Til brug ved skatteligningen og skatteberegningen skal alle, der i det foregående år i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde o.l., jf. SKL § 7 og § 7 A, uden opfordring give oplysning om beløbene til skattemyndighederne.
  Ved ligningen vil de kommunale skattemyndigheder derfor tage udgangspunkt i de beløb, som den indberetningspligtige har oplyst at have udbetalt til/godskrevet vedkommende skatteyder. Kan indkomstmodtageren ikke godkende den foreliggende oplysningsseddel, må vedkommende over for skattemyndighederne sandsynliggøre, at oplysningerne er forkerte, og eventuelt med told- og skatteregionens mellemkomst foranledige rettelsesoplysning indsendt.
  Eksempelvis skal der henvises til følgende afgørelser på området:
  I lsr. 1976.98 fandt Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at bortse fra en oplysningsseddel, der udviste 2 måneders løn til hovedaktionæren, uanset at denne hævdede, at udbetalingerne ikke var løn, men delvis tilbagebetaling af hans tilgodehavende i selskabet.
  Underholdsydelser, som et aktieselskab påtog sig årligt at udbetale til en betroet medarbejders børn indtil deres 18. år, anså retten i realiteten for et særligt tillægsvederlag til medarbejderen, og de udbetalte beløb blev herefter anset som indkomstskattepligtige for medarbejderen, VLD af 7. aug. 1984 (skd. 72.83).    
  En lønmodtager blev anset for skattepligtig af et beløb, som hans nye arbejdsgiver havde betalt for ham i konventionalbod til hans tidligere arbejdsgiver, medens de af den nye arbejdsgiver betalte omkostninger i forbindelse med retssagen, ikke blev anset for løn eller gave til den ansatte, men var en udgift afholdt i selskabets interesse - driftsudgift, jf. Skat 1986.6.408. (TfS 1986, 356).     
Vederlag, som en skatteyder modtog fra kolleger på rigstelefonen for at overtage disses vagter, var skattepligtigt, selv om også kollegerne var beskattet af beløbene, som var medtaget på deres lønsedler, jf. Skat 1986.10.601. (TfS 1986, 538).    
  Et ægtepar ejede i fællesskab et ApS, der drev en skotøjsforretning. Hustruen arbejdede dagligt i forretningen og førte regnskabet, og som løn herfor havde hun modtaget 85.231 kr. i 1983. Imidlertid blev selskabets driftsresultat for 1983 dårligt, og hustruen tilbagebetalte derfor i begyndelsen af 1984 80.000 kr. af den oppebårne løn. Dette kunne imidlertid ikke accepteres, da den udbetalte løn på 85.231 kr. fuldt ud modsvaredes af udført arbejde, jf. Skat 1987.11.801. (TfS 1987, 574).
 
Beskatningstidspunktet
Løn- og honorarindtægter m.v. og anden A-indkomst indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet. Har udbetaling dog ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. kildeskattebekendtgørelsen (), § 22. For beskatning af feriegodtgørelse gælder der dog efter samme bestemmelse særlige regler, jf. det neden for anførte om feriegodtgørelse. For udbetalinger af A-indkomst fra konkurs- og betalingsstandsningsboer optjent forud for konkursen/betalingsstandsningen gælder 6-månedersreglen dog ikke, jf. TSS-cirk. 1999-29.
 
Hvad omfattes af »løn«?
Begrebet »løn« omfatter den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, honorar, provision eller andet og ligeledes periodisk sygeløn, understøttelse o.l., som en arbejdsgiver yder under et stadigt bestående ansættelsesforhold. Begrebet dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie, og søgnehelligdagsbetaling, der således skal beskattes i udbetalingsåret. Også periodiske udgiftsgodtgørelser, f.eks. månedlige kørselstilskud, der ikke kan udbetales som skattefri befordringsgodtgørelse, er omfattet. Ny tekst startArbejdsgiverens afholdelse af lønmodtagerens private udgifter anses også for løn. Et selskab havde afholdt udgiften til direktørens flyvecertifikat. Landsretten fandt ikke, at anskaffelsen af flyvecertifikatet var erhvervsmæssigt begrundet, hvortefter direktøren fandtes skattepligtig af løntillægget (TfS 2000, 162).
Ny tekst slut 
Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse beskattes i optjeningsåret. Indeholdelse af A-skat foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. kildeskattebekendtgørelsen () § 22.    
  Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, (lønmodtagere ansat med ret til ferie med løn) beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse foretages i fratrædelsesmåneden, se Ny tekst startTfS 2000, 646.Ny tekst slut    
  I løn under ferie efter ferielovens regler indeholdes A-skat, og beskatning sker på samme måde som for løn i øvrigt, nemlig ved udbetaling, dog senest 6 måneder efter feriens afholdelse. Det særlige ferietillæg indgår i indkomsten på udbetalingstidspunktet.
 
Beskatning ved skattepligtens ophør
Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er de A-indkomster, der er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens () § 22 og 23 senest skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens ophør, og A-skatten skal senest indeholdes på dette tidspunkt. Dette gælder også løn under ferie efter ferieloven optjent ved arbejde her i landet inden skattepligtens ophør. Bestemmelsen omhandler også personalegoder, stillet til rådighed forud for skattepligtens ophør.
 
Efterbetalt  løn mv.
Efterbetalt løn mv. beskattes i det år, hvor udbetaling sker, forudsat at udbetalingen sker senest 6 måneder efter den endelige retserhvervelse.
 
Overenskomstmæssig lønregulering
Overenskomstmæssige lønreguleringer beskattes efter de almindelige regler i kildeskattebekendtgørelsen () § 22, stk. 1 på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 mdr. efter endelig retserhvervelse.
 
Tilbagefordeling efter ansøgning
Der kan dog efter anmodning gives tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter, som ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.    
  Som eksempel på sådanne indtægter kan nævnes; efterbetaling af løn, pensioner og understøttelser, , erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning samt andre indkomstskattepligtige erstatninger.    
  Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinier følges:
  1. Anmodning om tilbagefordeling må være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvori udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
  2. Ansøgeren må godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Hvor dette findes mest praktisk, kan skattemyndigheden dog selv fremskaffe de nødvendige oplysninger ved direkte henvendelse til vedkommendes arbejdsgiver, sociale myndigheder mv.
  3. Der kan ikke meddeles tilladelse til udskydelse af beskatning af indtægt til senere indkomstår end det, for hvilket indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
  4. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, når nettobesparelsen ved den ønskede tilbageregulering kan opgøres til ca. 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst begæres nedsat. Nettobesparelsen skal dog udgøre mindst 1.000 kr.
  5. Ansøgninger om fordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger, kan ikke imødekommes. Lønefterbetaling i medfør af forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende vil derimod kunne tillades tilbagefordelt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
 
Kompetencen til at tillade tilbagefordeling og de i konsekvens heraf følgende ændringer af skatteansættelserne ligger hos de kommunale ligningsmyndigheder for så vidt angår tilbagefordeling til indkomstår, hvor 3-års fristen i SSL § 34, stk. 2, ikke er udløbet på anmodningstidspunktet. Er der tale om indkomstår inden 1997 gælder tilsvarende i henhold til den tidligere SSL § 4, stk. 1.
I det omfang, der anmodes om tilbagefordeling til indkomstår, hvor 3-års fristen er overskredet,Ny tekst start og hvor der udelukkende er tale om indkomstår fra og med 1997, kan den skatteansættende myndighed tillade genoptagelse, forudsat indkomstændringen pr. indkomstår udgør mindst 5.000 kr. Er der tale om indkomstår inden 1997,Ny tekst slut ligger kompetencen til at tillade tilbagefordeling og i konsekvens heraf følgende ændringer af skatteansættelsen hos told- og skatteregionen.
Klage over afgørelser om tilbagefordeling skal i alle tilfælde ske til Ligningsrådet.
 
Honorar for flere år
Ny tekst start
Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb, skal normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og honoraret for arbejdet opgøres. Dette udelukker dog ikke, at beskatningen sker i takt med eventuelle a´contoudbetalinger af honoraret, lsr. 1974.108.
De nærmere regler for beskatning af erhvervsmæssige honorarer der er B-indkomst, se E.A.3.1.2 og E.B.2.6.2.
For honorarer der er A-indkomst, sker beskatningen i takt med eventuelle a´contoudbetalinger af honoraret, og det endelige honorar beskattes ved udbetalingen, dog senest 6 mdr. efter at det kan opgøres.
Ny tekst slut 
Forfatterhonorarer
Forfatterhonorarer skal principielt beskattes, når de er indtjente. Den del af honoraret, der udbetales som en procentdel af salgsindtægten, og som først opgøres og kommer til udbetaling efter det år, på grundlag af hvis salgsindtægter andelen beregnes, beskattes efter praksis først i udbetalingsåret. Det forudsættes, at endelig opgørelse ikke foreligger inden udgangen af optjeningsåret.
  A'contobeløb beskattes normalt i de år, de bliver udbetalt, men i nogle tilfælde må et a'contobeløb dog anses som forskud, således at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor forfatteren har opfyldt sin del af aftalen med forlaget, se lsr. 1971.17.
  Forfatterhonorarer, der hidrører fra arvede forfatterrettigheder, skal løbende medregnes i modtagerens indkomst, selv om der er betalt arveafgift/boafgift af de arvede rettigheders kapitalværdi, jf. ØLD. af 12. nov. 1951.    
Biblioteksafgift der tilkommer forfattere skal beskattes i det indkomstår den vedrører og endeligt kan opgøres.
 
Forskud på  løn mv.
Forskud på løn beskattes på udbetalingstidspunktet, jf. reglerne for beskatning af A-indkomst.
 
Personalelån
Et egentligt personalelån, der bygger på en aftale med vilkår om afdrag, forrentning og eventuel sikkerhedsstillelse, indgår ikke i den personlige indkomst. En eventuel eftergivelse af et sådant lån, er personlig indkomst på tidspunktet for eftergivelsen. Se nærmere afsnit A.B.7.1.4.
 
Tilbagebetaling af løn mv.
Fradrag for tilbagebetaling af løn og arbejdsløshedsdagpenge, der er modtaget med urette, skal foretages i de(t) år, hvori den for meget udbetalte løn mv. er oppebåret og medregnet ved indkomstopgørelsen. Ny tekst startHvis anmodningen om genoptagelse er fremsat inden 3 år efter udløbet af det indkomstår, beløbet ønskes henført til, vil genoptalgelse altid kunne tillades. Er anmodningen fremsat efter udløbet af 3- års fristen, og er der tale om indkomtår fra og med 1997, kan genoptagelse ske med hjemmel i SSL § 35, stk. 1, nr. 1, forudsat indkomstændringen udgør mindst 5.000 kr., og forudsat anmodningen er indgivet inden vejledende 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet kendskab til de relevante oplysninger. Er anmodningen fremsat efter udløbet af 3-års fristen, og er der tale om ændring af indkomstår inden 1997, Ny tekst slut kan told- og skatteregionen tillade genoptagelse udover 3-årsfristen, når forholdene i særlig grad taler der for. Dette vil her normalt være tilfældet. Anmodningen om genoptagelse skal være fremsat uden ugrundet ophold (vejledende inden 3 måneder), efter at den skattepligtige er kommet i besiddelse af de oplysninger, der berettiger til genoptagelsen.    
  En sygeplejerske havde under kursusdeltagelse fået halv løn betinget af, at hun forblev i arbejdsgiverens tjeneste i mindst 5 år efter kursets afslutning. Da hun forlod arbejdsgiverens tjeneste før de 5 år var gået, måtte hun tilbagebetale den under kurset udbetalte løn. Ligningsrådet gav hende ikke tilladelse til at føre tabet af lønindtægten tilbage til det år, hvori lønnen var oppebåret, idet man efter praksis normalt ikke tillader, at fradrag for tab føres tilbage til indkomstår, der ligger forud for tabets konstatering. Tabet skulle derfor fradrages i fratrædelsesåret.  
  En skatteyder, som blev fritaget for en kontrakt med Flyvevåbnet mod betaling af en erstatningsydelse på 10.000 kr., kunne ikke fratrække beløbet ved indkomstopgørelsen som »tilbagebetaling af løn«.    
  En konstabel, der havde modtaget civiluddannelse under sin kontraktansættelse, blev indrømmet fradrag for refusion til forsvaret ved frigørelse for tjenestepligtserklæring. Han havde modtaget uddannelse med løn udover den gældende civiluddannelsesnorm. Refusionen blev opgjort således, at den måtte anses for tilbagebetaling af tidligere oppebåret løn under civiluddannelsen. Told•Skat Nyt 1993.6.232. (TfS 1993, 40).
 
S.U.
I tilfælde af, at der  skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt fra Statens Uddannelsesstøtte, skal der ske regulering af skatteansættelsen. Told- og Skattestyrelsen har meddelt, at denne regulering skal ske i det år, hvori det for meget udbetalte stipendium er oppebåret og medregnet ved indkomstopgørelsen. Told•Skat Nyt 1993.16.764. (TfS 1993, 431) Ny tekst startHvis anmodningen om genoptagelse er fremsat inden 3 år efter udløbet af det indkomstår, beløbet ønskes henført til, vil genoptagelse altid kunne tillades. Er anmodningen fremsat efter udløbet af 3-års fristen, og er der tale om indkomstår fra og med 1997, kan genoptagelse ske med hjemmel i SSL § 35, stk. 1, nr. 1, forudsat indkomstændringen udgør mindst 5.000 kr., og forudsat, anmodningen er indgivet inden vejledende 6 mdr. fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet kendskab til de relevante oplysninger .Er anmodningen fremsat efter udløbet af 3-års fristen, og er der tale om ændring af indkomstår inden 1997Ny tekst slut kan told- og skatteregionen tillade genoptagelse udover 3-årsfristen, når forholdene i særlig grad taler der for. Dette vil her normalt være tilfældet. Anmodningen om genoptagelse skal være fremsat uden ugrundet ophold (vejledende inden 3 måneder) efter at den skattepligtige er kommet i besiddelse af de oplysninger, der berettiger til genoptagelsen.
 
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
For tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, jf. kap. 12 i lov om aktiv socialpolitik, skal der ved tilbagebetaling af skattepligtig kontanthjælp ske fradrag i den personlige indkomst i de(t) år, hvor tilbagebetalingen sker, jf. LL § 8 O.
 
Retssag
Hvor et lønkrav - helt eller delvis - har været bestridt, og spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom eller voldgift, anses den omstridte del af lønnen først for erhvervet, når retten til lønbeløbet er fastslået ved endelig dom eller voldgiftskendelse, lsr. 1972.108.
 
Konkurs mv. - Lønmodtagernes garantifond
Ved arbejdsgiverens konkurs eller betalingsstandsning kan de ansatte få deres tilgodehavende løn og feriegodtgørelse udbetalt fra Lønmodtagernes garantifond, se afsnit A.B.4.4.3.
Udbetalingerne fra fonden periodiseres på samme måde som den indtægt, de træder i stedet for, hvis denne var blevet udbetalt på normal vis, jf. bl.a. lsr. 1984.75, 1985.160 og TfS 1997, 306.
  Løn for en opsigelsesperiode f.eks. fra 1. dec. 199 til 2. feb. - udbetalt i jan. - periodiseres således, at et beløb svarende til løntilgodehavendet for dec. 199 medregnes i indkomstopgørelsen for 199, medens restbeløbet henføres til indkomsten i .
  Lønmodtageren kan dog også vælge at lade beløbet beskatte i det år, hvori der  erhverves endelig ret til det.
 
Lønkravet  uerholdeligt
Konstateres hele eller en del af et udækket løntilgodehavende senere at være uerholdeligt, vil tabet af den tilgodehavende løn kunne fratrækkes i den personlige indkomst i det år, hvor tabet konstateres, f.eks. i forbindelse med konkursboets afslutning. Der kan dog være tilfælde, hvor en lønmodtagers undladelse af at hæve forfaldne lønbeløb må anses som udtryk for, at der er etableret et låneforhold, således at senere tab må anses som et ikke fradragsberettiget tab (formuetab). I den henseende vil det kunne være vejledende, om garantifonden har nægtet erstatning for det tabte løntilgodehavende.    
  Undertiden kan lønkravet anses endeligt tabt, uanset at konkursbehandlingen ikke er afsluttet, lsr. 1973.14.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter