Dato for udgivelse
20 Jun 2007 09:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. maj 2007
SKM-nummer
SKM2007.407.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-087978
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Momspligt
Emneord
Momspligt, ydelser, beskæftigelsesindsats, ledige, tilskud
Resumé
Skatterådet har truffet afgørelse om, at en selvejende institutions ydelser overfor ledige, udført for staten og kommuner i form af visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af momsfritagelsen vedrørende social forsorg og bistand. Leverancerne må anses som momspligtige rådgivnings- og konsulentydelser med det formål at de arbejdssøgende m.fl. kan opnå ordinær beskæftigelse. Skatterådet fandt endvidere, at projekttilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke er momspligtige.
Reference(r)
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2
Henvisning
Momsvejledningen D.11.2.2
Henvisning

Momsvejledningen G.1.1.2


Spørgsmål 1

Er ydelserne leveret af spørger momspligtige?

Spørgsmål 2

Er spørger momspligtig af modtagne tilskud?

Svar

Spørgsmål 1: Ja.

Spørgsmål 2: Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ad spørgsmål 1

Spørger blev etableret i 2002 som en virksomhed under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den 1. marts 2005 overgik spørger til selveje som en almennyttig forening, hvis formål er at formidle job, udvikle metoder hertil samt kompetenceudvikle professionelle og jobsøgere.

Foreningens medlemmer består af offentlige myndigheder og institutioner, frivillige organisationer samt virksomheder m.v., der tilslutter sig foreningens formål.

Spørger arbejder med ledige, der har nedsat erhvervsevne, langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige dagpengemodtagere i AF-systemet. Arbejdet består i, at spørger blandt andet vurderer de enkelte ledige personer med henblik på at udarbejde en rapport om den enkeltes muligheder på det fremtidige arbejdsmarked.

Eksempel på konkrete ydelser leveret af spørger:

  • Afholdelse af samtale med ledig/kontanthjælpsmodtager
  • Vurdering af samtale og ledig/kontanthjælpsmodtager
  • Udarbejdelse af skriftlig "Kompetence- og Erhvervsprofil", som afdækker den lediges arbejdsønsker, ressourcer/kompetencer samt erhvervsmuligheder
  • Jobformidling/jobjagt på baggrund af skriftlige "Kompetence- og Erhvervsprofil"
  • Vurdering af ledige i forbindelse med arbejdsprøvning og eller praktikperiode
  • Udarbejdelse af skriftlig beskrivelse/vurdering af lediges resterhvervsevne, hvis den ledige ikke kan varetage eksempelvis et fleksjob
  • Udarbejdelse af færdig "Kompetence- og Erhvervsprofil", når den ledige efter arbejdsprøvning og eller praktikperiode får ansættelse
  • Generel opfølgning på de lediges ansættelse i optil 4 måneder
  • Mulighed for at den enkelte kommune kan købe yderligere opfølgning på afsluttede projekter.

Køberne af ydelserne fra spørger er hovedsagligt kommuner i Danmark. Derudover er der indtægter fra kompetence- og metodeudviklingsopgaver samt konsulentsalg.

Når en kommune køber hjælp fra spørger, består hjælpen ofte udover de konkrete ydelser ligeledes i instruktion af jobkonsulenter i forbindelse med ydelserne.

Instruktionen af jobkonsulenterne i kommunerne kan blandt andet bestå i coaching af grupper og individuel coaching af den enkelte medarbejder m.v.

Fakturering sker samlet til den enkelte kommune eller virksomhed.

Ad spørgsmål 2

Spørger modtager tilskud fra blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med projekter omkring udviklingsarbejde og ledelse. Projekterne omhandler forsøg med initiativer over for personer med stor risiko for permanent passiv forsørgelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller ikke krav om modydelse for det udbetalte tilskud. Udbetalinger foregår som hovedregel efter regning, mens en mindre del udbetales ved starten af projektet.

Tilskuddene vil sammen med anden medfinansiering dække udgifterne til projekterne.

Det fremgår af tilsagnsskrivelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at tilskuddet er inkl. moms. Det betyder ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen, at tilskuddet ligeledes vil dække ikke-fradragsberettiget moms på omkostninger.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at de af spørger leverede ydelser er momspligtige, idet der er tale om momspligtig konsulentvirksomhed.

De ydelser, der leveres af spørger, kan sidestilles med ydelser fra andre konsulentvirksomheder. Spørgers ydelser leveres i konkurrence med private virksomheders ydelser.

Det er vores opfattelse, at ydelserne fra spørger ikke er omfattet af reglerne i momslovens § 13, stk. 1., nr. 2, om fritagelse af social forsorg og bistand. Konsulentydelserne har således ikke karakter af behandling, pleje m.v. og udgør derfor ikke ydelser med nær tilknytning til momsfri social forsorg og bistand.

Momsvejledningen 2006-3 indeholder en lang række eksempler på momsfrie sociale ydelser. Ingen af disse eksempler svarer til eller minder om spørgers ydelser. Der er således ikke i praksis støtte for at anse ydelserne fra spørger for momsfri social forsorg og bistand eller ydelser med nær tilknytning hertil.

Det er endvidere vores opfattelse, at den del af spørgers ydelser, der består i instruktion, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.  Virksomhedens instruktion af jobkonsulenter må således betragtes som en integreret del af de samlede ydelser fra spørger. Der drives ikke egentlig undervisningsvirksomhed.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at spørger ikke er momspligtig af de modtagne tilskud. Arbejdsmarkedsstyrelsens tilskud er ikke betinget af modydelser fra virksomheden.

Spørger er på finansloven, og der er således tale om almindelig finansiering af en virksomhed til fremme af offentlige interesser. Tilskuddene er ikke direkte forbundet med prisen på spørgers konsulentydelser til kommuner m.fl. Der kan henvises til Momsvejledningens afsnit G.1.2 om momsfri tilskud.

Spørger har supplerende oplyst, at eksempler på typer af projekter, som spørger har opnået tilsagn om tilskud til fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er projektet "Fra passiv til aktiv forsørgelse" og "kompetence- og metodeudvikling af beskæftigelsesindsatsen".

Ad: Projekt: "Fra passiv til aktiv forsørgelse"

Der er meddelt tilsagn om tilskud til projektet fra puljen "Personer med stor risiko for permanent passiv forsørgelse §17.49.34".

Tilskuddet er betinget af medfinansiering på minimum 50%.

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at projektets målgruppe er borgere hørende under X-egnens Arbejdsmarkedscenter (Y, Z, Æ og X kommuner), som har fået tilkendt eller kan tilkendes fleksjob på baggrund af helbredsbetinget funktionsnedsættelse.

Der er tale om et pilotprojekt med det overordnede formål er udvikle og afprøve målrettede og kvalificerede metoder og redskaber til dels at skabe en større rummelighed i de enkelte virksomheder, og dels at udvikle mere professionelle afklarings- og jobmatchningsredskaber, der skal sikre et mere succesfuldt jobmatch mellem personer på ledighedsydelse og den enkelte virksomhed.

Projektets koncept er bygget op omkring 3 hovedområder vedrørende 1) etablering af et Jobcenter for personer, der skal udplaceres i et fleksjob, 2) etablering af virksomhedsnetværk, herunder jobskabelse og øget rummelighed, og 3) analyse, videnssamling og vidensspredning.

Ad Projekt:"Kompetence- og metodeudvikling af beskæftigelsesindsatsen"

Der er meddelt tilsagn om til tilskud til projektet fra puljen "Formidlingsenheder m.v. §17.49.08.10".

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at som finansiering foreslås en tostrenget betalingsmodel, hvor kommunerne/jobcentret betaler for egen kompetenceudvikling/efteruddannelse af medarbejdere, mens Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen (højre side af modellen på bilag 1) finansierer det overordnede analyse-, evaluerings- og udviklingsarbejde, der skal sikre erfarings- og vidensopsamling og løbende metodeudvikling for herigennem at støtte op omkring opbygningen af en mere kvalificeret beskæftigelsesindsats.

Videre fremgår det, at projektets overordnede mål at gennemføre løbende analyse, erfarings- og vidensopsamling af beskæftigelsesindsatsen i kommunerene/jobcentrerne for herigennem at udvikle og kvalificere den konkrete beskæftigelsesindsats.

Dette sikres gennem videns- og erfaringsdeling på følgende 3 niveauer:

  • Via elektronisk vidensbank/hjemmeside, nyhedsbreve, analyse & evalueringsrapporter.
  • Afholdelse af møder, konferencer.
  • Konsulentrådgivning samt analyse af og anbefalinger til jobformdilingsindsatsen.
  • Implementering, koordinering og ledelse af metode- og kompetenceudvikling.

Konkret kvalificering af beskæftigelsesindsatsen skal ske gennem metode og kompetenceudvikling af ledere, sagsbehandlere og jobkonsulenter. (Finansieres direkte af kommunen/jobcentret)

I projektets 3 årige periode vil der blive gennemført analyse af dele af beskæftigelsesindsatsen samt konkret metode- og kompetenceudvikling i minimum 6-9 kommuner/jobcentre.

Udover den konkrete indsats i ovennævnte kommuner/jobcentre vil der ske en løbende vidensdeling gennem vidensbank, nyhedsbreve, konferencer m.m.

Ad Generelle retningslinier for tilskud

Følgende fremgår af "Retningslinier for tilskud fra puljer, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen" af 17. januar 2005, jf. nedenstående gengivelse i uddrag.

1. Tilskud

Tilskudsmodtager forpligter sig ved sin underskrift på tilsagnsskrivelsen til at gennemføre projektet i overensstemmelse med aftalegrundlaget, dvs.:

  •  den godkendte ansøgning inklusiv budget og tidsplan,
  •  de betingelser, der er i tilsagnsskrivelsen, og
  •  de ændringer, der indgås skriftligt med Arbejdsmarkedsstyrelsen under projektets gennemførelse,
  •  samt til at overholde retningslinierne.

Arbejdsmarkedsstyrelsens tilskudstilsagn er bindende, når styrelsen har modtaget tilskudsmodtagers skriftlige bekræftelse af tilsagnet.

Det kan fremgå af tilsagnsskrivelsen, at tilskudsmodtager uden forudgående accept kan omdisponere mellem de enkelte tilskudsberettigede budgetposter, der ikke overskrider en bestemt procent af den enkelte budgetpost. Omdisponeringen mellem de enkelte tilskudsberettigede budgetposter som overskrider den pågældende procent af den enkelte budgetpost, kan kun finde sted efter Arbejdsmarkedsstyrelsens skriftlige accept af de enkelte omdisponeringer.

Det angivne tilskud i tilsagnsskrivelsen er størrelsen af det maksimale tilskud, idet tilskud udbetalt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er momsfritaget tilskud. Det vil sige, at tilskuddet dækker de udgifter til moms og skat m.m., som tilskudsmodtager har til de godkendte udgiftsposter i budgettet. Ved tvivlsspørgsmål om moms, herunder eventuel refundering af moms, skal tilskudsmodtager kontakte den instans, der eventuelt refunderer moms (Told & Skat, Økonomistyrelsen eller Indenrigsministeriet). Såfremt refundering af moms betyder, at de faktiske udgifter til projektet mindskes i forhold til det godkendte budget, skal styrelsen orienteres herom, fx i forbindelse med det endelige projektregnskab.

For nogle puljer er der et krav om medfinansiering af de samlede omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af det godkendte projekt. Kravet om medfinansiering vil fremgå af et eventuelt ansøgningsskema og tilsagnsskrivelsen.

Tilskuddet kan udelukkende anvendes til udgifter, der er omfattet af den godkendte ansøgning inklusiv budget og afholdt i den godkendte projektperiode.

Tilskuddet kan ikke anvendes til lovpligtige aktiviteter og udgifter.

Nogle puljer kan falde ind under EF-reguleringen vedrørende de minimis støtteordninger, hvor samme tilskudsmodtager maksimalt må modtage en støtte på 100.000 EURO i en treårig periode for alle støtteområder tilsammen. Det vil fremgå af et eventuelt ansøgningsskema og tilsagnsskrivelsen, hvis der er tale om tilskud, der er omfattet af de minimis reglerne.

Det er en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater m.m., der er udviklet i forbindelse med projektet, er til fri disposition, herunder med henblik på en eventuel anvendelse inden for statens område. Projektets resultater kan frit offentliggøres.

Tilskudsmodtager vil have mulighed for at udnytte den viden, som opnås gennem projektgennemførelsen, i forretningsmæssigt øjemed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at disse aktiviteter skal holdes økonomisk adskilt fra projektet, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har ydet tilskud til.

Tilskudsmodtager er ansvarlig for eventuelle andre deltageres udførelse af projektet eller dele heraf, herunder for tilvejebringelse af fornødent kontraktgrundlag.

...

3. Udbetalinger

Som hovedregel sker udbetalingen af tilskuddet på baggrund af regnskaber, der dokumenterer faktisk bogførte, godkendte, betalte og projektrelaterede udgifter. Såfremt de samlede dokumenterede udgifter er lavere end tilskudsbeløbet, sker der derfor en reduktion af tilskuddet. Der kan aldrig gives mere i tilskud end de samlede dokumenterede udgifter.

Første udbetaling sker,

  • når projektets revisor (se pkt. 7) har erklæret, at projektets forretningsgange og registreringssystemer er tilrettelagt forsvarligt, 
  • når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt tilskudsmodtagers statusrapport (se pkt. 4), og 
  • når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt et regnskab, der dokumenterer faktisk bogførte, godkendte, betalte og projektrelaterede udgifter svarende til en tredjedel af tilskuddet (se pkt. 4).

Anden udbetaling sker, når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt tilskudsmodtagers

  • statusrapport og
  • et regnskab, der dokumenterer faktisk bogførte, godkendte, betalte og projektrelaterede udgifter svarende til to tredjedele af tilskuddet.

Tredje udbetaling (endelig afregning) sker, når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt tilskudsmodtagers

  • endelige projektregnskab (se pkt. 4 og 7) og
  • tilskudsmodtagers afsluttende evaluering af projektet (se pkt. 4).

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde beslutte, at hele tilskuddet først kommer til udbetaling, når projektet er afsluttet med endeligt projektregnskab og evaluering.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde beslutte, at tilskuddet udbetales i mindre portioner end en tredjedel ad gangen.

For nogle puljer har Arbejdsmarkedsstyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om forskudsmæssig udbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.

Første udbetaling svarende til 30 procent af tilskuddet vil da ske på baggrund af projektets budget,

  • når tilskudsmodtager dokumenterer overfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, at projektet er eller bliver påbegyndt og 
  • projektets revisor (se pkt. 7) har erklæret, at projektets forretningsgange og registreringssystemer er tilrettelagt forsvarligt.

Anden og tredje udbetaling på hver 30 procent af tilskuddet vil ske, når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt tilskudsmodtagers

  • statusrapport (se pkt. 4),
  • et regnskab, der dokumenterer faktisk bogførte, godkendte, betalte og projektrelaterede udgifter svarende til henholdsvis 30 procent og 60 procent af tilskuddet (se pkt. 4) og
  • et budget for den resterende projektperiode.

Endelig afregning af projektet på maksimalt 10 procent af tilskuddet vil først kunne ske, når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt

  • det endelige projektregnskab og 
  • evalueringen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde beslutte, at forskuddet udbetales i mindre portioner end 30 procent ad gangen.

....

Udbetaling sker under forudsætning af, at projektet gennemføres i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

....

5. Regnskabskrav

....

Herudover gælder følgende specifikke regnskabskrav:

Deltagerudgifter

I forbindelse med medfinansiering kan der indgå deltagerudgifter i form af de dagpenge eller kontanthjælp m.v., som en deltager har modtaget under projektet. Hvis en deltager har modtaget dagpenge eller kontanthjælp m.v., skal der foreligge dokumentation for det udbetalte beløb for projektperioden. Deltagerudgifter skal beregnes, som det antal timer deltageren aktivt har deltaget i projektet, ganget med en timeløn. Timelønnen beregnes ved at dividere deltagerens dokumenterede årsløn inklusiv ATP m.v. med deltagerens årlige timetal.

Indirekte udgifter ("overhead") og indtægter

Indirekte udgifter ("overhead") og indtægter skal være dokumenterede, og det skal fremgå hvilken beregningsmetode, der er anvendt. Beregningsmetoden skal være rimelig og gennemskuelig. Regnskabstallene for indirekte udgifter skal være baseret på faktiske projektrelaterede udgifter, dvs. udgifter der er klart og direkte relaterede til projektet. Regnskabstallene må ikke indeholde fortjeneste.

Det betyder, at man ikke kan budgettere og aflægge regnskab på overheadudgifter som x-procent af forbrugte timer (samlede udgifter til løn og fælles øvrig drift). Der skal særskilt budgetteres og aflægges regnskab på lønudgifter og fællesudgifterne skal placeres på de relevante, særskilte udgiftsposter.

Der gælder særlige regler for indirekte udgifter ("overhead") ved tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

Interne lønudgifter

Interne lønudgifter beregnes som en dokumenteret årsløn inklusiv ATP m.v. divideret med antallet af årlige arbejdstimer og ganget med det faktiske antal timer brugt på projektet.

Der skal føres timeregnskab for interne lønudgifter. Interne lønudgifter må ikke indeholde

  • gratialer eller andre ikke overenskomstmæssige ydelser, og
  • administrative udgifter, der beregnes som en del af de indirekte udgifter.

Lønudgifter

Lønudgifter skal specificeres, fx med antal personer, arbejdstimer og timeløn.

Eksterne konsulent- og undervisningsudgifter

Eksterne konsulent- og undervisningsudgifter opgøres på baggrund af betalte fakturaer og skal tilføre projektet en værdi, der står i et rimeligt forhold til udgiften. De eksterne konsulent- og undervisningsudgifter skal dokumenteres f.eks. i form af timeregnskab og må ikke overstige markedsprisen.

Såfremt ydelsen erhverves hos en organisation eller et selskab, som tilskudsmodtager er gruppe- eller koncernforbundet med, skal udgiften opgøres som en intern udgift.

Transport-/kørselsgodtgørelse

Der skal fortrinsvis anvendes offentlige transportmidler. Såfremt der anvendes privat bil, kan der anvendes en sats, der svarer til transportgodtgørelse for almindelig godkendt kørsel fra statens cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Revisionsudgifter

Eventuel tilskud til revision skal stå i rimeligt forhold til tilskuddets størrelse. Institutioner m.v., hvis regnskaber revideres af Rigsrevisionen eller en intern §9 revision, kan ikke få tilskud til revision.

Restværdi af anskaffelser ved projektets afslutning

Der skal aflægges regnskab og endeligt projektregnskab for faktisk bogførte, godkendte, betalte og projektrelaterede udgifter. Der kræves således et udgiftsregnskab som dokumentation for styrelsens udbetaling af tilskud.

Det kan imidlertid for nogle puljer være relevant at give tilskud til nogle projekters omkostninger til anskaffelse af fx edb-udstyr, andet udstyr og/eller inventar.

Tilskuddet må kun anvendes til anskaffelser, såfremt dette fremgår af tilsagnsskrivelsen, hvorimod tilskuddet kan anvendes til leje af fx edb-udstyr, andet udstyr og inventar i forbindelse med projektet og indenfor godkendt projektperiode, såfremt udgifter hertil er godkendt i budgettet.

Styrelsen forbeholder sig ret til ved projektets afslutning at kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt og/eller at nedsætte et tilskud med en værdi svarende til restværdi af anskaffelser købt for tilskuddet.

Styrelsens konkrete vurdering heraf afhænger af formålet med puljen, hvor lang tid projektet får tilskud osv.

I tilfælde af restværdi, som skal modregnes, skal tilskudsmodtager

  • sælge det brugte edb-udstyr, andet udstyr, inventar m.v. til en realistisk aktuel markedspris,
  • selv "købe" det brugte edb-udstyr, andet udstyr, inventar m.v. til en realistisk aktuel markedspris, eller
  • beregne omkostninger til anskaffelser ud fra gængse afskrivningsregler.

Realistisk aktuel markedspris dokumenteres ved at projektet indhenter tilbud eller finder priser på tilsvarende brugt udstyr og inventar.

Der gives kun tilskud til afskrivninger på aktiver, der ikke er afskrevet eller værdiløst efter projektets ophør. Det er aktivets økonomiske levetid der er afgørende for valg af afskrivningsmetode. Der kan straksafskrives, hvis aktivets levetid er under perioden for projektets levetid eller i øvrigt ikke antages at have en reel værdi efter projektets afslutning.

For projekter med afskrivning skal afskrivningsmetode og den konkrete afskrivningsberegning for hvert aktiv oplyses.

Tilskudsmodtagere skal følge gældende regnskabslovgivning for den enkelte tilskudsmodtager. Beregning af afskrivning for private tilskudsmodtagere følger således reglerne for skattemæssige afskrivninger. Statsinstitutioner og (amts-)kommuner følger gældende særskilte regler for statsinstitutioner og (amts-)kommuner.

Allerede fuldt afskrevet udstyr kan ikke afskrives. Afskrivningsperioden omfatter kun den tid, projektet reelt anvender udstyret til projektet.

....

....

....

9. Bortfald og tilbagebetaling m.m. af tilskud

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan nedsætte et tilskud helt eller delvis eller kan kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt, hvis

  • projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato,
  • de samlede faktiske bogførte, godkendte og betalte projektrelaterede udgifter i det endelige projektregnskab er mindre end tilskuddet,
  • der fra anden side er opnået eller senere opnås tilskud til de budgetposter, som tilskuddet dækker, 
  • der i forbindelse med ansøgningen om tilskud eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud er angivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud eller der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget tilskud,
  • projektet opgives eller ikke gennemføres i overensstemmelse med betingelserne,
  • tilskudsmodtager i øvrigt ikke overholder tilskudsbetingelserne, herunder afgivelse af statusrapporter og regnskaber,
  • der ikke indsendes endeligt projektregnskab og evaluering senest 3 måneder efter tilskudsperiodens udløb,
  • tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager,
  • en forfalden tilbagebetaling ikke er indbetalt til Arbejdsmarkedsstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, eller
  • forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentlig ændrede.

Hvis et projekt afbrydes af grunde, der ikke kan tilskrives tilskudsmodtager, aflægges der regnskab for projektets udgifter i den gennemførte del, hvorefter der kan udbetales tilskud herfor.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan staten og kommunerne overlade det til andre aktører at udføre opgaverne efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i brev af 27. marts 2003 vurderet om ydelser fra andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan karakteriseres som social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i brev af 27. marts 2003 til Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke anser ydelser omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som social forsorg og bistand, idet formålet med arbejdsmarkedsindsatsen er at bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod beskæftigede og arbejds- og uddannelsessøgende, samt private og offentlige arbejdsgivere.

Det oplyses af Arbejdsmarkedsstyrelsen, at de opgaver som en anden aktør kan varetage er at rådgive om og gennemføre aktiviteter for den ledige med henblik på, at denne opnår ordinær beskæftigelse, og at opgaven dermed er beskæftigelsesrettet.

SKAT indstiller, at der svares "ja" til spørgsmålet.

De ydelser, som spørger leverer, er omfattet af momspligten, jf. momslovens § 4, stk. 1, og idet ingen af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, ses at finde anvendelse, skal spørger opkræve moms ved fakturering af ydelserne til spørgers hvervgivere.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er følgende fritaget for moms:

"Social forsorg og bistand, herunder sådan som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil."

Bestemmelsen har baggrund i art. 13, punkt A, stk. 1, litra g og h, i 6. momsdirektiv - nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g) og h, der fritager

g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

Det fremgår af Momsvejledningen 2007-2, D.11.2, at bestemmelsen tilsigter at holde den sociale sektor uden for momspligten. Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og offentlig hjemmehjælp.

For at en ydelse er omfattet af fritagelsen skal ydelsen:

  • leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter og
  • ydelsen kan karakteriseres som social forsorg og bistand, eller ydelsen er med nær tilknytning hertil

En selvstændig erhvervsdrivende, herunder en fysisk person, kan være omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, selv om momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g) og h) (tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, litra g) og litra h), udtrykkeligt nævner institutioner og organer.

Det fremgår af formålsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat (§ 1), at lovens sigte er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at bistå arbejdssøgende, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere mv. med at få arbejde.

Det fremgår endvidere, at det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at lovens bestemmelser retter sig mod at få folk i beskæftigelse, og at der ikke er tale om social forsorg og bistand.

Ydelserne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er endvidere karakteriseret ved, at borgerne både har ret, men i vidt omfang også pligt til at tage imod tilbud i henhold til loven, jf. nærmere lovens kapitler 16 og 17.

SKAT anser på denne baggrund de omhandlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som momspligtige rådgivnings- og konsulentydelser, idet der er tale om leverancer, der handler om at rådgive om og at gennemføre aktiviteter for borgere med henblik på, at borgeren kan opnå ordinær beskæftigelse. Det er således SKATs opfattelse, at de ydelser, som spørger leverer som led i statens og kommunernes udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen, ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand.

Ad spørgsmål 2

Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget, herunder af tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ekskl. moms, jf. § 27, stk. 1.

Ved lov nr. 356 af 19. maj 2004 blev nævnte bestemmelse i momsloven sprogligt bragt i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) - nu Momssystemdirektivets artikel 73.

Det fremgår af direktivbestemmelsen, at beskatningsgrundlaget er den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Når et tilskud er betinget af en modydelse fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, skal tilskuddet derfor anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget for ydelsen.

Tilsvarende gælder, når leveringen af en ydelse fra en afgiftspligtig person til en køber eller aftager er betinget af, at køberen/aftageren yder et tilskud til den afgiftspligtige person. Momspligten af et sådant tilskud følger således allerede af det første led i de to bestemmelser.

EF-domstolen har i sag C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, taget stilling til, hvordan begrebet "tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris" i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), skal fortolkes. Domstolen udtaler i præmis 10, at det under omstændigheder som i hovedsagen ikke er relevant, om en afgiftspligtig som sagsøgeren har udført en ydelse, der kan individualiseres, og som er til fordel for den myndighed, der yder den afgiftspligtige tilskuddet. Sjette direktivs artikel 11, punkt A, tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation. Transaktionerne omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, er derfor ikke transaktioner, der er udført til fordel for den myndighed, der yder tilskuddet.

EF-domstolen har i præmis 27 og 28 i dommen i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, udtalt, at eftersom det fastsættes i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), at momsgrundlaget i de angivne tilfælde omfatter tilskud, som udbetales til den afgiftspligtige, har det været formålet med denne bestemmelse at momspålægge hele værdien af godet eller tjenesteydelsen og herved undgå, at udbetaling af tilskud resulterer i et lavere momsprovenu. I henhold til bestemmelsens ordlyd finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion.

Domstolen har udtalt sig tilsvarende i dommene i sagerne C-495/01, Kommissionen mod Finland, C-144/02, Kommissionen mod Tyskland, og C-463/02, Kommissionen med Sverige.

Det kan på baggrund af EF-domstolens domme i sagerne C-381/01, C-495/01, C-144/02 og C-463/02 lægges til grund, at et tilskud er direkte forbundet med prisen på en transaktion, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Tilskuddet skal for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag ("modværdi") for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion (se f.eks. præmis 29 i dommen i sag 381/01).
  • Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Det skal således undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud (se f.eks. præmis 30 i dommen i sag 381/01).
  • Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb (se f.eks. præmis 31 i dommen i sag C-381/01).
  • Begrebet "tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris", i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), skal således forstås sådan, at det kun omfatter tilskud, som udgør hele vederlaget eller en del af vederlaget for en levering af varer eller tjenesteydelser, og som tredjemand betaler sælgeren eller tjenesteyderen (se f.eks. præmis 32 i dommen i sag C-381/01).

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med "nej".

Det er SKATs opfattelse, at spørger i forbindelse med tilskuddene ikke leverer modydelser til Arbejdsmarkedsydelsen. Tilskuddene er derfor ikke momspligtige efter det første led i lovbestemmelsen eller i direktivbestemmelsen.

SKAT finder heller ikke, at tilskuddene er momspligtige efter bestemmelsernes andet led om tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

For at oppebære (opnå endelig ret til) tilskuddet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal spørger opfylde flere støttebetingelser samtidig. For det første skal kravet om medfinansiering være opfyldt. For det andet skal tilskuddet været anvendt til faktisk bogførte, godkendte, betalte udgifter omfattet af den godkendte ansøgning inklusiv budget og afholdt i den godkendte projektperiode. For det tredje skal materialer, resultater, der er udviklet i forbindelse med projektet, stilles til fri disposition for dem, der er interesseret heri.

Ganske vist sker udbetalingen under forudsætning af, at projektet gennemføres i overensstemmelse med projektgrundlaget, og ganske vist vil gennemførelsen af projektet indebære levering af ydelser til konkrete aftagere, i de to omtalte projekter til borgere på X-egnen, X-egnens Arbejdsmarkedscenter samt virksomheder på X-egnen henholdsvis en kommune/et jobcenter. Men leveringen af disse ydelser til de konkrete aftagere betyder ikke i sig selv, at spørger opnår ret til det bevilgede tilskud eller en nærmere fastsat del heraf.

Dertil kommer, at gennemførelsen af projektet medfører, at der præsteres ydelser, der ikke kan anses for leveret til konkrete aftagere, i form af materiale, resultater mv. udviklet i forbindelse med projektet, der stilles til fri disposition for almenheden.

Endelig så er afholdelsen af udgifterne til de konkrete ydelser til de konkrete aftagere en nødvendighed for at kunne udvikle og afprøve nye metoder, redskaber samt analyse- og evalueringsværktøjer for at støtte op omkring opbygningen af en mere kvalificeret beskæftigelsesindsats. Udgifterne til de konkrete ydelser til de konkrete aftagere vedrører således både disse ydelser og ydelserne til almenheden. Der kan således ikke fastsættes et udgiftsbeløb og dermed et tilskudsbeløb, der alene vedrører de konkrete ydelser til de konkrete aftagere.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet svarer i overensstemmelse med SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter