Ved indskud af en personligt ejet virksomhed i et aktie- eller anpartsselskab, sker der en overgang af ejendomsretten til de virksomheden tilhørende aktiver og passiver. Overdragelsen beskattes som udgangspunkt efter afståelsesprincippet. Se afsnit E.H.1.

Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved en bestående virksomhed overdrages til et selskab, og den hidtidige ejer får vederlag for overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet, kan desuden ske som en skattefri virksomhedsomdannelse, som reguleret i lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007 om skattefri virksomhedsomdannelse (virksomhedsomdannelsesloven) med senere ændringer. Reglerne vedrørende virksomhedsomdannelsesloven er behandlet nedenfor under afsnit E.H.2.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter