Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer skal indgives til det kommunale skatteankenævn. Den skattepligtige er klageberettiget, når han/hun har modtaget årsopgørelsen henholdsvis skattemyndighedens kendelse, jf. SSL § 5. Om skatteankenævns påkendelseskompetence og kompetence til at genoptage egne afgørelser, se afsnit A.1.4.
Om sagsbehandlingen ved skatteankenævn henvises til bestemmelserne i forretningsordenen, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 966 af 15. december 1997.
Klagefrist
Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 1 måned fra modtagelsen af afgørelsen eller årsopgørelsen, jf. SSL § 21, stk. 1. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget underretning om afgørelsen, jf. SSL § 21, stk. 1. For sømænd, der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog på 3 måneder fra afgørelsens dato.
Som udgangspunkt har myndighederne bevisbyrden for, hvornår afgørelsen må antages at være kommet frem. Imidlertid kan det komme borgeren/virksomheden til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for modtagelsestidspunktet, hvis afgørelsen er modtaget senere end det ville være tilfældet med sædvanlig postmæssig ekspedition, jf. TfS 2000, 503 HD. I TfS 2000, 424 ØLD havde myndighederne ikke godtgjort med den sikkerhed, det må kræves, at afgørelserne var afleveret til postvæsenet.
Hvis fristen overskrides, afviser skatteankenævnet klagen, jf. TfS 2000, 503 HD. Der er dog ikke noget til hinder for, at nævnet ser bort fra fristoverskridelser, når nævnet efter en konkret vurdering finder, at sagen bør behandles. At varigheden af fristoverskridelsen er kort, kan ikke i sig selv bevirke, at klagen skal realitetsbehandles, jf. TfS 2000, 503 HD.
Krav til klagen
Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. SSL § 21, stk. 1.
Sagsbehandling når klage er indgivet
For et skatteankenævns sagsbehandling gælder officialprincippet, som betyder, at nævnet selv skal sørge for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse, jf. afsnit E.3.3. Inden et skatteankenævn træffer afgørelse skal nævnet indhente en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed, jf. SSL § 21, stk. 2.
Udtalelsen skal afgives inden 14 dage, medmindre skatteankenævnet efter omstændighederne giver en længere frist. Skatteforvaltningen skal vedlægge udtalelsen det materiale, der har dannet grundlag for skatteforvaltningens afgørelse, jf. SSL § 21, stk. 3.
Inden et skatteankenævn afgør en klage, skal skatteankenævnet endvidere udarbejde en sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3.
Forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 966 af 15. december 1997 § 11 indeholder i forhold til skattestyrelsesloven en præcisering af de krav, som stilles til en sagsfremstilling. Om kravene til sagsfremstillingen, se endvidere afsnit E.3.6.
Sekretariatet skal forelægge sagsfremstillingen for skatteankenævnet til godkendelse sammen med et begrundet udkast til sagens afgørelse, jf, forretningsorden for skatteankenævn § 11, stk. 5.
Hvis nævnet ikke kan imødekomme klagerens påstand fuldt ud sendes sagsfremstillingen til høring hos klageren. Der skal fastsættes en frist for klageren til at udtale sig skriftligt eller mundtligt. Fristen må ikke fastsættes til under 14 dage. Et skatteankenævn kan efter anmodning give en længere frist, jf. SSL § 21, stk. 3, jf. stk. 2.
Det forhold, at et skatteankenævn tager stilling til et forslag til sagens afgørelse, samtidig med at nævnet tager stilling til sagsfremstillingen er ikke ensbetydende med, at nævnet har taget endelig stilling til klagen. Et skatteankenævns forhåndstilkendegivelse om klagen på det foreliggende grundlag er klagerens udgangspunkt for sin eventuelle udtalelse over den fremsendte sagsfremstilling. Nævnets afgørelse træffes først, når klager har haft lejlighed til at udtale sig.
Hvis der under et skatteankenævns sagsbehandling fremkommer oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som ikke fremgår af sagsfremstillingen, skal skatteankenævnet foretage høring efter reglerne i FVL §§ 19-21, se afsnit E.3.5.
Hvis Told- og Skattestyrelsen eller en told- og skatteregion har taget sagen op til undersøgelse som en revisionssag, skal skatteankenævnet stille sagen i bero, og klageren skal underrettes herom, jf. forretningsordenens § 12, stk. 3.
Skatteankenævnets afgørelse
Et skatteankenævns afgørelser træffes på møder, som ikke er offentlige. Formanden fastsætter tid og sted for mødet. Afgørelse træffes ved afstemning, som afgøres ved stemmeflerhed. Formanden eller næstformanden skal deltage i alle afgørelser. Se endvidere afsnit A.1.4. Et skatteankenævn træffer afgørelse ved kendelse, jf. SSL § 21, stk. 4. Efter forretningsordenens § 13 kan et skatteankenævn bemyndige formanden til at afsige kendelse på nævnets vegne i de tilfælde, hvor klageren ikke har reageret på sagsfremstillingen eller har meddelt, at han ikke har noget at tilføje. Det er en forudsætning for denne kompetence, at der afsiges kendelse i overensstemmelse med det udkast til afgørelse, som fremgår af sagsfremstillingen, og som skatteankenævnet tidligere har godkendt.
Kendelsen sendes til klageren, og skal ledsages af sagsfremstillingen. Kendelsen skal desuden indeholde begrundelse og klagevejledning, hvis afgørelsen ikke giver klageren fuldt ud medhold.
Tilbagekaldelse
Klageren kan til enhver tid tilbagekalde sin klage, jf. forretningsordenens § 15. Ved enhver tilbagekaldelse skal det skriftligt meddeles klageren, at klagen er henlagt i skatteankenævnet efter tilbagekaldelse af klagen.
Overspringelsesregel
SSL § 21, stk. 5 indeholder en regel om overspringelsesfrist. Hvis der er forløbet mere end 3 måneder efter, at klagen er modtaget i et skatteankenævn, kan klager indbringe sagen umiddelbart for Landsskatteretten, selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.
Hvis klageren indbringer sagen for Landsskatteretten efter overspringelsesreglen, anses klagen til skatteankenævnet for bortfaldet, jf. forretningsordenen § 15, stk. 2. Det skal skriftligt meddeles til klageren, at sagen herefter er henlagt i nævnet.
Sekretariatsbetjening
Det påhviler de kommunale skattemyndigheder at yde sekretariatsbistand til skatteankenævn, jf. SSL § 11, stk. 1. Sekretariatsbistanden består typisk i udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3, og udarbejdelse af forslag til skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsorden for skatteankenævn § 11, stk. 5. Et skatteankenævn kan anmode sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets møde, jf. SSL § 11, stk. 1. Sekretariatets repræsentanter har dog ikke stemmeret.
Når skatteankenævnets afgørelse er påklaget
Når et skatteankenævns afgørelse er påklaget til Landsskatteretten underretter Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsorden for skatteankenævn § 18, stk. 1. Nævnet skal herefter indsende det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen til Landsskatteretten inden 1 måned. Hvis Landsskatteretten anmoder om det, skal nævnet endvidere indsende sine kommentarer til sagen. Hvis et skatteankenævn eller sekretariatet kommer i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for deres behandling af sagen, jf. forretningsordenens § 18, stk. 5.
Hvis det i særlige tilfælde fremgår af det materiale, som et skatteankenævn modtager fra Landsskatteretten, at der vil være basis for en genoptagelse af skatteankenævnets kendelse, underrettes klageren skriftligt herom sammen med en opfordring til at tilkendegive, hvorvidt klageren ønsker genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsorden for skatteankenævn § 18, stk. 2. Hvis skatteankenævnet ikke modtager en tilkendegivelse fra klageren, kan genoptagelse ikke finde sted. Hvis klageren derimod ønsker genoptagelse, underretter skatteankenævnet Landsskatteretten herom, og klagen til Landsskatteretten betragtes herefter som tilbagekaldt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter