I de sager, der har været rejst vedrørende anden virksomhed, synes der overvejende at have været lagt vægt på rentabilitetsbetragtninger, men også andre af de under E.A.1.2.2 nævnte kriterier er indgået ved afgørelserne. Se bl.a. TfS 1995, 44 .   
TfS 1996, 845 En vejformand, der havde eksperimenteret med henblik på at fremstille isolerings- og byggematerialer af halm, havde haft udgifter før renter og afskrivninger på 55.753 kr. Fradrag for udgifterne blev afvist af Landsskatteretten, idet det ikke ansås for godtgjort, at virksomheden på længere sigt ville give overskud. Der kunne heller ikke gives fradrag efter§§ 8 B og dagældende 8 L.   
I TfS 1991, 525 blev en dykkervirksomhed anset for erhvervsmæssigt drevet med den begrundelse, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud, og skatteyderen havde været fagligt velkvalificeret.   
Skatteyderen var uddannet dykker og havde  startet egen dykkervirksomhed, men havde af økonomiske grunde været nødt til at tage andet fuldtidsarbejde. Hans ansættelsesforhold gjorde det muligt for ham at påtage sig dyknings- og bjærgningsopgaver, når sådanne forekom. Skatteyderens materiel var professionelt og havde kun været brugt til erhvervsmæssigt formål. På grund af en særlig opgave gav virksomheden overskud i et efterfølgende år, og dette viste, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud.   
Landsskatteretten fandt i afgørelsen , at en skatteyder, der tidligere havde været fuldtidsbeskæftiget ved fiskeri, og som senere havde påbegyndt erhvervsfiskeri som bierhvervsfisker, havde tilrettelagt fiskeriet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og at de fremkomne underskud vedrørte en periode, hvor virksomheden havde været under opbygning. På denne baggrund godkendte Landsskatteretten, at de fremkomne underskud var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a.
I blev fradrag nægtet, fordi virksomheden havde haft et så beskedent omfang og en så ringe udsigt til rentabilitet, at den ikke kunne anses erhvervsmæssigt drevet.  
I sagen havde skatteyderen, der var selvlært inden for elektronik, udviklet en højkvalitetsforstærker, men virksomheden havde i en periode på år hverken varesalg eller varekøb. På den baggrund fandt Østre Landsret, at virksomheden havde været af et så beskedent omfang og havde haft en så ringe udsigt til rentabilitet, at den ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Ny tekst startSe tilsvarende TfS 2000, 16 VLD.Ny tekst slut Se endvidere (fradrag nægtet for udgifter til drift af racerbil), og . Gocartkørers underskud ved handel med dele til gocarts kunne ikke fratrækkes, ligesom en Road Racingkørers underskud heller ikke kunne fratrækkes. Aktiviteten blev ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt, TfS 1994, 752 . Tilsvarende TfS 1998, 216 Virksomhed med drift af en racerbil/dragster havde ikke det for erhvervsmæssig virksomhed fornødne omfang, ligesom Landsretten ved afgørelsen lagde til grund, at driften ikke havde udsigt til at blive rentabel.   
TfS 1997, 293 . Fradrag for underskud i virksomheden blev nægtet i sagen. Skatteyderen, der havde fuldtidsarbejde som landbrugsvikar, påbegyndte som fritidsarbejde virksomhed med produktion af fotoplatter og foto- og videoproduktion. Virksomheden ansås ikke erhvervsmæssigt drevet, i hvilken forbindelse Landsretten bemærkede, at skatteyderen ikke havde foretaget nærmere regnskabsmæssige undersøgelser eller analyser, før han, som en fortsættelse af fritidsvirksomhed etablerede foto- og videovirksomheden, ligesom produktionen heller ikke kunne anses tilrettelagt på en sådan måde, at virksomheden i skattemæssig forstand kunne anses erhvervsmæssig.
TfS 1999, 863 ( TfS 1998, 501 ) Spørgsmålet om fradrag for underskud ved gallerivirksomhed. Landsretten havde accepteret fradrag med henvisning til, at skatteyder havde haft de fornødne kvalifikationer til at påbegynde gallerivirksomhed, at hun havde drevet galleriet på en efter branchens forhold kunstnerisk og forsvarlig måde samt, at etableringen af galleri normalt tager flere år, og salget af kunst var faldet i perioden på grund af ugunstige konjukturer. Med en 4 - 1- afgørelse tilsidesatte Højesteret afgørelsen og afviste fradrag for underskud. Højesteret fandt, at det ved afgørelsen af om en virksomhed, som den pågældende måtte anses for erhvervsmæssig, måtte indgå med betydelig vægt, om virksomheden kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Da virksomheden i indkomståret 1992 var underskudsgivende på femte år, måtte det efter Højesteret herefter være en forudsætning for at anse driften i 1992 for erhvervsmæssig med fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Højesteret fandt ikke, at det fornødne grundlag for en sådan antagelse var tilstede. Med denne begrundelse tilsidesatte Højesteret andsrettens afgørelse.
TfS 1998, 219 Et selskab havde indgået et sale and lease back-arrangement, hvor den økonomiske risiko i kraft af kontrakterne måtte anses for elimineret såvel under den løbende drift som ved arrangementets ophør. Virksomheden blev ikke drevet med henblik på indkomsterhvervelse, men med sigte på at skabe store forudberegnelige underskud. Virksomheden blev ikke anset for erhvervsmæssig, og underskudsfradrag blev ikke godkendt.
TfS 1999, 581 Et selskab havde indgået et sale and lease back-arrangement. Rentevilkårene var fastlagt på en sådan måde, at der ikke kunne opnås et driftsmæssigt økonomisk overskud, når der bortsås fra de skattemæssige forhold. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at det allerede på aftaletidspunktet måtte have stået klart for selskabet, at der ikke kunne opnås et driftsmæssigt økonomisk overskud på sale and lease back-arrangementet. Selskabets virksomhed med sale and lease back blev derfor ikke anset for at være drevet med henblik på indtægtserhvervelse. Tilsvarende TfS 1999, 669 .
TfS 1999, 250 Skatteyderen havde i 1994 og 1995 købt og solgt 9 biler, som havde været indregistreret i skatteyderens og ægtefællens navn og yderligere købt og solgt 4 uindregistrerede biler. Bilerne var videresolgt med fortjeneste. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af brugte biler.