Pantefogden skal registrere udlægsforretningens forløb på et udlægsblad (se G.4.1 Protokollering på udlægsbladet) herunder optegne de aktiver, der er foretaget udlæg i, eventuelt med angivelse af værdi. Retningslinjerne for registrering af aktiver er fastsat i RPL § 518. Hvis der opstår tvivl om hvilke genstande, der er foretaget udlæg i, må et udlæg frafaldes.

Det er overladt RIM selv at afgøre, hvordan udlægsblade skal indrettes. Udlægsblade skal ikke autoriseres.

En registrering er altid nødvendig og skal foretages med betydelig omhu, da den er en afgørende forudsætning for de fleste af de retsvirkninger, der er knyttet til et udlæg.

I SKM2008.201.SKAT er det præciseret, at der altid skal udfærdiges en fogedbog og at alle relevante oplysninger noteres på udlægsbladet uanset udfaldet af forretningen samt at fogedbladet skal udfyldes under udlægsforretningens gennemførelse. Et fogedblad kan aldrig udfyldes efterfølgende, f.eks. når pantefogeden er kommet tilbage på sit kontor.

RPL § 518 angiver alene, at der skal ske registrering af de aktiver, hvori der er foretaget udlæg. Pantefogden skal dog beskrive (protokollere) hele udlægsforretningens forløb på udlægsbladet.

En omhyggelig registrering af, hvad der er passeret under udlægsforretningen er nødvendig for eventuelt senere at kunne løfte bevisbyrden over for fogedretten om, at udlægsforretningen er sket i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og SKINDL.

Som eksempel kan nævnes, at pantefogdens vejledningspligt efter RPL § 500, stk. 1, er obligatorisk. Tilsidesættes vejledningen på et for skyldneren afgørende punkt, fx påvisningsretten, kan dette medføre, at udlægget ophæves.

Det er pantefogden, der over for fogedretten har bevisbyrden for, at der er sket vejledning som foreskrevet. En omhyggelig protokollering på udlægsbladet af, hvad der er passeret under udlægsforretningen, vil stille pantefogden stærkt i eventuelle indsigelsestilfælde.

Den øvrige protokollering på udlægsbladet skal ske i overensstemmelse med den fortrykte tekst. Dette sker enten ved afkrydsning eller ved overstregning.

I det omfang, den fortrykte tekst ikke dækker det, der sker under udlægsforretningen, skal dette indskrives på udlægsbladet. Kun forhold, der vedrører foretagelsen af udlægsforretningen, herunder hvad der er sket af særlig karakter og udlæggets genstand, skal protokolleres. Se afsnit G 4.3 om registrering.

I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at få skyldneren til at skrive under på udlægsbladet som bekræftelse på, at den pågældende er bekendt med protokolleringen.

Andre forhold, der observeres hos skyldneren, og som kan have interesse for kontrolopgaven eller for bobehandlingen, såsom sort arbejde, omstødelige dispositioner m.v., kan noteres på et særskilt stykke papir.

Særligt problem vedrørende systemet KMD-Ind
I SKM2006.134.SKAT, hvis indhold gengives nedenfor, er der taget stilling til, hvorvidt der for så vidt angår restancer i KMD-Ind på samme tilsigelse/udlægsblad kan sendes tilsigelse til udlægsforretning og foretages udlæg for flere fordringshavere. Systemmæssigt er det alene muligt at anføre et enkelt rekvirentnavn på udlægsbladet i KMD-Ind.

I henhold til INDOG § 3, stk. 1, overtager RIM kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse i RIM.

I henhold til INDOG § 1, stk. 3, omfatter kreditorbeføjelserne udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v.

Der ses ikke i retsplejeloven at være formkrav ved udformningen af tilsigelser/udlægsblade for så vidt angår anførelse af rekvirentnavn.

Det er derfor SKATs opfattelse, at RIM skal stå anført som rekvirent på såvel tilsigelsen som udlægsbladet. Som rekvirent kan fx anføres SKAT.

Hvis en udlægstilsigelse eller udlægget omfatter flere restancer, skal hver enkelt restance behørigt specificeres i såvel udlægstilsigelsen som udlægsbladet/fogedbogen. Dette skal ske af hensyn til behovet for at kunne identificere de enkelte udlægsskridt i relation til den enkelte fordringshaver.

Hvis der i forbindelse med foretagelsen af et udlæg efterfølgende skal gennemføres en sikringsakt i form af tinglysning, denuntiation m.v., skal RIM tilsvarende angives som kreditor.

Se herom også afsnit G.3.8.4.

Ifølge RPL § 507, stk. 1, kan udlægget kun udstrækkes til så mange af skyldnerens aktiver, som pantefogden skønner er nødvendigt til dækning af det skyldige beløb og de omkostninger, der er forbundet med udlægsforretningen.

Er der stillet sikkerhed efter skatte- og afgiftslovgivningen, skal sikkerheden anvendes til dækning af restancerne, efterhånden som disse opstår. Sikkerheden skal således anvendes, før der kan skrides til tvangsfuldbyrdelse med udlæg. Såfremt der eksisterer en sikkerhed, kan et udlæg ikke siges at være nødvendigt til kravets dækning. Derimod må det antages, at modregning - modsat udlæg - kan gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse, såfremt i øvrigt de almindelige betingelser for tvungen modregning er til stede. Se i øvrigt SKM2006.365.SKAT.

Hvis pantefogden finder det nødvendigt, eller skyldneren forlanger det, skal pantefogden foretage en vurdering af det udlagte.

Ønsker skyldneren vurderingen foretaget, kan skyldnerens anmodning herom gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for omkostningerne herved, jf. RPL § 507, stk. 4. Kræves der særlig bistand til vurderingen, kan skattecentret rekvirere en sådan.

Ved vurderingen ansættes værdien til det beløb, som de udlagte effekter skønnes at kunne indbringe ved en offentlig auktion efter fradrag for de omkostninger, der er forbundet med auktionen.

Vurderingen skal foretages for hvert enkelt aktiv og ikke ved en samlet vurdering.

Ved udlæg i værdipapirer, som dagligt kursfastsættes på Københavns Fondsbørs, eller i udenlandske statspapirer, aktier og lignende værdipapirer, som kursnoteres på fremmede børser, skal vurdering ikke foretages, jf. RPL § 557.

Heller ikke ved udlæg i fordringer eller i indtægter af faste ejendomme finder vurdering sted.

Omfanget af udlægget bestemmes ved et skøn af hensyn til mulige omkostninger og udgifter ved indfordringen.

Registrering på udlægsbladet skal være så detaljeret, at de udlagte aktiver senere kan identificeres, og således, at en ombytning af de udlagte genstande med andre tilsvarende aktiver ikke kan finde sted.

For visse aktiver er registreringen enkel, medens registrering af udlæg i andre aktiver kan være vanskeligt.

De krav, der stilles til registreringen af udlagte aktiver af hensyn til den nødvendige individualisering, er nærmere omtalt under kapitel G.5 om udlæggets genstand.

Pantefogden skal foretage en registrering på udlægsbladet af aktiver, der foretages udlæg i, med angivelse af værdi, såfremt vurdering er foretaget, jf. RPL § 518.

Formålet med registreringen er at opnå en strafferetlig og tinglig beskyttelse af de udlagte formuegoder.

Registreringen skal være så nøjagtig, at det udlagt kan identificeres ved en senere afhentningsforretning. Ved udlæg stilles der samme krav om individualisering som ved tinglysning af underpant i løsøre, jf. UfR 1987, 750 Sø- og Handelsretten, hvor det fastslås, at formuleringen af udlægget ikke var tilstrækkeligt præcist til at kunne anses for dækkende for formålet med udlægget. I UfR 1987,750 Sø- og Handelsretten anmelder en kreditor i et konkursbo et separatist krav sikret ved udlæg. Boet anfægter kravet. Kurator gør gældende, at beskrivelsen af det udlagte er for upræcist til at opnå tinglig beskyttelse, hvilket Sø- og Handelsretten giver kurator medhold i.

Hvis det er utvivlsomt, hvilket aktiv der er foretaget udlæg i, vil en formel fejl i form af en fejlregistrering dog ikke i alle tilfælde medføre, at udlægget tilsidesættes, jf. UfR 1984,1084 VLD. I fogedbogen var anført et forkert registreringsnummer, der var oplyst af virksomhedens bogholder.

Efter at der er sket registrering af de udlagte aktiver, skal pantefogden vejlede skyldneren om, at han ikke må disponere over de udlagte genstande i strid med udlægget. Hvilke dispositioner, der er i strid med udlægget er beskrevet under punkt G 3.3.5 om begrænsninger i skyldnerens rådighed over udlagte genstande.

Udlægget er herefter at betragte som et udlæg til forauktionering, hvilket betyder, at det udlagte aktiv kan bortsælges ved tvangsauktion.

Udlægget giver adgang til tvangsrealisation, selv om skyldneren har handlet i strid med udlægget, idet den udlagte genstand som udgangspunkt kan kræves tilbage fra den, som genstanden er overdraget til (dansk rets almindelige regel om vindikation).

Kan det ikke senere bevises, hvad der er foretaget udlæg i, kan der ikke hævdes nogen særlig ret i kraft af udlægget.

Der kan således fx ikke blive tale om:

  1. rådighedsindskrænkninger for skyldneren i henhold til RPL § 519, eller at få skyldneren dømt for skyldnersvig efter straffelovens § 283 på grund af dispositioner over det udlagte
  2. en auktion over det udlagte idet dette forudsætter, at det udlagte kan identificeres
  3. at RIM er beskyttet overfor senere rettighedshavere, så som øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe, idet denne beskyttelse er afhængig af, at de udlagte aktiver er registreret, så de kan identificeres på betryggende vis.

Angivelse af retsvirkningerne ved mangelfuld registrering er ikke udtømmende.

Registrering er dog ikke et absolut formkrav, der automatisk fører til, at udlægget er en nullitet eller ugyldigt, hvis den tilsidesættes.

Kan det uanset den mangelfulde registrering godtgøres, hvad der er foretaget udlæg i, er udlægget gyldigt, og det vil have de normale retsvirkninger. Dette gælder navnlig, hvis tredjemand ikke berøres af udlægget.

En mangelfuld registrering indebærer således en risiko for, at udlægget helt eller delvist ikke vil få de sædvanlige retsvirkninger.

Stiller tredjemand pant for skyldnerens gæld, er der tale om en frivillig pantsætning, der kræver tredjemands samtykke.

I praksis bør sikkerhedsstillelsen ske ved en pantsætningserklæring, som kan afgives på den måde, at der noteres på udlægsbladet, at tredjemand frivilligt pantsætter de pågældende aktiver som sikkerhed for skylden. Denne erklæring underskrives af tredjemand på udlægsbladet. Da tredjemand ved sin underskrift samtidig erklærer sig indforstået med, at SKAT straks accepterer pantet, er udgangspunktet, at der ikke er hindringer for, at fogeden straks gennemfører en udlægsforretning og foretage udlæg i pantet.

Som eksempel kan nævnes UfR 1991, 764V, der omhandler gæld hos et anpartsselskab A, drevet af M, hvor fogedretten med M´s samtykke foretog udlæg hos M og mod protest fra M´s ægtefælle H. tillige hos hende. H kærede efterfølgende til Landsretten, der ophævede udlægget for så vidt angik H.

Omfatter tredjemandspantet løsøre, bør pantsætningen tinglyses i personbogen/bilbogen ved Retten i Århus for at få gyldighed overfor pantsætterens øvrige kreditorer og overfor godtroende aftaleerhververe.

Pantefogeden bør endvidere være opmærksom på konkurslovens § 20, hvorefter en fordringshaver ikke kan forlange skyldneren erklæret konkurs, hvis hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant, jf. afsnit H.3.3.1.1.

Registreringen skal foretages senest samtidig med udlægget og bør straks foretages på selve udlægsbladet (se SKM2008.201.SKAT)

Udlæg bør ikke foretages under henvisning til, at registrering vil finde sted på et senere tidspunkt. Der er derimod ikke noget i vejen for, at registreringen sker, inden udlægget dekreteres.

Kan registreringen ikke foretages under udlægsforretningen på skattecentret, må udlægsforretningen kontinueres på det sted, hvor det pågældende aktiv befinder sig, med henblik på en nøjagtig registrering. Dette gælder, hvis det fx er nødvendigt at udarbejde specifikationer eller fortegnelser over det udlagte.

Udlæg kan i så fald først anses for foretaget, når registreringen har fundet sted.

Rettelser i det, der er skrevet på udlægsbladet, kan kun ske under udlægsforretningen og aldrig på et senere tidspunkt.

Som dokumentation for, at rettelsen er sket under udlægsforretningen, kan pantefogden anmode skyldneren om at påtegne rettelsen på udlægsbladet.

Aftales der en betalingsordning under udlægsforretningen skal afdragenes størrelse og betalingstidspunkt noteres på udlægsbladet, medmindre aftalen dokumenteres på anden måde fx ved benyttelse af en særlig blanket.

Hvis aftalen noteres på udlægsbladet anbefales det, at pantefogden anmoder skyldneren om at bekræfte aftalen ved at underskrive aftalen på udlægsbladet. Herved imødegås en eventuel indsigelse fra skyldneren vedrørende aftalens indgåelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter