Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til modtageren.

Ved EU-salg uden moms - eksempelvis efter § 34, stk. 1 - skal der udstedes en faktura, idet kunden på grundlag af den udstedte faktura skal beregne erhvervelsesmoms.

Momslovens faktureringsbestemmelser gælder dog ikke leverancer, der er fritaget for moms, jf. lovens § 13.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. bekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 43 (forenklede fakturaer og kasseboner mv.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

Fakturering via en tredjeperson
I § 52, stk. 3, bestemmes det, at faktureringspligten anses for opfyldt, hvis en tredjeperson varetager faktureringen. Det er dog en betingelse, at faktureringen sker i sælgerens navn og for dennes regning.

I SKM2008.144.SKAT har SKAT vedrørende kunstneres salg af egne produkter, hvor et galleri forestår faktureringen, udtalt, at kunstnerens faktureringspligt kan opfyldes, hvis et galleri i kunstnerens navn og for dennes regning udsteder en faktura til køberen af kunstværket. Der er ikke krav om, at galleriet skal anvende kunstnerens fakturapapir.

SKAT ønsker hermed at præcisere, at kravet i SKM2002.167.TSS vedrørende kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker, jf. momslovens § 30, stk. 3, hvorefter et galleri skal anvende kunstnerens fakturapapir, når galleriet forestår fakturering på kunstnerens vegne overfor køberen af kunstværket, er ophævet ved lovændringen, der trådte i kraft 1. januar 2004.

Kunstnerens navn, adresse og cvr-/SE-nr. skal dog fremgå af fakturaen. Derudover gælder de samme fakturakrav som ved fakturering foretaget direkte af sælger. Det betyder også, at fakturaerne skal indeholde en fortløbende nummerering, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

Kravet om fortløbende nummerering i en eller flere serier henviser tilbage til sælger. Fakturaer udskrevet for tredjemand kan ikke indgå i tredjemands egen nummerrækkefølge(r) for egne salg.

Salg til private er omfattet af forenklede regler. Ved salg til private forbrugere skal der enten udstedes en forenklet faktura, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 2, eller benyttes et salgsregistreringssystem, fx et kasseapparat, og udleveres en kassebon til køber, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 3.

Såfremt det ikke er teknisk muligt, fx ved detailsalg en vogn eller torvestade, at udlevere en kassebon til køber, skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms udstede en forenklet faktura. Se nærmere om torvesalg i afsnit N.5.3

Ved salg af tjenesteydelser, fx håndværkerydelser, til private forbrugere skal virksomheden udstede en fuldstændig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, når den samlede salgspris er på kr. 5.000, inkl. moms og derover. Denne bestemmelser gælder også, når varer sælges sammen med tjenesteydelser. Se i øvrigt afsnit N 2.6

 Ved lov nr. 572 af 7. juni 2011 (BoligJobplanen) har borgere fradrag på selvangivelsen for ydelser og arbejdsløn, men ikke varer/materialer, til istandsættelse i hjemmet. Af hensyn til SKATs kontrol er momsbekendtgørelsen § 43, stk. 5, ændret således, at virksomheder ved leverancer til en privat forbruger, der er omfattet af disse fradragsregler, skal udstede fuldstændig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1.  Bestemmelsen har virkning for fakturaer, der er udstedt fra og med den 1. juli 2011, og hvor leveringen har fundet sted fra og med 1. juni 2011.

Ved byttehandel forstås salg af varer eller momspligtige ydelser, der leveres mod helt eller delvis betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 4, i bekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er momsregistreret, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura med begge parters momsregistreringsnumre påført fakturaen. Fakturaen skal ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.

Momsen af salgprisen, henholdsvis købsprisen for det ibyttetagne, skal fremgå de respektive parters regnskaber og afgiftsangivelser.

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura, jf § 52, stk. 5.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der udstedes en kreditnota. Det samme gælder, hvis der efterfølgende gives afslag i prisen.

Ved ændring i prisen skal der således udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, fx kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som fx mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se N.2.3.

Se i øvrigt afsnit G.1.4 om prisafslag.

I § 52, stk. 2, er det fastslået, at sælger under visse forudsætninger kan undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder et afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Det er en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem sælger og køber, og at der er fastlagt en procedure, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at sælgeren er en momsregistreret virksomhed.

I SKM2006.670.LSR fandt Landsskatteretten at en speditions- og transportvirksomhed, der havde udstedt afregningsbilag til et transportfirma uden at sikre sig, at dette var momsregistreret jf. dagældende momslovs § 52, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16.8.2000), ikke var berettiget til momsfradrag. Virksomheden ansås videre for at have udvist grov uagtsomhed, hvorfor regionen var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret jf. dagældende skattestyrelseslov § 35 C, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12.8.2004). I kendelsen lægger Landsskatteretten vægt på sammenhandelsperiodens længde, at klageren på intet tidspunkt i det tidsrum hvor samhandlen fandt sted, har foretaget sig noget for at sikre, at sælgeren var momsregistreret samt at sælgeren overfor klageren intet har foretaget sig eller oplyst således, at yderligere undersøgelsesforanstaltninger kunne anses for unødvendige i relation til sikring af sælgerens registreringsforhold.

I SKM2007.322.LSR fandt Landsskatteretten at et selskab ikke havde ret til efter momslovens § 37, stk. 1, at udøve fradragsret for deklareret indgående moms, da selskabet, som havde udstedt afregningsbilag til en ikke-momsregistreret leverandør, ikke i perioden fra 1. februar 2004 - 25. januar 2005 havde opfyldt sin undersøgelsespligt i henhold til momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Leverandøren ophørte med at være momsregistreret den 1. februar 2004. Den omstændighed at selskabet ved samarbejdets start i februar 2003 havde kontrolleret leverandørens momsregistrering fandtes ikke i sig selv at være tilstrækkeligt til at anse selskabet for at have opfyldt sin undersøgelsespligt i den påklagede periode.

I SKM2008.880.LSR fandt Landsskatteretten, at en virksomhed måtte antages at have tilsidesat sin undersøgelsespligt efter momslovens § 37 (leverandør ej momsregistreret), og der var derfor ikke fradrag for deklareret købsmoms i henhold til udstedte afregnngsbilag.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter