Ved lønindeholdelse forstås, at der indeholdes en del af skyldnerens A-indkomst til dækning af den restance, der er til inddrivelse i RIM.

Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel over for skyldneren på linie med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse mulighed for inddrivelse i skyldners kommende A-indkomst.

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel hertil. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10.

Det fremgår af stk. 1, at lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Udlæg for krav, der er tillagt udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige betalingsdag, jf. RPL § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den i INDL § 9 foreskrevne forkyndelse eller bekendtgørelse.

Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt.

At der er foretaget udlæg hos skyldneren hindrer ikke, at der samtidig kan iværksættes lønindeholdelse, jf. UfR 1998, 542 ØLK.

Med § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333 af 19/12/2008, er fordringer, der kan inddrives ved lønindeholdelse samlet, og opregnet i et bilag til loven. Herved er der skabt ét fælles regelgrundlag for inddrivelsen af restancer til det offentlige i relation til lønindeholdelse.  Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og andre omkostninger.

, hjemler adgang til lønindeholdelse for de fordringer, der tidligere var omfattet af

bemærkninger til
bilag 1
Af lovens bemærkninger til bilag 1 fremgår:

Bilagets nr. 1 Stats- og kommuneskatter, samt afgifter og ydelser som ifølge lov tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde eller opkræve samt parafiskale udgifter.
Bemærkninger: Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udpantningslovens § 1, nr. 1 og omfatter skattekrav af enhver art samt kildeskattelovens § 73, stk. 2, hvorefter skattebeløb, som nogen efter kildeskattelovens §§ 46 og 49 eller 73 har været pligtig til at indeholde eller opkræve, men ikke indbetalt til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse.

Bilagets nr. 2 Enhver på en fast ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt begivenhed afhængig pengeafgift, som uden særlig vedtagelse går over fra ejer til ejer, og tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, når afgiftens størrelse fastsættes efter faste regler.
Bemærkninger: Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 2, og omfatter afgifter, der hviler på fast ejendom og går over fra ejer til ejer.

Bilagets nr. 3 Krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter alle krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom, jf. bilag 2 til loven. Det gælder således f.eks. hegnssynets vederlag og øvrige udgifter samt Grundejernes Investeringsfonds krav på beløb, som en udlejer skal afsætte efter reglerne i boligreguleringsloven.

Bilagets nr. 4 Arbejdsmarkedsbidrag, herunder arbejdsmarkedsbidrag, som nogen har været forpligtet til at indeholde eller opkræve.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan f.eks. dreje sig om arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt, men ikke afregnet.

Bilagets nr. 5 Told.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter krav vedrørende told. Det kan f.eks. være toldkrav som er pålagt, men ikke betalt.

Bilagets nr.6 Krav vedrørende retsafgift, tinglysningsafgift, registreringsafgift, stempelafgift, bo- og gaveafgifter, vægtafgift og lignende afgifter.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, registrering af motorkøretøj, stempel, parkering og afgifter vedrørende køretøjer, herunder registrering af ny ejer eller bruger og overførsel af ønskenummerplade.

Bilagets nr. 7 Underholdsbidrag.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører underholdsbidrag og svarer til udpantningslovens § 1, nr. 6. Bestemmelsen omfatter både underholdsbidrag, der er forskudsvist udlagt og underholdsbidrag, som opkræves og inddrives for den bidragsberettigede.

Bilagets nr. 8 Betaling fastsat af en offentlig myndighed for benyttelse af indretninger, der tjener et almennyttigt formål, og hvor der er almindelig offentlig adgang.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter krav på betaling for benyttelse af indretninger til offentlige formål.

Bilagets nr. 9 Krav på erstatning.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører erstatning, som staten, en region eller kommune får krav på og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktsforhold.

Bilagets nr. 10 Krav på betaling for løsøre købt på offentlig auktion.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betaling for ting, der er købt på offentlig auktion.

Bilagets nr. 11 Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser og ydelser, som er for meget udbetalt og som tilkommer det offentlige samt administrative sanktiner, der vedrøre disse krav.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører krav, som det offentlige har vedrørende tilbagebetaling af ydelser. Det kan være ydelser som modtageren har modtaget med urette eller modtageren har modtaget for stort et tilskud eller lignende. Som eksempler på ydelser kan nævnes tilbagebetaling af kontanthjælp, børnefamilieydelse, boligsikring, boligstøtte, tilskud til privat børnepasning, børnetilskud, sygedagpenge, pension og personlige tillæg samt for meget udbetalt løn. Yderligere eksempel på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af EU-støtte.

Bilagets nr. 12 Betaling for hjælp ydet af det offentlige.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betalingskrav for ydelser fra det offentlige. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp efter udlændingeloven og tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Bilagets nr. 13 Beløb, som en offentlig myndighed har udlagt.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betaling af udlagte beløb. Det kan f.eks. dreje sig om beløb udlagt til at lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen efter bestemmelser herom i lov om skove og lov om planlægning.

Bilagets nr. 14 Udgifter til foranstaltninger og arbejder, som det offentlige har foretaget på den forpligtedes vegne eller for den forpligtedes regning.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører udgifter, som det offentlige har afholdt. Det kan f.eks. være udgifter til foranstaltninger efter lov om biavl, udgifter til renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v.

Bilagets nr. 15 Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle typer bøder, konfiskationer og kontrolafgifter. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, f.eks. dagbøder og administrative bøder, bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen og bøder efter folkeregistreringsloven samt bøder pålagt af Advokatnævnet. Kontrolafgifter kan f.eks. være kontrolafgifter vedrørende kontrol af gyldig rejsehjemmel, licenstilmelding eller parkeringsafgift. For så vidt angår parkeringsafgift omfattes både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune.

Bilagets nr. 16 Misligholdte statslån og kommunale lån.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle misligholdte statslån. Eksempelvis kan nævnes, statslån ydet efter lov om arbejderboliger, lån af apotekerfonden, støtte til de små øsamfund og studielån. Bestemmelsen omfatter også lån ydet efter tidligere lovgivning.

Bilagets nr. 17 Statskassens eller kommuners tilgodehavender efter indfrielse af en ydet garanti eller kaution.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører statens tilgodehavender vedrørende garantiforpligtelser. Det drejer sig om det regreskrav som staten får mod låntager, når staten har måttet indfri et lån. Det kan f.eks. være garanti eller kaution for gældssaneringslån til jordbrugere og lån til investering i mindre landbrug eller landdistrikter.

Bilagets nr. 18 Kongeriget Danmarks Fiskeribanks tilgodehavender og Byggeskadefondens tilgodehavender, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører krav vedrørende lån ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Byggeskadefondens krav, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Fondens tilgodehavender, der er tillagt fortrinsret er omfattet af bilagets nr. 3.

Bilagets nr. 19 Medielicens.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører licensbetaling. Det drejer sig især om krav på betaling af medielicens, som skyldner ikke har betalt.

Bilagets nr. 20 Betalingsforpligtelser for ydelser, der leveres af det offentlige.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betalingsforpligtelser vedrørende ydelser, der leveres af det offentlige, Der tænkes her på bl.a. betaling for dag-, fritids- og klubtilbud, levering af vand, el, gas og varme og bortskaffelse af affald samt tillæg til analysepris og tillæg til certifikatgebyr efter lov om frø, kartofler og planter, betaling for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter lov om drift af landbrugsjorder og betaling for udtagelse af prøver og for analyser til ansøgning om kompensation efter lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

Bilagets nr. 21 Krav, der modtages til inddrivelse fra udlandet.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle udenlandske krav. Der tænkes her på de krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

Bilagets nr. 22 Krav vedrørende ubetalt præmie og refusionskrav efter lov om arbejdsskadesikring.
Bemærkninger: En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Det er sådanne krav, der er omfattet af bilagets nr. 22.

Bilagets nr. 23 Præmiebetaling og refusion fra arbejdsgiver på forskudsvis udbetalte beløb efter lov om sygedagpenge.
Bemærkninger: Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Det er sådanne krav vedrørende præmie og refusion, som er omfattet af bilagets nr. 23.

Bilagets nr. 24 Krav vedrørende arbejdsgiverbidrag.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler efter lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Bilagets nr. 25 Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betaling af dagpengegodtgørelse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Bilagets nr. 26 Tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring vedrørende uberettiget modtaget dagpenge eller andre ydelser fra en A-kasse og ydelser, der skal betales tilbage som følge af at et medlem senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget dagpenge og andre ydelser fra en A-kasse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, hvis a-kassen har krav på refusion fra statskassen og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller sikret ved dom eller eksigibelt forlig.

Bilagets nr. 27 Fordringer, staten har overtaget vedrørende ikke rettidigt betalt leje og lignende ydelser.
Bemærkninger: Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen kan staten efter lov om boligbyggeri efter nærmere betingelser overtage afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere. Det er sådanne krav vedrørende leje, varme m.v., som er omfattet af bilagets nr.27.

Bilagets nr. 28 Beløb, som vedrører tvungen administration af udlejningsejendomme.
Bemærkninger: Efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan administrator, hvis ejendommen har en positiv almindelig vedligeholdelseskontor, kræve at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator. Det er sådanne beløb, der ikke betales rettidigt, der er omfattet af bilagets nr. 28.

Bilagets nr. 29 Sagsomkostninger vedrørende civilretlige sager og straffesager.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger fra både civilretlige sager og straffesager.

Bilagets nr. 30 Statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov og ved nævn, der nedsættes af en minister samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger for private nævn, der er etableret ved lov. Derudover vedrører bilagets nr. 30 f.eks. nævn nedsat efter reglerne i fiskeriloven. Efter lov om omsætning af fast ejendom kan det fastsættes, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede ejendomsmæglere. Bilagets nr. 30 omfatter tillige sådanne gebyrer.

Bilagets nr. 31 Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, andre administrationsomkostninger samt omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle typer af afgifter, gebyrer, udgifter og administrationsomkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket samt udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger, herunder omkostninger vedrørende forbud og påbud. Som eksempel på omkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket kan nævnes, udgifter til bekendtgørelse om optagelse af dyr samt optagelsespenge efter mark- og vejfredsloven og afgift i forbindelse med manglende aflevering af årsregnskab.

Beløbsgrænse på 100 kr.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, at RIM kan træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav der overstiger 100 kr.

Der er pr. 1. juni 2008 sket en nedsættelse af lønindeholdelsesgrænsen fra 1.000 kr. til 500 kr.

 

Kravet om at fordringen skal overstige 500 kr. er opfyldt også i den situation, hvor en kumulation af flere mindre krav medfører et samlet krav, der overstiger 500 kr., jf. SKM2008.495.SKAT

A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i

Det fremgår af at der kan ske lønindeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst.

A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i kildeskattelovens § 43 defineret hvilke indkomster, der er A-indkomst. Ifølge bestemmelsen henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for arbejde i personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Til A-indkomsten skal endvidere henregnes indkomstarter som f.eks. pension, folkepension, arbejdsløshedsdagpenge.

 

Der henvises til kildeskattelovens § 43, stk. 2, der nærmere opremser hvilke indkomstarter, der er tale om. Bemærk, at KSL §§ 44 - 45 fastslår, at visse af de i kildeskattelovens § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf. også kildeskattebekendtgørelsens § 18.

, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. stk. 1-3.

Landsskatteretten har i SKM2008.76.LSR lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter kildeskattelovens § 73, stk. 1, kan der ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst for skatterestancer med påløbne renter og gebyrer. Skatteministeren kan ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 3, og 4, fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser, samt nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a (nu § 14, stk. 4, nr. 2), SP - bidrag, ATP og skat. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (nu § 14, stk. 2), medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3 (nu § 14, stk. 3), medregnes følgende endvidere som indtægt:

1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt

2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Den dom, der er henvist til i de artikler, klageren har fremlagt, kan være Vestre Landsrets dom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, side 364. Ved denne dom blev det imidlertid alene fastslået, at der ikke i bindingsperioden kunne foretages udlæg i indeståendet på en selvpensioneringskonto. Der er efter Landsskatterettens opfattelse ikke i denne dom tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der ikke kan foretages indeholdelse i løbende udbetalinger fra en sådan konto. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen.

A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i

Kildeskattelovens § 48 E

I henhold til . kan der ikke ske lønindeholdelse i indkomst, der er beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Ordningen efter kildeskattelovens § 48 E angår forskere og nøglearbejdere fra udlandet.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12

 

Det er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 fastlagt, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i følgende A-indkomster:

1) Kontanthjælp og starthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

2) Introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark.

3) Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere i henhold til § 12, stk. 9, i lov om børnepasningsorlov eller § 12, stk. 8, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.

4) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

5) Ydelser som nævnt under nr. 4 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

6) Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.

7) Ydelser som nævnt under nr. 6 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.

8) Ydelser som nævnt under nr. 6 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

9) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

10) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.

11) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse.

12) Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele.

13) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

14) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.

15) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

16) Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

17) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.

18) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

19) Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse mv.

20) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

21) Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

22) Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

23) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.

24) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.

25) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).

26) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.

 

Selvom, der ikke kan foretages lønindeholdelse i de nævnte A-indkomster, indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.

 

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2

 

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, kan RIM træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte. Denne bemyndigelse er pt. ikke udnyttet. 

 

Anvendelse af beskæftigelseskoder

 

Det er i § 10, stk. 5, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 426 af 21. maj 2008 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven) fastlagt, at ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.

 

Den indeholdelsespligtige skal således i forbindelse med indberetning om A-indkomst til eIndkomst meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for foretagelse af lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.

 

Indeholdelsespligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, skal rekvirere et skattekort mv., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

 

 

Eksempel:

Skyldner A oppebærer hos indeholdelsespligtige Ø A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

 

Skyldner A får endvidere fra indeholdelsespligtige Å udbetalt erstatning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6, hvilket er en A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

Skyldner A har en betalingsevne i henhold reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvorfor SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse.

 

I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

 

Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, vil være registreret som en "§ 12- udbetaler. Indeholdelsespligtige Å vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

 

 Ydelser til skyldners ægtefælle

 

Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.

 

Som nævnt under afsnit I.3.2.1. kan begæring om lønindeholdelse tidligst fremsættes dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er forældet.

Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8. Indeholdelsen omfatter foruden den misligholdte gæld renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Afgørelsen om lønindeholdelse træffes af RIM.

Nedenfor redegøres der nærmere for de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor der afsendes varsel eller på afgørelsestidspunktet, hvis afgørelse om lønindeholdelse træffes efter § 8, stk. 8 uden varsel.

Betingelse 1 -skyldner skal have en betalingsevne

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at

Ved afgørelsen om lønindeholdelse, skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med nettoindkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af nettoindkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomsten inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

 

I SKM2007.136.SKAT har SKAT Hovedcentret på baggrund af en forespørgsel nærmere præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, heller ikke i form af en lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der på baggrund af de skematiske regler i tabellen fastsættes en lønindeholdelsesprocent.

 

I lighed med SKM2007.136.SKAT, er det således en betingelse for lønindeholdelse, at skyldner har en betalingsevne, idet bestemmelsen angiver, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold.

 

Det kan lægges til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis

  • Skyldners nettoindkomst ligger indenfor tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Ved fastlæggelse af hvorvidt skyldner har en betalingsevne i forbindelse med afgørelse om lønindeholdelse, skal der således fortsat tages udgangspunkt i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, der skal foretages efter retningslinjerne i SKM2008.5.SKAT, at der er en betalingsevne, er betingelsen, om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.

  • Skyldner har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 efter en konkret betalingsevneberegning en betalingsevne.

Hvis skyldner i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, indsender budgetskema, og en betalingsevneberegning foretaget efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om at skyldner har betalingsevne ligeledes, opfyldt.

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, at A-indkomsten også omfatter A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Som det fremgår af afsnit 4.2 og 5.1.1.2, er det dermed præciseret, at selv om en A-indkomst måtte være fritaget for lønindeholdelse, så indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af indkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.

 

Betingelse 2 - skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i

 

Det er yderligere en betingelse, at skyldner som udgangspunkt, skal oppebære A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor der afsendes varsel, eller på afgørelsestidspunktet, hvis afgørelse om lønindeholdelse træffes efter § 8, stk. 8 uden varsel.

 

Eksempel 1:

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne.

 

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der udelukkende udbetales A-indkomst til skyldner, hvori der kan foretages lønindeholdelse.

 

SKAT kan i dette tilfælde træffe afgørelse om lønindeholdelse.

 

Der kan dog også træffes afgørelse om lønindeholdelse, selvom skyldner oppebærer både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

Når der træffes afgørelse om lønindeholdelse hos en skyldner, der oppebærer såvel A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, som A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i, vil lønindeholdelsen alene ske i den del af A-indkomsten, der kan fortages lønindeholdelse i. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af det beløb, som der inddrives ved lønindeholdelse.

 

Eksempel 2:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udbetales både A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne. I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

SKAT kan i dette tilfælde træffe afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

 

Der kan ikke udsendes varsel om lønindeholdelse eller træffes afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

 

Visse af de A-indkomster der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, var også efter tidligere praksis friholdt for lønindeholdelse, f.eks. godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, jf. SKM2006.276.SKAT.

 

De A-indkomstarter, der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, giver endvidere som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 friholder således f.eks. kontanthjælp og starthjælp fra lønindeholdelse. Dette korresponderer med, at den i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nederste indkomstgrænse, hvorunder der ikke kan foretages lønindeholdelse, er fastsat med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, jf. SKM2007.136SKAT.

 

Eksempel 3:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udelukkende udbetales A-indkomst, hvori der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse.

SKAT kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.

 

Måtte det i ganske særlige tilfælde vise sig, at en skyldner, der udelukkende oppebærer A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i, har en betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen, kan SKAT ikke udsende varsel om lønindeholdelse eller træffe afgørelse om lønindeholdelse.

 

Eksempel 4:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udelukkende udbetales A-indkomst, hvori der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse.

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, idet hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen.

 

SKAT kan, selvom skyldner efter tabeltrækket har en lille betalingsevne, ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, idet skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse.

 

Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort

 

Det er endelig en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan der ikke træffes afgørelse om lønindeholdelse.

 

Dette er begrundet i, at lønindeholdelse efter 1. juni 2008 alene kan ske over eSkattekortet. eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, f.eks. skyldners trækprocent og fradrag, og lønindeholdelsesprocenten, hvis der er truffet afgørelse om lønindeholdelse.

 

Forvaltningslovens bestemmelser

Beslutninger om at foretage lønindeholdelse er afgørelser, som er omfattet af forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det følger heraf, at skattemyndigheden i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager er forpligtet til at efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især § 19 om partshøring, §§ 22 og 24 om begrundelse og § 25 om klagevejledning.

Henstand i stedet for lønindeholdelse

I SKM2007.751.SKAT har SKAT Hovedcentret fastlagt retningslinier for hvornår, der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110. SKAT Hovedcentret har fået en forespørgsel om hvorvidt der skal foretages lønindeholdelse hos beboere på optagelseshjem. Det fremgår af servicelovens § 110, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats. I de tilfælde, hvor en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats som giver en beskeden indtjening, kan en arbejdsdusør fastsættes til mindst 5% af den mindste overenskomst-mæssige løn på det pågældende område, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006, jf. servicelovens § 103, stk. 2. Arbejdsdusører, der udbetales med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesbeløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige. I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag. Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen. SKAT Hovedcentret finder, at når der ses på

  • formålet med centrene,
  • den store ud- og indflytning på centrene, ca. 50 % af beboerne opholder sig under 5 dage på centrene,
  • formålet med og størrelsen af indtjening, arbejdsdusør og lommepenge i forhold til opholdstiden på centrene.

kan der efter omstændighederne gives henstand - jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 - med inddrivelse hos personer der under ophold på botilbud efter § 110 i serviceloven får udbetalt ovennævnte beløb. Dette gælder uanset, at udbetalte arbejdsdusøre mv. bringer skyldners nettoindkomst over den nederste indkomstgrænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.

 

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af 2, stk. 1 og 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og AMBL § 15, stk. 4, og KSL §§ 50, 61 og 62A, opkræver RIM i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § ,nr. 2 et gebyr på 250 kr. i forbindelse med afgørelsen om lønindeholdelse.

Landsskatteretten har i SKM2006.681.LSR fastslået, at der ikke var hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af varsel om lønindeholdelse, og at gebyr for erindringsskrivelse vedrørende afdrag, der var for højt ansat, bortfaldt. I sagen havde skattecentret pålagt et gebyr på 250 kr. i marts 2006 for udsendelse af varsel om lønindeholdelse og et gebyr på 250 kr. i juni 2005 for en erindringsskrivelse. Disse 2 gebyrer var medtaget i de opgørelser af gælden, der var sendt til klageren henholdsvis den 5. maj 2006 og den 7. juli 2006. Landsskatteretten anførte, at der ikke kan opkræves gebyr for varsel om lønindeholdelse, hvorfor gebyrer i marts 2006 var påført med urette. Gebyret i juni 2006 vedrørte en erindringsskrivelse og var påført i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 26, nr. 1 (nu § 28, nr. 1). Da erindringsskrivelsen imidlertid vedrørte et af skattecentret fastsat afdrag, der med denne afgørelse var væsentligt nedsat, ansås det for bedst stemmende med formålet med bestemmelsen om opkrævning af gebyr, at dette gebyr bortfaldt.

I medfør af bekendtgørelse nr. 1366 af 19. december 2008 om gebyrer for ekspedition ved inddrivelse af restancer kan der endvidere opkræves et gebyr på 200 kr. ved indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsessystem, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.  Bekendtgørelsen gælder for ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer, herunder misligholdt studiegæld.

, stk. 4, fastsætter, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, fremgår, at lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevene A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.

 

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet, og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

 

Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten 

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt. at

 

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med indkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af indkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

 

Det fremgår af SKM2008.495.SKAT, skal der til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, anvendes følgende oplysninger:

  • Skyldners nettoindkomst.

Skyldners nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Nettoindkomsten beregnes i TastSelv, jf. SKM2008.5.SKAT.

  • Afdragsprocenten.

Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

  • Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekort.

Oplysninger om skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret, i skyldners forskudsoplysninger, eller i TastSelv - selvbetjening restancer.

  • Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet.

Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger, eller i TastSelv - selvbetjening restancer.

  • Skyldners teknisk beregnede A-indkomst.

Se nærmere hvordan den tekniske A-indkomst beregnes i nedenstående eksempel.

Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

Eksempel:

Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr.

Afdragsprocenten er 13 % (ikke forsørger).

Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr.

Skyldners trækprocent er 40.

Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000 kr.

Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel:

 

Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag 

-------------------------------------------------------  x 100 + det årlige skattekortfradrag = A-indkomsten

100 - trækprocenten

 

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst:

 

163.200 kr. - 48.000 kr.

------------------------------  x 100 + 48.000 kr. = 240.000 kr.

100 - 40 (60)

 

Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

 

Nettoindkomsten x afdragsprocenten

------------------------------------------------  = lønindeholdelsesprocenten

Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

 

   163.200 x 13

------------------------  = 11,05 % (nedrundes til 11 %)

240.000 - 48.000

 

Lønindeholdelse udgør herefter årligt 21.120 kr. (11 % af 192.000 kr.)

 

Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 3. pkt. at

Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent.

Det vil sige at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

 

Eksempel:

I det ovenfor under afsnit 5.3.1 anførte eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.

 

Den maksimale lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 4. pkt. at

Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

 

Eksempel:

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1, højest udgøre 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre f.eks. 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, således medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.

 

Den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. at

Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

 

Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:

"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække." 

 

"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."

 

Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende. 

 

Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

  • Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan SKAT i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Der bør ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.

  • SKAT har modtaget en mindre restance til inddrivelse, f.eks. en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan SKAT fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen incl. eventuelle renter og omkostninger.

Væsentlig overdækning af gælden

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt., at den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, hvor må antages, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter § 8, stk. 3, 2.-4. pkt.,  vil føre til væsentlig overdækning af gælden.

 

Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.

 

Fastsættelse af den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslås det, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance indcl. renter og omkostninger.

 

Modregning i overskydende lønindeholdte beløb

 

Det fremgår af INDOG § 10, stk. 7, at

Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 1.

 

Det fremgår af , stk. 7, at overskydende beløb, der er lønindeholdt i forbindelse med indfrielsen af fordringen (slutafregningen) kan anvendes til modregning i andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke kan modregnes efter denne bestemmelse, udbetales til skyldneren.

 

Fastsættelse af udbetalingsgrænse

 

Der er i SKM2008.495.SKAT fastsat en udbetalingsgrænse på 1.000 kr.

 

Udbetalingsgrænsen betyder, at

  • Beløb under 1.000 kr. udbetales automatisk til skyldners NemKonto uden at SKAT undersøger muligheden for at modregne i andre beløb, der kan lønindeholdes for, jf. , stk. 7. Den automatiske udbetaling sker således uanset, om skyldner har andre fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister.
  • Beløb over 1.000 kr. overgår til manuel behandling og undersøgelse med henblik på modregning, jf. , stk. 7, inden eventuelt overskydende beløb udbetales til skyldner. Skyldner skal have meddelelse om, at et overskydende beløb er anvendt til dækning af andre restancer. 

Skriftligt varsel

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 2. pkt. skal RIM skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat.

Indholdet af varsel om lønindeholdelse

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 3. og 4. pkt., at

Varslet skal angive afdragsprocenten efter § 5, stk. 1, og hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af denne afdragsprocent. Varslet skal endvidere angive, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen vil blive gennemført med samt en eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. og hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af lønindeholdelsesprocenten.

Varslet skal således angive dels afdragsprocenten, dels oplysninger om omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. 

 

Herudover skal varslet indeholde  

    • Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
    • Udsendelse af et budgetskema til skyldneren med oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.
    • Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Der skal også udsendes varsel om lønindeholdelse selvom, der vil blive foretaget lønindeholdelse med en reduceret procent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt.

Vejledning om forhøjelse af lønindeholdelsesprocent

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT meddelt, at RIM i forbindelse med fremsendelse af varsel om lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, skal anføre følgende i varslet:

"Hvis du mener, at din husstand efter den varslede lønindeholdelse ikke har et rimeligt rådighedsbeløb, eller der er særlige forhold, du mener, skal indgå i vurderingen af en lønindeholdelse, skal du inden 14 dage udfylde og returnere det vedlagte budgetskema hertil.

SKAT vil på baggrund af de indsendte oplysninger vurdere om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.

SKAT gør opmærksom på, at hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan foretages lønindeholdelse hos dig med en højere procent end angivet i dette varsel, vil SKAT foretage lønindeholdelse hos dig med denne højere procent. Du vil så modtage et nyt varsel fra SKAT inden vi foretager lønindeholdelse hos dig."

Budgetskema

Sammen med varslet om lønindeholdelse skal RIM sende et budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.

Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel

Landsskatteretten har i SKM2007.170.LSR fastslået, at skattecentrets afgørelse om lønindeholdelse for tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ikke var korrekt varslet. Reglerne om varsling af lønindeholdelse har til formål at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før indeholdelsen iværksættes. Afgørelsen om indeholdelse ansås derfor for ugyldig, selvom RIM efterfølgende nedsatte lønindeholdelsesprocenten og tilbagebetalte det for meget indeholdte beløb. Det fremgår af indrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at RIM skriftligt skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med, og hvilken nettoindkomst der er lagt til grund ved fastsættelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysninger om, at RIM efter fornyet varsel kan ændre indeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet skal RIM sende et budgetskema og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysninger vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken procent. Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, kan lønindeholdelse iværksættes i overensstemmelse med varslet, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5. Skattecentrets bemærkning i brev af 10. august 2006 om, at restancen uden yderligere varsel ville blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse, såfremt klageren ikke reagerede på brevet, opfyldte ikke de krav, der stilles til lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4. Reglen om varsel af lønindeholdelse er en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf må som udgangspunkt føre til, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig. I dette tilfælde nedsatte skattecentret ved brev af 4. oktober 2006 lønindeholdelsesprocenten til 10 % på baggrund af det af klageren indsendte materiale, og tilbagebetalte klageren det for meget indeholdte beløb. Reglerne om varsling af en lønindeholdelse har imidlertid til hensigt at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før en lønindeholdelse iværksættes. Brevet af 4. oktober 2006 kunne derfor ikke erstatte en sådan varsling. Afgørelserne om lønindeholdelse ansås derfor for ugyldige.

 

Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, at lønindeholdelsen kan iværksættes i overensstemmelse med varslet. RIM underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse.

Hvis skyldneren indsender budgetskema, fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at RIM vurderer om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget eller familiens underhold.

Vurderingen sker efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR,  at SKAT på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til. I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at

    • Hvis skyldners lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.
    • Hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 og § 13, stk. 1.

Den af skattecentret fastsatte lønindeholdelsesprocent på 11 % er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.

Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds er tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

SKAT, Hovedcentret har I SKM2007.647.SKAT bemærket, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, som er den lønindeholdelsesprocent Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering, ville Landsskatteretten efter Hovedcentrets opfattelse være kommet til det samme resultat.

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at SKAT kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom SKAT har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fastsætter SKAT indeholdelsesprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. SKAT skal skriftligt varsle skyldner om, at lønindeholdelse agtes iværksat, samt sende et budgetskema til skyldner. Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal SKAT, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, vurdere om der, hvis lønindeholdelses iværksættes, overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold. Vurderingen skal ske efter reglerne i kapitel 6, det vil sige efter en betalingsevnevurdering.

Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1 og 2 og § 14, stk. 4, pkt. 3, er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan SKAT, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. SKAT er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

Ingen betalingsevne

Fremgår det af betalingsevnevurderingen, at der ikke er betalingsevne, bevilges der henstand, jf. § 6.

§§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderingen efter dette stykke.

Der kan træffes afgørelse om lønindeholdelse uden forudgående varsel i 2 situationer:

  • hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistreret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6.
  • hvis skyldner i forvejen har en restance der inddrives ved lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6, kan lønindeholdelse iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner

  • ikke er tilmeldt folkeregistret
  • ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, at

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsesprocenten foretages med lønindeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2.-4. pkt. henholdsvis kapitel 6, bortset fra § 13, stk. 1, sidste pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. eller § 13, stk. 1, sidste pkt.

 

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, indeholder 2 led.

 

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led

 

I henhold til denne del af bestemmelsen, kan SKAT, når vi modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, træffe afgørelse om lønindeholdelse uden forudgående varsel.

 

Det er uden betydning for reglens anvendelse, hvilken inddrivelsesenhed i SKAT, der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse. Er det f.eks. Inddrivelsescentret, der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse, kan et skattecenter, der efterfølgende modtager en restance til inddrivelse, træffe afgørelse om lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led.

 

Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse, hvornår restancen er modtaget til inddrivelse i SKAT. Har skattecentret således, i det ovenfor nævnte eksempel, modtaget restancen til inddrivelse før Inddrivelsescentret traf afgørelse om lønindeholdelse, men inddrivelsen har været stillet i bero, kan skattecentret alligevel træffe afgørelse om lønindeholdelse uden varsel i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led.

 

Det er imidlertid en forudsætning for, at der kan træffes en afgørelse uden varsel, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led, at der i den nye afgørelse om lønindeholdelse anvendes samme lønindeholdelsesprocent som i den først afgørelse.

 

Vil skattecentret, i det anførte eksempel, anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den procent der er fastsat i henhold til Inddrivelsescentrets afgørelse, skal skattecentret først varsle dette overfor skyldner, før der kan træffes en afgørelse om lønindeholdelse.

 

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 2. led

 

Selvom det er en betingelse for at anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den der anvendes for den restance, der inddrives ved lønindeholdelse, at der udsendes et varsel til skyldner, gælder dette dog, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 2. led. ikke, hvis

  • Lønindeholdelsesprocenten i henhold til den første afgørelse var en reduceret procent.

Dette er begrundet i, at det i varslet om en reduceret lønindeholdelsesprocent både skal oplyses, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen kunne gennemføres med, og hvilken reduceret lønindeholdelsesprocent, der vil blive anvendt.

 

Hvis den nye afgørelse om lønindeholdelse, der ikke skal ske med en reduceret lønindeholdelsesprocent, skal træffes uden varsel, skal der i den nye afgørelse anvende den fulde lønindeholdelsesprocent, som er angivet i varslet i til den første afgørelse om en reduceret lønindeholdelsesprocent.

  • Lønindeholdelsesprocenten i henhold til den anden efterfølgende afgørelse, skal foretages med en reduceret procent.
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9, kan RIM træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Bestemmelsen gør også opmærksom på, at ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal RIM iagttage reglerne om varsel i stk. 4. 

Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår SKAT skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Der er i SKM2008.495.SKAT fastsat nærmere retningslinjer for SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelser.

Restancen er indfriet

Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

 

Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når restancen er indfriet, vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

 

Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder mv. i afsnit 9.

 

Ændring i skyldners økonomiske forhold

 

I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold vedblive med, at være indregnet i eSkattekortet.

 

På denne baggrund opstilles der følgende retningslinjer for SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig:

 

Hovedregel:

SKAT tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet.

 

Undtagelse:

Som følge af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt. ændres retningslinjerne om SKATs tilbagekaldelse af lønindeholdelse fra eSkattekortet.

SKAT skal efter 1. januar 2009 først tilbagekalde lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 365 dage efter at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og der ved undersøgelse af sagen konstateres nogle af de nedenfor nævnte grunde.

Skyldner er blevet selvstændig.

  • Skyldner er flyttet til udlandet.
  • Skyldner vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum, vil oppebære A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.
  • Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes.

Situationer omfattet af hovedreglen

 

Det er hovedreglen, at SKAT ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Anvendelsen af den under afsnit 8.2 anførte hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler:

 

Eksempel 1:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

 

SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

 

Skyldner mister nu sin betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

 

I denne situation skal SKAT ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne.

 

Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til SKAT med henblik på, at 

    • Få foretaget en betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
    • Få henstand i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne.

Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse. 

 

Eksempel 2:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, samt har et eSkattekort.

 

SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

 

Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at oppebære § 12 A-indkomst.

 

SKAT skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende oppebærer A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3, rekvirerer et eSkattekort, hvor  trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv.

 

Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldners udelukkende oppebærer A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.  Skyldner vejledes derfor om, hvis han på ny oppebærer A-indkomst, der kan foretage lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til SKAT med henblik på, at

    • få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, smh. m. § 8, stk. 3.
    • få foretaget en betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
    • få henstand i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne.

Måtte SKAT konstatere, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner oppebærer A- indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, jf. den ovenfor fastsatte undtagelsesregel.

Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse

Hvis skyldnere beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå:

  • skyldnerens ændrede økonomiske/sociale forhold
  • skyldnerens risiko for at miste sit arbejde, hvis lønindeholdelse fastholdes

Der henvises afsnit I.2.3 og SKM2006.158.SKAT.

RIM skal ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10, gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom.

RIM skal gennemføre en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis

  • skyldneren indsender budgetskema, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7.
  • skyldner, som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.

Lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at

Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet.

Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevneberegning, skal følgende oplysninger anvendes:

  • Det månedlige afdrag.

Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

  • Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget

Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af.

Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af.

 

Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget

 

Indtægt                                                                        20.000 kr.

+ værdien af evt. fri bil                                                      4.000 kr.

-         ATP-bidrag                                                                30 kr.

-         Eget pensionsbidrag                                                1.500 kr.

Bruttoløn                                                                       22.470 kr.

-         AM-bidrag                                                             1.797 kr.

-         SP-opsparing *                                                            0 kr.

A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af)                    20.673 kr.

-         Månedsfradrag iflg. eSkattekort                                 3.025 kr.

Trækgrundlaget                                                                           17.648 kr.

 

*Pensionsopsparingen er suspenderet.

 

I dette eksempel udgør den månedlige A-indkomst 20.673 kr.

Trækgrundlaget udgør 17.648 kr.

  • Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet.
    Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger.

Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten.

 

Eksempel:

Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.

Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.

Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.

Trækgrundlaget er 17.648 kr.

 

Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:

 

                 Månedlige afdrag  x 100

------------------------------------------------------------------

Månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag

 

 

Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

 

   4.630 x 100

------------------------  = 26,2 % (nedrundes til 26 %)

20.673 - 3.025 

 

 

Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.

 

 

Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., at

Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent.

Det vil sige at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

 

Eksempel:

I det ovenfor under afsnit 5.3.1 anførte eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.

 

Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.

 

 

Den maksimale lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt., at

Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent.

Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

 

Eksempel:

Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1, højest udgøre 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre f.eks. 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

 

Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, således medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.

 

Den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., at

Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

 

Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:

"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække." 

 

"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."

Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende.

 

Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

  • Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan SKAT i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Der bør ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.

  • SKAT har modtaget en mindre restance til inddrivelse, f.eks. en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan SKAT fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen incl. eventuelle renter og omkostninger.

Væsentlig overdækning af gælden

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., at den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, hvor må antages, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter § 8, stk. 3, 2.-4. pkt.,  vil føre til væsentlig overdækning af gælden.

 

Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.

 

Fastsættelse af den reducerede lønindeholdelsesprocent

 

I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslås det, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance indcl. renter og omkostninger.

 

Det månedlige afdrag

Ifølge § 13, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:

  1. rimelige udgifter til bolig, jf. § 15
  2. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16
  3. udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §  16-17
  4. bidragsforpligtelser, jf. § 18
  5. udgifter til særlige behov, jf. § 19
  6. udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20
  7. et rådighedsbeløb, jf. § 21
  8. ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22
  9. ydelser på anden gæld, jf. § 23

Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 14, jf. herved § 13, stk. 3.

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4, 5 og 6 er anført:

Stk. 4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 5. Stk. 4, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Med ægtefælle sidestilles ifølge § 24 en samlevende.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, fastslår, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Det samme gælder skyldnerens samlevende, jf. § 24.

Alle indtægter medregnes som udgangspunkt

Som indkomst medregnes alle  indtægter som udgangspunkt, jf. § 14, stk. 2.

Indtægter, der ikke medregnes

Ifølge § 14, stk. 2 medregnes dog ikke følgende indtægter:

  1. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade
  2. børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og
  3. boligstøtte og andre boligydelser

Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1, (nu § 14, stk. 2, nr. 1.) skal indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbetskulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

Landsskatteretten har i SKM2008.76.LSR lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, (nu § 14, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, medregnes følgende endvidere som indtægt:

1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt

2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen.

Særlige indtægter, der medregnes

Som indtægt medregnes ifølge § 14, stk. 3, endvidere

  1. udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler samt
  2. udbetalinger af erstatning af tab af erhvervsevne, tab af forsørger eller lignende.

Nettoindkomsten

Ifølge § 14, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i stk. 2-3 med fradrag af

  1. skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag
  2. pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,
    1. når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
    2. når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,
  3. rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. (for 2008: 610 kr., jf. SKM2007.877.SKAT) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,
  4. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,
  5. bidrag til efterlønsordning,
  6. et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Satsregulering

Det i § 14, stk. 4, nr. 3, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT udtalt, at den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, også finder anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Har skyldner således en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med en sådan udgift. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR, at det ikke efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, (nu § 18) er betingelse for fradrag af en bidragsforpligtelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, (nu § 13, stk. 2) hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. En løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages i nettoindkomsten, således at betalingsevnen vedrørende gælden til det offentlige reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 15 udgør nettoboligudgiften

  • udgifter til lejebetaling
  • ydelser på prioritetsgæld
  • fællesudgifter vedrørende ejendommen
  • ejendomsskat
  • ejendomsværdiskat
  • el, gas, vand og varme
  • renovation og lignende samt
  • bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes

Fra disse udgifter skal dog trækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Dette er i overensstemmelse med § 14, stk. 2, nr. 3, der fastslår, at boligstøtte og andre boligydelser ikke medregnes i indtægterne.

Alene rimelige boligudgifter

Der kan efter § 13, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at det efter et konkret skøn er muligt ved betalingsevnevurderingen at lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til.

I SKM2006.681.LSR har Landsskatteretten fastslået, at der ved beregning af skyldners betalingsevne skulle fradrages skyldners fulde huslejeudgift, således at det månedlige afdrag blev væsentligt nedsat, selv om husstanden omfattede voksne børn. I den pågældende sag havde skattecentret fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften.

Nettoudgiften kan fradrages

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, at

Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 12, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3 nr. 1, 3 og 4 overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

Ved lov nr. 289 af 7. april 2006 om ændring af lov om social service og lov om familieydelse, er der i henhold til ændringslovens §§ 1 - 3 i de respektive love indsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om forældrepålæg med den konsekvens, at manglende overholdelse medfører, at retten til at modtage børnefamilieydelse fratages for en periode.

Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages. Fratagelse af børnefamilieydelsen kan i så fald medføre, at der for en periode skal tages hensyn til udgiften for et barn, der ikke tidligere er indgået i betalingsevneberegningen.

Ligeledes vil fratagelse af børnefamilieydelsen medføre periodevist bortfald af eventuel modregningsadgang.

Som indtægter medregnes

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 2, fastslår, at

  • børnefamilieydelse,
  • børnetilskud,
  • børnebidrag,
  • børnepension og
  • andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats,

medregnes som indtægt.

Som udgifter medregnes

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, medregnes følgende udgifter:

1) udgifter vedrørende pasning af barnet,

2) rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

3) udgifter til barnets særlige behov, jf. § 19, og barnets ganske særlige behov, jf. § 20, og

4) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. I henhold til SKM2007.877.SKAT udgør disse beløb for 2008:

  1. indtil det fyldte 2. år: 1.370 kr. pr. måned
  2. fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år: 1.750 kr. pr. måned
  3. fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år: 2.510 kr. pr. måned

Ifølge § 16, stk. 4, opgøres nettoudgiften separat for hvert barn.

Satsregulering

Rådighedsbeløbene fastsat i § 16, stk. 3, nr. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens

Som udgifter til samvær med børn medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1, rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb.

For tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der ifølge § 17, stk. 2, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 13, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 16, stk. 3, nr. 4.

Som bidragsforpligtelser medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Landskatteretten har i SKM2006.558.LSR fastslået, at det ikke efter § 17 (nu § 18) er en betingelse for medregning af udgiften, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidragsforpligtigelser. Skattecentret foretog i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag en betalingsevnevurdering af skyldner. Denne vurdering blev foretaget på grundlag af reglerne i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (Inddrivelsesbekendtgørelsen). Skyldner var bidragspligtig til 3 børn med normalbidraget.  Da skyldner ikke betalte sine løbende børnebidrag, og ikke havde fremsat ønske om, at påbegynde på dette, medtog skattecentret ikke forpligtelsen til at betale børnebidrag i betalingsevneberegningen.

Landsskatteretten udtalte i SKM2006.558.LSR, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17, (nu § 13, stk. 1, 4. pkt, jf. § 18) skal bidragsforpligtelser fradrages i den månedlige nettoindkomst. Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, (nu § 18, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 17, (nu § 18) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, (nu § 13, stk. 2) hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne. Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.

Det fremgår af SKM2007.265.SKAT, at som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 13, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdbidrag således fratrækkes jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 13, stk. 2), uanset at der ikke sker betaling af de løbende bidrag.

SKM2007.265.SKAT indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, kan den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven").

Endelig fastslår inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 3, at den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabets indgåelse af opløsning ("ægteskabsloven").

 

Udgifter som følge af kronisk sygdom eller handicap

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 1. pkt., kan som udgifter til særlige behov medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Det beløb, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 2. pkt. den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

 

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 undtagelsesvist fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, jf. dog § 16, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn.

 

Efter § 13, stk. 2, nr. 7, skal også fradrages et rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og SKM2007.877.SKAT 5.000 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle - hvorved sidestilles en samlevende, jf. § 24 - forhøjes rådighedsbeløbet med 3.480 kr.

Rådighedsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 fastslår, at ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 13, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 13, stk. 2, nr. 1-7.

Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter § 22.

Med ægtefælle sidestilles samlevende, jf. § 24.

 

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fastslår, at

  • ydelser på studiegæld,
  • tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og
  • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af  § 2, stk. 3, og
  • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, eller
  • ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse,

kan fradrages efter § 13, stk. 2.

Trangsbeneficiet

Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af transbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk. 2. Om trangsbeneficiet henvises til G.5.2.4.

Dækningsrækkefølgen

 

Det følger af KSL § 46, stk. 3, at indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

 

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 om kildeskat (kildeskattebekendtgørelsen), at

Indregnede restskatter og skatterestancer, lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73 og A-skat inddækkes i følgende dækningsrækkefølge:

 

1) Lønindeholdte beløb efter . kildeskattelovens § 73),

2) Indregnet restskat,

3) Indregnede skatterestancer og

4) A-skat for det aktuelle indkomstår.

Det er nu fastlagt, at indeholdte beløb først anvendes til dækning af lønindeholdelsen.

 

Opsplitning af den indeholdte A-skat

 

Det fremgår af § 12 i kildeskattebekendtgørelsen, at

Stk. 1. Opgørelsen af lønindeholdte beløb efter kildeskattelovens § 73) foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af den indeholdelsesprocent for A-skat henholdsvis den lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for indeholdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen.

Stk. 2. Nedsættes det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73), efter at told- og skatteforvaltningen har foretaget en fordeling efter stk. 1, fragår nedsættelsesbeløbet i den opgjorte A-skat forud for i det lønindeholdte beløb efter .

Stk. 3. Told og skatteforvaltningen sender de lønindeholdte beløb efter til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Det fælles Lønindeholdelsessystem

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, skal afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Det fremgår af lønindeholdelsesregisterlovens § 2, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at 

  1. registrere og ajourføre oplysninger om afgørelser om lønindeholdelse
  2. påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,
  3. modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne og
  4. styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, at

Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige dog fortsat en pligt til meddele SKAT oplysninger om skyldners arbejdsforhold eller økonomiske forhold, hvis SKAT anmoder herom.

Selv om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske lønindeholdelse. Det gælder både en påbegyndt lønindeholdelse og iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

Ifølge KL § 32 omfatter konkursen skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen, dvs. der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til RIM og anmode herom.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt, såfremt den anmeldte restance nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

Det følger af KL § 171, stk.1, at der fra akkordforhandlingens åbning og indtil dens slutning ikke kan foretages arrest eller udlæg. Endvidere kan skyldners ejendom ikke tages til brugeligt pant. Ved lønindeholdelse hos skyldneren under akkord skal der sondres mellem akkordforhandlingens åbning og akkordens stadfæstelse, samt om kravene er omfattet af akkorden.

Af UfR 1983, 252 ØLD følger, at en påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og at en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden, og for krav, der ikke er omfattet.

Såfremt der foretages indeholdelse for krav, der er omfattet af akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

Efter akkordens stadfæstelse kan lønindeholdelse kun ske for krav, der ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at denne ophæves, kan forfaldne og ikke betalte afdrag ligeledes inddrives ved lønindeholdelse.

Efter KL §§ 72 og 74 kan betaling af gæld efter fristdagen fordres omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om ligelig fordeling blandt kreditorerne.

Af skifteretsafgørelsen i TfS 1996, 304 følger, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for, at betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse, og at afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

Højesteret har i UfR 1987, 755 HD fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74. Dette begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.

Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt betalingsordning skal søges fastholdt.

Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der foreligge særlige forhold, før RIM iværksætter lønindeholdelse, fx hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.

Modregning i overskydende lønindeholdte beløb

 

Det fremgår af , stk. 7, at

Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 1.

 

Det fremgår af stk. 7, at overskydende beløb, der er lønindeholdt i forbindelse med indfrielsen af fordringen (slutafregningen) kan anvendes til modregning i andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke kan modregnes efter denne bestemmelse, udbetales til skyldneren.

 

Fastsættelse af udbetalingsgrænse

 

Der er i SKM2008.495.SKAT fastsat en udbetalingsgrænse på 1.000 kr.

 

Udbetalingsgrænsen betyder, at

  • Beløb under 1.000 kr. udbetales automatisk til skyldners NemKonto uden at SKAT undersøger muligheden for at modregne i andre beløb, der kan lønindeholdes for, jf. , stk. 7. Den automatiske udbetaling sker således uanset, om skyldner har andre fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister.
  • Beløb over 1.000 kr. overgår til manuel behandling og undersøgelse med henblik på modregning, , stk. 7, inden eventuelt overskydende beløb udbetales til skyldner. Skyldner skal have meddelelse om, at et overskydende beløb er anvendt til dækning af andre restancer.

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, at

Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige dog fortsat en pligt til meddele SKAT oplysninger om skyldners arbejdsforhold eller økonomiske forhold, hvis SKAT anmoder herom.

Det følger af , stk. 6, at den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold. Det fastslås således i bestemmelsen, at KSL § §§ 43 - 46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68 - 70, 72, 73 A, 73 B, 73 D, i afsnit VIII, i §§ 83 - 86, finder tilsvarende anvendelse på lønindeholdelse efter .

Det fremgår af KSL § 69, stk. 1, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skal eller som indeholder denne med for lavt beløb er overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Det fremgår af KSL § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for RIM for

  • såvel indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, 
  • som for beløb, der burde være indeholdt.

Der er forskellige sanktioner over for en efter KSL § 69 hæftende arbejdsgiver. § giver mulighed for inddrivelse ved udlæg. , hjemler adgang til lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.

KSL § 84, stk. 2, hjemler pålæg af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte beløb. Endelig indeholder KSL § 86, bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.

For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat. 

Indeholdelse sket

Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til RIM frigjort for betaling af beløb, som der er indeholdt i hans indkomst. Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.

Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder, hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for medmindre han godtgør at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side jf. KSL § 69, stk. 1.

Ved lønindeholdelse indtræder RIM i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal også disse anmeldes i boet. Der henvises i øvrigt til afsnit H.3.15 om anmeldelse af krav ved konkurs.

Den dækningsrækkefølgen der anvendes, hvor der iværksættes lønindeholdelse for flere krav, er fastsat i lønindeholdelsesregisterlovens § 4. Af bestemmelsen fremgår, at

  1. Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
  2. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav, men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
  3. Lønindeholdelse for andre krav sker efter lønindeholdelse for skattekrav og underholdsbidrag, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den rækkefølge, i hvilket DFLS har modtaget indberetningen om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig, jf. § 4, stk. 2.

Som nævnt ovenfor i afsnit I.3.3 kan der kun foretages lønindeholdelse, hvis kravet - evt. ved kumulation af flere mindre krav - udgør mindst 00 kr.

Med umyndige tænkes i det følgende først og fremmest på mindreårige, dvs. børn og unge under 18 år. Spørgsmålet om inddrivelse hos mindreårige kan f.eks. være relevant i form af inddrivelse af kontrolafgifter hos mindreårige gratister i S-tog eller busser, eller hos mindreårige, der har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, f.eks. overtrædelse af færdselsloven.

Retsgrundlaget

Retsgrundlaget findes i lov nr. 388 af 14. juni 1995 om værgemål, kap. 6:

Umyndiges selvstændige rådighed og næring

§ 42. Umyndige råder selv over,

  • 1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne,
  • 2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente, og
  • 3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.

Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser.

Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.

Umyndiges gældsforpligtigelser

Umyndige kan ikke påtage sig gældsforpligtelser, f.eks. i form af lån eller kreditkøb. Derimod er der intet til hinder for, at umyndige kan pådrage sig gældsforpligtelser. Umyndige er således underlagt et almindeligt erstatningsansvar for deres skadegørende handlinger eller undladelser og kan derfor hæfte for et erstatningskrav. Umyndige over den kriminelle lavalder (15 år) kan endvidere pådrage sig strafansvar, der kan udmøntes i en bødestraf, som den umyndige hæfter for. I retspraksis er det endvidere fastslået, at unge under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser, jf. Vestre Landsrets dom af 6. juni 1984 i ankesag B 3120/1983, hvorved en 17-årig blev tilpligtet at betale kontrolafgift.

Inddrivelsesmidler

Der er intet til hinder for, at der kan ske lønindeholdelse hos umyndige personer, som oppebærer en lønindtægt, jf. lov om værgemål § 42, stk. 1, nr. 1. Den umyndige råder over, hvad han har erhvervet ved eget arbejde, og der kan derfor ske lønindeholdelse i disse selverhvervede midler.

Også modregning kan finde sted i den umyndiges midler. De midler, der tilbagebetales den umyndige i form af overskydende skat, må stamme fra den umyndiges selverhverv, som den umyndige mindreårige selv har råderet over.

Den mindreåriges selvstændige råderet bevirker endvidere, at lønindeholdelse og modregning i disse selverhvervede midler ikke kræver underretning af værgen.

Udlægssager

Reglerne i retsplejelovens §§ 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

Se også SKM2007.495.SKAT

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 43 - konverteringsbestemmelse

 

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 43 fastsat bestemmelser om konvertering af lønindeholdelser på grundlag af trækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008. Bestemmelsen har følgende indhold:

Stk. 1. Lønindeholdelser på grundlag af trækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008, skal konverteres til lønindeholdelse ved indregning af lønindeholdelsesprocenten i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 4 eller 6, 4. pkt.

            Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden forestår konverteringsberegningen, hvor det tilstræbes, at seneste beløbsmæssige niveau for lønindeholdelse videreføres. Beregningen sker ud fra aktuelle skattekortdata og lønindeholdelsesafregninger for op til 3 afsluttede måneder. Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. § 8, stk. 3, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er restanceinddrivelsesmyndigheden uden afregninger, der kan indgå i konverteringen, kan denne foretages efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn.

            Stk. 3. Lønindeholdelse ved konvertering efter stk. 1 og 2 kan uanset § 8, stk. 4, iværksættes uden varsel af skyldneren.

            Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og skal indeholde følgende oplysninger:

1) Angivelse af den oprindelige restance.

2) Angivelse af den hidtidige lønindeholdelsesprocent og tidspunktet for registreringen af den hidtidige lønindeholdelse.

3) Angivelse af lønindeholdelsesprocenten efter konverteringen.

4) Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre lønindeholdelsesprocenten efter stk. 5 eller efter reglerne om ændring af lønindeholdelsesprocenten efter § 8.

5) Oplysning om skyldnerens mulighed for at anmode om ny fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter stk. 5.

            Stk. 5. Hvis skyldneren forud for eller efter afgørelse om konverteringen anmoder herom, skal restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i § 8 og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke, hvis anmodning efter 1. pkt. modtages forud for restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om konvertering.

            Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter § 8 og kapitel 6 i tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en lønindeholdelsesprocent fastsat efter stk. 2 vil føre til en lønindeholdelsesprocent, som afviger væsentligt fra den lønindeholdelsesprocent, som ville blive fastsat efter reglerne i § 8 og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke i disse tilfælde. Tilsvarende gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter konverteringen konstaterer, at en lønindeholdelsesprocent efter stk. 2 væsentligt afviger fra den lønindeholdelsesprocent, der ville blive fastsat efter reglerne i § 8 og kapitel 6.

Lønindeholdelser der ikke bliver automatisk konverteret

 

Det fremgår af SKM2008.495.SKAT, at de lønindeholdelser, der ikke konverteres automatisk, skal manuelt visiteres med henblik på, om der kan iværksættes lønindeholdelse over for skyldner.

 

Viser visiteringen af sagen, at der kan foretages lønindeholdelse, skal SKAT træffe afgørelse om lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens regler pr. 1. juni 2008.  Der skal ikke pålægges et gebyr på 250 kr. i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen § 26.

 

Viser visiteringen af sagen, at der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal SKAT meddele skyldner dette. Dette er for det første begrundet i, at skyldner har krav på at blive underrettet om, at der ikke længere foretages lønindeholdelse hos ham, og at han derfor ikke længere afvikler sin restance. For det andet er det begrundet i, at såfremt lønindeholdelsen vedrører betaling af underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle eller betaling af bidrag til børn under 18 år, skal skyldner være opmærksom på, at tilbagekaldelsen af lønindeholdelsen medfører, at der ikke længere sker betaling af bidraget, og at han derfor ikke længere har et ligningsmæssigt fradrag på årsopgørelsen. Skyldner skal i denne situation opfordres til at ændre sin forskudsopgørelse for 2008.