkrete holdepunkter for antagelsen om, at dækningsmuligheden i modsat vil blive væsentligt forringet.

Før denne undtagelsesbestemmelse anvendes skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en individuel og konkret vurdering af samt være konkrete holdepunkter for antagelsen om, at dækningsmuligheden i modsat vil blive væsentligt forringet.

Hvis en undtagelsesbestemmelse bringes i anvendelse, skal det dokumenteres på udlægsbladet med angivelse af, hvorfor undtagelsesbestemmelsen er anvendt og hvilke konkrete forhold, der har begrundet anvendelsen.

Hvis fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret, skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, jf. RPL § 493, stk. 3, 1. punktum,. med mindre andet er bestemt i lovgivningen En forkyndelse er en underretning til skyldneren om udlægsforretningen.

Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for forretningens foretagelse, jf. RPL § 493, stk. 1, og skyldnerens skal være underrettet om om kravets grundlag, størrelse og sidste rettidige betalingsdato, jf. RPL § 493, stk. 3, 2. punktum.

Forkyndelsesformen skal kun anvendes første gang, der foretages udlæg for et krav, jf. RPL § 493, stk. 3, 3. punktum. Ved senere forretning for samme krav, skal der således ikke ske forkyndelse efter stk. 3, kun underretning efter stk. 1 om tid og sted for forretningens foretagelse. Underretning kan dog undlades, jf. RPL § 493, stk. 2, se nærmere herom i afsnit D 2.5.

Forkyndelse kan ske enten overfor hver enkelt skyldner efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 (individuel forkyndelse) eller ved bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade, jf. INDL § 9, stk. 1.

Endvidere kan udlæg foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på et indbetalingskort, hvor beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført, jf. INDL § 9, stk. 2.

INDL § 9, stk. 2, kan også anvendes ved udlægsforretninger mod subsidiært hæftende ægtefæller ifølge Retten i Brønderslevs kendelse af 25. marts 2002 i sagen FS 3-690/2001 (fogedretskendelse).

Udlæg kan dog tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Gives meddelelsen efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelse af meddelelsen.

Denne forkyndelsesform anvendes ved udlæg for selskabsskatter, B-skatter samt restskatter, og kan som anført ovenfor også anvendes mod subsidiært hæftende ægtefæller.

Dagbladsforkyndelse i medfør af INDL § 9 sker ultimo i måneden og omfatter restancer for told, moms, lønsumsafgift, selskabsskat, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Udlæg for punktafgifter og administrative bøder forkyndes individuelt.

Bekendtgøres udlægsforretningen efter INDL § 9 skal fogden herudover give skyldneren underretning om tid og sted for udlægsforretningen, jf. RPL § 493, stk. 1.

Finder regionen, at en udlægsforretning på grund af særlige omstændigheder ikke kan afvente bekendtgørelse i dagspressen, kan udlægsforretningens fremskyndes ved forkyndelse for skyldneren personligt.

Udlæg for punktafgifter og administrative bøder forkyndes individuelt.

Individuel forkyndelse skal ligeledes anvendes, hvis fogden, jf. INDL § 9, stk. 1, træffer bestemmelse om, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning efter reglerne i RPL § 494, stk. 2, eller stk. 3.

Forkyndelse overfor skyldneren personligt skal ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 og kan ske i følgende former:

  1. Brevfokyndelse
  2. Postforkyndelse
  3. Stævningsmandsforkyndelse
  4. Forkyndelse i Statstidende
  5. Politiforkyndelse

Forkyndelsen anses for gyldig, blot den er kommet frem til skyldneren, medens den ikke behøver at være kommet til hans kundskab.

Er reglerne om forkyndelse i RPL §§ 155 - 157 ikke overholdt, anses forkyndelsen alligevel for gyldig, såfremt den er kommet skyldneren i hænde, jf. RPL § 163, stk. 3.

Retningslinierne for brevforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 1.

Den meddelelse, som skal forkyndes, sendes eller afleveres til skyldneren, som anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart eller et modtagelsesbevis.

Forkyndelse anses for sket, når skyldneren har underskrevet genpart eller modtagelsesbevis. Retsvirkningerne regnes fra den dag, forkyndelsen angives at være modtaget eller hvis en modtagelsesdag ikke er anført den dag, der fremgår af poststemplet, jf. RPL § 156.

Retningslinierne for postforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 2.

Meddelelsen sendes til skyldneren i et brev med afleveringsattest.

Overfor hvem og hvor forkyndelse kan ske er nærmere beskrevet under punktet D 2.3.2.3 om stævningsmandsforkyndelse.

Retningslinierne for stævningsmandsforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 3.

Meddelelsen afleveres til skyldneren af en stævningsmand.

Post- og stævningsmandsforkyndelse skal, jf. RPL § 157, stk. 1, så vidt muligt ske overfor skyldneren personligt. I så fald stilles der ikke krav til stedet for forkyndelsen.

Træffes skyldneren ikke, kan forkyndelse ske på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller hvis skyldneren bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet

eller

på skyldnerens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller for så vidt angår selvstændige næringsdrivende, på den pågældendes kontor, værksted eller forretningslokale overfor personer, der er ansat i virksomheden.

I de tilfælde skyldneren ikke træffes, kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år, jf. RPL § 157, stk. 2.

Er skyldneren et selskab sker forkyndelse overfor direktøren eller et andet medlem af ledelsen, jf. RPL § 494, stk. 4, der giver vejledning om, over for hvem forkyndelse kan ske.

Retningslinierne for forkyndelse i Statstidende er fastsat i RPL § 159.

Forkyndelse kan ske i Statstidende, hvis skyldnerens bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses,

eller

hvis en fremmed myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse for en skyldner med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet, jf. RPL § 158.

Reglerne for politiforkyndelse er fastsat i § 8 i bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse, der er udstedt i medfør af en bemyndigelse til justitsministeren i RPL § 165, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler for forkyndelse.

Efter disse regler kan politiet foretage forkyndelse, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelser vedrørende skyldnerens adresse, opholdssted eller arbejdssted træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.

Betingelsen for at anmode politiet om bistand, er at forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af de foreliggende oplysninger om adresse, opholdssted eller arbejdssted, og at nye oplysninger ikke kan tilvejebringes ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde.

En anmodning om bistand fremsendes til politidirektøren i København/ politimesteren i den politikreds, hvor skyldneren sidst har haft bopæl.

Skyldneren skal som hovedregel have underretning om tid og sted for udlæggets foretagelse, jf. RPL § 493, stk. 1.

Tidspunktet fastsættes under hensyn til følgende:

  1. Fuldbyrdelsesfristen skal være overholdt, jf. RPL § 485 (se D.2.1)
  2. Underretning eller tilsigelse skal være sket, jf. RPL §§ 493, stk. 1, og 494 (se D.2.5 og D.2.6)
  3. den praktiske tilrettelæggelse af inddrivelsesmyndighedernes udlægsarbejde

Stedet for udlægsforretningen fastsættes under hensyn til følgende:

  1. værnetingsreglerne i INDL § 10, jf. RPL § 487 (se D 3.3 )
  2. fogdens kendskab til skyldneren og den praktiske tilrettelæggelse af inddrivelsesmyndighedens udlægsarbejde.

Påbegyndes udlægsforretningen på regionen/kommunen eller et subsidiært mødested skal det nøjagtige tidspunkt angives.

Foretages udlægsforretningen udenfor regionens/kommunens adresse angives tid og sted så præcist som den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet tillader. Angivelse af dato og formiddag/eftermiddag anses for tilstrækkeligt, ligesom der kan angives alternative datoer.

Af hensyn til skyldnerens retssikkerhed er det i RPL § 493, stk. 3, bestemt, at skyldneren, hvis ikke andet er bestemt i lovgivningen, skal have underretning om udlægsforretningen, såfremt fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret.

Retsplejeloven stiller ingen formelle krav til underretning, men den bør altid ske på en sådan måde, at det efterfølgende kan godtgøres, at underretning rent faktisk er sket.

Sendes underretning samtidig med bekendtgørelse i dagspressen, skal fristen af hensyn til overholdelse af fuldbyrdelsesfristen være på mindst 7 dage.

Sendes underretningen efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen kan udlæg foretages med aftens varsel.

Der bør gives skyldner en frist, som giver skyldner mulighed for at afværge udlægsforretningen.

Undlades underretning, uden at betingelserne i RPL § 493, stk. 2, herfor er opfyldt, er udlægget ugyldigt, medmindre det antages, at undladelsen har været uden betydning.

Retten i Randers har behandlet spørgsmålet i sagen FS 6-1079/2002 (fogedretskendelse). I denne sag stadfæstede fogedretten regionens udlæg i indestående på bankkonti tilhørende skyldneren, da der ikke var foretaget udlæg i en budgetkonto, og der henstod et beløb på 2.500 kr. til leveomkostninger indtil næste lønudbetaling. Udlægget var foretaget uden forudgående underretning og uden skyldnerens tilstedeværelse, da skyldneren tidligere på dagen overfor fogden havde tilkendegivet, at han intet ejede, som kunne være til genstand for et udlæg, hvorefter det blev aftalt, at en igangværende afdragsordning skulle fortsætte.

Underretning sker typisk i form af en tilsigelse i henhold til INDL § 10. En tilsigelse er et pålæg til skyldner om at møde til udlægsforretning. Tilsigelsen skal angive tid og sted samt konsekvenserne af en udeblivelse.

Der anvendes 2 typer af udlægstilsigelser henholdsvis en uformel tilsigelse og en formel tilsigelse.

I begge tilfælde er det skyldneren og/eller virksomhedens ansvarlige leder, der tilsiges til udlægsforretning.

Fælles for de 2 typer af tilsigelser er oplysningerne om mødested, -dato og -tid, restancens størrelse og oplysningerne om, hvordan udlægsforretningen kan afværges.

Derimod er virkningen af udeblivelse fra udlægsforretning forskellige på de 2 typer, se nærmere herom under punkterne D 2.6.1 (uformel tilsigelse) og D 2.6.2 (formel tilsigelse).

Virkningen ved udeblivelse på en uformel tilsigelse er, at der uden fornyet underretning inden for 2 dage kan foretages udlægsforretning på skyldnerens bopæl eller i virksomheden.

En sådan udgående fogedforretning anses ifølge gældende retspraksis for en fortsættelse af den varslede, hvis den vel at mærke foretages inden for 2 dage. Hvis 2-dagsfristen ikke kan overholdes, skal der ske fornyet underretning af skyldneren, da der i så fald er tale om en ny udlægsforretning.

En uformel tilsigelse kan forkyndes i dagspressen efter reglerne i INDL § 9, men kan også forkyndes for skyldneren personligt, hvis udlægsforretningen på grund af særlige omstændigheder ikke kan afvente forkyndelse i dagspressen.

 

Hvis skyldneren ikke træffes på den udgående fogedforretning, og fogden vurderer, at der er behov for at gennemføre fogedforretningen, rekvirerer fogden en formel tilsigelse.

Virkningen af udeblivelse på en formel tilsigelse er, at skyldneren uden yderligere varsel kan blive afhentet og fremstillet ved politiets foranstaltning efter reglerne i RPL § 494, stk. 2 og 3, jf. INDL § 7, stk. 1

En formel tilsigelse anvendes således alene, når konsekvenserne af udeblivelsen forventes at blive politifremstilling, se D 2.7 Politifremstilling.

En formel tilsigelse skal altid forkyndes for skyldneren personligt, se herom i afsnit D 2.3.2.

Er skyldneren blevet tilsagt i henhold til RPL § 494, stk. 1, ved en formel tilsigelse, har skyldneren pligt til at give møde under udlægsforretningen.

Udebliver skyldneren uden lovlig forfald, kan fogden bestemme, at han skal politifremstilles, jf. RPL § 494, stk. 2.

Begæring om politifremstilling beror på fogdens skøn. I det skøn, der skal udøves, skal det indgå, om der ikke forinden bør forsøges med en udgående udlægsforretning.

Lovligt forfald foreligger først og fremmest, hvis skyldneren beviseligt har været syg. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at han fx skulle på arbejde eller ud at rejse.

Foreligger der ikke lovligt forfald, men dog visse undskyldende omstændigheder kan disse tages i betragtning i relation til skønnet over det rimelige i at lade skyldneren politifremstille.

Har skyldneren på grund af bortrejse ikke personligt været bekendt med tilsigelsen bør han ikke politifremstilles.

Har skyldneren reageret på tilsigelsen ved fx at sende et brev med indsigelser, eller har han betalt et afdrag, bør han ikke politifremstilles, men i stedet tilsiges til et nyt møde eller en ny udlægsforretning.

Anser fogden det for overvejende sandsynligt, at der ikke under udlægsforretningen kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør fogden ikke træffe bestemmelse om politifremstilling, jf. RPL § 494, stk. 3, medmindre formålet hermed er at fremskaffe oplysninger til brug for lønindeholdelse, jf. INDL § 7.

Er der truffet bestemmelse om politifremstilling, uden at betingelserne herfor er opfyldte kan dette medføre et erstatningskrav fra skyldneren, jf. RPL § 505, stk. 1 og 2. (se afsnit D 1.10).

Krav om erstatning skal fremsættes overfor fogden, fogedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende, jf. RPL § 505, stk. 3.

INDL § 11, stk. 1 bestemmer, at fra den dag, udlæg kan foretages, kan skyldneren med frigørende virkning betale det skyldige beløb til den, der skal foretage udlægget, samt at told- og skattevæsenet kan bestemme, at betaling til fogden kun kan ske under forretningen.

Told- og Skattestyrelsen har bestemt, at afværgelse kan ske såvel inden som under udlægsforretning ved betaling, modregning eller korrektion af kravet.

Afværgelse ved betaling forudsætter indbetaling af det samlede krav inkl. renter og omkostninger. Betaling skal ske kontant eller ved banknoteret check.

Afværgelse ved modregning kan ske under udlægsforretningen, såfremt skyldnerens krav anerkendes af fogden, eller hvis rigtigheden må anses for godtgjort og de almindelige modregningsbetingelser er opfyldte, jf. RPL § 522.

Dækker modregningen kun en del af fordringen, gennemføres der udlægsforretning for den resterende del.

Afværgelse ved korrektion af skyldgrundlaget kan ske ved 0-angivelse, negativ angivelse eller oplysning om, at virksomheden er afmeldt fra registrering uden restance.

Fogden må vurdere, om korrektionen kan antages at være korrekt. I benægtende fald fremmes udlægsforretningen og eventuelle indsigelser forelægges fogedretten til prøvelse, jf. INDL § 6.