Dato for udgivelse
11 Mar 2003 10:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. maj 2002
SKM-nummer
SKM2003.120.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-1209-02
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Syn og skøn, supplerende spørgsmål, markedsleje, erhverv
Resumé

Tilladelse til tillægsspørgsmål til syns- og skønsmand

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 30
Procesvejledningen 2002 H.7.4.1


Østre Landsrets kendelse af 15. maj 2002, 6. afdeling, B-1209-02

Parter

A

mod

Told- og Skattestyrelsen.

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Ejler Bruun og Kirsten Talevski (kst.),

----------

Gentofte Byrets kendelse af 16. april 2002, BS 866/2001

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes begæring af 19. juni 2001 med bilag om syn og søn uden retssag i henhold til skattestyrelseslovens § 30, jf. retsplejelovens § 343 fra adv. R1 og adv. HL på vegne A, skrivelse af 26. juni 2001 fra Told- og Skattestyrelsen, skrivelse af 6. september 2001 med bilag fra skønsrekvirenten, syn og skønsrapport af 10. januar 2002, skrivelse af 4. februar 2002 med bilag fra skønsrekvirenten, skrivelse af 20. februar 2002 med bilag fra Told- og Skattestyrelsen, skrivelse af 26. februar 2002 med bilag fra skønsrekvirenten, skrivelse af 5. marts 2002 med bilag fra Told- og Skattestyrelsen, skrivelse af 8. marts 2002 med bilag fra skønsrekvirenten og skrivelse af 22. marts 2002 med bilag fra Told- og Skattestyrelsen.

Sagens baggrund

Adv. R1 og adv. HL har på vegne A ved skrivelse af 19. juni 2001 fremsat en begæring om syn og søn uden retssag i henhold til skattestyrelseslovens § 30, jf. retsplejelovens § 343.

Det fremgår af skrivelse af 6. september 2001, at skønsrekvirenten og skønsindstævnte har opnået enighed om syns- og skønstemaet, og den 7. september 2001 har retten udmeldt statsaut. ejendomsmægler MDE, Finn Iversen, som skønsmand.

Der er udarbejdet en skønsrapport af 10. januar 2002.

Ved skrivelse af 8. marts 2002 har skønsrekvirenten anmodet retten om at træffe afgørelse i en tvist mellem skønsrekvirenten og skønsindstævnte.

Tvisten drejer sig om, at skønsindstævnte Told- og Skattesstyrelsen, efter modtagelse af syns- og skønsrapporten har fremsat ønske om at stille nogle supplerende spørgsmål til skønsmanden, men skønsrekvirenten har protesteret imod, at skønsmanden besvarer dette spørgsmål.

Syns- og skønsforretningen knytter sig til en for Landsskatteretten verserende skattesag vedrørende forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomståret 1998. Skattesagen vedrører værdi af fri bolig, idet A og hans familie i 1998 anvendte stueetagen og 1. salen i ejendommen ......, til privat beboelse. Ejendommen var ejet af H1 ApS. Kælderetagen og tagetagen blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet.

Skønsindstævnte har ved skrivelse af 30. januar 2002 fremsat anmodning om, at synsmanden besvarer følgende forudsætningsspørgsmål

"4) syns- og skønsmanden bedes besvare spr. 2) under forudsætning af, at kælderen og rum i tagetagen ikke blev anvendt erhvervsmæssigt. "

Skønsindstævnte har anført, at baggrunden for, at skønsindstævnte har fremsat anmodningen, er, at syns- og skønsmanden i forbindelse med fastsættelse af markedslejen for ejendommen har lagt stor vægt på den erhvervsmæssige brug af kælderen og rum på 2. sal.

Skønsindstævnte ønsker med sit supplerende spørgsmål at blive bekendt med en talmæssig værdi/opgørelse af med hvilket beløb markedslejen er reduceret som følge af, at kælderen og rum på 2. sal anvendes erhvervsmæssigt.

Omhandlede anser skønsindstævnte for en naturlig og nødvendig oplysning, eftersom syns- og skønsmanden i sin erklæring har lagt stor vægt på den erhvervsmæssige anvendelse af omhandlede rum.

Det er skønsindstævntes opfattelse, at syns- og skønserklæringen først vil få den fulde bevismæssige værdi til brug for den materielle skattesag ved, Landsskatteretten, når parterne er bekendt med den talmæssige værdi/opgørelse af med hvilket beløb markedslejen er reduceret, som følge af den erhvervsmæssige anvendelse af de nævnte rum.

Skønsindstævnte vil ikke med omhandlede forudsætningsspørgsmål gå ind i den materielle vurdering af om omhandlede rum anvendes erhvervsmæssigt, men alene at få oplyst, hvor stor indflydelse det har på den af syns- og skønsmanden vurderede markedsleje, at omhandlede rum anvendes erhvervsmæssigt.

Skønsindsævnte har henvist til Erik Hørlycks bog "Syn og skøn", hvor det udtrykkeligt præciseres følgende "..., navnlig når skønsforretningen foregår som isoleret bevisoptagelse, uden at retssag eller voldgiftssag er anlagt, må der nødvendigvis udvises tilbagenholdenhed med hensyn til afvisning af spørgsmål som irrelevante".

Skønsrekvirenten har anført, at det på intet tidspunkt fra skattesagens opståen hos skatteforvaltningen har været bestridt, at kælderen og tagetagen blev anvendt erhvervsmæssigt. Der har således gennem hele sagsforløbet været enighed om, at A og hans familie alene havde rådighed over stueetagen og 1. salen til privat beboelse.

Skønsrekvirenten har endvidere anført, at der er tale om et fuldstændigt irrelevant spørgsmål, henset til, at det i den materielle skattesag er ubestridt, at kælderen og tagetagen faktisk blev anvendt erhvervsmæssigt.

Skønsrekvirenten har henvist til Erik Hørlycks "Syn og skøn", hvoraf det bl.a fremgår: "Kravet om, at spørgsmålene i et skønstema skal være relevante, refererer til det tidligere påpegede, hvorefter en skønsforretning knytter sig til de anbringender, der er gjort gældende eller vil blive gjort gældende i tilknytning til en tvist mellem parterne om den genstand, skønnet vedrører. En skønsforretning må af hensyn til omkostningerne, tidsforbruget og omfanget af skønsmandens vidnepligt ikke udvikle sig til vidtløftighed, hvor der spørges om alt muligt, der ikke kan tjene til opfyldelse af skønsforretningens formål som vejledning til brug ved tvistens afgørelse."

.....

"Bortset herfra må det fremhæves, at kravet om relevante spørgsmål ikke blot går på, om et spørgsmål er baseret på irrelevante hensigter, men også på, at spørgsmålene skal være egnede til at fremkalde brugelige besvarelser, det vil sige besvarelser, der er egnede til at belyse sagen på en relevant måde."

Der afsagdes sålydende kendelse:

Henset til indholdet af skønserklæringen, og henset til, at en besvarelse af skønsindstævntes spørgsmål til skønsmanden ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger kan anses for at være irrelevant for sagen, tillader retten, at den af skønsindstævnte fremsatte anmodning tages til følge.

T h i  b e s t e m m e s

Den af skønsindstævnte, Told- og Skattestyrelsen, fremsatte anmodning om at stille et supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden tages til følge.

----------

Østre Landsrets kendelse af 15. maj 2002, 6. afdeling, B-1209-02

Ingen var tilsagt eller mødt.

Der fremlagdes kæreskrift af 19. april 2002, hvorved A har påkæret Gentofte Rets kendelse af 16. april 2002 (BS 866/01). Ved kendelsen tog retten Told- og Skattestyrelsens anmodning om at stille supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden til følge.

Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesskrivelse af 22. april 2002 og udskrift af retsbogen indeholdende den påkærede afgørelse.

Indkærede har ikke udtalt sig under kæremålet.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Sagens akter var til stede

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Af de grunde, som er anført i byrettens afgørelse,

b e s t e m m e s:

Den påkærede kendelse stadfæstes.

Kæremålsomkostningerne ophæves.

Retten hævet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter