Betingede rabatter, dvs. rabatter, der er betinget af vilkår, der ikke er opfyldt ved leveringen, kan fradrages i momsgrundlaget, hvis rabatten senere bliver effektiv. Fradraget kan foretages, når rabatten udbetales, på betingelse af, at der udstedes kreditnota for den ydede rabat, og at momsbeløbet fremgår af kreditnotaen. Ny tekst startTilsvarende gælder for andre prisafslag.Ny tekst slut

Betingede rabatter

Sondringen mellem ubetingede rabatter, der er omhandlet i G.1.3.1, og betingede rabatter, er alene relevant, når der skal tages stilling til på hvilket tidspunkt, der kan ske fradrag for rabatten.

Det er en betingelse, at rabatten udbetales til den egentlige køber. Se TfS 1999, 33, hvor Landsskatteretten fastslog, at bonus udbetalt til skoler, som er omfattet af en skolemælksordning, ikke kan anses som en rabat, idet beløbet tilfalder den enkelte skole og ikke den egentlige aftager af skolemælk.

Producenter, der til forbrugerne uddeler rabatkuponer, som forbrugerne kan anvende som delvis betaling ved køb i detailforretninger, kan nedsætte deres momsgrundlag med den indløste rabatkupons pålydende værdi, når producenten refunderer detailhandleren værdien af den indløste kupon, se TfS 1994, 472, der ændrede Mn.162/68 som følge af EF-Domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company PLC. Kun producenterne er forpligtede til at regulere momsgrundlaget. Udstedelse af kreditnota fra producent til en eventuel grossist er unødvendig, når rabatkuponen sendes tilbage gennem handelsleddene til indløsning hos producenten. Detailhandler, grossist og producent skal føre regnskab over modtagne og indløste kuponer. Den producent, der har ydet rabatten, skal tillige gemme de indløste kuponer som bilag til sit regnskab.

EF-domstolen har i sag C-317/94, Elida Gibbs Ltd, udtalt, at artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og artikel 11, punkt C, stk. 1, i sjette momsdirektiv skal fortolkes således, at når en producent udsteder en "money-off"-kupon, som detailhandleren kan få indløst med det på kuponen angivne beløb hos producenten eller for dennes regning, når kuponen, der er blevet overdraget en potentiel kunde som led i et salgsfremstød, kan accepteres af detailhandleren ved køb af et bestemt produkt, når producenten har solgt dette produkt til "oprindelig leverandørpris" direkte til detailhandleren, og denne accepterer kuponen ved salg af produktet til kunden, fremsender den til producenten og får udbetalt det angivne beløb, er beskatningsgrundlaget lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb. Det samme gælder, såfremt producenten foretager den første levering til en grossist i stedet for direkte til en detailhandler. Domstolen udtaler endvidere, at artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og artikel 11, punkt C, stk. 1, i sjette momsdirektiv skal fortolkes således, at når en producent som led i en salgsfremmende ordning sælger produkter til "producentprisen" direkte til en detailhandler, når en "cash-back"-kupon gældende for et beløb, der er angivet på produkternes emballage, hvorefter en kunde, der godtgør at have købt et produkt som omhandlet og opfylder de øvrige på kuponen anførte betingelser, kan fremsende kuponen til producenten, som derefter vil udbetale kunden det angivne beløb, og når kunden køber et produkt som omhandlet af en detailhandler, fremsender kuponen til producenten og får udbetalt det angivne beløb, er beskatningsgrundlaget lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb. Det samme gælder, såfremt producenten foretager den første levering til en grossist i stedet for direkte til en detailhandler.

EF-Domstolen har i sag C-48/97, Kuwait Petroleum Ltd, fastslået, at der ikke er tale om en rabat eller en bonus i de tilfælde, hvor der bliver givet et prisnedslag for de samlede omkostninger ved en levering af goder. I den pågældende sag kunne kunder ved køb af brændstof til den fulde detailpris få udleveret vouchere, som senere kunne indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en liste. Domstolen fandt, at salget af brændstof og overdragelse af goder mod vouchere udgjorde to adskilte transaktioner. Indløsning af voucherne var derfor udtagning, der måtte sidestilles med levering mod vederlag, se afsnit D.4.2.1.

EF-domstolen har i sag C-427/98, Kommissionen med Tyskland, fastholdt resultatet i dommen i sag C-317/94. I dommen i sag C-427/98 slår domstolen endvidere fast, at detailhandlerens beskatningsgrundlag ved salget til den endelige forbruger svarer til den fulde detailpris, nemlig til den pris, der betales af den endelige forbruger, hvortil kommer det beløb, som detailhandleren får godtgjort af producenten.

EF-domstolen har i sag, C-86/99, Freemans plc, udtalt, at sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra b), og artikel 11, punkt C, stk. 1, skal fortolkes således, at beskatningsgrundlaget for goder, der leveres pr. postordre fra et katalog til en kunde til eget brug, når leverandøren indrømmer kunden en bonus i forhold til katalogprisen, idet bonusbeløbet godskrives en særskilt konto til fordel for kunden, når denne betaler afdrag til leverandøren - hvorefter bonusen straks kan hæves eller bruges på anden måde af kunden - er den fulde katalogpris for de goder, der er solgt til kunden, nedsat med bonusbeløbet, når dette hæves eller bruges på anden måde af kunden. Der er med andre ord tale om en betinget rabat. I den pågældende sag solgte virksomheden varerne til sine kunder via forhandlere. Salget foregik pr. postordre. Forhandlerne bestilte varer til sig selv eller til andre kunder. Betalingen foregik via et selvfinansieret kreditsystem, som bevirkede, at forhandlerne betalte katalogprisen for varerne i afdrag. Virksomheden havde en særskilt kreditkonto for forhandlerne, som automatisk blev godskrevet et beløb til fordel for forhandleren svarende til 10 pct. af forhandlerens egne køb og en provision på 10 pct. for køb til andre kunder. Forhandleren kunne når som helst hæve beløbet på kontoen, men kunne ikke fra begyndelsen betale katalogprisen minus bonussen for egne køb. Hvis forhandleren ikke foretog indbetaling rettidigt forfaldt hele det skyldige beløb på kontoen til betaling straks, og bonus og provision blev ikke udbetalt. Blev bonussen ikke hævet, blev beløbet slettet i virksomhedens regnskaber efter et stykke tid, men retten kunne ikke mistes, selv om forhandleren gjorde den gældende lang tid efter.

Med hensyn til detailhandlerens momsgrundlag kom domstolen i sag C-398/99, Yorkshire Co-operatives Ltd, til samme resultat som i sag C-427/98. Domstolen udtaler, at når en detailhandler ved salg af en vare accepterer, at den endelige forbruger betaler en del af salgsprisen kontant og resten med en rabatkupon, der er udstedt af producenten af varen, og producenten godtgør detailhandleren det beløb, der er anført på kuponen, så er det den nominelle værdi, der er anført på kuponen, der skal medregnes i detailhandlerens beskatningsgrundlag.

Prisafslag

Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb (ekskl. moms), der godtgøres kunden.

Ny tekst startDet er ved lov nr. 1361 af 8. december 2010 præciseret, at adgangen til at nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag ikke alene gælder ved prisafslag i form af betingede rabatter, men også andre former for prisafslag, herunder eksempelvis også i forbindelse med bod for at overskride leveringsfrister og nedsættelser i den aftalte pris, som sælger må tåle, fordi det leverede ikke har været i bestillingssvarende stand, også selvom nedsættelsen benævnes som en erstatning. Den generelle adgang til at nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag, og ikke kun ved betingede rabatter, har fremgået af fast administrativ praksis, samt forudsætningsvis af momslovens § 52, stk. 5, om pligt til at udstede kreditnota ved prisafslag. Derimod har det ikke tidligere fremgået udtrykkeligt i momslovens bestemmelser om momsgrundlaget. Det forhold, at bod for manglende overholdelse af leveringsfrister i forbindelse med byggearbejde kan nedbringe leverandørens momsgrundlag, har været fast praksis ifølge en afgørelse fra Momsnævnet fra 1968 (nr. 150/68). Landsskatteretten har dog i en kendelse (SKM2010.463.LSR) fundet, at denne praksis savnede en udtrykkelig hjemmel i loven. Den berørte virksomhed kunne dog støtte ret på hidtidig praksis.Ny tekst slut

Hvis et betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag for fejl og mangler ved leverancer, der er foretaget (faktureret) før betalingsstandsningen/konkursen, skal fradraget henføres til tidspunktet for den oprindelige levering (fakturering). Der er lagt vægt på, at grundlaget for reguleringen kunne konstateres på leveringstidspunktet, dvs. før betalingsstandsningen/konkursen.

Skatterådet har givet et bindende svar vedrørende den momsmæssige behandling af et beløb som betales af leverandøren af en momspligtig byggeydelse for, at denne bliver frigjort for fejl og mangler ved det leverede. Det er oplyst, at beløbet udelukkende er opgjort som de estimerede omkostninger, der vil følge af en udbedring af de pågældende fejl og mangler, såvel kendte som udkendte. Skatterådet fandt, at betalingen måtte anses for at have en sådan tilknytning til retsforholdet mellem parterne og leveringen af byggeydelserne, at det måtte anses for et afslag i prisen, jf. momslovens § 52, stk. 5. Et prisafslag har den konsekvens, at leverandøren skal udstede en kreditnota. Tilsvarende skal aftageren regulere sin købsmoms, jf. SKM2006.256.SR

Skatterådet har i SKM2007.363.SR truffet afgørelse om, at et datterselskab, der ved fakturering har opkrævet betaling for en leverances fulde pris inkl. moms, kan foretage fradrag i momsgrundlaget med det ydede prisnedslag på det tidspunkt, hvor rabatten bliver effektiv. Det er en betingelse for fradraget, at datterselskabet udsteder kreditnota med angivelse af moms. Moderselskabet kan med tilsvarende virkning foretage udstedelsen af kreditnota i datterselskabets navn i tilfælde, hvor prisnedslaget overføres til moderselskabet, som i umiddelbar forbindelse hermed foretager udbetalingen af prisnedslaget til kunderne.

I SKM2002.217.TSS har Told- og Skattestyrelsen meddelt, at virksomheder ikke i henhold til momslovens § 27, stk. 4, eller på andet grundlag kan regulere afgiftsgrundlaget i forbindelse med udbetaling af penge som led i cash-back kampagner.

I SKM2007.9.SKAT har SKAT bekræftet, at det momsmæssigt kan anses som et prisafslag, når en virksomhed, der efter retningslinierne i SKM2006.137.SKAT om elafgift - vejbelysning (Højesterets dom af 16. september 2005) har fået tilbagebetalt energiafgifter samt rentegodtgørelse, udbetaler det modtagne afgifts- og rentebeløb til virksomhedens kunder. Prisafslaget kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb (ekskl. moms), der godtgøres kunden på betingelse af, at der udstedes kreditnota over prisafslaget med angivelse af momsen.