Fogden skal registrere udlægsforretningens forløb på et udlægsblad (se D. 4.1 Protokolation på udlægsbladet) herunder optegne de aktiver, der er foretaget udlæg i, eventuelt med angivelse af værdi. Retningslinierne for registrering af aktiver er fastsat i RPL § 518. Hvis der opstår tvivl om hvilke genstande, der er foretaget udlæg i, må et udlæg frafaldes.

Det er overladt inddrivelsesmyndighederne selv at afgøre, hvordan udlægsblade skal indrettes. Udlægsblade skal ikke autoriseres.

En registrering er altid nødvendig og skal foretages med betydelig omhu, da den er en afgørende forudsætning for de fleste af de retsvirkninger, der er knyttet til et udlæg.

RPL § 518 angiver alene, at der skal ske registrering af de aktiver, hvori der er foretaget udlæg. Fogden skal dog beskrive (protokollere) hele udlægsforretningens forløb på udlægsbladet.

En omhyggelig registrering af, hvad der er passeret under udlægsforretningen er nødvendig for eventuelt senere at kunne løfte bevisbyrden overfor fogedretten om, at udlægsforretningen er sket i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og inddrivelsesloven.

Som eksempel kan nævnes, at fogdens vejledningspligt efter RPL § 500, stk. 1, er obligatorisk. Tilsidesættes vejledningen på et for skyldneren afgørende punkt, fx påvisningsretten kan dette medføre, at udlægget ophæves.

Det er fogden, der overfor fogedretten har bevisbyrden for, at der er sket vejledning som foreskrevet. En omhyggelig protokollation på udlægsbladet af, hvad der er passeret under udlægsforretningen, vil stille fogden stærkt i eventuelle indsigelsestilfælde.

For så vidt angår told- og skattefogderne skal den øvrige protokollation på udlægsbladet ske i overensstemmelse med den fortrykte tekst. Dette sker enten ved afkrydsning eller ved overstregning.

I det omfang, den fortrykte tekst ikke dækker det, der sker under udlægsforretningen, skal dette indskrives på udlægsbladet. Kun forhold, der vedrører foretagelsen af udlægsforretningen, herunder hvad der er sket af særlig karakter og udlæggets genstand, skal protokolleres. Se afsnit D 4.3 om registrering.

I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at få skyldneren til at skrive under på udlægsbladet som bekræftelse på, at pågældende er bekendt med protokolationen.

Andre forhold, der observeres hos skyldneren, og som kan have interesse for kontrolopgaven eller for bobehandlingen, så som sort arbejde, omstødelige dispositioner m.v. kan noteres på et særskilt stykke papir.

Jf. RPL § 507, stk. 1, kan udlægget kun udstrækkes til så mange af skyldnerens aktiver, som fogden skønner er nødvendigt til dækning af det skyldige beløb og de omkostninger, der er forbundet med udlægsforretningen.

Hvis fogden finder det nødvendigt, eller skyldneren forlanger det, skal fogden foretage en vurdering af det udlagte.

Ønsker skyldneren vurderingen foretaget, kan skyldnerens anmodning herom gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for omkostningerne herved, jf. RPL § 507, stk. 4. Kræves der særlig bistand til vurderingen, kan regionen rekvirere en sådan.

Ved vurderingen ansættes værdien til det beløb, som de udlagte effekter skønnes at kunne indbringe ved en offentlig auktion efter fradrag for de omkostninger, der er forbundet med auktionen.

Vurderingen skal foretages for hvert enkelt aktiv og ikke ved en samlet vurdering.

Ved udlæg i værdipapirer, som dagligt kursfastsættes på Københavns Fondsbørs, eller i udenlandske statspapirer, aktier og lignende værdipapirer, som kursnoteres på fremmede børser, skal vurdering ikke foretages, jf. RPL § 557.

Heller ikke ved udlæg i fordringer eller i indtægter af faste ejendomme finder vurdering sted.

Omfanget af udlægget bestemmes ved et skøn af hensyn til mulige omkostninger og udgifter ved indfordringen.

Registrering på udlægsbladet skal være så detaljeret, at de udlagte aktiver senere kan identificeres og således, at en ombytning af de udlagte genstande med andre tilsvarende aktiver ikke kan finde sted.

For visse aktiver er registreringen enkel, medens registrering af udlæg i andre aktiver kan være vanskeligt.

De krav, der stilles til registreringen af udlagte aktiver af hensyn til den nødvendige individualisering, er nærmere omtalt under kapitel D 5 Udlæggets genstand.

Fogden skal foretage en registrering på udlægsbladet af aktiver, der foretages udlæg i, med angivelse af værdi, såfremt vurdering er foretaget, jf. RPL § 518.

Formålet med registreringen er at opnå en strafferetlig og tinglig beskyttelse af de udlagte formuegoder.

Registreringen skal være så nøjagtig, at det udlagt kan identificeres ved en senere afhentningsforretning. Ved udlæg stilles der samme krav om individualisering som ved tinglysning af underpant i løsøre, jf. UfR 1987, 750 Sø- og Handelsretten, hvor det fastslås, at formuleringen af udlægget ikke var tilstrækkeligt præcist til at kunne anses for dækkende for formålet med udlægget. I UfR 1987,750 Sø- og Handelsretten anmelder en kreditor i et konkursbo et separatist krav sikret ved udlæg. Boet anfægter kravet. Kurator gør gældende, at beskrivelsen af det udlagte er for upræcist til at opnå tinglig beskyttelse, hvilket Sø- og Handelsretten giver kurator medhold i.

Hvis det er utvivlsomt, hvilket aktiv der er foretaget udlæg i, vil en formel fejl i form af en fejlregistrering dog ikke i alle tilfælde medføre, at udlægget tilsidesættes, jf. UfR 1984,1084 VLD. I fogedbogen var anført et forkert registreringsnummer, der var oplyst af virksomhedens bogholder.

Efter at der er sket registrering af de udlagte aktiver, skal fogden vejlede skyldneren om, at han ikke må disponere over de udlagte genstande i strid med udlægget. Hvilke dispositioner, der er i strid med udlægget er beskrevet under punkt D 3.3.5 om begrænsninger i skyldnerens rådighed over udlagte genstande.

Udlægget er herefter at betragte som et udlæg til forauktionering, hvilket betyder, at det udlagte aktiv kan bortsælges ved tvangsauktion.

Udlægget giver adgang til tvangsrealisation, selv om skyldneren har handlet i strid med udlægget, idet den udlagte genstand som udgangspunkt kan kræves tilbage fra den, som genstanden er overdraget til (dansk rets almindelige regel om vindikation).

Kan det ikke senere bevises, hvad der er foretaget udlæg i, kan der ikke hævdes nogen særlig ret i kraft af udlægget.

Der kan således fx ikke blive tale om:

  1. rådighedsindskrænkninger for skyldneren i henhold til RPL § 519, eller at få skyldneren dømt for skyldnersvig efter straffelovens § 283 på grund af dispositioner over det udlagte
  2. en auktion over det udlagte idet dette forudsætter, at det udlagte kan identificeres
  3. at told- og skattemyndighederne er beskyttet overfor senere rettighedshavere, så som øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe, idet denne beskyttelse er afhængig af, at de udlagte aktiver er registreret, så de kan identificeres på betryggende vis.

Angivelse af retsvirkningerne ved mangelfuld registrering er ikke udtømmende.

Registrering er dog ikke et absolut formkrav, der automatisk fører til, at udlægget er en nullitet eller ugyldigt, hvis den tilsidesættes.

Kan det uanset den mangelfulde registrering godtgøres, hvad der er foretaget udlæg i, er udlægget gyldigt, og det vil have de normale retsvirkninger. Dette gælder navnlig, hvis tredjemand ikke berøres af udlægget.

En mangelfuld registrering indebærer således en risiko for, at udlægget helt eller delvist ikke vil få de sædvanlige retsvirkninger.

Stiller tredjemand pant for skyldnerens gæld, er der tale om en frivillig pantsætning, der kræver tredjemands samtykke.

Sikkerhedsstillelsen skal ske ved pantsætningserklæring, som kan afgives på den måde, at der på udlægsbladet noteres, at tredjemand frivilligt pantsætter et eller flere nærmere beskrevne aktiver som sikkerhed for skylden. Denne erklæring skal på udlægsbladet underskrives af tredjemand.

Hvis fogden i stedet for pantsætningserklæring foretager udlæg i tredjemands aktiver, er udlægget ugyldigt. Spørgsmålet har været behandlet af Fogedretten i Århus i kendelse af 18. januar 1999, sag nr. FS. 11686/98 (fogedretssag). I denne sag havde en samlever givet samtykke til udlæg i en bil, som hun ejede. Fogedretten ophævede udlægget med denne begrundelse:

"Det lægges til grund som ubestridt, at XX ikke hæfter for YY’s gæld til Told og skatteregion NN, og at der er foretaget udlæg i hendes bil til sikkerhed for YY’s gæld. Uanset om XX har givet samtykke til foretagelsen af udlægget eller ej, finder fogedretten ikke, at regionen har hjemmel til at foretage udlæg hos hende for YY’s gæld, og udlægget har derfor ikke nogen retsvirkning, hvorfor det af Told- og Skatteregion NN den 27. oktober 1998 foretagne udlæg i en Volvo 850 personbil, registreringsnummer NN nn.nnn, ophæves."

Fogden bør være opmærksom på retsvirkningslovens § 18 i de tilfælde, hvor tredjemandspantet omfatter pantsætterens bolig, idet der i denne situation kræves skriftligt samtykke fra tredjemands ægtefælle, for at pantsætningen har gyldighed og kan tinglyses.

Omfatter tredjemandspantet løsøre, bør pantsætningen tinglyses i personbogen/bilbogen ved Retten i Århus for at få gyldighed overfor pantsætterens øvrige kreditorer og overfor godtroende aftaleerhververe.

Registreringen skal foretages senest samtidig med udlægget og bør straks foretages på selve udlægsbladet.

Udlæg bør ikke foretages under henvisning til, at registrering vil finde sted på et senere tidspunkt. Der er derimod ikke noget i vejen for, at registreringen sker, inden udlægget dekreteres.

Kan registreringen ikke foretages under udlægsforretningen på regionen/kommunen, må udlægsforretningen kontinueres på det sted, hvor det pågældende aktiv befinder sig, med henblik på en nøjagtig registrering. Dette gælder, hvis det fx er nødvendigt at udarbejde specifikationer eller fortegnelser over det udlagte.

Udlæg kan i så fald først anses for foretaget, når registreringen har fundet sted.

Rettelser i det, der er skrevet på udlægsbladet, kan kun ske under udlægsforretningen og aldrig på et senere tidspunkt.

Som dokumentation for, at rettelsen er sket under udlægsforretningen, kan fogden anmode skyldneren om at påtegne rettelsen på udlægsbladet.

Aftales der en betalingsordning under udlægsforretningen skal afdragenes størrelse og betalingstidspunkt noteres på udlægsbladet, medmindre aftalen dokumenteres på anden måde fx ved benyttelse af en særlig blanket.

Hvis aftalen noteres på udlægsbladet anbefales det, at fogden anmoder skyldneren om at bekræfte aftalen ved at underskrive aftalen på udlægsbladet. Herved imødegås en eventuel indsigelse fra skyldneren vedrørende aftalens indgåelse.