Fogeden skal udover at forberede og gennemføre udlægsforretningen også følge op på udlæg i et givent aktiv - dels af hensyn til at udlæggets prioritetsstilling i aktivet ikke fortabes eller forringes - dels af hensyn til at gøre inddrivelsesmyndigheden synlig som en effektiv kreditor.

Opfølgning på udlægsforretningen omfatter også eventuel realisation af udlagte genstande. Fogedens udlæg er som udgangspunkt en ret til forauktionering. Det betyder fx, at hvis skyldneren kan, men ikke vil indgå en afdragsordning eller klart misligholder en indgået afdragsordning og derfor ikke betaler de skyldige skatter og afgifter, kan inddrivelsesmyndigheden iværksætte tvangsrealisation af de udlagte genstande.

De forskellige forhold og tiltag som fogeden og inddrivelsesmyndigheden skal iagttage ved udlægsforretningens opfølgning, er beskrevet nedenfor.

Når fogeden har foretaget udlæg i et aktiv, skal det straks undersøges, om eventuelle sikringsakter og fratagelse af legitimation skal foretages.

Sikringsakten tjener til beskyttelse af udlægget over for skyldnerens senere kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Sikringsakten giver en prioritetsbeskyttelse af udlægget over for disse personer, således at udlægget i det pågældende aktiv ikke fortrænges af senere rettigheder.

Udover iagttagelse af sikringsakter skal fogeden ved udlæg i visse aktiver sørge for, at skyldneren straks fratages legitimationen til at råde som kreditor over aktivet (legitimationsvirkningen). Det gælder især, når der foretages udlæg i fordringer.

For så vidt angår den nærmere beskrivelse af sikringsakter og legitimationsvirkningen henvises til afsnit D.5.4.3 samt de afsnit, der omhandler udlæg i forskellige aktiver, som fx rede penge, fast ejendom, løsøre, foranstående ejerpantebreve og fordringer i øvrigt.

Fogeden har i et vist omfang ret til at fratage skyldneren rådigheden over det udlagte aktiv.

Denne adgang er reguleret i RPL § 523. Bestemmelsen vil blive beskrevet nedenfor afhængig af, hvilken genstand der er tale om.

Det fremgår af RPL § 523, stk. 1, at fogeden kan bestemme, at løsøre hvori der er foretaget udlæg, skal fratages skyldneren.

Fogeden kan dog ikke fratage skyldneren rådigheden over løsøret, hvis tredjemands ret er til hinder herfor. Hvis genstanden er købt på kredit med gyldigt ejendomsforbehold, kan der således ikke ske rådighedsberøvelse. Der kan heller ikke ske rådighedsberøvelse, hvis der er underpant i løsøret.

Fogeden kan heller ikke forlange genstanden udleveret, så længe der består en håndpanteret eller en tilbageholdsret. Her vil genstanden typisk ikke være i skyldnerens besiddelse.

Der kan som udgangspunkt ikke ske fratagelse af det udlagte løsøre, hvis der er indgået en afdragsordning med skyldneren, jf. RPL § 525, stk. 1.

Det er herefter overladt til fogeden i det konkrete tilfælde at vurdere, om der bør ske fratagelse af løsøret.

Fratagelsen af løsøret kan ske straks under udlægsforretningen, men det kan også ske senere, jf. RPL § 504, nr. 2.

Fogeden skal fratage det udlagte i de situationer, hvor det skal sælges ved auktion snarest muligt, hvor der er risiko for, at skyldneren vil råde uberettiget over løsøret, eller hvor der ikke kan ske en tilstrækkelig registrering af løsøret, idet der er tale om et varelager eller lignende.

Er udlægsforretningen foretaget uden skyldnerens tilstedeværelse, skal fogeden være tilbageholdende med at foretage rådighedsberøvelse, idet der ikke er nogen sikkerhed for, at løsøret tilhører skyldneren.

Det fremgår af RPL § 523, stk. 2, at ved udlæg i værdipapirer og i andre fordringer, for hvilket skriftligt bevis er udstedt, skal fogeden tage dokumentet i forvaring. Det er uden betydning, om det er et omsætningsgældsbrev eller en simpel fordring. Det afgørende er, om der er udstedt et skriftligt dokument.

Bestemmelsen omfatter derfor også ejerpantebreve. Er ejerpantebrevet ubelånt, skal fogeden således tage ejerpantebrevet i sin besiddelse. Det kan ikke forlanges, at fogeden skal nøjes med at give ejerpantebrevet en ikke let fjernelig påtegning om udlægget. Se i øvrigt D.5.9.3. om ejerpantebreve.

Skyldneren har pligt til at oplyse, hvor det udlagte befinder sig, herunder løsøre eller dokumenter. Skyldneren skal endvidere give fogeden adgang til at fjerne det udlagte. Derimod har skyldneren ikke pligt til aktivt at medvirke ved udleveringen af det udlagte eller at transportere det udlagte til et bestemt sted.

RPL § 523 vil også kunne anvendes, hvor der ikke kun er tale om udlevering af selve det udlagte aktiv, men om ting mv., som knytter sig til det udlagte, fx om en udlagt bils nøgler eller papirer.

Hvis skyldneren under udlægsforretningen ikke vil oplyse, hvor det udlagte befinder sig, eller medvirke til at fogeden kan få det udlagte udleveret, skal fogeden overbringe sagen til fogedretten (den judicielle foged). Det er herefter op til den judicielle foged at træffe afgørelse, om skyldneren skal tages i forvaring i indtil 6 måneder efter RPL § 497, stk. 2.

Er det udlagte aktiv i tredjemands besiddelse, skal fogeden give tredjemand besked om, at aktivet ikke må udleveres til skyldneren, jf. RPL § 523, stk. 4. Udleverer tredjemand - uanset fogedens underretning - det udlagte aktiv til skyldneren, er tredjemand som udgangspunkt ansvarlig for det eventuelle tab inddrivelsesmyndigheden lider i den forbindelse. Denne konsekvens skal oplyses i underretningen til tredjemand.

Inddrivelsesmyndighedens bemyndigelse med hensyn til beslutning om iværksættelse af tvangsauktion, til at kvittere tinglyste udlæg, til at meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg samt til at meddele om relaksation af udlæg i fast ejendom, er nærmere angivet neden for i afsnit D.6.4.1, D.6.4.2, D.6.4.3 og D.6.4.4. Endvidere er inddrivelsesmyndighedens kompetence til at begære eller byde på tvangsauktion beskrevet i afsnit D.6.7.12. Endelig er inddrivelsesmyndighedens kompetence ved auktion over løsøre og bortsalg af fordringer beskrevet i afsnit D.6.8.8.

Ifølge inddrivelsesstrategien er beslutning om tvangsauktion det sidste led i rækken af forskellige inddrivelsesinstrumenter, som inddrivelsesmyndigheden skal benytte sig af. Fogeden og inddrivelsesmyndigheden skal således have udtømt andre muligheder for inddrivelse af restancen, fx udlæg i fordringer og lønindeholdelse mv. med respekt af udtagelsesretten og påvisningsretten, jf. RPL §§ 509 og 517.

Udgangspunktet for beslutning om iværksættelse af tvangsauktion er, at hvis skyldneren kan, men ikke vil indgå en afdragsordning eller klart misligholder en indgået afdragsordning og derfor ikke betaler de skyldige skatter og afgifter, skal der ske tvangsrealisation af de udlagte genstande.

En begæring om tvangsauktion af udlagt løsøre og fast ejendom kan ikke fremmes, så længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er indgået med fogeden, jf. RPL § 525. Det samme er tilfældet, hvis skyldneren overholder en afdrags- eller henstandsordning med inddrivelsesmyndigheden.

Inddrivelsesmyndigheden skal som hovedregel ikke iværksætte tvangsauktion af fast ejendom over for skyldnere, der er på overførelsesindkomst, fx enlige pensionister, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister mv.

Endvidere skal inddrivelsesmyndigheden være varsom med at iværksætte tvangsauktion af skyldnerens ejendom, hvis den tjener som bolig for familien med børn.

Ved subsidiært udlæg i skyldnerens ægtefælles ejendom, jf. KSL 72, stk. 2, skal inddrivelsesmyndigheden ikke iværksætte tvangsauktion, medmindre der efter omstændighederne er tale om kreditorly.

Er grundlaget for tvangsauktion af fast ejendom umiddelbart til stede, skal inddrivelsesmyndigheden dernæst foretage en provenuberegning af den udlagte ejendom.

Provenuberegningen over ejendommen skal danne grundlag for inddrivelsesmyndighedens indstilling til TSS om tvangsauktion. Provenuberegningen skal som minimum udvise et overskud på 30.000 kr. Er det forventede overskud således mindre end 30.000 kr., bemyndiger TSS som hovedregel ikke tvangsauktion af den udlagte ejendom.

Nedenfor i afsnit D.6.7.12 gennemgås, hvilke bilag mv. der skal vedlægges inddrivelsesmyndighedens indstilling om tvangsauktion af fast ejendom, samt hvordan inddrivelsesmyndigheden foretager provenuberegningen.

Kommunerne er legitimeret til at kvittere for udlæg i ting- og bilbogen til aflysning, når kravet vedrører personskat og arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves og inddrives for statskassen. De regionale told- og skattemyndigeder er legitimeret til at kvittere for udlæg i ting- og bilbogen til aflysning vedrørende krav, som de opkræver og inddriver.

Inddrivelsesmyndigheden er bemyndiget til at aflyse udlæg ved indfrielse af hele det tinglyste beløb. Aflysning af udlæg skal foretages snarest muligt efter indfrielsen. Aflysning skal foretages af den inddrivelsesmyndighed, der har restancen til inddrivelse på det tidspunkt, hvor den indbetales.

Såfremt der er udlæg for flere krav, der vedrører både kommunens og den regionale told- og skattemyndigheds kompetence, skal kommunen og regionen indbyrdes aftale, hvorledes sagen skal afgøres. I tilfælde af uenighed forelægges sagen for TSS.

Inddrivelsmyndigheden er endvidere bemyndiget til at aflyse udlæg ved delvis eller ingen betaling af restancen, hvis følgende betingelser - afhængig af genstanden - er opfyldt:

  • Ejendommen eller genstanden sælges i fri handel på sædvanlige vilkår og til en pris, der skønnes at være dens reelle handelsværdi.
  • Hele provenuet - herunder provenuet ved ejerskiftelån - med fradrag af sædvanlige handelsomkostninger anvendes til dækning af tinglyste panthavere i prioritetsorden. Hvis der i forbindelse med handlen udstedes sælgerpantebrev(e), skal dette/disse realiseres til den højst opnåelige kurs, og provenuet skal indgår i salgsprovenuet.
  • Fyldestgørelse af de hæftelser, der er tinglyst foran inddrivelsesmyndighedens udlæg, skal ske i den orden og med de beløb, der kan gøres gældende i tilfælde af tvangsauktion.
  • På samme måde som ovenfor anført kan terminsrestancer betales af provenuet. Restancer af ejendomsskatter kan betales, i det omfang disse restancer er fortrinsberettigede.
  • Ved handlens afslutning skal dokumentation for provenuets anvendelse fremsendes til inddrivelsesmyndighedens godkendelse.
  • Foranstående panthavere, der ved handlen får hel eller delvis dækning af deres tinglyste krav, og som for samme krav har pant i andre af skyldnerens aktiver, skal afstå fra denne sikkerhed, for så vidt angår den del af kravet, der fyldestgøres. Inddrivelsesmyndigheden skal eventuelt indtræde i denne sikkerhed.
  • Udlæg aflyses først, når køberens adkomst til ejendommen eller genstanden berigtiges og mod den berigtigende advokats eller et pengeinstituts indeståelse for, at handlen gennemføres på de fastsatte vilkår. Skyldneren må således aldrig få andel i provenuet, før hele restancen i henhold til tinglyste udlæg er betalt.

Klageadgang ved afgørelse om ikke at kvittere tinglyste udlæg til aflysning:

Hvis kommunen træffer afgørelse om ikke at imødekomme ansøgning om kvittering af tinglyste udlæg til aflysning vedrørende krav for personskat og arbejdsmarkedsbidrag, kan klage herom indbringes for den regionale told- og skattemyndighed.

Hvis den regionale told- og skattemyndighed træffer afgørelse om ikke at imødekomme ansøgning om kvittering af tinglyste udlæg til aflysning vedrørende krav, som de inddriver, kan klage herom indbringes for TSS.

Kommunerne er legitimeret til at meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg, når kravet vedrører personskat og arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves og inddrives for statskassen. De regionale told- og skattemyndigeder er legitimeret til at meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg vedrørende krav, som de opkræver og inddriver.

Såfremt der er udlæg for flere krav, der vedrører både kommunens og den regionale told- og skattemyndigheds kompetence, skal kommunen og regionen indbyrdes aftale, hvorledes sagen skal afgøres. I tilfælde af uenighed forelægges sagen for TSS.

Inddrivelsmyndigheden er bemyndiget til at meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Hele provenuet - efter fradrag af omkostninger ved låneoptagelsen - skal alene anvendes til dækning af tinglyste panthavere i prioritetsorden, og med de beløb, som kan gøres gældende i tilfælde af tvangsauktion.
  • Terminsrestancer på foranstående hæftelser kan ikke dækkes af låneprovenuet, medmindre der i forbindelse med låneoptagelsen sker fuld indfrielse af disse hæftelser.
  • Lånet skal optages i realkreditinstitutter og pengeinstitutter.
  • Krav vedrørende personskat og arbejdsmarkedsbidrag, som kommunerne inddriver, og krav som de regionale told- og skattemyndigheder inddriver, skal, hvis lånet optages mod sikkerhed i ejerpantebrev eller skadesløsbrev, sikres ved sekundær håndpant heri.
  • Hvis en foranstående pantehæftelse indfries fuldt ud, skal denne aflyses. Er sikkerheden stillet i form af et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev, skal dette enten aflyses eller gives til inddrivelsesmyndigheden i primær håndpant. Hvis ejerpantebrevet eller skadesløsbrevet kun delvis indfries, skal det enten nedlyses eller gives inddrivelsesmyndigheden i sekundær håndpant, næst efter den primære håndpanthavers resterende tilgodehavende.
  • Retsafgifter ved tinglysning af rykningspåtegning på inddrivelsesmyndighedens udlæg skal betales af skyldneren.
  • Ved lånesagens afslutning skal dokumentation for låneprovenuets anvendelse fremsendes til inddrivelsesmyndighedens godkendelse.
  • Foranstående panthavere, der ved omprioriteringen får hel eller delvis dækning for deres tinglyste krav, og som for samme krav har pant i andre af skyldnerens aktiver, skal afstå fra denne sikkerhed, for så vidt angår den del af kravet, der fyldestgøres. Inddrivelsesmyndigheden skal eventuelt indtræde i denne sikkerhed.
  • Skyldnerens økonomiske forhold skal efter inddrivelsesmyndighedens vurdering muliggøre, at skyldneren vil kunne overholde betalingen af fremtidige ydelser på lånet og tillige en med inddrivelsesmyndigheden indgået aftale om afvikling af restancen.
  • Udlæg forsynes først med rykningspåtegning, når den advokat eller det penge- og realkreditinstitut, der hjemtager lånet, giver indeståelse for, at lånesagen gennemføres på de fastsatte vilkår. Skyldneren må således aldrig selv få andel i låneprovenuet, ligesom der ikke må meddeles tilladelse til rykning, hvis dette efterfølgende vil forringe inddrivelsesmyndighedens mulighed for at opnå dækning ved et salg.

Klageadgang ved afgørelse om ikke meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg:

Hvis kommunen træffer afgørelse om ikke at imødekomme ansøgning om rykningspåtegning på tinglyste udlæg vedrørende krav for personskat og arbejdsmarkedsbidrag, kan klage herom indbringes for den regionale told- og skattemyndighed.

Hvis den regionale told- og skattemyndighed træffer afgørelse om ikke at imødekomme ansøgning om rykningspåtegning på tinglyste udlæg vedrørende krav, som de inddriver, kan klage herom indbringes for TSS.

Inden de udlagte genstande skal sælges på tvangsauktionen, skal de udbringes fra skyldnerens besiddelse. Afhentningen sker ved en kontinuation (fortsættelse) af den seneste udlægsforretning for det pågældende krav.

Skyldneren skal underrettes om afhentningsforretningen efter reglerne i retsplejeloven om underretning om tid og sted for udlægsforretning, dog således at tid og sted skal angives så nøjagtigt som muligt. Underretningen bør indeholde oplysninger om, at afhentningen kan afværges ved betaling af skylden inkl. renter og omkostninger. Beløbet, der skal betales i dette tilfælde, skal være anført.

Skyldneren har mulighed for at klage over afhentningsforretningen til fogedretten efter retsplejelovens og inddrivelseslovens bestemmelser. Det fremgår af RPL § 542, stk. 2, at tvangsauktion ikke kan finde sted før kærefristen på 4 uger er udløbet. Dette er dog ikke til hinder for, at de udlagte genstande afhentes af fogeden inden udløbet af 4-ugers fristen, eller at tvangsauktionen forberedes, mens 4-ugers fristen løber.

Fogeden må sørge for, at der er tilstrækkelig med materiel (varebiler mv.) og personer til at gennemføre afhentningsforretningen. Det skal sikres, at vognmandens ansvarsforsikring dækker eventuelle skader på udlagte effekter under transporten.

Fogeden selv bør kun undtagelsesvis transportere effekterne bort, fx hvis det drejer sig om mindre genstande.

Opstår der under transporten skader på de udlagte effekter, udreder inddrivelsesmyndigheden eventuelle erstatningskrav.

Er der særlige omstændigheder, der bevirker, at der eventuelt kan pålægges fogeden et personligt ansvar, skal inddrivelsesmyndigheden forelægge sagen for TSS.

De udlagte effekter indleveres samme dag til den lokale auktionsholder. Hvis auktionslokalerne er lukkede må effekterne opbevares på betryggende måde indtil de kan afleveres til auktionsholderen.

Værdipapirer og andre fordringer mv. opbevares i inddrivelsesmyndighedens pengeskab.

Når de udlagte effekter er afhentet, skal de bortsælges på den først-kommende offentlige tvangsauktion. Årsagen til, at realisationen sker på en offentlig tvangsauktion, er, at aktivet udbydes til den størst mulige kreds af interesserede.

Ved tvangsauktionen bliver rettighederne i aktivet som udgangspunkt dækket i henhold til prioritetsordenen. Men rettigheder i aktivet bortfalder, hvis der ikke opnås dækning ved auktionen, og i så fald må fordringshaveren fortsætte sine inddrivelsesforsøg hos skyldneren.

Et udlagt aktiv kan bortsælges enten på almindelige offentlige auktioner, eller på særlige offentlige auktioner, fx bilauktioner, antikvitetsauktioner, tæppeauktioner og lignende. Inddrivelsesmyndigheden bør så vidt muligt sørge for at få udlagte kunstgenstande og særlige antikviteter henvist til bortsalg i større byer eller på særlige antikvitetsauktioner mv.

Ifølge RPL § 542, stk. 2, må realisation af det udlagte ikke ske, før den ordinære kærefrist på 4 uger er udløbet. Det betyder, at et udlagt aktiv ikke kan bortsælges på tvangsauktion, før 4-ugers fristen i INDL § 6, stk. 3, er udløbet. De 4 uger er skyldnerens adgang til at fremsætte indsigelser mod udlægsforretningens foretagelse.

Dertil kommer, at hvis der er rejst indsigelse mod pantefogeden eller told- og skattefogedens udlægsforretning, vil tvangsauktionen tidligst kunne iværksættes 4 uger efter udlæggets eventuelle stadfæstelse i fogedretten. De 4 uger er her kærefristen vedrørende appel af fogedrettens afgørelse til landsretten, jf. RPL § 586, stk.1.

Skyldneren kan dog fratages besiddelsen af det udlagte inden for 4 ugers fristen. Tvangsauktionen kan endvidere forberedes inden for 4 ugers fristen. Selve tvangsauktionen må blot ikke finde sted før ovennævnte frister er udløbet.

Hvis de udlagte genstande er udsat for fordærvelse eller væsentlig værdiforringelse ved at henligge i 4 uger, eller når opbevaringen af de udlagte genstande er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, kan tvangsauktionen afholdes på et tidligere tidspunkt, jf. RPL § 542, stk 3.

Udover de nævnte almindelige bestemmelser ved tvangsauktion gælder der særlige regler alt efter, hvilket aktiv der skal bortsælges.

Fremsættes der indsigelser over for auktionslederen, udsættes auktionen, hvorefter indsigelserne forelægges fogedretten til afgørelse ved kendelse.

Indsigelserne kan være indsigelser fra tredjemand, indsigelser der vedrører prioritetsrækkefølgen og auktionsprovenuets fordeling.

Fogedrettens kendelse kan kæres til landsretten, og kærefristen er 4 uger.

Reglerne om tvangsauktion over fast ejendom findes særskilt i kapitel 51 i RPL samt generelt i kapitlerne 49, 52 og 53 i RPL.

En tvangsauktion over fast ejendom afholdes altid af fogedretten. Tvangsauktionen afholdes i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, jf. RPL § 539.

Tvangsauktion over fast ejendom kan begæres af den, der har lyst et pantebrev eller et udlæg i ejendommen. Det af fogeden foretagne udlæg i fast ejendom er en ret til forauktionering og kan således umiddelbart danne grundlag for afholdelse af tvangsauktionen.

Hvis en pant- eller udlægshaver ønsker en tvangsauktion afholdt, skal vedkommende indgive en skriftlig auktionsbegæring til fogedretten, jf. § 560 i RPL.

Auktionsbegæringen skal være vedlagt en opdateret tingbogsattest, en attest om ejendomsvurderingen samt dokumentation for auktionsgrundlaget, dvs. en genpart af udlægsattesten. Anmodningen skal også indeholde oplysning om ejendommens art, jf. RPL § 563. Der kræves ikke varmesynsrapport. Fogedretten kan ikke generelt kræve tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring, jf. UfR 1996, 318 VLK.

Benyttes ejendommen til beboelse (evt. som sommerhus) for skyldneren eller dennes familie, skal fogedretten så vidt muligt inden 7 dage afholde et vejledningsmøde i fogedretten med skyldneren, jf. RPL § 561.

På vejledningsmødet vejleder fogedretten skyldneren om, hvad tvangsauktionen indebærer, og hvilke retsvirkninger den har.

Fogedretten kan når som helst beskikke en advokat for skyldneren.

Fogedretten kan på vejledningsmødet give skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen, og senere kan denne frist forlænges, hvis særlige omstændigheder taler for det, jf. RPL §§ 561, stk. 3 og 4.

Når en eventuel afværgefrist er udløbet, kan fogedretten antage en sagkyndig person (normalt en ejendomsmægler) til inden for 4 uger at foretage en vurdering af ejendommen med henblik på gennem annoncering at få ejendommen solgt i fri handel, jf. § 562, stk. 1. Fogedretten kan forlænge fristen i særlige tilfælde.

Den sagkyndige skal således primært forsøge at afværge auktionen. Det bedste er naturligvis, hvis ejendommen ved en omprioritering, kan bevares for skyldneren. Hvis en omprioritering ikke er muligt, er det at foretrække, at ejendommen sælges i fri handel, idet underhåndsprisen normalt er højere end auktionsprisen.

Hvis det ikke lykkes den sagkyndige at få ejendommen solgt i fri handel, og tvangsauktionen ikke kan afværges, skal der udarbejdes en salgsopstilling.

Salgsopstillingen udarbejdes af den sagkyndige, hvis en sådan er antaget, eller af den (rekvirenten) der har begæret auktionen. Den sagkyndige eller rekvirenten skal bistå fogedretten med auktionen, jf. RPL § 562, stk. 3.

Salgsopstillingen udarbejdes på en fortrykt formular. Den kan suppleres med bilag.

Formålet med salgsopstillingen er at tilvejebringe stort set de samme oplysninger, som kendes ved salg i fri handel. Salgsopstillingen er derfor det vigtigste dokument i forbindelse med en tvangsauktion. Det giver pante- og udlægshaveren et godt overblik over ejendommen, og deres eventuelle dækning i forbindelse med tvangsauktionen.

Ved auktion over fast ejendom, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at både salgsopstillingen og auktionsbekendtgørelsen skal indeholde eksempler på kontantbehov, årlig bruttoudgifter og skatteunderskud, beregnet ved en given budsum. Disse økonomiske nøgletal udarbejdes på en særlig blanket, som et tillæg til den egentlige salgsopstilling, og de tilsigter at gøre det mere overskueligt og attraktivt at købe fast ejendom på tvangsauktion.

Skyldneren og de i ejendommen berettigede, herunder inddrivelsesmyndigheden, skal vederlagsfrit komme med de oplysninger, som er nødvendige for at udarbejde salgsopstillingen, jf. RPL § 562, stk. 3. Tilsidesætter en rettighedshaver denne pligt, får han ikke tilkendt auktionsomkostninger. Der er derimod ingen sanktion over for skyldneren .

Endvidere skal skyldneren og eventuelle lejere af ejendommen give den sagkyndige, samt den der har begæret auktionen og de i aktionen interesserede, adgang til at besigtige ejendommen og det tilbehør, der skal sælges sammen med ejendommen, jf. RPL § 562, stk. 4. Modsætter skyldneren sig besigtigelsen, kan denne gennemtvinges med bistand fra politiet.

I retspraksis blev en kommune dømt til at tilbagebetale kloaktilslutningsafgift til en auktionsrekvirent, fordi kommunen fejlagtigt havde oplyst, at der ikke påhvilede ejendommen kloaktilslutningsafgift, jf. UfR 1995, 247.

Salgsopstillingen skal indeholde en beskrivelse af ejendommen og det tilbehør, der skal sælges sammen med denne på auktionen. Salgsopstillingen redegør indgående for de forskellige hæftelser og byrder på ejendommen, herunder 1 års rente, jf. TL § 40, samt for, hvad der skal betales eller overtages udover auktionsbuddet.

Der angives det beløb (størstebeløb), som auktionskøberen skal betale, bortset fra afgifter og stempel til det offentlige, udover auktionsbuddet. I salgsopstillingen angives også, hvilken sikkerhedsstillelse en auktionskøber må forvente at blive afkrævet.

Tvangsauktion over fast ejendom afholdes på auktionsvilkår fastsat af Justitsministeriet. Disse auktionsvilkår skal fremgå af salgsopstillingsformularen. Auktionsvilkårene for afholdelse af tvangsauktion over fast ejendom fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse om tvangsauktionsvilkår nr. 652 af 15. december 1978 med senere ændringer (bekendtgørelsen kan hentes på www.retsinfo.dk).

Auktionsvilkårene kan fraviges eller suppleres. Men det sker sjældent i praksis.

De forskellige hæftelser opgøres pr. datoen for første auktion. Der udarbejdes ikke refusionsopgørelse i relation til tvangsauktionssalg.

Fogedretten kan bestemme, at der skal afholdes et forberedende møde. Et forberedende møde afholdes med skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede, jf. RPL § 563, stk. 1. Mødet indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Men efter omstændighederne afholdes et sådant møde blot med de rettighedshavere, som berøres af et bestemt problem, fx vedrørende en tinglyst servitut eller lejekontrakt.

Inddrivelsesmyndigheden skal møde frem til det forberedende møde, hvis man fx ønsker, at ejendommens tilbehør skal være omfattet af tvangsauktionen, og det ikke er tilfældet i henhold til auktionsbegæringen, jf. RPL § 568.

Rekvirenten eller den sagkyndige sørger for, at tvangsauktionen bliver bekendtgjort i Statstidende med 14 dags varsel, jf. RPL § 566, stk. 1, og som regel to gange i dagspressen.

Fogedretten indkalder med mindst 3 ugers varsel skyldneren, pant- og udlægshavere, servitutberettigede og andre, der berøres af ejendommens salg, til auktionsmødet, jf. RPL § 564, stk. 1. Indkaldelsen skal være vedlagt salgsopstillingen mv., jf. RPL § 564, stk. 2.

På selve auktionen bliver salgsopstillingen og auktionsvilkårene mv. gennemgået, jf. RPL § 569, og det er i den forbindelse ganske sædvanligt, at der sker korrektioner eller kommer supplerende oplysninger frem.

Når salgsopstillingen og auktionsvilkårene mv. er gennemgået, foretager fogedretten herefter opråb af ejendommen, hvilket betyder, at der er åbnet for adgang til at byde på ejendommen. Fogedretten noterer, hvem der afgiver bud og buddenes størrelse.

Når tre opfordringer er fremsat af den judicielle foged, og der ikke er fremsat overbud, standses opråbet, og den judicielle foged bekræfter ved hammerslag, at ejendommen er solgt til højestbydende, jf. RPL § 574.

Ved auktionens afslutning spørger den judicielle foged, om nogen begærer ny auktion.

Skyldneren kan altid begære ny auktion mod straks at stille sikkerhed for omkostninger mv., jf. RPL § 576, stk. 1. Det samme gælder de rettighedshavere, der ikke opnåede fuld dækning på første auktion. Begæringen skal fremsættes i auktionsmødet, dvs. straks efter sidste hammerslag. En begæring om ny auktion kan kun tilbagekaldes med samtykke af dem, der også kunne have begæret ny auktion afholdt.

Efter RPL § 576, stk. 2, kan fogedretten bestemme, at der skal afholdes en ny auktion, hvis fogedretten skønner, at et væsentligt højere bud kan opnås på en ny auktion.

Alle de bud, der er givet på første auktion, er bindende, indtil der er afholdt ny auktion, dog højest seks uger, jf. Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår pkt. 4.

Ny auktion afholdes på grundlag af den oprindelige salgsopstilling, og den bekendtgøres af fogedretten på samme måde som ved første auktion, jf. RPL §§ 577 og 566. Der kan ikke afholdes mere end to auktioner, medmindre fogedretten finder, at ganske særlige omstændigheder taler herfor, jf. RPL § 577, stk. 2.

På den ny auktion er kun det bud, der får hammerslag bindende, jf. Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår pkt. 4.

Den ny auktionskøber skal forrente de pantehæftelser, der opnåede dækning på auktionen fra dagen for den første auktion, selv om køberen først overtager ejendommen, når ny auktion er afholdt, jf. Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår pkt. 6.

Auktionskøberen skal overtage ejendommen, herunder risikoen for denne, straks ved auktionens afslutning. Køberen må selv sørge for at blive indsat i ejendommen og dennes tilbehør.

Auktionskøberen skal endvidere opfylde auktionsbuddet, ligesom han overtager de hæftelser, der kan overtages.

Udlæg foretaget i fast ejendom til sikkerhed for skyldige skatter og afgifter skal altid indfries, hvis de opnår dækning på tvangsauktionen. Betaling skal ske inden seks måneder fra auktionens afholdelse.

Auktionskøbers betaling skal ske direkte til den inddrivelsesmyndighed, der har foretaget udlægget. Der kan ikke kræves et større beløb, end hvad udlægget er opgjort til på tvangsauktionen.

Når betaling er sket, kan auktionskøberen forlange at inddrivelsesmyndigheden underskriver en samtykkeerklæring med henblik på, at auktionskøberen får udstedt auktionsskøde. Udlægsattesten skal i kvitteret stand sendes til aflysning.

Bliver der på tvangsauktionen konstateret en friværdi, tilfalder den skyldneren. Inddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg i denne friværdi for skyldnerens eventuelle øvrige restancer, som der ikke var sikkerhed for i ejendommen.

Hvis en auktionskøber opnår en gevinst gennem auktionskøbet og ejendommens videresalg, har han ikke pligt til at afstå denne gevinst til den tidligere ejer. Men er det inddrivelsesmyndigheden, der er auktionskøber, og som opnår en gevinst i forbindelse med videresalg af ejendommen, afstås dog fra en sådan gevinst. Er der tale om overskud ved salg af en fast ejendom, der er overtaget som led i inddrivelse af skatterestancer, er hjemlen KSL § 73 A. Gevinsten vil primært blive anvendt til modregning i inddrivelsesmyndighedens eventuelle krav på den tidligere ejer, som der ikke var sikkerhed for i ejendommen. Et eventuelt overskydende beløb udbetales herefter til den tidligere ejer.

Auktionskøberen har pligt til at tage auktionsskøde på ejendommen inden et år.

En auktionskøber har meget små muligheder for at påberåbe sig mangler og ulovligheder ved ejendommen. Auktionskøberen kan gøre et erstatningsansvar gældende mod den sagkyndige, eller den der har udarbejdet salgsopstillingen, hvis disse har handlet culpøst.

Inddrivelsesmyndigheden er ikke bemyndiget til at begære eller byde på tvangsauktion over fast ejendom for krav tilhørende staten, herunder personskat og arbejdsmarkedsbidrag som opkræves og/eller inddrives af kommunerne. Inddrivelsesmyndigheden skal anmode TSS om bemyndigelse hertil.

I den forbindelse skal inddrivelsesmyndigheden sondre mellem henholdsvis anmodning om begæring af tvangsauktion over fast ejendom og budgivning på tvangsauktion over fast ejendom.

Hvis inddrivelsesmyndigheden vurderer, at det vil være indbringende at begære en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion, skal sagen sendes til TSS med inddrivelsesmyndighedens indstilling.

Indstillingen skal vedrøre følgende forhold:

Først og fremmest skal de grundlæggende betingelser for beslutning af tvangsauktion, jf. afsnit D. 6.6, være opfyldt.

Dernæst skal inddrivelsesmyndighedens vurdering tage udgangspunkt i den årlige offentlige ejendomsvurdering, ejendommens aktuelle hæftelser, provenuberegningen og et evt. lokalt kendskab til ejendommen.

Indstillingen til TSS skal vedlægges følgende oplysninger og bilag:

  • tingbogsattest
  • vurderings- og skatteoplysninger
  • udskrift af udlægsbogen
  • restgælden på tinglyste udlæg, inkl. 1 års rente, jf. TL § 40
  • ejendommens prioritetsforhold / aktuelle størrelse / løbetid
  • om der skal erlægges ejerskifteafdrag
  • restancer knyttet til ejendommen, fx ejendomsskat, afgifter mv.
  • om der påhviler ejendommen vej- og kloakgæld
  • andre relevante oplysninger om ejendommen

Hvis der er lyst et ejerpantebrev med prioritet umiddelbart foran inddrivelsesmyndighedens foretagne udlæg, og ejerpantebrevet er håndpantsat, skal det oplyses, dels hvad den foranstående kreditors tilgodehavende med sikkerhed i ejendommen androg på tidspunktet for foretagelsen af inddrivelsesmyndighedens udlæg, dels hvad dennes tilgodehavende androg på tidspunktet for underretningen om det foretagne udlæg.

Endelig skal inddrivelsesmyndigheden - så vidt det er muligt - oplyse, om der skal påregnes eller afholdes udgifter til andre forhold, inden ejendommen videresælges, fx istandsættelse og ryddeliggørelse mv.

Hvis TSS beslutter at give inddrivelsesmyndigheden bemyndigelse til at begære ejendommen bortsolgt på tvangsauktion, omfatter det også bemyndigelse til at søge advokatbistand til udarbejdelse af begæring herom mv.

Inden begæring om tvangsauktion indgives, skal inddrivelsesmyndigheden ved anbefalet brev opfordre skyldneren til enten at betale restancen eller at foreslå og overholde en acceptabel afdragsordning, og det skal i den forbindelse tilkendegives, at begæringen vil blive indgivet 14 dage efter brevets modtagelse, såfremt ovenstående ikke opfyldes.

I god tid inden afholdelse af tvangsauktionen skal inddrivelsesmyndigheden på ny indsende sagen, herunder med nye bilag (salgsopstilling mv.) med henblik på, om der skal bydes på ejendommen på tvangsauktionen, jf. afsnit D.6.12.2.

Hvis inddrivelsesmyndigheden eller en anden har begæret en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion, og der i ejendommen er lyst et udlæg foretaget af inddrivelsesmyndigheden, skal inddrivelsesmyndigheden vurdere om det vil være indbringende at byde på ejendommen.

Inddrivelsesmyndigheden skal foretage vurderingen efter samme kriterier som ved anmodning om begæring af tvangsauktion over fast ejendom, og indstillingen til TSS skal ligeledes indeholde de samme oplysninger og bilag som nævnt ovenfor, dog skal kopi af salgsopstillingen og eventuelle nye bilag mv. også vedlægges sagen.

Nedenfor er udarbejdet et vejledende eksempel på beregning af det forventede overskud ved tvangsauktion over fast ejendom. Beregning omfatter alene de hæftelser, der er placeret foran inddrivelsesmyndighedens bedst placerede sikkerhed.

Provenuberegningen skal som minimum udvise et overskud på 30.000 kr. Er det forventede overskud således mindre end 30.000 kr., bemyndiger TSS som hovedregel ikke tvangsauktion af den udlagte ejendom.

Til brug for beregningen er nedenfor anført forskellige lånegrænser. De lånegrænser, der er gældende for hjemtagelse af ejerskiftelån, er for tiden følgende:

Ejendomme til helårsbeboelse (parcelhus, rækkehus og ejerlejligheder): 80 pct.

Udlejningsejendomme: 80 pct.

Fritidshuse: 60 pct.

Industri- og håndværksejendomme: 60 pct.

Ubebyggede grunde: 40 pct.

Landbrugs- og skovbrugsejendomme samt gartnerier og frugtplantager: 70 pct.

Kontor- og forretningsejendomme samt hoteller: 60 pct.

Ejerskiftelånet hjemtages som obligationslån, således at obligationerne ved lånets hjemtagelse må omregnes efter en skønsmæssig ansat kurs.

Kursen på sælgerpantebreve beregnes efter reglerne i TSSs udsendte meddelelse om kurs og effektiv forretning til brug for kursansættelsen af private pantebreve, der offentliggøres i Tidsskrift for Skatter og Afgifter hvert kvartal.

Øvrige omkostninger fastsættes til 20 pct. af handelsværdien.

Første del af beregningen er at udregne størrelsen af sælgerpantet, og på baggrund af disse poster beregnes dernæst indtægter og udgifter, således at et eventuelt overskud fremkommer.

Eksempel på skematisk beregning af forventet provenu ved overtagelse af parcelhus på tvangsauktion:

Ejendommen, matr. nr.: 8 k, Peterslev Mose, 3700 Rønne.

Beliggende: Petravej 78, 3700 Rønne.

Tilhørende: Fido Larsen.

Personnummer: 010101-0101.

Adresse: Petravej 78, 3700 Rønne.

Offentlig ejendomsvurdering: 920.000 kr. pr. 1. januar 2000.

Tvangsauktion berammet til foretagelse den 4. februar 2001, kl. 13.30.

Forventet handelsværdi: 920.000 kr.

- Forventet udbetaling: normalt 6-8% af handelsprisen 920.000 = 73.0000 kr.

- Indestående prioriteter, der kan overtages: Evt. ifølge salgsopstillingenskolonne 2 = 577.599 kr.

- Ejerskiftelån/obligationslån kr. 920.000 x 80% = 736.000 - 577.599 = 158.401 kr.

Anslået størrelse af sælgerpant: 920.000 - 809.000 (73.000 + 577.599 + 158.401) = 111.000 kr.

Indtægter:

Udbetaling: 73.000 kr.

Ejerskiftelån/obligationslån á kurs 99 (99% af 158.401) = 156.817 kr.

Sælgerpant á kurs 98 (98% af 111.000) = 108.780 kr.

Indtægter i alt: (73.000+156.817+108.780) = 338.597 kr.

Udgifter:

- Restancer inkl. ejerskifteafdrag (evt. ifølge  salgsopstillingens kolonne 3): 84.025 kr.

- Panthæftelser, der skal indfries (evt. ifølge salgsopstillingens kolonne 4): 48.192 kr.

- Anslåede øvrige omkostninger, 20 pct. af handelsværdien (20% af 920.000) = 184.000 kr.

Udgifter i alt: (84.025+48.192+184.000) = 316.217 kr.

Forventet overskud: (338.597-316.217) = 22.380 kr.

Reglerne om tvangsauktion over løsøre findes særskilt i kapitel 50 i RPL samt generelt i kapitlerne 49, 52 og 53 i RPL. Hvis tvangsauktionen afholdes af en beskikket auktionsleder finder reglerne i auktionslederloven også anvendelse.

Tvangsauktion over løsøre afholdes af fogedretten (den judicielle foged). Pantefogeden eller told- og skattefogeden kan aldrig afholde auktion over løsøre.

Auktioner over almindeligt løsøre og ikke-registreret skib kan afholdes af auktionsledere, der er beskikket af Justitsministeriet.

Auktionsreglerne er temmelig forskellige, alt efter hvilken slags løsøre der er tale om, idet der sondres mellem:

  • almindeligt løsøre
  • ikke-registreret skib
  • registreret skib og luftfartøj
  • VP-registrerede fondsaktiver og børsnoterede værdipapirer
  • omsætningsgældsbreve og simple (mundtlige) fordringer

Hertil kommer, at løsøre kan bortauktioneres som tilbehør til fast ejendom, jf. TL §§ 37 og 38, så auktionen i det hele holdes efter de for tvangsauktion over fast ejendom gældende regler, der er gennemgået ovenfor i afsnit D.6.7.

Er auktionsgrundlaget et udlæg, skal sagen henvises (autoriseres) af fogedretten til auktionslederen.

Begrebet auktionsleder må ikke forveksles med en auktionsholder. En auktionsholder har alene til opgave at modtage varer til salg ved auktion på dertil bestemte steder og forberede auktionen. En auktionsholder skal have næringsbrev.

Auktionarius er den person, der evt. efter fuldmagt fra auktionslederen, forestår selve auktionsopråbet.

De forskellige auktionshuse, fx Bruun Rasmussens Kunstauktioner, er både auktionsholdere og auktionsledere.

En senere udlægshaver kan forlange tvangsauktion uden hensyn til foranstående udlæg. Omkostninger i forbindelse med auktionens afholdelse må dog ikke komme en udlægshaver med en bedre prioritet til skade.

Derimod kan en udlægshaver ikke begære tvangsauktion, hvis en bedre prioriteret hånd- eller underpanthaver modsætter sig dette.

Auktionen skal afholdes i den retskreds, hvor udlægget er foretaget, medmindre den derværende fogedret bestemmer noget andet, fx fordi auktionsgenstanden nu befinder sig i en anden retskreds.

Det kræves ikke, at begæringer om auktion over løsøre er skriftlige. De bør dog altid foreligge i skriftligt form.

Efter at fogeden har udbragt de udlagte genstande fra skyldnerens besiddelse, jf. afsnit D.6.5, sendes en udskrift af udlægsbogen til den judicielle foged, med anmodning om at genstandene henvises til bortsalg.

Forud for tvangsauktionen skal fogedretten ikke afholde vejledningsmøde eller forberedende møde, men forberedende møde forekommer dog ofte i praksis ved auktioner over registreret skib.

Reglerne om bekendtgørelses lægger afgørende vægt på, hvilken kategori af løsøre der er tale om.

Tvangsauktion over almindeligt løsøre, skal bekendtgøres mindst en uge før auktionen. Bekendtgørelsen skal indrykkes to gange i et eller flere af de mere udbredte stedlige blade. En-uges-fristen regnes fra den første bekendtgørelse.

Er de udlagte genstande udsat for hurtig fordærvelse eller tab i værdi, eller er deres opbevaring forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, kan fogedretten lade auktionen afholde med kortere bekendtgørelsesfrister end ovenfor beskrevet.

Ved biler, hvor udlægget er tinglyst i Bilbogen i Århus, skal der ske underretning til de øvrige rettighedshavere, og efter salget skal udlægsattesten i kvitteret stand sendes til aflysning.

Ved registreret skib eller fly er der betydelig lighed med bekendtgørelsesreglerne for fast ejendom, idet der skal foretages individuel indkaldelse af rettighedshavere. Herudover skal der gives meddelelse til Skibsregistret henholdsvis Luftfartøjsregistret.

Ved auktion over udlagte eller håndpantsatte fordringer skal følgende underrettes om auktionen: fordringshaveren, skyldneren, eventuelle kautionister samt så vidt muligt enhver person, hvis rettigheder eller forpligtelser med hensyn til fordringen må antages at blive berørt.

Den person, der begærer auktion afholdt, skal selv udarbejde auktionsvilkårene. I praksis anvendes dog altid ved almindeligt løsøre den pågældende auktionsleders standardauktionsvilkår, således at den der begærer auktionen ikke selv skal udfærdige individuelle auktionsvilkår.

Der udfærdiges i praksis altid et auktionskatalog, som indeholder auktionsvilkårene og en fortegnelse over de genstande, der bortauktioneres. Opråbet på auktionen sker så vidt muligt i den orden, auktionskataloget angiver.

Den person, der begærer auktionen, skal antage en inkassator, der skal stille en af fogedretten nærmere bestemt sikkerhed. I praksis er auktionslederen normalt inkassator. Der er intet i vejen for, at den der begærer auktionen selv kan være inkassator.

Ved løsøreauktioner betaler auktionskøberen budsummen til inkassator, som derefter afregner til fogedretten. Inkassator afgør bindende, om der skal gives auktionskøberen kredit med betalingen. Hvis inkassator giver denne kredit, indestår han selv som selvskyldner for beløbets betaling.

Fogedretten viderebetaler auktionsprovenuet til rette vedkommende. Der sker dog ikke herved præklusion af nogen art. Den berettigede, der ikke meldte sig inden fogedrettens udbetaling af auktionsprovenu, kan således rette krav mod den, der uberettiget har modtaget en del af provenuet.

Har andre end rekvirenten og skyldneren krav på provenuet, udarbejder fogedretten udkast til fordeling af dette, jf. RPL § 554, stk. 1 og 2. Fogedretten underretter den, der har gjort krav på del af auktionsprovenuet, om, at udkastet ligger til eftersyn i fogedretten, jf. RPL § 555, stk. 1.

Fremkommer der ikke inden 4 uger efter underretningen om udkastet indsigelser, bliver auktionsprovenuet udbetalt i overensstemmelse med fordelingsudkastet. Heller ikke i dette tilfælde sker der præklusion af nogen art.

I de fleste tilfælde sker udbetalingen af auktionsprovenuet dog ved, at inkassator, når der ikke er tvivl om, hvem der er berettiget til provenuet, udbetaler det direkte til den berettigede. Kun når der er tvivl, eller når fogedretten direkte i forbindelse med auktionssagens henvisning til auktionsleder har bestemt det, sker indbetalingen til fogedretten.

Ved auktionen vil der kunne ske dækning af den skyld, for hvilken udlæg er foretaget. Kan det forventes, at provenuet vil overstige udlægsbeløbet, og er der andre restancer, skal udlæg foretages i aktivet, inden bortsalg har fundet sted.

Er auktionen afholdt, kan udlæg foretages i eventuelt overskydende auktionsprovenu, der ellers vil tilfalde skyldneren.

Skønner fogedretten eller auktionsleder, at der kan opnås et væsentligt højere bud på en ny aktion, kan det bestemmes, at der skal holdes en anden og sidste auktion, jf. RPL § 550, stk. 5.

Inddrivelsesmyndigheden er bemyndiget til at fremsende auktionsbegæring til fogedretten vedrørende alle former for løsøre med undtagelse af registreret skib og luftfartøj.

Der skal iagttages forholdsregler ved bortsalg af visse typer af løsøre og fordringer, som er beskrevet i afsnit D.6.8.8.1 til D.6.8.8.4.

Hvis inddrivelsesmyndigheden vurderer det indbringende, at registreret skib eller luftfartøj bortsælges ved tvangsauktion, skal sagen forelægges TSS med inddrivelsesmyndighedens indstilling. Det er herefter TSS, der afgør om der skal indgives auktionsbegæring.

Der må ikke afholdes tvangsauktion over registrerede VP-fondsaktiver og børsnoterede værdipapirer, idet disse kun må sælges gennem et pengeinstitut eller et børsmæglerfirma, jf. RPL § 557.

Dette skyldes, at der ikke på en auktion kan opnås højere bud end børskursen; der vil tværtimod være risiko for et lavere bud.

Det er fogedretten, som på baggrund af en anmodning fra inddrivelsesmyndigheden sørger for, at fondsaktivet sælges på den foreskrevne måde.

Udlæg i disse fordringstyper forældes 1 år efter udlæggets foretagelse, jf. RPL § 526, stk. 4.

Et omsætningsgældsbrev er - som navnet antyder - beregnet på at blive solgt. Betaler skyldneren ikke sin skyld, skal der hurtigst muligt tage skridt til at få omsætningsgældsbrevet solgt. Der skal ikke spekuleres i at opnå den bedste kurs. Inddrivelsesmyndigheden er kreditor og har derfor ingen forpligtelse til at drive kurspleje.

Omsætningsgældsbreve skal bortsælges efter reglerne om løsøreauktion.

Der skal fremsendes en begæring til fogedretten. Begæringen skal være skriftlig og skal vedlægges omsætningsgældsbrevet, udskrift af udlægsbogen, udkast til tvangsauktionsvilkår, og oplysning om hvor meget auktionen kan afværges med.

I stedet for at stille omsætningsgældsbrevene på tvangsauktion kan de inkasseres efter bestemmelsen i RPL § 558. Efter bestemmelsen kan en inkassator indkræve fordringen efterhånden som den forfalder.

Inkassatoren kan være pantefogeden eller told- og skattefogeden, og i så fald skal ikke indhentes autorisationen som inkassator hos fogedretten, jf. INDL § 8, stk. 2.

Vælger inddrivelsesmyndigheden at være inkassator, og kan beløbet ikke inkasseres inden udlæggets forældelsesfrist, der er et år efter udlæggets foretagelse, jf. RPL § 526, stk 4, skal omsætningsgældsbrevet tages i håndpant og skyldneren skal underskrive en håndpantsætningserklæring. På denne måde undgås, at inddrivelsesmyndighedens sikkerhedsret i omsætningsgældsbrevet bortfalder.

Da det ofte vil være umuligt at opnå en rimelig kurs på simple fordringer og gældsbreve, vil det være uhensigtmæssigt at bortsælge en sådan fordring på tvangsauktion. Det er derfor bedre at afvente, at fordringen forfalder til betaling og betaling efterfølgende finder sted. Af samme grund forældes udlæg i simple fordringer og gældsbreve først efter 20 år.

Inddrivelsesmyndigheden kan vælge at indkræve fordringen fremfor at lade den bortsælge på auktion ( inkassator). Er indkrævningen påbegyndt af de udlagte fordringer, eller har inddrivelsesmyndigheden meddelt skyldneren, at man vil påbegynde indkrævningen, kan man pådrage sig et ansvar over for skyldneren, hvis indkrævningen forsømmes og skyldneren som følge heraf lider et tab.

Er der intet aftalt om den simple fordrings forfaldstidspunkt, kan den bringes til forfald ved påkrav. Der skal gives fordringsdebitoren en rimelig betalingsfrist. Påkravet skal være skriftligt og skal sendes anbefalet.

Er der foretaget udlæg i skyldnerens fordring hos tredjemand, der misligholder betalingsforpligtelsen, kan fogeden ikke foretage udlæg i fordringsdebitorens øvrige aktiver. Først efter, at der er indhentet dom over fordringsdebitor for kravet, kan den judicielle foged foretage udlæg hos denne.

Inddrivelsesmyndigheden og skyldneren har mulighed for over for den pågældende fogedret, at begære auktionen afholdt på et andet auktionssted end det normale, fx på kunstauktion, tæppeauktion, bilauktion, maskinauktion, såfremt det skønnes at give en mere tilfredsstillende auktionspris.

Inddrivelsesmyndigheden kan kun undtagelsesvist medvirke til, at et udlagt aktiv sælges i fri handel.

Hvis inddrivelsesmyndigheden giver samtykke til et frivilligt salg, er det ensbetydende med, at man frafalder udlægget i aktivet. Inddrivelsesmyndigheden skal derfor sikre, at provenuet fra salget tilgår rette vedkommende, eventuelt ved at få transport i beløbet.

Inddrivelsesmyndigheden skal i den forbindelse vejlede skyldneren om, at samtlige øvrige rettighedshavere skal samtykke i, at der sker et frivilligt salg.