Dato for udgivelse
17 Dec 2002 10:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.653.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1824-0396
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Afslag, betaling, forpligtelse, genoptage
Resumé

Den kommunale skattemyndighed blev pålagt at genoptage en skatteansættelse med henblik på sekundær korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4, idet selskabet havde påtaget sig en betalingsforpligtelse, og denne måtte antages at være påtaget rettidigt. Genoptagelse skulle ske, selv om sagen om primær korrektion var indbragt for domstolene.

Reference(r)

Ligningsloven § 2, stk. 4
Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 4


Klagen vedrører den kommunale skattemyndigheds afslag på A A/S’s anmodning om at genoptage indkomstansættelsen og ændre denne i medfør af ligningslovens § 2, stk. 4.

Det er oplyst, at selskabet ved kendelse af 28. november 2001, blev anset for skattepligtig af vederlagsfrit administrationsarbejde udført af moderselskabet B A/S med 100.000 kr. Kendelsen er efterfølgende indbragt for domstolene, der ikke har truffet afgørelse endnu.

Landsskatteretten udtalte bl.a., at ændringen af selskabets indkomstansættelse var sket som led i en samlet korrektion på armslængdevilkår af selskabets og B A/S’ skattepligtige indkomster i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, og statsskattelovens § 4. Ud over at være indrømmet fradrag for den med den primære korrektion hos B A/S korresponderende udgifter, er selskabet således indkomstbeskattet af værdien af arbejdet udført af B A/S’ personale for selskabet (den sekundære korrektion/justering). Undgåelse af denne sekundære korrektion/justering forudsætter ifølge ligningslovens § 2, stk. 4, at selskabet forpligter sig til betaling af administrationsydelserne på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 101, Folketinget 1997/98, 2. samling, s. 10) skal forpligtelsen påtages i tilknytning til gennemførelsen af korrektionen efter § 2, stk. 1, og en påklage af korrektionen anses ikke at udskyde tidspunktet for påtagelsen af betalingsforpligtelsen. Landsskatteretten fandt således, at selskabet var berettiget til at påberåbe sig ligningslovens § 2, stk. 4, såfremt det havde påtaget sig en forpligtelse til at betale i overensstemmelse med de i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, foretagne korrektioner.

Ved brev af 14. januar 2002 meddelte den kommunale skattemyndighed bl.a., at under hensyn til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem indkomstansættelsen og selskabets påtagelse af betalingsforpligtelsen, samt det forhold, at lovens ordlyd ikke angiver et nærmere bestemt tidspunkt for, hvornår betalingsforpligtelsen skal påtages, var betalingsforpligtelsen  påtaget rettidigt.

Selskabets repræsentant anmodede herefter den kommunale skattemyndighed om at tilbageføre den sekundære justering for indkomståret 1998.

Den kommunale skattemyndighed har afslået at gøre dette, idet der er henvist til, at Landsskatterettens kendelse vedrørende den primære korrektion er indbragt for Østre Landsret. Det er yderligere bl.a. anført, at en rettidigt påtaget betalingsforpligtelse i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 4, først vil kunne påberåbes – hvorved den sekundære justering bortfalder – efter et afsluttet klageforløb. Under hensyn til den fortsatte klagebehandling har skattemyndigheden fastholdt, at der ikke på nuværende tidspunkt kan korrigeres for den sekundære justering, idet det bemærkes, at der hverken i loven, bemærkninger eller andet sted findes belæg for at tillade betalingskorrektionen gennemført, forinden endelig afgørelse om den primære korrektion foreligger. Der er endvidere henvist til TS’ notat om betalingskorrektion og omgørelse, TfS 2000.740.

Selskabets advokat har gjort gældende, at der ikke er hjemmel til skattemyndighedens opfattelse. Skattemyndigheden har alene henvist til et af Told- og Skattestyrelsen udfærdiget ”notat om betalingskorrektion og omgørelse”, som imidlertid ikke – endsige med retskraft – giver hjemmel til det forfægtede standpunkt. Han har gjort gældende, at den sekundære justering skal tilbageføres i umiddelbar forlængelse af beslutningen om at imødekomme ændringen herom ved en genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, idet der efterfølgende må ske en fornyet genoptagelse, såfremt de primære justeringer ændres.

Landsskatteretten skal udtale:

Ligningslovens § 2, stk. 4, 1. pkt. er sålydende:

”Ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.”

Det må lægges til grund, at selskabet har påtaget sig en forpligtelse til betaling i overensstemmelse med de i ligningslovens § 2, stk. 1, anvendte priser og vilkår, og at denne forpligtelse er påtaget rettidigt.

Retten finder, at selskabet herefter har et krav på i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, at få genoptaget indkomstansættelsen for indkomståret 1998 på det omhandlede punkt for at få ansættelsen ændret, således at den sekundære justering af selskabets indkomstansættelse bortfalder.

Dette medfører, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse, hvorved korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4, blev nægtet gennemført, må være at anse for et afslag på en anmodning om genoptagelse af selskabets indkomstansættelse for indkomståret 1998.

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 om klage til Landsskatteretten gælder også for klager over afslag på anmodning om genoptagelse af en ansættelse. Efter Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 4, kan retten pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Ifølge skattestyrelseslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan den kommunale skattemyndighed ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. En undtagelse herfra er anmodninger om genoptagelse i de tilfælde, som er omfattet af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, jf. § 35, stk. 4.

Retten finder videre, at ligningslovens § 2, stk. 4, er en yderligere selvstændig hjemmel for de kommunale skattemyndigheder til at genoptage ansættelsen uanset, at Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse, idet selskabet i henhold til denne bestemmelse har et  krav på genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1998, og dette krav er efter bestemmelsens ordlyd alene betinget af, at selskabet har påtaget sig den omhandlede betalingsforpligtelse. Det følger endvidere af bestemmelsens ordlyd, at der ikke kan opstilles krav om, at klagebehandlingen vedrørende den primære eller den sekundære korrektion er afsluttet, førend den omhandlede ansættelse genoptages.

Det bemærkes, at en konsekvens af, at der foretages en ændring af indkomstansættelsen for det pågældende indkomstår i medfør af ligningslovens § 2, stk. 4, vil være, at den oprindelige ansættelse af selskabets indkomst for dette år for så vidt angår den sekundære korrektion må anses at falde bort.

Landsskatteretten pålægger herefter den kommunale skattemyndighed at genoptage ansættelsen af indkomst for indkomståret 1998.