Dokumentets dato
20 Dec 2000
Dato for offentliggørelse
20. december 2000
Dokumenttype
TSS-cirkulære
Cirkulærets nummer
2000-41
Ansvarlig fagkontor
Ret; Personbeskatning I
Sagsnummer
99/00-412-00310
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20000020309-regl

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren m.v. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.400 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse af 15. december 2000 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder:

a. Normalværdi af kost og logi

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 26.600 kr. for hele året (2.217 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 375 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.


b. Fri telefon

Værdien af fri telefon udgør for 2001 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren m.v. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.


c. Fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt
Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser / markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt
Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

---

Hvis arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån.

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens 16 stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund og der skal derfor ikke ske beskatning.

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2001 er satsen 2,76 kr. pr. km.

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser TSS-cirkulære 1999-48 med virkning fra indkomståret 2001.
 
   
Frantz Howitz  
  / Finn Thrysøe

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter