Købsmoms

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan købsmomsen vedrørende anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages, medmindre motorkøretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leverancer. Bestemmelsen omfatter ikke ægtefællers anskaffelse af et vare- og lastmotorkøretøj.

Bestemmelsen indebærer, at delvis fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastmotorkøretøjer. Vare- og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktivteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke alene privat kørsel, herunder kørsel hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed uvedkommende og derfor udelukker fradragsret.

I vurderingen af, om der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret:

  • motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bopæl,
  • motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfrie aktiviteter,
  • motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser,
  • brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet, jf. Momsnævnsafgørelse nr. 1068 fra 1988 og TfS 1996, 321 og
  • der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat benyttelse af motorkøretøjet.

Momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes:

  • Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder mv., jf. UfR 1984.1083 H, Momsnævnsafgørelse nr. 1068 fra 1988 og Momsnævnsafgørelse nr. 1099 fra 1990 og
  • virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om beskatningen er en konsekvens af privat kørsel herunder om den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Se Østre Landsrets dom af 29. november 2005, SKM2005.494.ØLR, hvor det sagsøgende selskab ikke fik medhold i, at selskabet havde fradragsret for momsen af anskaffelsen af en gulpladebil til selskabets direktørs brug, da selskabet ikke havde godtgjort, at bilen udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41, stk. 1. Landsretten lagde vægt på, at bilen var velegnet til privat kørsel, at den uden for almindelig arbejdstid stod parkeret i nærheden af direktørens private bopæl, at direktøren ikke selv rådede over egen bil, og at han ikke førte kørselsregnskab, medens han havde rådighed over bilen. Disse forhold skabte formodning for privat benyttelse af bilen. Selskabet havde herudover ikke godgjort, at bilen udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt. Der kunne i den forbindelswe ikke lægges vægt på det til brug for retssagen efterkonstruerede kørselsregnskab.

Kørsel hjem-arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms, jf. TfS 1993, 542.

I SKM2005.85.LSR fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at en varebil udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer. Der blev lagt vægt på, at alene indehaveren benyttede bilen, at bilen blev anvendt til kørsel mellem forretningsadresse og indehavers bopæl samt at bilen har været parkeret uden for indehavers bopæl uden for normal arbejdstid. Virksomheden har ikke sandsynliggjort, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Virksomheden var derfor ikke berettiget til fradrag for moms af udgifter til anskaffelsen.

Østre Landsret fandt i SKM2005.415.ØLR på baggrund af de anførte oplysninger om brugen af bilerne det ubetænkeligt at antage, at bilerne ikke efter momslovgivningen kan anses for anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Herefter tiltrådte landsretten, at der i henhold til momslovens § 41, stk. 1  er nægtet selskabet fradragsret for købsmoms af de pågældende 2 biler. Af sagen fremgik bl.a. at bilerne i væsentligt omfang  har været parkeret ved direktørens bopæl udenfor arbejdstiden  og at ca. 85 % af kørslen vedrørte selskabet mens den øvrige del af kørslen vedrørte andre formål.

Ny tekst startI SKM2008.252.LSR fik en vikarservicevirksomhed medhold i, at de indkøbte biler til virksomhedens personale alene blev anvendt efter reglerne i momslovens § 41, stk. 1. Virksomheden godtgjorde, at selv om bilerne var parkeret på personalets bopæl uden for arbejdstid, blev bilerne udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der blev lagt vægt på, at arbejdets karakter medførte geografisk skiftende arbejdspladser for personalet, og at bilerne var udstyret med særligt værktøj i form af sikerhedsudstyr m.v. Desuden havde virksomheden overfor personalet klart tilkendegivet, at privat benyttelse af bilerne var forbudt.Ny tekst slut

Kørsel bopæl-skiftende arbejdssteder

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

  • at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl,
  • at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet og
  • at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål. 

Skiftende arbejdssteder

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets eller fagets karakter. Der skal derfor være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

I modsætning til skatteområdet findes der ikke på momsområdet en grænse for fradragsret for erhvervsmæssig kørsel på maksimalt 60 dage til det samme arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Vagtordning

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999, 336, truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990, hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms på anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder sig.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i familiefester og lign. inden for det geografiske vagtområde, når de er i virksomhedens tjeneste, uanset hvor de befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lign. forstås arrangementer af en enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type af arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde.

Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning ikke anses for privat kørsel:

  • kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov,
  • motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lign., som de forekommende reparationer kan udføres med,
  • brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat,
  • der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.,
  • det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter,
  • antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang og
  • den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden.