Fremgangsmåden under en udlægsforretning er den samme, uanset hvor den finder sted, og uanset om skyldneren tidligere har været tilsagt til en udlægsforretning for det aktuelle krav eller et andet krav.

Før udlægsforretningen påbegyndes skal inddrivelsesmyndighedens foged påse, at de formelle udlægsbetingelser er opfyldt.

I forbindelse med påbegyndelse af udlægsforretningen, skal fogden præsentere sig overfor den, som møder eller træffes under udlægsforretningen, og skal på forlangende forevise legitimation.

Fogden skal ligeledes sikre sig identifikation af skyldneren.

Inden tvangsfuldbyrdelsen gennemføres, opfordrer fogden skyldneren til frivilligt at opfylde kravet, jf. RPL § 496, stk. 1. Fordringshaveren kan ikke afvise afdrag på fordringen, jf. stk. 2.

Det krav, der foretages udlæg for, opgøres for skyldneren og indføres på udlægsbladet. Har skyldneren spørgsmål besvares de så vidt muligt og på en sådan måde, at skyldneren er klar over, hvad det er for et krav, der foretages udlæg for.

Det fremgår af RPL § 500, stk. 1, at fogden skal vejlede en skyldner, som ikke møder med advokat, om hans retsstiling under udlægsforretningen. Vejledningspligten er nærmere beskrevet i afsnit D 3.8.1.

Vejledningspligten skal iagttages under alle udlægsforretninger, uanset om skyldneren tidligere har givet møde under en udlægsforretning. Forsømmelse af vejledningspligten kan medføre, at udlægget ophæves som ugyldigt, hvis forsømmelsen anses for væsentlig. Spørgsmål om ophævelse afgøres af fogedretten.

I denne forbindelse er det vigtigt, at skyldneren oplyses om klageadgangen til fogedretten, jf. INDL § 6 (se D. 3.8.7). Hvis indsigelsen fremsættes overfor fogden under udlægsforretningen, indbringer fogden klagen for fogedretten. Efterfølgende kan en inddsigelse også fremsættes over for enten regionen eller kommunen, der derefter vil foranledige indsigelsen videresendt til fogedretten. Fristen for fremsendelse af indsigelser til fogedretten er 4 uger fra udlægsforretningens gennemførelse, jf. INDL § 6, stk. 3. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan fogedretten i indtil 1 år efter forretningens foretagelse dog tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53, jf. INDL § 6, stk. 3, sidste punktum.

Under udlægsforretningen er foruden skyldneren fogden til stede. Skyldneren kan vælge at lade sig repræsentere ved en anden.

Ved gennemførelse af udlægsforretningen kan der i visse tilfælde anvendes vidner.

Inddrivelsesmyndighedernes fogder har under udlægsforretningen en dobbelt rolle, idet fogden dels er repræsentant for kreditor (told- og skattemyndighederne) og dels er "fogedretten", der som inddrivelsesinstans også skal tilgodese skyldnerens interesser.

Under en udlægsforretning kan tredjemænd, som mener, at et udlæg vil støde mod deres rettigheder, være til stede, jf. RPL § 499 (se D.3.10).

Tredjemand kan på et hvilket som helst tidspunkt rejse indsigelse mod udlægsforretningen, også efter at eventuel tvangsauktion er afholdt. Tredjemand kan dog kun rejse indsigelse vedrørende udlæggets genstand og ikke mod formalia ved udlægsforretningen, som fx at forkyndelse ikke er sket.

Endvidere kan der deltage vidner under en udlægsforretning (se D.3.9).

Når en skyldner er tilsagt til udlægsforretning, er der mødepligt medmindre skyldneren har lovligt forfald, se herom D.2.6 om tilsigelser.

Skyldneren kan være:

  1. en fysisk person, der hæfter personligt og direkte for kravet

Driver skyldneren en enkeltmandsvirksomhed, kan kreditor således foretage udlæg i både virksomhedens aktiver og i den personlige formue.

  • en juridisk person, det vil sige en flerhed af personer, der driver en virksomhed. Der kan være tale om et selskab, forening m.v.

    ApS eller A/S

     

    Er der tale om et selskab fx et ApS eller et A/S kan kravet alene rettes mod selskabets formue. Aktionærer og anpartshavere hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser. Dog kan de vælge at stille sikkerhed for selskabets gæld ved frivilligt pantsætning af personlige formuegoder.

    Interessentskab

    I et interessentskab hæfter deltagerne personligt, solidarisk og direkte for selskabets forpligtelser. Fælleskreditorerne har fortrinsret til interessentskabets formue i forhold til de enkelte interessenters særkreditorer. Fælleskreditorer kan enten søge fyldestgørelse i interessentskabets formue eller i den enkelte interessents formue. Særkreditorerne kan foretage udlæg i den enkelte interessents formue eller i interessentens ideelle andel af interessentskabet, det vil sige nettoandelen.

    Sameje

    I tilfælde af sameje er fælles- og særkreditorer ligestillede.

    Fogden skal i forbindelse med udlægsforretningen sikre sig identifikation af skyldneren og sikre sig, at der kun foretages udlæg i skyldnerens formue, se mere herom i afsnit D 5.1 Skyldnerens formue.

     

    Fogden skal vejlede skyldneren om hans retstilling under udlægsforretningen.

    I de følgende underafsnit vil det blive beskrevet, hvad der indgår i fogdens vejledningspligt overfor skyldneren om skyldnerens pligter under og efter udlægsforretningen.

    Skyldneren har mødepligt, jf. RPL § 494, stk.1. Dette skal sammenholdes med, at skyldneren efter reglen i INDL § 10 kan tilsiges til en udlægsforretning, og at tilsigelsen er et pålæg om at møde.

    Skyldnerens mødepligt og virkningerne af udeblivelse fra udlægsforretningen skal fremgå af teksten på de udlægstilsigelser, der fremsendes eller forkyndes for skyldneren, jf. afsnit D.2.6.1 Uformel tilsigelse og D.2.6.2 Formel tilsigelse.

    Skyldneren har oplysningspligt, jf. RPL § 497, stk. 1. Skyldneren skal give de oplysninger, som fogden finder nødvendige til gennemførelse af udlægsforretningen.

    Blandt andet på grund af reglen i RPL § 509 om opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand, er skyldneren pligtig til at give oplysninger om egne og husstandens økonomiske forhold og egne formueforhold.

    En skyldner har også pligt til at give oplysninger om sin egen og husstandens økonomiske forhold efter RPL § 497, stk. 1, selv om der er rejst sigtelse mod ham for dokumentfalsk/bedrageri, når der ikke er sammenhæng med den rejste sigtelse, jf. ØLK af 23. november 2001 i sagen B-3024-01.

    Af hensyn til muligheden for lønindeholdelse kan det kræves, at skyldneren giver oplysninger om arbejdsforhold herunder ansættelsessted.

    På baggrund af ovennævnte oplysninger skal fogden vurdere hvilke fyldestgørelsesmuligheder, der er til stede.

    Såfremt skyldneren ikke vil fremkomme med de fornødne oplysninger kan han tages i forvaring i op til 6 måneder, jf. RPL § 497, stk. 2. Afgørelsen herom kan alene træffes af fogedretten, jf afsnit D 1.3.4.1 Begrænsninger i den juridiske kompetence.

    Hvis en skyldner fortsat ikke vil give oplysninger til brug for udlæg/lønindeholdelse efter at have været taget i forvaring ved politiets foranstaltning i samme sag i 6 måneder, uafbrudt eller sammenlagt, jf. RPL § 497, stk. 2, har vi ikke yderligere tvangsmidler til fremskaffelse af oplysninger.

    Ifølge RPL § 494, stk. 4, har en direktør mv., der møder som repræsentant for et selskab, pligt til at give oplysninger om selskabets forhold under en udlægsforretning. En sammenholdelse af RPL § 494, stk. 4, og RPL § 497, stk. 2, fører frem til, at retsplejelovens bestemmelse om forvaring i § 497, stk. 2, også kan finde anvendelse på et selskabs direktør mv.

    En direktør eller et medlem af bestyrelsen i et selskab kan således tilsvarende tages i forvaring af politiet, indtil pågældende til brug for udlægsforretning giver oplysninger om selskabets aktiver. Kendelse herom skal afsiges af fogedretten, der påser, om der er udsigt til at opnå hel/delvis dækning, og om sanktionen (forvaring) står i rimeligt forhold til kravets størrelse, jf. RPL § 494, stk. 3.

    Skyldneren har sandhedspligt, jf. RPL § 497, stk. 1.

    Fogden skal pålægge skyldneren at tale sandt og gøre ham bekendt med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring. Kravet om tilkendegivelse af strafansvar er opfyldt blot ved, at fogden angiver, at overtrædelse kan straffes.

    Oplysningspligten i § 497 gælder alene i relation til skyldneren, ikke i relation til de personer, der møder i henhold til fuldmagt, jf. UfR 1960.717 ØLD, og heller ikke i forhold til tredjemænd.

    I UfR 1960, 717 ØLD fandt landsretten det berettiget, at skyldnerens advokat nægtede at oplyse, hvad der stod på skyldnerens klientkonto, da der ikke var hjemmel til at sidestille skyldnerens advokat med skyldneren selv ved anvendelse af § 497, stk. 1, og da advokaten ikke var afæsket forklaring som vidne.

    Der kan imidlertid blive tale om, at andre end skyldneren afhøres som vidner. Hvis tredjemænd ønskes afhørt som vidne - som fx i sagen UfR 1979, 216 VLD - skal sagen indbringes for den juridiske foged. I denne sag fastslår landsretten, at en skyldner, der under en fogedforretning til tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav har oplysningspligt efter RPL § 497, ikke har grundlag for at nægte samtykke til eventuel vidneførsel af bankpersonale til oplysning af, om skyldneren har yderliger aktiver i den konkrete bank.

    Overtrædelse af sandhedspligten overfor en foged er sanktioneret i straffelovens § 162 om strafansvar for afgivelse af urigtig pligtmæssig erklæring.

    Ved grov tilsidesættelse af sandhedspligten kan forholdet anmeldes til politimesteren, der er kompetent til at rejse tiltale for forholdet. Anmeldelsen skal ledsages af en udskrift af udlægsbladet, samt en nærmere beskrivelse af forholdene i sagen.

    Sager om overtrædelse af straffelovens § 162 kan af regionen forelægges politimesteren, som afgør, om der er grundlag for at rejse sigtelse.

    Da oplysningspligten alene påhviler skyldneren personligt, kan straffelovens § 162 ikke bringes i anvendelse overfor skyldnerens ægtefælle, advokat eller andre, der møder på skyldnerens vegne.

    Såfremt skyldneren skjuler aktiver, som kunne gøres til genstand for udlæg, ifalder han ansvar efter reglen i straffelovens § 283 om skyldnersvig.

    Skyldneren har åbningspligt, jf. RPL § 498, stk. 1. Det vil sige, at der skal gives fogden adgang til at undersøge skyldnerens husrum og gemmer, samt skyldnerens person, hvis sådan undersøgelse er nødvendig for gennemførelse af udlægsforretningen.

    Bestemmelsen om undersøgelse af skyldnerens person bør kun anvendes i undtagelsestilfælde, og kun såfremt fogden har en mistanke om, at skyldneren skjuler kontanter eller værdigenstande på sig.

    Tilladelse til undersøgelse af skyldnerens person i henhold til INDL § 7, stk. 3, kan indhentes telefoniske fra fogedretten. Der må ikke anvendes magt ved undersøgelse af skyldnerens person.

    Der bør tilføjes en bemærkning om en undersøgelse af henholdsvis husrum og gemmer og/eller skyldnerens person på udlægsbladet.

    Med husrum og gemmer menes de lokaler, hvorfra skyldneren driver sin virksomhed, samt skyldnerens bopæl m.v.

    I sagen UfR 1948,1154 ØLD fik skattevæsenet adgang til skyldnerens bankboks, hvori der lå statsobligationer. Det burde dog først have været forsøgt at fratage skyldneren bankboksnøglen, eventuelt under anvendelse af tvang efter RPL § 497, stk. 2, om forvaring.

    Det må antages, at fogden under en udlægsforretning kan gennemse skyldnerens personlige papirer for at blive gjort bekendt med såvel skattekort som lønsedler med henblik på at kunne foretage lønindeholdelse.

    Fogden kan endvidere gennemse breve og lignende hos skyldneren. Gennemgangen af breve bør dog begrænses til gennemgang af breve, der fremtræder som forretningsbreve eller som indeholder aktiver, hvori der kan foretages udlæg.

    Det kan formentlig ikke pålægges postvæsenet, at udlevere breve eller pakker, som er adresseret til skyldneren

    Fogden kan anvende den fornødne magt, herunder bryde skuffer og døre op, eller der kan tilkaldes en låsesmed. Indgrebet indebærer en krænkelse af privatlivets fred, og det bør derfor kun anvendes, hvis ikke skyldneren er til stede, eller han nægter at åbne, og fogden i øvrigt med den fornødne sikkerhed kan identificere stedet som skyldnerens virksomhed/bopæl.

    Fogden kan endvidere efter reglen i RPL § 498, stk. 2, anmode politiet om bistand ved åbning mv., ligesom politiet bør medvirke i tilfælde, hvor skyldneren optræder truende eller modsætter sig udlægsforretningens gennemførelse.

    Fogden kan anvende fornøden magt overfor en tredjemand, der forsøger at hindre udlægsforretningens gennemførelse. Derimod kan der ikke ske undersøgelse af tredjemands person.

    Et udlæg giver en panteret i et aktiv, og skyldnerens råderet over aktivet indskrænkes tilsvarende. RPL § 519, stk. 1, fastslår derfor, at skyldneren ikke må råde over aktivet på en måde, som kan være til skade for udlægshaver. Hvilke indskrænkninger, der er nødvendig, afhænger af, hvilke aktiver, der foretages udlæg i.

    Det udlagte skal behandles og opbevares forsvarligt, men sædvanlig brug er tilladt trods udlæg. Derimod må skyldneren ikke forbruge det udlagte.

    Der må ikke foretages retlige dispositioner i strid med udlægget. Der er intet til hinder for, at skyldneren underpantsætter udlagte løsøregenstande, men der må ikke foretages dispositioner over aktivet, der medfører, at rådigheden over aktivet ikke er hos skyldneren. Håndpantsætning og salg er således udelukket.

    Såfremt skyldneren forsætligt råder over aktivet i strid med udlægget, ifalder han strafansvar efter straffelovens § 283 om skyldnersvig, jf. RPL § 519, stk. 2.

    Sager om overtrædelse af straffeloven kan af regionen overgives til politimesteren, som afgør, om der er grundlag for at rejse tiltale.

    Der er i retsplejeloven indsat en række bestemmelser til beskyttelse af skyldneren under en udlægsforretning.

    Disse rettigheder er kort beskrevet i afsnit D.1.4.1.4 Udlæg og uddybende i D.5 Udlæggets genstand. Endvidere er to væsentlige rettigheder beskrevet i afsnit D.3.8.2 om udtagelsesretten og i afsnit D.3.8.3 om påvisningsretten.

    Skyldneren kan under udlægsforretningen lade sig repræsentere af en anden.

    Som hovedregel kræves det, at vedkommende medbringer fuldmagt. Fuldmagten skal forevises fogden, som noterer i sagen, at den er forevist og derefter arkiverer fuldmagten på sagen. Dette kan ske ved at fuldmagten påhæftes udlægsbladet. Under udlægsforretningen kan der kun foretages handlinger, som er dækket af fuldmagten.

    Det ligger i en advokats stillingsfuldmagt, at han kan varetage klientens interesser, og der skal derfor ikke forevises en særskilt fuldmagt.

    Reglerne om stillingsfuldmagt kan efter reglen i RPL § 265, stk. 3, ikke umiddelbart udstrækkes til at gælde for andre grupper herunder revisorer. Fogden må derfor forlange forevisning af fuldmagt i tilfælde, hvor skyldneren er repræsenteret ved revisor eller lignende.

    Det antages dog, at en ægtefælle har tilstrækkelig fuldmagt til at repræsentere skyldneren, når tilsigelsen medbringes.

    Et mangelfuldt fuldmagtsforhold medfører udlæggets ugyldighed ligesom skyldneren ikke er bundet af de oplysninger, som er afgivet under udlægsforretningen.

    Erklæring om, at skyldneren intet ejer, der kan gøres til genstand for udlæg, kan kun gives, såfremt der er grundlag herfor i fuldmagten. Som udgangspunkt bør fogden aldrig acceptere en insolvenserklæring, der afgives af en person, der møder i stedet for skyldner, jf. Højesterets kendelse af 16. juni 2000 i sag 590-1999. Her udtalte Højesteret, at fogedretten ikke med virkning efter RPL § 490 (den såkaldte fredningsregel) kan konstatere, at en skyldner er insolvent, alene på grundlag af en erklæring fra en fuldmægtig for skyldneren.

    Afgiver skyldneren en insolvenserklæring, bør rigtigheden af erklæringen undersøges under en udgående udlægsforretning, med mindre fogdens kendskab til skyldneren gør en sådan udgående udlægsforretning overflødig.

    Hvis skyldneren ikke møder, kan skyldneren, afhængig af om der ved tilsigelsen er anvendt en formel eller en uformel tilsigelse, henholdsvis afhentes og fremstilles ved politiets foranstaltning efter reglerne i RPL § 494, stk. 2 og 3, eller få foretaget udlægsforretning på bopælen eller i virksomheden.

    Under udlægsforretningen repræsenterer fogden told- og skattemyndighederne som offentlig kreditor. Samtidig hermed fungerer fogden som inddrivelsesmyndighed.

    Fogden har pligt til at påse, at skyldnerens rettigheder ikke krænkes, ligesom pågældende skal vejlede en skyldner, som møder alene, om dennes retstilling, se afsnit D.3.8.1 Vejledning af skyldneren.

    Vejledningspligten skal iagttages under alle udlægsforretninger, uanset om skyldneren tidligere har givet møde under en udlægsforretning.

    Hvis der rejses indsigelse under en udlægsforretning, skal fogden indbringe indsigelsen for fogedretten, jf. INDL § 6, stk. 3, 1. punktum.

    Hvis forsømmelsen er væsentlig, fx vejledning om klageadgang (indsigelse) til fogedretten, kan retsvirkningen af forsømmelse af vejledningspligten være ophævelse af udlægget som ugyldigt.

    Netop fogdens dobbeltrolle er baggrund for bestemmelsen i INDL § 6, stk. 1, om at fogedretten træffer afgørelse om indsigelse mod udlæg, som fremsættes overfor fogden.

    Spørgsmålet om ophævelse afgøres normalt af fogedretten, men inddrivelsesmyndighederne kan frafalde et udlæg, hvis det er fejlbehæftet/mangelfuldt.

    Fogden skal vejlede skyldneren om pågældendes retstilling, jf. RPL § 500, stk. 1, og skal dermed vejlede skyldneren om dennes pligter og rettigheder under- og efter en udlægsforretning, herunder om at indsigelser over udlægsforretningen vil blive behandlet af fogedretten, jf. INDL § 6, stk. 1. (se D.3.8.1).

    Herudover skal fogden give skyldneren al den vejledning, der er behov for.

    Bestemmelsen i RPL § 509 om udtagelsesretten finder kun anvendelse ved fysiske personer.

    Fogden skal iagttage at reglerne om udtagelsesretten overholdes, jf. RPL § 509, og overholdelsen heraf dokumenteres på udlægsbladet.

     

    Reglen er præceptiv. Det vil sige, at den ikke ved aftale med skyldneren kan tilsidesættes til ugunst for ham. Bestemmelsen er nærmere beskrevet under afsnit D.5 Udlæggets genstand.

    Fogden skal iagttage, at reglerne om skyldnerens påvisningsret overholdes, jf. RPL § 517, stk. 1, der fastslår, at skyldneren har ret til at påvise de aktiver, i hvilke udlæg skal foretages.

    Påvisningsretten bliver således alene aktuel, når skyldner ejer flere aktiver, hvis værdi til sammen overstiger skyldens størrelse.

    Skyldnerens pligt til at give oplysninger om, hvilke aktiver han ejer, følger af hans oplysningspligt i RPL § 497, stk. 1. Af samme bestemmelse følger, at han har pligt til at oplyse, hvor hans aktiver befinder sig. Heraf må følge, at skyldneren også har pligt til oplyse hvilke aktiver han ejer.

    Overholdelse af fogdens pligt til vejledning af skyldneren om påvisningsretten skal dokumenteres på udlægsbladet.

    Det følger af RPL § 507, stk. 1, at der kun kan foretages udlæg i genstande, der har en økonomisk værdi.

    Hvis en skyldner anviser et aktiv uden værdi fx fordi aktivet er overbehæftet, bør fogden på fogedbladet notere, at skyldneren har anvist genstand XX, men at udlæg i XX er afvist, da XX skønnes at være uden udlægsværdi, hvorfor udlægsforretningen er sluttet som forgæves.

    Fogden skal for skyldner opgøre det krav, der foretages udlæg for, og indføre beløbet på udlægsbladet.

    Fogden skal foretage en registrering i udlægsbogen af aktiver, der foretages udlæg i, jf. RPL § 518, stk. 1. Registrering sker med angivelse af værdi, såfremt der er foretaget vurdering af de udlagte aktiver.

    Vedrørende registrering på udlægsbladet og retsvirkningen heraf mv. henvises til afsnit D.4.3. og D.4.4.

    Fogden skal give skyldneren klagevejledning, jf. INDL § 6, stk. 1, om, at indsigelser mod udlægget kan indbringes for fogedretten til afgørelse, se afsnit D.3.8.7.

    Klagevejledning med angivelse af klagefrister bør også gives i de situationer, hvor der foretages udlæg, uden at skyldneren træffes, fx udlæg i fast ejendom på skyldnerens adresse.

    På grund af fogdens dobbeltrolle er det fastsat i INDL § 6, at fogedretten træffer afgørelser om indsigelser mod fogdens udlæg.

    Under forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogden, der indbringer indsigelsen for fogedretten til afgørelse. Indsigelsen protokolleres på fogedbladet.

    Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten inden for en frist på 4 uger fra forretningens foretagelse. Hvis en indsigelse inden for 4-ugersfristen udløb fremsættes overfor fogden, skal fogden også i denne situation indbringe indsigelsen for fogedretten så betids, at 4-ugersfristen overholdes.

    Der kan medvirke vidner under udlægsforretningen på skyldnerens eller fogdens initiativ, jf. RPL § 491, stk. 4. Det anses normalt ikke for påkrævet, at fogden anvender vidner under udlægsforretninger, som foretages på regionen eller det subsidiære mødested.

    Derimod kan det være hensigtsmæssigt at anvende vidner i situationer, hvor der er tale om en vanskelig eller ubehagelig skyldner, eller det i øvrigt må antages, at der kan opstå problemer.

    Inddrivelsesmyndigheden er bemyndiget til selv at afgøre i hvilket omfang, der skal medvirke vidner. Der skal dog altid medvirke vidner under afhentningsforretninger i tilfælde af, at fogden må skaffe sig adgang til skyldnerens bopæl, og hvis der kun træffes umyndige på bopælen.

    Der er ikke i lovgivningen opstillet krav om, at det skal være en ansat ved told- og skattemyndighederne eller endog en offentlig ansat, der fungerer som vidne. Som vidne kan derfor også medvirke en låsesmed, en taxachauffør eller lignende. Hvervet som vidne er et offentligt ombud.

    Vidnet pålægges tavshedspligt efter særlovgivningens regler, idet forvaltningsloven ikke finder anvendelse på udpantningsvirksomhed i henhold til inddrivelsesloven.

    Overtrædelse straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152 og 152 c - f, uanset om vidnet er fastansat eller ikke. Vidnet kan medvirke anonymt medmindre skyldneren dokumenterer tilstrækkelig retlig interesse i at få oplyst vidnets identitet.

    Tredjemand kan indtræde som part under en udlægsforretning, jf. RPL § 499, hvis han mener, at udlægget strider mod hans bedre ret, fx ejendomsret eller ejendomsforbehold.

    Disse indsigelser skal indbringes for fogedretten til afgørelse, medmindre fogden finder det ubetænkeligt at acceptere indsigelsen.