Indledning
Efter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt skattepligtige og skal værdiansættes til markedsværdien. Der er dog visse goder, der ikke værdiansættes til markedsværdien. Det gælder fx rådighed over bil, sommerbolig, lystbåde, og telefon og computer til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

A- eller B-indkomst
Visse personalegoder skal medregnes til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri kost og logi omfattet af Skatterådets satser, fri bil, fri telefon, computer og datakommunikation og telefongodtgørelse. Se KL § 43 og KSLbek. § 18. Øvrige skattepligtige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18 er B-indkomst. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag af de A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk, jf. KSL § 49 A, stk. 1, jf. stk. 2. Derimod skal der som udgangspunkt ikke indeholdes AM-bidrag i personalegoder, der ikke er A-skattepligtige.

Afgrænsning
Et skattepligtigt personalegode er et gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Det gælder både varer og tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til låns.

Reglerne for personalegoder finder kun anvendelse på personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.

Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

De arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder.

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads transport. Disse undtagelser er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5. Der er også fem generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser:

Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 krx. (2013). xSe LL § 16, stk. 3, 5. pkt. Se Den juridiske vejlednign afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen.

Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Mindre personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 1.000 kr. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Se Den juridiske vejlednign afsnit C.A.5.1.4. Denne regel er indført ved lov nr. 196 af 27. maj. 2011, med virkning fra og med indkomståret 2011.

Undtagelse 3 - Personaleplejefritagelsen

Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen.

Undtagelse 4 - Rabat på virksomhedens egne produkter

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.6 om rabat på virksomhedens egne produkter.

Undtagelse 5 - Reklamegaveundtagelsen

Reklamegaver af ubetydelig værdi, som en medarbejder i begrænset omfang har modtaget direkte fra arbejdsgiveren eller i kraft af sit ansættelsesforhold, beskattes efter praksis ikke. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.1.

Betaling af private udgifter
Betaler arbejdsgiveren den ansattes private udgifter, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Vedrørende ændringer i lønnens sammensætning fra kontanter til naturalier, se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.1.7 om lønomløgning.

Maskeret udbytte
I særlige tilfælde kan ydelsen ikke betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se Den juridiske vejledning C.B.3.5.

Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.2.

A-indkomst
Efter KSLbek. § 18, nr. 30, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4. Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf. KSLbek. § 21, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal indeholdelse ske på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår.

For særlige køretøjer, hvor beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den omtalte bestemmelse i KSLbek. Se SKM2008.456.SR, hvor dette blev fastslået. Der blev ved afgørelsen lagt til grund, at der var tale om et særligt køretøj, men der blev ikke taget stilling til, om de ansatte var skattepligtige af værdien af anvendelsen af køretøjet til genoptræning efter en arbejdsskade.

Miljøtillæg

Fra og med 2010 tillægges værdien af fri bil et miljøtillæg, jf. LL § 16, stk. 4. Tillæget er xfra og med 2013 på 1,5 gangx størrelsen af ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil. Der medregnes dog ikke udligningstillægget på diselbiler, ligesom eventuelt privatbenyttelsestillæg heller ikke medregnes. En gang størrelsen af de to tillæg, som kan fratrækkes udligningstillægget mv. fremgår af opkrævningen vedrørende ejerafgift mv. som bilens ejer modtager. Miljøtillægget beregnes for den periode, hvor bilen beskattes som fri bil. 

Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.

AM-bidrag
Ifølge AMBL § 2, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 , skal der betales AM-bidrag af værdien af privat rådighed over bil, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag jf. KSL 49 A.

Grundlaget for indeholdelsen af AM-bidraget udgøres af de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMBL § 2.

Kildeskattelovens og opkrævningslovens bestemmelser om indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv. skal bruges ved opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, jf. AMBL § 7. Opgørelse og indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som opgørelse af og indeholdelse i anden bidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode.

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 
A-skat og AM-bidrag skal indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.

Hvis perioden, hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan arbejdsgiveren ved den førstkommende lønberegning efter denne periode undlade at beregne værdi af fri bil for én måned og dermed undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag. Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt i en måned og får vedkommende ligeledes fri bil til rådighed hos den nye arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal som udgangspunkt også beregne værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om den tidligere arbejdsgiver har indeholdt A-skat og AM-bidrag for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.

Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed, skal der kun indeholdes A-skat og AM-bidrag af forskelsbeløbet i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil til rådighed, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag af den fri bil i tiltrædelsesmåneden.

Rådighed for privat kørsel
Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Firmabil på gule plader
Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. I den forbindelse accepteres det, at der lejlighedsvis køres mellem bopælen og det faste arbejdssted. Det accepteres også, at køretøjet anvendes til kørsel i forbindelse med spisning, eller afhentning af mad i forbindelse med arbejdet inden for arbejdstiden, ligesom det er lovlig kørsel, hvis køretøjets chauffør af arbejdsgiveren er blevet pålagt at hente en kollega, dog modsætningsvis ikke hvis chaufføren af egen drift som en privat tjeneste foretager denne kørsel, se nærmere herom i SKM2009.177.SKAT. Ved lovlig kørsel forstås også kørsel ud over 60-dages-reglen mindre end en gang ugentlig. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren har lejet firmabilen, og lejemomsen trækkes fra fuldt ud. Tilsvarende gælder offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.

For biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, finder LL § 16, stk. 4 om beskatning af fri bil ikke anvendelse, hvis bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Er bilen indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere og er momsen er fradraget i forbindelse med anskaffelsen, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, finder LL § 16, stk. 4 om beskatning af fri bil ikke anvendelse, jf. LL § 16, stk. 4, pkt. 11. Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Der kan også være tale om en overtrædelse af reglerne i SKL.

Særlige køretøjer
Der er køretøjer, der ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder fx lastvogne, kranvogne, og andre specialkøretøjer. Se SKM2008.354.SKAT, der bl.a indeholder en vejledning vedrørende særlige køretøjer, herunder beskrivelse af hvilke momenter man eksempelvis kan lægge vægt på ved vurderingen af om et køretøj er uegnet til at træde i stedet for en privat bil pga. indretning mv.

Særlige køretøjer som fx lastvogne, kranvogne, og andre specialkøretøjer, der ikke anses for egnede som alternativ til en privat bil, udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4, hvis de anvendes til privat kørsel. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, men eventuel privat kørsel i et sådant køretøj beskattes efter LL § 16, stk. 3, der ikke er omfattet af bestemmelsen i KSLbek. § 18 , nr. 22.

Tilkaldevagt
Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1. Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel. Det er dog en betingelse, at tilkaldene ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere midlertidige arbejdspladser. Se SKM2009.177.SKAT. Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke som reel. Den ansatte skal i rådighedsperioden endvidere være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Den ansatte skal fx kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Den ansatte skal endvidere være afskåret fra at anvende bilen til private formål og arbejdsgiveren skal føre kontrol hermed, jf. SKM2006.481.HR.

Opgørelse af bilens værdi
Den skattepligtige værdi af bil til rådighed fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. Bilens værdi sættes dog til mindst 160.000 kr.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.

Se nærmere Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.

Værdien, der lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.

xFor nye biler og for biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Når bilen er tre år gammel, nedsættes værdien de følgende år til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 krx.

Ved værdiansættelsen af biler, der ikke er indregistreret her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter LL § 16, stk. 3 eller 4.

Treårsreglen er fraveget for hyrevogne, der af firmaet er erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler". Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund til bedømmelse af, hvornår bilen er indregistreret første gang.

Der er mulighed for at fastsætte priserne på nye biler individuelt.

Den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt., jf. TfS 1996, 724 (TSS).

Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Registreringsafgiften beregnes nu som hovedregel af salgsprisen. Der er fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal indeholde en mindsteavance for forhandleren, og importøravancen må ikke være negativ. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

Ved opgørelsen af værdien af fri bil i forbindelse med indeholdelse af A-skat kunne der ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr såsom ABS-bremser, airbags mv., således at beregningsgrundlaget ikke kunne sættes til en værdi lavere end den pris, der faktisk opkræves og udfaktureres af forhandleren, jf. SKM2004.18.VLR.

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende regulering. Se også TfS 1998, 713, hvor den bil, der skulle værdiansættes, tidligere var udført til England og indregistreret på grænseplader uden moms og registreringsafgift. Da bilen blev hjemtaget her til landet anerkendte LSR, at værdiansættelsen af fri bil blev ansat skønsmæssigt med udgangspunkt i bilprisen for en tilsvarende bil.

Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996, 487 (TSS). Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter arbejdsgiverens erhvervelse af bilen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for beregning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren og LSR anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen, jf. TfS 1999, 32.

Betaler den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet, jf. kendelse gengivet i TfS 1997, 658, hvor LSR udtalte, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv anvender til fx køb af benzin til firmabilen, kan således ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsætter derfor en kontant indbetaling til arbejdsgiveren. Se ligeledes Told- og Skattestyrelsens udtalelse gengivet i TfS 1996, 488.

Normalt tilbehør
Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler. Uden for falder særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil, telefax, diktafon og lign.Told- og Skattestyrelsen har nærmere præciseret begrebet normalt tilbehør, jf. TfS 1996, 487 TSS. Styrelsen udtalte, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, medregnes alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr til beregningsgrundlaget for fri firmabil, jf. endvidere SKM2007.146.LSR . Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. I registreringsafgiftsmæssig henseende indrømmes der et fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke yderligere beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil. Beregningsgrundlaget vil i et sådant tilfælde fortsat være nyvognsprisen.

Lejet/leaset bil
LL § 16, stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som firmaet ejer, men også på biler, som firmaet har lejet eller leaset. Stiller firmaet en lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter LL § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. Landsskatteretten har i SKM2006.763.LSR fastslået, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil i en leaset bil var leasingselskabets fakturapris, uanset at den afveg fra den almindelige listepris.

Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.

Bil med chauffør
Privat kørsel i en firmabil, der føres af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 2, eller KSLbek. § 18. Er der tale om kørsel mellem hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten for kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9 C, stk. 6.

Lejlighedvis kørsel
Ligningsrådet har godkendt, at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte iøvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Det var i afgørelsen lagt til grund, at medarbejderen forpligter sig til at føre regnskab over de kørte kilometer. I den forbindelse skal medarbejderen udfylde det udleverede kørselsregnskab, som vedrører bilen, jf SKM2003.13.LR. Skatterådet har i SKM2006.90.SR fastsat lejlighedsvis kørsel til højst 25 gange om året.

Udbytte - bil til rådighed
En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 4. Se dog SKM2009.314.SR, der var tale om, at der blev stillet adskillige biler til rådighed, hvor hovedaktionæren kun skulle beskattes af efter LL § 16, stk. 4 i de perioder, hvor bilerne var indregistreret, og det blev her fremævet, at der ved det bindende svar ikke var taget stilling til, om der var en erhvervsmæssig begrundelse for at have bilerne i virksomheden. Der var derfor ikke taget stilling til, om der var grundlag for at beskatte alle selskabets udgifter vedrørende bilerne som yderlig løn eller udlodning. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag. Hovedaktionæren skal betale bidrag af værdien af den fri bil. SKAT opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMBL § 2, jf. § 1. Biler indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af bil, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. SKL § 7 C og indberetningsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1.

Se nærmere Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1 vedørende bl.a. dagsbeviser.

 

Ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 er der vedtaget nye regler om beskatning af telefon, computer og datakommunikation, som har virkning fra og med indkomståret 2012.  Se om beskatningen af fri telefon, computer og datakommunikation i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2.

For indkomståret 2011 gælder reglerne om multimediebeskatning for disse goder. Se denne vejledning 2011-2, afsnit B.1.6.2 om multimediebeskatningen. Se om beskatningen af multimedier, som var gældende for indkomståret 2011 i den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.A.5.2.

Telefon

Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) beskattes medarbejdere af fri telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Se LL § 16, stk. 1 og 12. 1. pkt. Medarbejderen bliver beskattet af 2.500 kr. årligt (x2013x). Opfylder en telefon betingelserne for en arbejdsmobiltelefon beskattes medarbejderen imidlertid ikke af telefonen.

Telefon eller datakommunikation, der er stillet til rådighed for privat brug, er A-indkomst, og arbejdsgiveren skal indberette og indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af fri telefon på 2.500 kr. årligt (x2013x), jf. KSLbek § 18, nr. 49, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 3. 

Datakommunikation

Er der privat rådighed over en datakommunikationsforbindelse, hvor der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk beskattes medarbejderen  ligesom ved fri telefon af 2.500 kr. (i x2013x). 

Er der privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, sker der en samlet beskatning. En arbejdstager, der har privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse er således skattepligtig af 2.500 kr. (x2013x).  

En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Se LL § 16, stk. 1 og 12. 3. pkt.

Computer

Hvis en arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes. Se LL § 16, stk. 13. 

 Hvis en medarbejder får stillet en computer til rådighed udelukkende til privat brug, eller der slet ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for at stillet computeren til rådighed for medarbejderen, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien. Arbejdsgiveren skal indberette det skattepligtige beløb jf. § 13 i bekendtgørelsen  nr. 1315 af 15. december 2011.  Der tale om B-indkomst, og der er ikke AM-bidragspligt, jf. AMBL § 2, stk. 2 modsætningsvis.

Ægtefællerabat 

Hvis to ægtefæller begge er omfattet af beskatningen af fri telefon, herunder en fri datakommunikationsforbindelse, og har en samlet skattepligtig værdi på mindst 3.300 kr. reduceres den skattepligtige værdi, som den enkelte ægtefælle er skattepligtig af dog med 25 pct. Se LL § 16. stk. 12, 4. pkt. 

Arbejdsgiveren skal indberette den fulde værdi, uanset om hver af ægtefællerne er berettiget til en nedsættelse af den skattepligtige værdi med 25 pct, idet nedsættelsen automatisk beregnes i SKATs systemer.

 

Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud, jf. LL § 16, stk. 1. Den ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 5.500 kr. i 2012  , jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift, uanset hvilken brug der gøres af telefonen, og er derfor ikke fradragsberettiget.

Bestemmelsen omfatter også tilskud til telefon i sommerhus eller mobiltelefon.

LL § 16, stk. 1, forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i et andet navn end firmaets, typisk i den ansattes navn.  Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.6 om godtgørelse af telefonudgifter og C.A.5.2.1.4.2 om afgrænsning i forhold til telefon til rådighed for privat brug, som er omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon. Betaler arbejdsgiveren kun for telefonsamtaler fra hjemmet, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men en situation hvor firmaet betaler sine udgifter efter regning.

Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af telefongodtgørelse/tilskud, jf. KSL § 43, stk. 1, AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Den ansatte beskattes af værdien af hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed. Dette personalegode værdiansættes ud fra boligens markedsleje, jf. LL § 16, stk. 3, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9.

xPersoner, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen. Se LL § 16, stk. 1. Den ansatte skal beskattes af markedslejen, medmindre vedkommende er omfattet af en af nedenstående undtagelser om bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, bopæl/fraflytningspligt mv. vedrørende tjenesteboliger. Se LL § 16, stk. 3. Se C.A.5.13.1.1.2x.

Der kan i øvrigt henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.13.1.1.1.

Værdien af hel eller delvis fri helårsbolig for almindelige lønmodtagere mv. er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18. Der er derfor tale om B-indkomst, men arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at der stilles helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under skemalejen/markedslejen jf. indberetningsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 2.

Værdi af hel eller delvis fri helårsbolig for almindelige ansatte er ikke omfattet af AMBL § 2, hvorfor der for denne persongruppe ikke skal indeholdes AM-bidrag.   

Der er fastsat særlige beskatningsregler for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Den skattepligtige værdi af fri bolig sættes ifølge LL § 16, stk. 9, 2. pkt. til 5 pct. af beregningsgrundlaget, og forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter EVSL § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten jf. LL § 16, stk. 9, 10. pkt., svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beløbet er B-indkomst, da godet ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18. 2. -11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom jf. LL § 16, stk. 9, 13. pkt. Om beregningsgrundlaget se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2.3. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag , men den pågældende direktør eller medarbejder er bidragspligtig af værdien. SKAT opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMBL § 1 jf. § 2. Helårsboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen, jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 4.

Udbytte - helårsbolig til rådighed
En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 9. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag, jf. KSL § 49 A modsætningsvis, men den pågældende direktør mv. er bidragspligtig af værdien, jf. AMBL § 2. SKAT opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 1 jf. § 2,  Helårsboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2. 

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af helårsbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C og indberetningsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 2.

En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. LL § 16, stk. 5. Se nærmere herom i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.2.1.

Værdien af en sommerbolig til rådighed er for almindelig ansatte mv. B-indkomst, og den persongruppe skal ikke betale AM-bidrag af værdien jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 4 modsætningsvis.

For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er der i LL § 16, stk. 5, fastsat en formodningregel, hvorefter sommerboligen anses for at være til disposition for privat brug hele året. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående. Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er bidragspligtige af værdien af en sommerbolig til rådighed, jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 4.

Udbytte - sommerbolig til rådighed
En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evtuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 5. Der er tale om B-indkomst da godet ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag, jf. KSL § 49 A modsætningsvis, men den pågældende direktør m.v. er bidragspligtig af værdien, jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 4. SKAT opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMBL§ 2, stk. 2, nr. 4, jf. § 1. Sommerboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen. Se endvidere Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.2.2

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af sommerbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C og indberetningsbekendtgørelsen bekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 4.

Se nærmere om beskatningsgrundlaget i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.2.2.

Benyttelse af en lystbåd, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. LL § 16, stk. 6. De nærmere regler er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.1

Værdien af lystbåd til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18, hvorfor der er tale om B-indkomst. hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag, jf. KSL § 49 A, modsætningsvis.

For ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er der indført en formodningsregel, hvorefter lystbåden anses for at være til disposition hele året. Er lystbåden stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående. Værdien af lystbåd til rådighed for privat anvendelse er for ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform B-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18 modsætningsvis. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag , men den pågældende direktør eller medarbejder er bidragspligtig af værdien, jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 5.

Reglerne finder ikke anvendelse, såfremt arbejdsgiveren har det som hovederhverv at producere lystbåde, eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde, se nærmere om betingelserne for denne undtagelse i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.1.2

Udbytte - lystbåd til rådighed
En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 6. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag, jf. KSL  49 A  modsætningsvis, men den pågældende direktør m.v. er bidragspligtig af værdien, jf. AMBL § 2, stk. 1, nr. 5 . SKAT opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 5, jf. § 1. Lystbåde indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af lystbåd, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C. og indberetningsbekendtgørelsens § 13, stk 2, nr. 4.

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og medielicens er skattepligtig, idet udgiften hertil uanset den ansattes erhverv anses for privat.

Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige, medmindre de er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. eller bagatelgrænsen arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 6. pkt.

Beløbet er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Arbejdsgiveren skal som udgangpunkt oplyse den faktiske udgift, jf. BEK 1315 af 15. december 2011, § 13,stk. 2, pkt. 6. Det beløb, en medarbejder bliver skattepligtig af, kan dog afvige fra de faktiske udgifter. I SKM2009.520.SR fandt Skatterådet, at værdien af en TV-programpakke, der indgik i en pakkeløsning med Internet og telefonabonnement, var skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kunne være billigere end internet og telefoni købt seperat. Godet skulle ansættes til den værdi, det måtte antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel, jf. LL § 16, stk. 3. Se endvidere Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.3.1.

Der er ikke indberetningspligt, hvis godet er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., selv om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet på 1.000 kr. (2012), jf. BEK 1315 af 15. december 2011, § 13, stk. 4, nr. 1. Tv- og radiolicens er ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. LL § 16, stk. 3, nr. 4, mens abonnementsudgifter til betalingskanaler kan være omfattet.

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til LL § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet (kostprisen for de penge der udlånes).

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom, se SKATs meddelse i SKM2008.958.SKAT.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og referencerenten beregnet i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finanisel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse Se lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011 og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010 (svarende til den tidligere mindsterente i kursgevinstloven § 38). Låntageren kan imidlertid fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Beløbet er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Arbejdsgiveren skal indberette skattepligtige personalelån jf. BEK nr. 1315 af 15. december 2011  § 13, stk. 1.

Hvis den betalte rente er lavere end referencerenten, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning.

Personalelån er endvidere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.8.2.

Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode, men kan dog under bestemte betingelser være skattefri. Skattepligten er afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen; om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og om den erstatter privat avishold. Dette er nærmere beskrevet i Den juridikse vejledning afsnit C.A.5.3.2.

Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1 og KSL-bek § 18 modsætningsvis. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag,jf. AMBL § 2, stk. 2 modsætningsvis. Arbejdsgiveren skal indbrette skattepligtig avis, jf. BEK nr. 1315 af 15. december 2011, § 13, stk. 1. Der er dog ikke indberetningspligt, hvis avisen er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., selv om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet på 1.000 kr. (2011: 1.000 kr.), jf. BEK nr. 1315 af 15. december 2011 § 13, stk. 4, nr. 1.

For nogle ansatte er kost og logi en naturlig del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere ved landbrug m.v. og sygehuspersonale. Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er som udgangspunkt skattepligtig, medmindre den ansatte er på rejse eller arbejder på et midlertidigt arbejdssted, jf. LL § 16, stk. 11. Efter denne bestemmelse skal ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af godet, jf. LL § 16, stk. 3. Ved BEK nr. x1076 af 20. november 2012 har Skatterådet for 2013x vedtaget anvisning for nogle lønmodtagergrupper om normalværdien af kost og logi. Det gælder de lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en naturlig del af lønnen, eksempelvis medhjælpere ved landbruget, sygehuspersonale mv. Se nærmere om praksis i se Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.12

I de tilfælde, hvor fri kost og logi er ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er omfattet af Skatterådets anvisning, er værdien A-indkomst hvis betingelserne i anvisningen ikke er overholdt, jf. KSL § 43, stk. 1, og KSLbek. § 19, nr. 3.

Værdien skal ligeledes medregnes til AM-bidragsgrundlaget, jf. AMBL § 2, stk. 2 nr. 1 .

Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper, skal værdifastsættelsen heraf ske med udgangspunkt i markedsværdien - det vil sige det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til privatforbrug, jf. LL § 16, stk. 3. Værdien beskattes som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag heraf.

Vedrørende kantineordninger på arbejdspladsen, se Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.12

Er godet af væsentlig værdi efter de gældende regler, skal arbejdsgiveren indberette dette efter de almindelige regler jf. indberetningsbekendtgørelsens § 13. Afholder arbejdsgiveren lejlighedsvis udgifter til kost fx i forbindelse med den ansattes uvarslede overarbejde er den ansatte ikke skattepligtig af værdien heraf, såfremt værdien sammen med andre personalegoder ikke overstiger bagatelgrænsen for beskatning af sådanne goder, jf. LL § 16. Se i øvrigt Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.1 

Hvis arbejdsgiveren betaler for den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger mv. skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af værdien heraf, idet der typisk vil være tale om en privat udgift. Som udgangspunkt vil et betalt medlemsskab være B-indkomst. I TfS 1995, 579 TSS blev et pengeinstituts betaling af de ansattes medlemskontingenter til bl.a. Lions Club, Rotary, skydelav og frimureloger anset som skattepligtig A-indkomst.

xArbejdsgiverens betaling af kontingent til et ledelsesnetværk var ikke skattepligtigt. Se SKM2012.565.SR.x 

Se endvidere Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.3

Efter LL § 16, stk. 10, skal værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, ikke beskattes. Det er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af parkometerafgift.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i nærheden af arbejdspladsen, i modsætning til parkeringsplads ved den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvis kan antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Hvis parkeringen i øvrigt pga. arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse. Se endvidere Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.5.

Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter, sker der ikke beskatning af dette, og der skal ikke betales AM-bidrag.

Udstedes der kreditkort til medarbejdere, er gebyret for udstedelsen/årsfornyelsen en ydelse, der er skattepligtig, medmindre den kan rummes i bagatelgrænsen. I det omfang den ansatte er skattepligtig af værdien af kreditkortet, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Arbejdsgiveren har indberetningspligt, jf. BEK nr. 1315, 15. december 2011, § 13, stk. 1.

Der er dog ikke indberetningspligt, hvis godet er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., selv om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet på x1.000 kr. (2012: 1.000 kr.)x, jf. BEK nr. 1315, 15. december 2011 § 13, stk. 4, nr. 1.

Se endvidere Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.8.1.

Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes heraf. Det forudsættes, at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan fx være tale om kitler mv. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Se nærmere herom i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.7.

Den ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Se TfS 1997, 160, hvor en hoteldirektør som led i sin ansættelse havde krav på, at arbejdsgiveren skulle finansiere tøj til brug for arbejdet. ØL fandt, at det af arbejdsgiveren betalte tøj, måtte anses som almindeligt tøj, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Er tøjet i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde - uden at der dog er tale om egentligt arbejdstøj - skal værdien heraf dog kun beskattes, såfremt den overstiger bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Se nærmere herom i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.7.

Værdifastsættelsen sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk. 3.

Værdien er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Er der derimod tale om, at den ansatte får udbetalt en uniformsgodtgørelse, eller modtages der tilskud til uniform, er godtgørelsen/tilskuddet omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMBL § 2, stk. 1, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Nærmere om arbejdsdragt/uniform se C.A.5.7.

Ansatte, der har adgang til befordring mellem hjem og arbejdsplads, som arbejdsgiveren har betalt, fx i firmabus eller mandskabsvogn, bliver beskattet heraf, hvis der foretages befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 6. Hvis der ikke foretages fradrag, sker der ingen beskatning.

Ansatte, der har frikort til offentlige transportmidler, der kan benyttes til befordring mellem hjem og arbejdsplads, skal beskattes med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte ønsker at foretage dette fradrag. Hvis der ikke foretages befordringsfradrag, sker der heller ikke beskatning.

Det er adgangen til fri transport og ikke benyttelsen heraf, der beskattes. Det er derfor nødvendigt at fraskrive sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive beskattet heraf. Se endvidere xDen juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.4.x

I det omfang den ansatte beskattes af værdien af frikort eller fri befordring, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag.

Arbejdsgiveren skal indberette frikort med offentlig befordring, jf. BEK nr. 1315 af 15.december 2011 § 13, stk.3.

Har den ansatte mulighed for at få rabat på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.

Skal den ansatte beskattes af en evt. rabat, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag.

Se nærmere i afsnit C.A.5.1.5.

Lønmodtagere, der foretager en egentlig forretningsrejse betalt af arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig heraf. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af en hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.xEfter en konkret vurdering kan rejsen dog være skattefri. Se SKM2012.565.SR.x Se endvidere Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.5

Værdifastsættelsen af en evt. privat del sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk. 3.

Deltagerne i et arrangement for ansatte over 55 år til Oslo blev anset for skattepligtige. Se SKM2011.569.SR. Arrangementet blev anset for at være af privat, turistmæssigt og social karakter, idet der ikke var en konkret sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter eller interesser i øvrigt. Aktiviteterne i øvrigt var af privat karakter og kunne ikke anses som et firmaarrangement eller personalepleje. I SKM2011.256.BR blev en distriktchef i en virksomhed anset for skattepligtig af en fodboldrejse med tre kunder afholdt som led i virksomhedens sponsorat af fodboldklubben. Deltagelsen var forretningsmæssigt begrundet, men rejsens indhold var helt overvejende af turistmæssig karakter, og der var ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort et fagligt eller forretningsmæssigt indhold.  
SKM2008.1042.LSR En firmarejse for en virksomheds personale til New York, hvor rejsens program udelukkende var socialt og turistmæssigt, skulle beskattes hos deltagerne med et beløb svarende til rejsens værdi.
SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR Skitur til Alpe d'Huez betalt af advokatfirmaet (A/S) anset for et skattepligtigt personalegode, som skal værdiansættes til arbejdsgiverens faktiske udgifter både for en ansat administrator og en partner (aktionær). Ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet over, at udgifterne var blevet fordelt forholdsmæssigt på hver deltager.

Værdien er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag.

Visse flyselskaber har indført et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt en rejse, der har givet bonuspoint, som den ansatte bruger privat, skal den ansatte betale skat af værdien heraf. Der er tale om B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag.

Ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, medregnes under visse betingelser ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. LL § 31.

Hvilken personkreds
Reglerne gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende er også omfattet:

  • Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
  • Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
  • Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
  • Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
  • Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
  • Fra indkomståret 2008 er arbejdstagere, der modtager ydelserne som led i selvalgt kompetanceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst også omfattet.
Hvilke uddannelser og kurser
Skattefriheden omfatter bl.a:
  • Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
  • Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
  • Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
  • Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
  • Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
  • Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
Hvilke ydelser
Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
  • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv. har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
  • Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5, dvs. satsen som Skatterådet fastsætter for befordring mellem hjem og arbejde efter LL § 9 C.
  • Faktiske udgifter til anden befordring.

Reglerne er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.4.

Udgangspunktet for beskatning af løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet således overdrages til låns, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked. Overdrages genstanden til eje, skal der tilsvarende ske beskatning af et beløb svarende til salgsprisen på det fri marked.

Beløbet er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Arbejdsgiveren har som udgangspunkt indberetningspligt, jf. BEK nr. 1315 af 15. december 2011 § 13, stk. 1. Der er dog ikke indberetningspligt, hvis godet er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., selv om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet på 1.000 kr., jf. BEK nr. 1315 af 15. december 2011 § 13, stk. 4, nr. 1.

 

Hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, vil den ansatte som hovedregel ikke skulle beskattes af rådigheden over inventaret, jf. TfS 1996, 781 TSS. Såfremt der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, der stilles til rådighed for arbejdet,vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden, jf. LL § 16, stk. 3, dog med respekt af bagatelgrænsenfor arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3 på 5.500 kr. Beløbet vil i så fald være B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Om beskatningen af telefon, computer og datakommunikation i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, se C.A.5.9.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Andre skattepligtige sundhedsydelser er som udgangspunkt B-indkomst og ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Der er fem undtagelser til hovedreglen om skattepligt:

  • Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.2.
  • Undtagelse 2: Behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning (LL § 30). Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.3.
  • Undtagelse 3: Bagatelgrænsen (LL § 16, stk. 3, 6. pkt.). Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.4.
  • Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.5.
  • Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Bemærk at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. ikke kan være omfattet af denne bagatelgrænse. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.6.

Disse undtagelser er nærmere behandlet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.

 

 

 

Medarbejderaktier, aktieoptioner m.v., der gives som led i et ansættelsesforhold, anses ikke som løn, men som et B-indkomstskattepligtigt personalegode. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag, men modtageren er bidragspligtig. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Er der tale om et allerede indtjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 2.

LL § 7 A og LL § 7 H
Virksomheder har tidligere haft mulighed for at udbetale vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier efter reglerne i LL § 7 A og LL § 7 H, således at vederlaget ikke indgik i den skattepligtige indkomst, se nærmere herom i afsnit B.1.9. LL § 7 A og § 7 H er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. oktober 2011 med ikrafttræden den 1. januar 2012. Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier skal fremover beskattes som almindelig lønindkomst. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17 om ophævelsen af bestemmelserne og om de særlige overgangsregler for allerede eksisterende medarbejderaktieordninger. Ophævelsen af reglerne ændrer ikke ved det opkrævningsmæssige grundlag. Indkomsten er fortsat B-skatteindkomst. Der skal fortsat betales AM-bidrag af indkomsten.

LL § 28
For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås, jf. LL § 28. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. LL § 28 er ikke ændret i forbindelse med ophævelsen af LL § 7 A og § 7 H. Reglerne finder anvendelse, når det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. xKGLx § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen. Se nærmere afsnit B.1.9.5.

Gaver
Der skal som udgangspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag af gaver i form af gavekort og lign., jf. KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2. Derimod er værdien af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte, som udgangspunkt B-indkomst, og den ansatte er ikke bidragspligtig af værdien. Arbejdsgiveren skal indberette gavens værdi, medmindre gaven er skattefri. Se nedenfor.

Bagatelgrænse for mindre personalegoder og jule/nytårsgaver

Med lov nr. 554 af 1. juni 2011, er der indført en bagatelgrænse for mindre personalegoder, der har virkning fra og med indkomståret 2011. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder indebærer, at goder, herunder julegaver i form af naturalier, xkunx beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år. Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver mv. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. Nærmere om bagatelgrænsen for mindre personalegoder, se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.4. Om gaver se Den jurdiske vejledning afsnit C.A.5.5.1 og C.A.6.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter