Dansk/udenlandsk arbejdsgiver og fuld/begrænset skattepligt

Om fuld og begrænset skattepligt henvises til afsnit C.1 og de der nævnte henvisninger.

Offentligt ansatte danske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget, er omfattet af fuld skattepligt, og det samme gælder under visse betingelser deres medrejsende familie. Det følger af KSL § 1, stk. 1, nr. 4.

Fuldt skattepligtige lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver er bidragspligtige efter AMBL § 1. Begrænset skattepligtige lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, vil kun være bidragspligtige af den del af lønnen, der hidrører fra beskæftigelse udført her i landet. Om sammenhængen mellem arbejdsgiver/skattepligt og dermed mellem indeholdelse af A-skat og indeholdelse af AM-bidrag gælder, at når der er tale om arbejde i udlandet for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, bortfalder bidragspligten, hvis de pågældende lønmodtagere ikke er skattepligtige til Danmark. Der vil i så fald heller ikke være pligt til at indeholde A-skat.

Bidragspligten bortfalder derimod ikke, hvis de pågældende er er skattepligtige til Danmark, men fritaget for at betale skat som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33 A eller lignende. Fra indkomståret 2008 er AM-bidraget imidlertid en indkomstskat, jf. lov nr. 1235 af 24. oktober 2007,  hvorfor bidraget indgår i lempelsesberegningen efter en DBO eller interne lempelsesregler (LL §§ 33 eller 33 A). 

Om indkomstopgørelse ved arbejde i udlandet, når der er tale om fuldt skattepligtige, se C.F.2.

Udlandsopholdets varighed

Så længe en person fortsat har sin bopæl i Danmark, vil den pågældende være fuldt skattepligtig i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Udlandsopholdets varighed har derfor ingen indflydelse på den danske skattepligt i denne situation. Fuldt skattepligtige personer skal medregne løn fra udlandet, når den samlede indkomst gøres op, uanset om arbejdet er udført for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver, medmindre personen er hjemmehørende i udlandet.

Beskatningsretten til løn optjent i udlandet vil dog efter de fleste DBO'er være tillagt arbejdslandet, hvis der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver (herunder en dansk virksomheds faste driftssted i udlandet) eller hvis opholdet under arbejde i det pågældende land strækker sig over en periode på 183 dage eller mere.

Visse interne danske lempelsesregler er forbundet med opholdets længde, se nedenfor afsnit C.2.5.

Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker alene arbejdsgiverens tilknytning til Danmark på grund af registrering, hjemting eller fast driftssted.

Ansættelse hos virksomheder, der er registreret, har hjemting her i landet

Når der foreligger et juridisk ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, der er registreret eller har hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst uanset om den ansatte er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 46 og § 43, stk. 1. Det samme gør sig gældende for indeholdelse af AM-bidrag jf. KSL § 49B, stk. 1. Det gælder også, selv om lønnen udbetales af en filial i udlandet. Se SKM2012.67.SR.

Ansættelse hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her i landet

Hvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted, men ikke hjemting  i Danmark, og hjemtinget befinder sig i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting i Danmark. Den befuldmægtigede skal indeholde A-skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag efter KSL § 49B, stk. 1. Se SKM2009.300.SKAT. Der kan således ikke kræves en befuldmægtiget, hvis hjemtinget befinder sig inden for EU eller Færøerne, Grønland, Island og Norge. Det anførte gælder når de ansatte arbejder her i landet for det faste driftssted og uanset om de pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Arbejdes der i udlandet for det faste driftssted, arbejdes der i realiteten ud fra en juridisk betragtning for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, men det faste driftssted i Danmark kan efter omstændighederne alligevel anses som arbejdsgiver, således der konkret arbejdes for en arbejdsgiver i Danmark, jf. SKM2007.733.LSR. Landsskatteretten lagde i denne sag ud over at det juridiske ansættelsesforhold var hos filialen i Danmark, vægt på, at det faste driftssted havde principalansvaret under udstationeringen, at klageren skulle rapportere til det faste driftssted, at klageren skulle meddele ferie til det faste driftssted , at det faste driftssted havde opsigelses- og hjemkaldelsesbeføjelse over for klageren og at klagerens arbejdsopgaver og funktioner i udlandet ikke var tilknyttet en bestemt stilling eller funktion i de udenlandske selskaberes organistion.

Beskatnings-

retten efter DBO'er

Efter DBO'erne er beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold for personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos en arbejdsgiver her afhængig af længden af lønmodtagerens ophold i udlandet. Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en periode (typisk indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder beskatningsretten Danmark. Ved ophold i over 183 dage bevarer udlandet beskatningsretten, idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har beskatningsretten.

Opgørelsesperioden for de 183 dage er som nævnt i nogle aftaler, f.eks. i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også C.F.8.2.2.15 om OECD's modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast driftssted i udlandet, se afsnit C.2.2.

For en skematisk fremstilling af mulighed for trækfritagelse vedrørende A-skat, og AM-bidrag se afsnit C.2.4

Offentligt ansatte beskattes som udgangspunkt i den stat, der har udsendt dem, uanset opholdets længde.

Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i udlandet

Så længe en fuldt skattepligtig lønmodtager, der har et juridisk ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, arbejder i udlandet for denne arbejdsgiver, skal der som udgangspunkt indeholdes A-skat og AM-bidrag. En konkret vurdering kan føre til fritagelse for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvis lønmodtageren opholder sig i en længere periode i udlandet eller arbejder og er "ansat" ved den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet, jf. om dette nedenfor.

For så vidt angår personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark fører DBO'ernes bestemmelse om tildeling af beskatningsretten til lønindkomst til, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold beskattes fra 1. dag i arbejdslandet, når der er tale om ansættelse i en udenlandsk virksomhed eller ved en dansk virksomheds faste driftssted i arbejdslandet. Se C.F.8.2.2.15 om artikel 15 i OECD's modelkonvention og de enkelte DBO'er.

I disse tilfælde kan told- og skatteforvaltningen fritage for indeholdelse af A-skat som vist i skematisk form nedenfor i afsnit C.2.4 og C.2.5. Told- og skatteforvaltningen kan efter KSL § 49 B, stk. 3 bestemme, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end 8 pct., når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare AM-bidrag eller kun skal svare AM-bidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når sådan afgørelse er truffet udarbejder told- og skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at indeholde AM-bidrag. Foretager arbejdsgiveren indbetaling på pensionsordning skal fritagelsen også omfatte pensionsinstituttets indeholdelse og indbetaling af AM-bidrag i arbejdsgiverens indbetaling.

Når det drejer sig om bygge-, anlægs- og monteringsarbejde, gælder der i de fleste DBO'er, som nævnt i afsnit C.1 og C 2.1, en 12-måneders-regel for, hvornår der foreligger et fast driftssted. Hvis den danske arbejdsgivers bygge- anlægs- eller monteringsarbejdet i udlandet varer i højst 12 måneder, anses de ansatte således for at have en dansk arbejdsgiver, idet der ikke opstår et fast driftssted i arbejdslandet. De ansatte er derfor omfattet af reglerne omtalt i afsnit C.2.1. Se desuden afsnit C.2.3, for en skematisk fremstilling.

Bygge- og anlægsarbejde i udlandet, dansk virksomhed, DBO indgået

Nedenstående skema illustrerer beskatningsretten til indkomst for virksomhed og lønmodtager, når der er tale om dansk bygge- og anlægsvirksomhed i udlandet og om en lønmodtager, der er fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark. Beskatningsretten er afhængig af dels lønmodtagerens antal dage i arbejdslandet (højst 183 dage eller mere end 183 dage), dels bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst 12 måneder eller mere end 12 måneder). Se desuden afsnit C.2.2.

Hvis Danmark har beskatningsretten til lønmodtagerens indkomst, kan der evt. gives halv lempelse efter LL § 33 A, stk. 3, se afsnit C.2.5.

Dansk

Bygge- og anlægs-arbejde i udlandet i en periode på højst 12 måneder.

Bygge- og anlægs-arbejde i udlandet i en periode på over 12 måneder.

Virksomhed

Danmark har beskatningsretten til virksomhedens over-skud efter art. 5 og art. 7. (Ikke fast driftssted i udlandet).

Arbejdslandet har beskatningsretten til virksomhedens overskud efter art. 5 og art. 7. (Fast driftssted i udlandet).

Lønmodtager med ophold i udlandet i 183 dage eller derunder inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter art. 15, stk. 2.

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten efter art. 15, stk. 1.

Lønmodtager med ophold i udlandet i mere end 183 dage inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten efter art. 15, stk. 1.

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten efter art. 15, stk. 1.

Kommentarer til skemaet:

Skemaet er opstillet på baggrund af OECD's modelkonvention, hvor der gælder en 12-måneders-periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for retsstillingen.

En lang række DBO'er med Danmark har en 12-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland. Nogle DBO'er med Danmark har en 6-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet. Andre DBO'er med Danmark har en 9-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Grækenland.

Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/anlægsregel.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end 183 dage. Se også C.F.8.2.2.15 vedrørende artikel 15 og de enkelte DBO'er.

Nedenstående skema viser lønmodtageres mulighed for at opnå trækfritagelse pga. af en DBO, når de har arbejde i udlandet. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da Danmark som udgangspunkt har beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet i udlandet.

Det bemærkes, at Told- og skatteforvaltningen med hjemmel i KSL § 49B, stk. 3 kan bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Afgørelsen kan også gå ud på, at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end 8, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. 

Trækfritagelse pga. DBO
Arbejde i udlandet.

Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i arbejdslandet.

Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i arbejdslandet.

Dansk lønmodtager med højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten.

Arbejdsgiver indeholder A-skat og AM-bidrag til Danmark. Trækfritagelse kan ikke udstedes.

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten. Evt. forskudsskat til arbejdslandet.

Trækfritagelse kan udstedes.

Dansk lønmodtager med mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten.

Evt. forskudsskat til arbejdslandet. Trækfritagelse kan udstedes.

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten.

Evt. forskudsskat til arbejdslandet. Trækfritagelse kan udstedes.

Kommentar til skemaet:

Ved arbejde i EU-landene samt Island, Norge, Færøerne, Grønland og - hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger - USA, kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se om KSL § 62 D i C.F.4.2.7.

Bemærk, at der gælder særlige regler for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted ifølge en DBO, se også afsnit C.1.

I DBO'erne er anvist lempelsesmetoder, som den berettigede kan benytte, men der kan alternativt også være mulighed for lempelse efter interne danske regler i LL §§ 33 og 33 A. Ingen af disse lempelsesmetoder har hidtil omfattet AM-bidraget, men fra indkomståret 2008 omfatter lempelsen efter disse bestemmelser også AM-bidraget.

LL § 33
Efter LL § 33 kan der i visse tilfælde lempes for skat betalt til udlandet, Grønland eller Færøerne af kilder der. Der lempes højst for et beløb svarende til den danske skat af indkomsten. Denne lempelsesregel kan ikke danne grundlag for trækfritagelse i Danmark. Lempelse efter LL § 33 er en creditlempelse, dvs. at der lempes for skat betalt i udlandet, dog højst for den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra udlandet. LL § 33 indeholder ingen krav til ophold i udlandet eller tidsmæssige krav, men hvis forholdet er omfattet af LL 33 A, kan § 33 ikke anvendes.

LL § 33 A
Ved erhvervelse af indkomst i personligt tjenesteforhold under ophold i udlandet af mindst 6 måneders varighed uden andre afbrydelser end nødvendigt arbejde i Danmark, ferie her eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage vil der kunne gives lempelse for dansk skat herunder fra indkomståret 2008 også AM-bidraget ifølge LL § 33 A. Grønland og Færøerne er i den forbindelse en del af riget. Offentligt ansatte er kun omfattet af reglen, hvis de ikke modtager ydelser efter LL § 7, nr. 15 eller LL § 9 A, og hvis deres løn ikke er fastsat i henhold til en kollektiv overenskomst. Lempelsen er en exemptionlempelse, dvs. at den del af den danske skat, der vedrører indkomsten optjent under arbejde i udlandet, lempes.

Såfremt Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten til lønindkomsten, gives der kun halv lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 3.  

Se C.F.4.2, hvor de nærmere betingelser for anvendelsen af LL § 33 A er beskrevet.

Nedenstående skema illustrerer mulighed for lempelse og trækfritagelse efter LL §§ 33 og 33 A. Det forudsættes, at lønmodtageren kun har indkomst fra udlandet.

Der kan også fritages for indeholdelse af AM-bidrag efter KSL § 49B, stk. 3.

Lønmodtageren opfylder ikke kravene i LL § 33 A.

Lønmodtageren opfylder kravene i LL § 33 A. 

(Ophold i udlandet i mindst 6 måneder, max. 42 dage i Danmark, kun nødvendigt arbejde i Danmark).

Der er ingen DBO

Lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet af lønindkomsten, dog højst den danske skat af lønindkomst optjent i udlandet).

Der kan udstedes trækfritagelsefor udenlandsk skat.

Lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 for den danske skat af lønindkomsten optjent i udlandet.

Der kan udstedes trækfritagelse, hvis der er tale om arbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet

Det andet land har beskatningsretten ifølge DBO

Lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet, dog højst den danske skat af lønindkomsten optjent i udlandet).

Der kan udstedes trækfritagelse for udenlandsk skat.

Alternativt kan der foretages lempelse efter DBO'en.

Lempelse efter LL § 33 A, stk. 1 for den danske skat af lønindkomsten optjent i udlandet.

Der kan udstedes trækfritagelse

Alternativt kan der foretages lempelse efter DBO'en.

Danmark har beskatningsretten ifølge DBO

Ingen lempelse.

Der kan ikke udstedes trækfritagelse.

Lempelse efter LL § 33 A, stk. 3 (halv lempelse).

Der kan ikke udstedes trækfritagelse.

Kommentar til skemaet:

Ved arbejde i EU-landene samt Island, Norge og - hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger - USA, kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se om KSL § 62 D i L.V. afsnit D.C.

Som hovedregel beskattes grænsegængere - tilsvarende andre medarbejdere i udlandet - i arbejdslandet.

De gamle grænsegænger

regler, Sverige

Med vedtagelsen af grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige af 29. oktober 2003 er overgangsordningen for gamle grænsegængere ophævet med virkning fra 1. januar 2005 for så vidt angår grænsegængere bosat i Danmark, jf. Artikel 4, se lov nr. 974 af 5. december 2003.

Ved ophold i Grønland af mindst 6 måneders varighed anses en arbejdstager efter DBO'en med Grønland for skattemæssigt hjemmehørende i Grønland. Danmark kan herefter kun beskatte de indkomster, som vi efter overenskomsten med Grønland er berettiget til.

Ved ophold i Grønland under 6 måneder kan Danmark beskatte hele lønmodtagerens globalindkomst og skal indrømme lempelse for de indkomster som Grønland efter overenskomsten er berettiget til at beskatte.

Der skal indeholdes dansk A-skat og AM-bidrag efter de almindelige regler i løn til fuldt skattepligtige personer, der af en arbejdsgiver med hjemting eller fast driftssted her i landet udsendes til arbejde i Grønland. Se afsnit C.2.1.

Lønnen kan efter overenskomsten beskattes i Grønland, hvis lønnen udbetales af en offentlig myndighed i den ene del af riget, herunder en dertil hørende lokal myndighed til en person for arbejde udført i Grønland, hvis opholdet dér har oversteget 60 dage i sammenhæng. 

En del af den indeholdte skat kan derfor være grønlandsk kildeskat, hvis lønmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end 6 måneder. I den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes som grønlandsk kildeskat. De danske skattemyndigheder overfører beløbet til de grønlandske skattemyndigheder. Reglerne om indeholdelse af grønlandsk skat fremgår af KSL § 88 og KSL-bekendtgørelsen, kapitel 11.

Hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng for offentligt ansatte skal lønnen alene beskattes i Danmark, forudsat at arbejdstageren fortsat er ansat hos og aflønnet af sin sædvanlige offentlige arbejdsgiver i Danmark. I modsat fald skal der indeholdes kildeskat til Grønland

For så vidt angår privat ansatte er overenskomsten med Grønland ændret med virkning fra 1. januar 2009, således lønnen først kan beskattes i Grønland når opholdet i en eller flere perioder tilsammen overstiger 183 dage i en 12 måneders periode, der begynder og slutter i det pågældende skatteår, jf. lov nr. 1332 af 19/12 2008.

.

Der skal indeholdes AM-bidrag af lønindkomsten efter KSL § 49 B, stk. 1, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng (offentligt ansatte) henholdsvis 183 dage (privat ansatte) og den pågældende fortsat er beskæftiget hos og aflønnet af den sædvanlige arbejdsgiver.

Spørgsmål om indeholdelse af grønlandsk kildeskat kan rettes til:

Grønlands Repræsentation, Skattedirektoratet, Strandgade 91, Postboks 2151, 1016 København K, Tlf. 32 83 38 00

Hjemmeside: WWW.ghsdk.dk

Det kan i den forbindelse oplyses, at det grønlandske skattedirektorat udgiver Vejledning for tilflyttere til Grønland - indeholdende de vigtigste regler for personer, der skal beskattes i Grønland.

Om indeholdelsespligt, se også afsnit D.

 

Forskudsre
gistrering

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL § 53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører ved fraflytning til en fremmed stat, jf. LV D.E. Grønland.

 

Fritagelse for dansk skattetræk

1. I løn indtjent ved arbejde i Grønland:

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven i løn mv. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i Grønland eller om bord på skibe, der er hjemmehørende i Grønland.

Trækfritagelsen gælder nu også AM-bidraget, efter den er blevet en skat.

Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes. Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato, arbejdsperiode i Grønland, adresser mv. skal sendes til den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed.

Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter blanketten via Grønlands Repræsentation, Skattedirektoratet, sendes til SKAT.

I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D til, at told- og skatteforvaltningen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk efter KSL.


2. I pensionsydelser og andre indtægter:

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst, og hvor Grønland har beskatningsretten ifølge DBO'en, kan told- og skatteforvaltningen udstede en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudsregistreringen af indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf. LV D.E. Grønland.

 

Indeholdelse af kildeskat til Grønland

På baggrund af DBO'ens artikel 25 om indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i kildeskattebekendtgørelsen kapitel 11.

De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til told- og skatteforvaltningen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn mv. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng (offentligt ansatte) henholdsvis 183 dage (privat ansatte), idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland, jf. LV D.E. Grønland.

Løn indtjent ved arbejde på Færøerne

For privat ansatte lønmodtagere gælder de sædvanlige regler, hvorefter beskatningsretten overgår til Færøerne hvis opholdet udgør 183 dage eller mere eller arbejdet udføres for en Færøsk arbejdsgiver eller en dansk arbejdsgiver med fast driftssted på Færøerne.

For offentligt ansatte gælder der det specielle efter protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel VIII, at lønnen beskattes på Færøerne, hvis opholdet der i nogen periode eller tidsperioder tilsammen overstiger 120 dage inden for en 12-måneders-periode.

Danmark har dog beskatningsretten til rejsegodtgørelse til offentligt ansatte i de første 5 år, jf. TfS 1999, 607.

Der skal indeholdes AM-bidrag efter KSL § 49B, stk. 1, hvis der arbejdes for en dansk privat arbejdsgiver på Færøerne og opholdet varer under 183 dage eller der arbejdes for dansk offentlig myndighed på Færøerne, men opholdet varer under 120 dage.

Spørgsmål om indeholdelse af færøsk skat kan i øvrigt rettes til:

Færøernes Repræsentationskontor

Strandgade 91

1016 København K

Tlf. 32833770

Udgangspunktet vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er det samme, som beskrevet ovenfor i afsnit C.2.1 og afsnit C.2.2 om lønmodtagere med arbejde i udlandet, forudsat at forskeren eller læreren fortsat er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark under dennes virksomhed i udlandet.

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit C.1.2, en såkaldt professorregel, hvorefter en professor eller lærer (og i nogle tilfælde en forsker), der er hjemmehørende i den ene stat (Danmark) og som modtager vederlag for undervisning (eventuelt forskning) ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være fritaget for at betale skat af vederlaget i dette andet statsområde. Dette berører dog ikke pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Se nærmere i den enkelte DBO og C.F.8.2.2.15.2.2.

I en række DBO'er er der, som nævnt i afsnit C.1.2 en regel om studerende og lærlinge.

Reglen medfører, at studerende og lærlinge, der er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark og opholder sig i udlandet i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke skal beskattes i opholdslandet af de beløb, der hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller uddannelse.

Da der i de forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten tilfalder.

For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte medfører f.eks. den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have beskatningsretten, hvis en person, der er hjemmehørende her midlertidigt studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det andet nordiske land. Stipendiet er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra e) og kildeskattebekendtgørelsen § 18 nr. 4. Udbetaleren skal indeholde A-skat, jf. KSL § 46, stk. 1, medmindre der opnås trækfritagelse.

Stipendier fra SU udbetalt under et ophold i England blev ikke anset for omfattet af artikel 20 i DBO'en mellem Danmark og England, idet opholdet skyldtes, at ægtefællen skulle arbejde i England i 3 år. Modtageren blev anset for hjemmehørende i England efter artikel 4, stk. 2, litra a, og England havde derfor beskatningsretten til stipendieindkomsten i henhold til artikel 21 (anden indkomst). Danmark havde ikke en subsidiær beskatningsret efter artikel 28, stk. 1, idet den manglende beskatning i England alene skyldtes, at beløbet ikke oversteg den skattefri bundgrænse efter engelske skatteberegningsregler. Se SKM2002.243.LSR.

Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om studerende, vil stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte være omfattet af artiklen om anden indkomst, jf. TfS 1992, 503 (TSS).

Om orlovsydelser i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS 1994, 225 (TSS). Efter 1. januar 2001 kan der ikke længere opnås orlovsydelse i forbindelse med uddannelse i udlandet, jf. lov nr. 402 af 31. maj 2000.

Se i øvrigt C.F.8.2.2.20 om OECD's modelkonvention artikel 20 og de enkelte DBO'er.

I det omfang den studerende har et arbejde, gælder der samme regler vedrørende bidragspligt som for andre lønmodtagere med arbejde i udlandet. Se afsnit C.2.1 og C.2.2.

Ph.d.-studerende er ikke omfattet af DBO'ernes regel om studerende, da der er tale om en overbygning på en videregående uddannelse. Om studierejselegater for ph.d.-studerende, der er under SU-ordningen, se afsnit B.4.5. Øvrige ph.d-studerende betragtes som lønmodtagere og falder derfor ind under de almindelige regler se C 2.1.

Tjeneste om bord på dansk skib

Danske statsborgere, hvis eneste tilknytning her til landet består i at gøre tjeneste eller varigt opholde sig om bord på et dansk indregistreret skib, bliver fuldt skattepligtige til Danmark efter reglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 3.

Reglen omfatter dog ikke danske statsborgere, der kan godtgøre, at de har bopæl i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller som aldrig har haft bopæl her i landet.

En udenlandsk statsborger, der umiddelbart inden et ophold på et dansk skib har været fuldt skattepligtig til Danmark, sidestilles i denne forbindelse med danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til C.F.1.4.

Der skal i disse tilfælde på samme måde som for andre fuldt skattepligtige lønmodtagere med arbejdsgiver her i landet indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Arbejde for den danske stat eller danske kommuner

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4 foreligger der fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske stat, danske regioner, danske kommuner eller andre offentlige institutioner mv. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland er en del af riget. Se i øvrigt C.F.1.5.

Arbejde for den danske stat, danske regioner, danske kommuner eller andre offentlige institutioner mv. medfører, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Personale ved internationale organisationer

Personer, der bliver ansat i internationale organisationer og som følge af en indgået mellemfolkelig overenskomst opnår særlige rettigheder og immuniteter med hensyn til pligten til at betale skatter og afgifter til hjemlandet (her Danmark), vil være skattefritaget af den optjente løn, såfremt vedkommende kan dokumentere at være omfattet af den persongruppe, som nyder disse privilegier. Se i øvrigt LV D.F.1.

De skattemæssige privilegier omfatter også AM-bidrag, jf. SKM2004.479.TSS.

Diplomatisk personale

I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant fritaget for beskatning af indkomst og formue og betaling af sociale bidrag i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for indkomst hidrørende fra Danmark.

De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære) repræsentationer nyder, berøres ikke af en DBO mellem Danmark og modtagerstaten, jf. C.F.8.2.2.28 om OECD's modelkonvention artikel 28 og de enkelte DBO'er.

Danmark er således ikke afskåret fra at beskatte løn m.v. her fra landet i medfør af intern dansk skattelovgivning.

Samme fritagelse for beskatning i modtagerstaten af indkomst hidrørende fra Danmark (herunder f.eks. orlovsydelser) gælder en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand, forudsat de ikke er statsborgere i modtagerstaten.

Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af repræsentationens administrative og tekniske personale samt de familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, hvis de pågældende hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne.

Fast bopæl i Wienerkonventionens forstand er fast bopæl på tidspunktet for ansættelsen ved repræsentationen, ikke efterfølgende etablering af fast bopæl i opholdslandet, jf. C.F.1.8.

De af fritagelsen efter Wienerkonventionen omfattede og »tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, til Danmark, hvis de er danske statsborgere og ikke er skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer. Det er endvidere en forudsætning, at de heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til denne efter reglerne for derboende personer. Se også C.F.1.5.

Der indeholdes A-skat og AM-bidrag af løn mv. ved arbejdet for den danske stat, som nævnt i afsnit C.2.2.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter