Undtagelsen i den tidligere SSL § 35, stk. 4 | Efter den tidligere SSL
§ 35, stk. 4 løber forhøjelsesfristerne efter den tidligere §
35, stk. 1 ikke i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes
vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne
har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt
grundlag. I disse tilfælde løber forhøjelsesfristerne først
fra det senere tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige
oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse. Kom skattemyndigheden
eksempelvis i besiddelse af sådanne oplysninger vedrørende indkomståret
1992 den 1. oktober 1996, så udløber varslingsfristen efter den tidligere
SSL § 35, stk. 1, den 1. oktober 1999 og ansættelsesfristen efter den
tidligere SSL § 35, stk. 1, den 1. januar 2000.
Suspension af forhøjelsesfristerne forudsætter, at den skattepligtige,
herunder en repræsentant for den skattepligtige, kan bebrejdes, at skattemyndighederne
ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage
en korrekt skatteansættelse. Bestemmelsen skal ses i lyset af den almindelige
selvangivelsespligt efter SKL § 1, stk. 1.
Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige
m.fl. som simpel uagtsomhed, jf. TfS 1997, 10 LSR. Suspensionen forudsætter,
at den skattepligtige forsætligt (med viden og vilje) eller groft uagtsomt
har forholdt skattemyndighederne oplysningerne, hvilket var tilfældet i fx
TfS 1998, 260 LSR. Se også TfS 1999, 234 LSR om en ejerlejlighed, der havde
været udlejet til fremmede. Ejeren havde selv aftalt lejens størrelse
og oppebåret denne. Ejeren havde desuagtet selvangivet lejeværdi af egen
bolig i hele perioden ved opgørelsen af lejlighedens overskud. Uanset at ejeren
havde anvendt revisorbistand til udfyldelse af selvangivelsen, anså Landsskatteretten
forældelsesfristen i SSL § 35, stk. 3 for suspenderet, da forholdet under
de foreliggende omstændigheder ikke kunne betegnes som simpelt uagtsomt.
TfS 1999, 34 LSR drejede sig om en skattepligtig, hvis indkomst for 1991 var blevet
forhøjet i 1998 med et ikke medregnet hustrubidrag. Landsskatteretten fandt,
at den manglende selvangivelse af beløbet måtte tilregnes den skattepligtige
som groft uagtsomt, men da skattemyndighederne i december 1991 i forbindelse med
en ændring af den skattepligtiges forskudsregistrering var blevet bekendt med,
at den skattepligtige havde modtaget bidraget, ansås forældelsesfristen
i den tidligere SSL ikke for suspenderet, hvorfor der var indtrådt forældelse.
I tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed vil der normalt også,
men ikke nødvendigvis, foreligge en overtrædelse af straffebestemmelserne
i SKL § 13 eller § 16, jf. nærmere herom i TfS 1997, 156 TSS. Derfor
skal der i de tilfælde, hvor der gøres brug af suspensionsreglen i den
tidligere SSL § 35, stk. 4 foretages indberetning om sagen til den lokale told-
og skatteregion, respektive Københavns og Frederiksberg kommuner, således
at denne kan foretage en bedømmelse af, om et eventuelt strafansvar skal gøres
gældende.
|