Udgangspunktet er, at momsen skal betales af den momspligtige person, der foretager en momspligtig levering af varer og ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kap. 4, §§ 14- 22. Se E.1. Bestemmelsen er en hæftelsesregel, fordi den betalingspligtige person også er den person, der hæfter for betalingen, jf. tillige kapitel 4 i opkrævningsloven, LBKG nr. 289 af 28. aptil 2003 med senere ændringer.

Til belysning af praksis på området kan nævnes, at to personer, der i en periode sammen havde drevet virksomhed, hæftede solidarisk for denne periode. Dette gælder, selvom den ene person efterfølgende er udtrådt af virksomheden, og at der samtidig foreligger en intern aftale om, at den anden hæfter for al gæld for den nævnte periode.

Se også Østre Landsrets dom i TfS 1996,378, der vedrørte en skatteyder, som blev erklæret konkurs med fristdagen den 20/2 1990. Senere påbegyndte skatteyderen påny selvstændig virksomhed og opnåede i den forbindelse krav på negativ momstilsvar. Regionen modregnede tilsvaret i restancen oparbejdet inden konkursdekretets afsigelse. Landsretten fandt, at regionen var berettiget til at foretage modregning, idet skatteyderen fortsat hæftede for restancerne fra før konkursen, og betingelserne for modregning i øvrigt var opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1996,337 gennemgået betingelserne for, at advokaters bestyrelseshonorarer kan tilfalde selskabet i de tilfælde, hvor advokater driver virksomhed i selskabsform. I det tilfælde, hvor honoraret tilfalder advokataktieselskabet, vil selskabet også være den momspligtige person, der er betalingspligtig for momsen af beløbet.

Desuden hæfter et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab ikke personligt for selskabets eventuelle momsrestancer, selvom bestyrelsesmedlemmets kontoradresse anvendes som opkrævningsadresse for selskabet.

Vestre Landsret fandt i SKM2007.263.VLR efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte ToldSkats afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar. Landsretten fandt endvidere, at den samlede hotel- og restaurationsvirksomhed blev drevet af sagsøgeren og dennes ægtefælle i forening, hvorfor sagsøgeren måtte anses for medleverandør af de omhandlede ydelser. Momskravet kunne derfor rettes mod sagsøgeren.

Bestemmelsen omhandler nærmere opregnede tilfælde af grænseoverskridende transaktioner, hvor momsen skal betales af aftageren - såkaldt omvendt betalingspligt.

Baggrunden for disse undtagelser er primært, at det herved undgås at den udenlandske leverandør skal momsregistreres her i landet, samt at momsen rent faktisk betales her i landet. Dette afhjælper problemer i forhold til de lande, som Danmark ikke har et kontrol- og inddrivelsessamarbejde med.

Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk. Den udenlandske virksomhed skal ikke opkræve momsen, og aftageren - den afgiftspligtige person henholdsvis den registrerede virksomhed - her i landet er dermed altid betalingspligtig herfor i de tilfælde af grænseoverskridende transaktioner, som er omhandlet i § 46, stk. 1, nr. 1-5. Ny tekst startSe i denne forbindelse SKM2009.219.LSR som omtalt i L.1.2.3.Ny tekst slut

Hvis den udenlandske virksomhed udelukkende har aftagere omfattet af omvendt betalingspligt, er den udenlandske virksomhed undtaget fra momsregistreringspligten, jf. lovens § 47, stk. 2, 3. pkt. og M.1.3.

Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er såvel kredsen af aftagere, der er omfattet af omvendt betalingspligtigt som omfanget af ydelser, med virkning fra 1. januar 2009, udvidet.

Ikke-registrerede virksomheder er herefter i samme omfang som registrerede virksomheder omfattet af omvendt betalingspligt, når de køber ydelser med leveringssted her i landet, og tjenesteyderen er en virksomhed, der er etableret i udlandet, herunder i 3.lande. Se P.9.

Ydelser omfattet af udvidet omvendt betalingspligtDen udvidede omvendte betalingspligt pr. 1. januar 2009 omhandler ydelser som nævnt i § 46, stk. 1, nr. 2, om levering og installering eller montering af varer her i landet, jf. § 14, stk. 1, nr. 3. Se E.2.2.1 og L.1.2.2. I forhold til de før 1. januar 2009 gældende regler består udvidelsen af anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt i, at leverancer fra lande udenfor EU (3.lande) herefter også er omfattet.

Endvidere gælder det visse ydelser som nævnt i § 46, stk. 1, nr. 3, se L.1.2.3. Det drejer sig om ydelser vedrørende fast ejendom, beliggende her i landet, jf. § 17, se E.3.3, aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv., jf. § 18, stk. 1, nr. 1, se E.3.4.1, sagkyndig vurdering af løsøregenstande, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, se E.3.4.2, og arbejde udført på løsøregenstande, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, se E.3.4.3.

Omfattet er endelig indenlandske, ikke-grænseoversdridende transport af varer og ydelser knyttet hertil samt persontransportydelser, jf. § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Afgiftspligtig person her i landetEn afgiftspligtig person her i landet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter også en udenlandsk virksomhed, der ikke er etableret her i landet, hvis den her i landet modtager de nævnte ydelser fra en anden udenlandsk virksomhed (underleverandør), til brug for sine leverancer her.

Udenlandsk virksomhedSom virksomhed etableret i udlandet forstås også en afgiftspligtig person, der har et fast forretningssted her i landet i de tilfælde, hvor virksomheden foretager leverancer her, uden forretningsstedets medvirken.

UnderleverandørerHvis en udenlandsk virksomhed, der leverer ydelser, omfattet af § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, således køber sådanne ydelser hos en anden udenlandsk virksomhed, skal først nævnte virksomhed betale moms af ydelserne efter reglerne om omvendt betalingspligt, og betale momsen efter de forenklede afregningsregler i § 65. Se P.9. Den udenlandske virksomhed kan få godtgjort den betalte moms af de indkøb, som virksomheden har haft her i landet og den moms, som er betalt af ydelser leveret af den udenlandske underleverandør, efter reglerne i § 45, stk. 1. Se K.1.

Aftageren skal betale momsen, når denne er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et andet EU-land ved en trekantshandel, jf.momslovens § 35, stk. 1, nr. 2.

Reglerne for, hvornår der er tale om trekantshandel, således at slutbruger, der er registreret her i landet, derfor skal betale momsen, er nærmere omtalt i afsnit I.

Mellemhandlere, der ikke er registreret her i landet, og som leverer varer direkte fra et andet EU-land til en registreret varemodtager her i landet, kan efter momsbekendtgørelsens § 80, undlade at lade sig registrere og svare moms her i landet, når mellemhandleren i det andet EU-land har opfyldt betingelserne i momsbekendtgørelsens § 79 (se P.9).

Afgiftspligtige personer, som af en virksomhed etableret i udlandet, eller for dennes regning, får leveret og installeret eller monteret varer, er betalingspligtig for momsen.

Hvis varen installeres af en virksomhed, der er etableret her i landet, følger det af bestemmelsen, at det er installatøren - og ikke aftageren - der skal betale momsen. Er der tale om en udenlandsk virksomhed, forudsætter det dog, at leverancen i alle tilfælde er foretaget ved forretningsstedets medvirken, jf momsbekendtgørelsens § 40a, stk. 2, nr. 4.

Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen. Tilsvarende gælder, hvis aftageren er et selskab eller en anden juridisk person, der ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C.

Efter momslovens § 46, stk.1, nr. 2, 2. pkt. kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig. Dette er gjort i momsbekendtgørelsens § 78, stk. 2.

Efter denne bestemmelse skal den udenlandske virksomhed på fakturaen anføre virksomhedens og aftagerens registreringsnummer, og at det er varemodtageren, der skal betale momsen, der påhviler varerne. Aftageren skal endvidere på momsangivelsen anføre det momsbeløb, der skal betales i forbindelse med transaktionen. Se i denne forbindelse P.9 om de særlige afregningsregler for virksomheder, der ikke er momsregistreret.

Om levering og installering eller montering af varer, se evt. tillige E.2.2.1.

Hvis en afgiftspligtig person fra en leverandør, der er etableret i udlandet, aftager ydelser nævnt i momslovens § 15, stk. 2 og 3, 16, stk. 2, §§ 17-21, skal momsen afregnes af aftageren.

Ny tekst startSe i denne forbindelse SKM2009.219.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke kan tillægges betydning for aftagers betalingspligt, at den udenlandske virksomhed er momsregistreret her i landet. Da det endvidere var med urette, at den udenlandske virksomhed havde opkrævet moms af sine leverancer med leveringssted her i landet, kunne der ikke godkendes fradrag for den moms, som den udenlandske virksomhed havde påført fakturaerne. Se endvidere J.1.1.9Ny tekst slut

De nævnte ydelser er rådgivningsydelser mv., herunder telekommunikationsydelser, elektronisk leverede tjenesteydelser og visse transmissionsydelser (§ 15, stk. 2 og 3), udlejning af transportmidler (§ 16, stk. 2), aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv. samt samt sagkyndig vurdering og arbejde på løsøregenstande mv. (§ 18, stk. 1), transportydelser (§ 19), ydelser knyttet til transport af varer (§ 20) og formidlingsydelser (§ 21). Reglerne om disse ydelsers leveringssted behandles i afsnit E.3.

Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen. Tilsvarende gælder, hvis aftageren er et selskab eller en anden juridisk person, der ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C.

I SKM2002.663.LSR omtalt i E.3E.3.1.3 og E.3.1.5 lagde Landsskatteretten på baggrund af det af told- og skatteregionen og selskabet oplyste til grund, at det pågældende selskab var en momspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, og dermed betalingspligtig efter § 46, stk. 1, nr. 3.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag vedrørende Landsskatterettens kendelse i SKM2002.663.LSR. Som følge af, at der er taget bekræftende til genmæle har Told- og Skattestyrelsen udarbejdet en kommentar i SKM2004.333.TSS. Under sagens behandling ved landsretten bestred selskabet, at det var en momspligtig person på det tidspunkt, hvor selskabet modtog ydelserne. Selskabet fremlagde endvidere nye oplysninger m.v., der ikke havde foreligget i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen. Såsom sagen forelå oplyst ved landsretten fandt Skatteministeriet det sandsynligt, at landsretten ville nå frem til, at selskabet ikke kunne anses for at være en afgiftspligtig person, hvorfor selskabet allerede af denne grund ikke skal betale erhvervelsesmoms af de omhandlede tjenesteydelser i henhold til momslovens dagældende § 18, stk. 1, nr. 3. Skatteministeriet tog af disse grunde bekræftende til genmæle i sagen ved landsretten.

SKM2008.844.SR omhandler en udenlandsk virksomhed, der leverede rådgivningsydelser fra et andet EU-land til Danmark. Virksomheden havde en postkasse filial i et kontorhotel, dette var alene et telefonnummer, der blev omstillet til hovedsædet i det andet EU-land. Momsmæssigt blev dette ikke anset som et fast forretningssted, da en postkassefunktion som i den givne sag, ikke var tilstrækkelig til at etablere et hjemsted for den økonomiske virksomhed, se afsnit E.3. Af sagen fremgår, at rådgivningsydelsen i alt væsentlighed vil blive udført på virksomhedens kontor i det andet EU-land, den eneste aktivitet her i landet er den "fysiske" indsamling af informationer og gennemsyn af lokaler. Rådgivningsydelserne blev anset for at være omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3, og aftageren af ydelsen var således betalingspligtig af ydelsen efter § 46, stk. 1, nr 3, sidste punktum.

Ved levering her i landet til momsregistrede virksomheder af visse former for guld, der er pålagt moms, er det efter § 46, stk. 1, nr. 4, aftageren, der er den betalingspligtige person. Bestemmelsens grundlag i Momssystemdirektivet er artikel 198 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 26b, punkt F).

Bestemmelsen omfatter dels leveringer af investeringsguld, hvor sælgeren har valgt at levere guldet med moms, jf § 51a, stk. 3, dels leveringer af andet guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter af en lødighed på 325 tusindedele eller derover.

Om frivillig registrering efter § 51 a for levering af investeringsguld, se D.11.21.

Fra 1. januar 2005 er det aftageren, der er den betalingspligtige person ved visse køb af gas og elektricitet. Efter bestemmelsen er momsregistrerede virksomheder betalingspligtige, når de fra en virksomhed, der er etableret i udlandet, modtager gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet.

Bestemmelsen er indsat i momsloven ved lov nr. 356 af 19. maj 2004. Ved denne lov ændres leveringsstedsbestemmelserne for disse leveringer af gas og elektricitet. Den nye bestemmelse om betalingspligt betyder, at udenlandske virksomheder - som ikke i forvejen er momsregistreret her i landet - ikke behøver at blive momsregistreret her, selvom de har leverancer, der har leveringssted her. Det er dog en betingelse, at de alene leverer de omhandlede leverancer af gas og elektricitet til momsregistrerede virksomheder.

Om de nye bestemmelser for leveringsstedet, se E.2.4.

Leverancer før 1. januar 2005For leverancer før den 1. januar 2005 finder reglerne om EU-handel anvendelse ved leverancer, der efter de hidtilgældende regler har leveringssted i et andet EU-land. Momspligtige personer er derfor betalingspligtige efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, om betalingspligt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Se L.2.