Der henvises til PSL § 14, samt til vejledning om beregning af personlige indkomstskatter m.v. afsnit B.5.

Løn m.v.I henhold til kildeskattebekendtgørelsen skal A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B.1, samt TfS 2000,646 LSR, hvor beregnede feriepenge vedrørende perioden med fuld skattepligt, samt særligt ferietillæg var skattepligtigt ved skattepligtsophøret.

Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder, efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan f.eks. være tale om tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.

I Ny tekst startSKM2011.87.BRNy tekst slut fandt retten, at en fratrædelsesgodtgørelse skulle anses for erhvervet inden fraflytningen til Spanien og derfor skulle beskattes i Danmark. Retten vurderede, at der ikke var tale om en aftale med suspensive betingelser for den del af beløbet, idet det allerede på aftaletidspunktet inden fraflytningen kunne slås fast, hvor stort beløbet var.

RenterI LL § 5 B og LL § 5, stk. 7 er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt hvor en skattepligtig efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret.

Fast ejendomEn fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder renteudgifter, foretages efter et rent refusionsprincip (opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.

En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig her) 1. august 1977, købte 1. september 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom - og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153, jf. 1982,77 LSR.

Øvrige aktiverFor så vidt angår ophørsbeskatning af urealiserede aktieavancer kan henvises til Ligningsvejledning selskaber og aktionærer afsnit S.G.19., for ophørsbeskatning efter kursgevinstloven henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.D.2.15 og A.D.2.19, for ophørsbeskatning af visse pensionsordninger henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.C.1.10 og for ophøringsbeskatning af henholdsvis investeringsfonds og etableringskonti henvises til Ligningsvejledningen erhvervsdrivende afsnit E.D.1.2.2 og E.D.2.8.

Hvis indkomstansættelsen for en person der er fuldt skattepligtig, omfatter en kortere periode end et år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten som udgangspunkt omregnes således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst, jf. PSL § 14.

Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, der har virkning fra og med indkomståret 2004, blev det muligt for en tilflytter, henholdsvis fraflytter at vælge, at beskatningen for den del af året, hvor personen er omfattet af fuld skattepligt, foretages under hensyntagen til vedkommendes faktiske indkomst for det pågældende år.

Dette valg medfører, at der ikke skal ske omregning af personens indkomst i den del af året, hvor den pågældende var fuldt skattepligtig, til en beregnet helårsindkomst.

Valget medfører, at personen skal medregne den indkomst, som den pågældende har erhvervet inden flytningen til Danmark, henholdsvis efter flytningen fra Danmark, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (samt personlig indkomst og kapitalindkomst). Der beregnes skatter af den faktiske helårsindkomst. De beregnede skatter nedsættes. Nedsættelsen udgør den del af de beregnede skatter, som - efter forholdet mellem indkomsten i den del af året, den pågældende ikke var omfattet af fuld skattepligt, og helårsindkomsten - falder på den førstnævnte del af indkomsten.

Der skal ikke foretages omregning til helårsindkomst for personer, der alene er begrænset skattepligtige en del af året. Beskatningen vil udelukkende ske på grundlag af den indkomst, som den pågældende oppebærer i den periode, hvor vedkommende udfører arbejde eller virksomhed her i landet. Der vil i disse tilfælde ikke indrømmes personfradrag til nedsættelse af beskatningen.

Ved lov nr. 560 af 7. juni 2006 om ændring af PBL, PSL og KSL blev der, med virkning fra indkomståret 2006, mulighed for, at personer der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1.-3. pkt. i en periode der er kortere end et år, kan vælge at få nedsat de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag. Såfremt der vælges personfradrag, skal der, til brug for skatteberegningen foretages en omregning af delårsindkomsten til den teoretiske helårsindkomst.

Se dog afsnit D.B.8.1.3.1.3 vedrørende grænsegængere.

Hvis der vælges omregning til helårsindkomst reduceres lønmodtagerudgifter med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år. Indkomstskatten beregnes af den beregnede helårsindkomst og nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Den endelige skat, opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter forholdet mellem indkomsten i delårsperioden og helårsperioden.

EngangsindtægterSom engangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan nævnes

  • spekulationsgevinster
  • indkomstskattepligtige gaver
  • aktieindkomst
  • tantiemer
  • feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. 1978,95 LSR.

Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. april, skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år, jf. TfS 1985,655 LSR.

Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet, jf. TfS 1987,390 LSR.

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for skattepligtsperioden, jf. LL § 5 B, omregnes, således at indtægten svarer til et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv., jf. skd. 1982.62.51.

Indtægter, der skal omregnesFor andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten, således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis f.eks.:

  • vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. 1962,92 LSR.
  • løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. 1966,8 LSR.
  • bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på datoen for skattepligtens ophør.
  • beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.
  • feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om ferien er afholdt i eller uden for perioden).
  • Forældreorlovsydelse, TfS 1998,640 LSR.

Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen til udlandet, TfS 1987,390 LSR.

Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. 1982,77 LSR.

EngangsudgifterAf éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes

  • kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
  • Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset skattepligt. Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. 1983,58 LSR og TfS 1988,58 LSR.
  • Negativ kapitalindkomst, jf. SKM2006.359.LSR Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte 29. januar 2002, hvorefter hun var begrænset skattepligtig til Danmark. Der skulle ske helårsomregning af delårsindkomsten for såvel perioden med fuld som med begrænset skattepligt. Negativ kapitalindkomst blev anset for en engangsudgift.

Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der skete fremførsel af tidligere års underskud, TfS 1987,385 LSR.

Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold 42.900 kr. i 2011 (efter AM-bidrag) jf. SKM2010.708.SKAT - (71.000 kr. i 2010 (efter AM-bidrag)) fragår med en forholdsmæssig andel i delårsindkomsten.

Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige indkomst er 0 kr. eller negativ.

Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår, gælder særlige regler om opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og afsnit D.B.4.5. Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, jf. TfS 1988,577 SD.

KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde, hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.

Ifølge KSL § 9, stk. 5, finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.

Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver - og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse af kontantomregnede indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.

Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.

For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige, fastslår KSL § 9, stk. 3,  at genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning højst kan udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. En eventuel fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter KSL § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Det er alene aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, f.eks. via et fast driftssted her i landet, der skal værdiansættes For yderligere detaljer og for reglerne vedrørende selskaber m.v. henvises til Ligningsvejledning selskaber og aktionærer afsnit S.D.4.18.

Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophørBestemmelsen i KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller Grønland.

Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen.

En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke finde sted.

Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL §§ 6,7 og 8 og nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9.  Den endelige skat, der skal betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14, stk. 1.

Såfremt personen har valgt, at der ikke skal ske omregning af indkomsten jf. PSL § 14, stk. 2, men ønsker at få lagt den faktiske helårsindkomst til grund ved skatteberegningen, skal den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig.

Den beregnede skat efter PSL § 8a, stk. 2, nedsættes ligeledes med skatteværdien af personfradrag, jf. PSL § 9, se endvidere afsnit B.5. i vejledningen Beregning af personlige indkomstskatter mv. Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. PSL § 10, stk. 3.

En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen til udlandet, se skd. 1975.32.37.

I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til den anden ægtefælle, idet indkomstårets udgang i denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først fraflyttede ægtefælle, skd. 1974.30.127 og 1976.35.11.

Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb som følge af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. TfS 1987, 358 SKD.

Landsskatteretten har ved kendelse SKM2009.80.LSR afgjort spørgsmål om overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller i forbindelse med den ene ægtefælles tilflytning.

En skatteyder havde indgået ægteskab i Thailand i 2006 med en thailandsk statsborger, der efterfølgende var indrejst til Danmark på et gyldigt turistvisum. Skatteyderen søgte familiesammenføring med ægtefællen, som i 2007 fik meddelt tilladelse til varigt ophold i Danmark. Landsskatteretten fandt, at ægtefællen var fuldt skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt i 2006, hun kom til Danmark på gyldigt turistvisum. Da ægtefællerne endvidere var samlevende ved årets udgang, var skatteyderen berettiget til at få overført skatteværdien af ægtefællens uudnyttede personfradrag for 2006.

Det personfradrag der overføres til ægtefællen, er den del af personfradraget, der ikke er udnyttet hos den tilflyttede ægtefælle, efter at den tilflyttede ægtefælles indkomst i skattepligtsperioden er omregnet til helårsindkomst. Har den tilflyttede ægtefælle ingen indkomst i skattepligtsperioden, vil det således være et fuldt personfradrag, der overføres til ægtefællen.

Se afsnit D.B.6.2 om personfradrag

Ved ophør af skattepligt skal der normalt foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue, se afsnit D.B.7. For personer, der anvender forskudt indkomstår, findes reglerne herom i KSL afsnit X, §§ 90-96 og 98-100. Reglerne gælder blandt andet, hvor fuld skattepligt ophører ved fraflytning her fra landet og hvor betingelserne for begrænset skattepligt bortfalder.

Indkomståret forskudt bagudNår skattepligten ophører for en person, som anvender forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), foretages opgørelsen af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst efter reglerne i KSL §§ 92-95, jf. § 91.

Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør, jf. KSL § 92.

EksempelSkatteyderens indkomstår løber fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2002. Skattepligten ophører den 1. november 2002. Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 2001 til den 1. november 2002, i alt 15 måneder. Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.

EksempelSkatteyderens indkomstår løber fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2002. Skattepligten ophører den 1. marts 2002. Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende ansættelse, løber herefter fra den 1. august 2001 til den 1. marts 2002, i alt 7 måneder. Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst (helårsindkomsten). Se endvidere afsnit D.B.4.2 om afpasning til helårsindkomst. Desuden foretages der en omregning af indkomsten, således at den kommer til at svare til perioden fra den 1. januar i det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, og til datoen for ophøret (delårsindkomsten).

Omregningen foretages særskilt for såvel den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten og den personlige indkomst. Herefter beregnes af helårsindkomsten bundskat, mellemskat og topskat efter personskatteloven. Mellemskatten efter PSL § 6a er afskaffet med virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009 § 1, nr. 4. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten. Se endvidere afsnit D.B.4.2 om afpasning til helårsindkomst. Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt, jf. KSL § 98, stk. 1.

Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst, ses der ved beregningen af helårs- og delsårsindkomsterne bort herfra, jf. KSL § 94. Disse engangsindtægter eller -udgifter tillægges og fradrages i de beregnede helårs- og delårsindkomster. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Se endvidere afsnit D.B.4.2 om afpasning til helårsindkomst. Helårsskatterne beregnes efter personskatteloven på grundlag af de opgjorte regulerede helårsindkomster, og af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsindkomster og de regulerede helårsindkomster.

Fremadforskudt indkomstårHvis det forskudte indkomstår udløber efter udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), opgøres indkomsten i den afsluttende periode fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør i de tilfælde, hvor skattepligten ophører inden den 1. januar i det forskudte indkomstår. Omregning til helårs- og delårsbeløb samt skatteberegningen foretages på samme måde som ved bagudforskudt indkomstår, jf. KSL § 96, stk. 1, og ovenfor under "Indkomståret forskudt bagud". Skatteberegningen foretages efter reglerne for det kalenderår, hvori skattepligten ophører.

Samlevende ægtefællerEfter KSL § 99 skal samlevende ægtefæller anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så der bliver sammenfald med den anden ægtefælles indkomstår.

Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse hvilket fælles indkomstår de fremover agter at anvende. Hvis ægtefællerne ikke har givet meddelelse herom, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der skal benyttes fremover.

Ved lov nr. 509 af 7. juni 2006 er der i KSL § 99 indsat et nyt stk. 3 hvorefter ægtefæller, i det år hvor ægteskab indgås skal omlægge indkomstår, ikke behøver at iværksætte ovennævnte procedure, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber før ægtefællernes selvangivelsesfrist. Ægtefællen skal i denne situation give besked om omlæggelsen inden indkomstårets udgang, og SKAT vil ved modtagelsen af meddelselse også registrere ændringen af indkomstår for den samlevende ægtefælle.

En ægtefælle, der i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil, skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for dette år på grundlag af en forlænget periode. Hvor den pågældende ægtefælle går fra bagudforskudt indkomstår til kalenderårsregnskab, opgøres indkomsten på grundlag af perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Indkomsterne omregnes til helårsindkomst, og der svares skat af disse for et år.

Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret, men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt, er fremgangsmåden den samme.

Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene ægtefælle skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det hidtil anvendte, skal dette indkomstår anvendes første gang ved beskatningen for det kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet blev indgået. Indkomstopgørelsen foretages efter de sædvanlige principper for tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der vedrører den periode, som indgår i to på hinanden følgende indkomstår, kun medtages i det ene indkomstår. Der beregnes et helt års skat af de ansatte indkomster.