SKATs finanslovsmål i 2008 omfatter mål for restancer, både for skatter og afgifter og for øvrige restancer. Desuden indgår holdningsmålinger for borgere og virksomheder (måles skiftevis hvert andet år hos borgere og hos virksomheder). Endelig indgår skattegabet, målt som forskellen mellem nationalregnskabstal og skattestatistikdata vedr. personlig indkomst.

I 2008 måltes borgernes holdning til SKAT. Resultatkravet på finansloven er, at indekset for borgernes holdning til SKAT skal være 0,56 på en skala fra -1 til +1. Resultatet for 2008 er opgjort til 0,55 og målet er dermed ikke nået. Undersøgelsen omfatter samlet 15 spørgsmål. For de fleste områder er der ikke de store bevægelser i forhold til tidligere undersøgelser. Tilfredsheden med den telefoniske betjening er dog lavere end i undersøgelserne fra 2004 og 2006. SKAT har et skærpet fokus på dette område og foretager derfor omfattende løbende målinger af tilfredsheden med telefonbetjeningen. Disse målinger viser aktuelt et tilfredsstillende niveau. SKAT er ved at analysere data fra borgerundersøgelsen nærmere med henblik på at vurdere behovet for korrigerende initiativer, således at finanslovsmålet fremadrettet opfyldes. 

Måltallet for restancer var i finansloven for 2008 fastlagt til maksimalt 9,3 mia. kr. for skatter og afgifter og 14,0 mia. kr. for øvrige restancer. Resultatet for 2008 var, at for skatter og afgifter er restancerne 15,742 mia. kr. For øvrige restancer var resultatet 15,470 mia. kr.

Målet er derfor ikke opfyldt, idet resultatet for skatter og afgifter afviger væsentligt fra måltallet. Afvigelsen for øvrige restancer er ikke helt så markant.

I løbet af 2008 har der været nogle kraftige udsving i restancerne, blandt andet på A-skat og selskabsskat. Udsvingene er ikke udelukkende udtryk for den reelle restanceudvikling, men kan også tilskrives enkeltstående forhold.

SKAT har i en større sag foretaget en ansættelsesændring for et tidligere indkomstår, hvilket har medført at beløbet på 3,6 mia. kr. ved regnskabsafslutningen for 2008 står som restance, indtil sagen er endeligt afgjort primo 2009.  Herefter vil det udgå af restancemassen.

Desuden er noget af tilvæksten i restancerne begrundet i, at indførelsen af eIndkomstsystemet fra januar 2008 medførte en række uoverensstemmelser mellem de beløb, som virksomhederne anførte vedrørende A-skat, og det som faktisk var indbetalt. På den baggrund blev indrapporteringen af A-skatterestancer suspenderet perioden januar til august 2008. Herefter blev restancerne overført til restancekontoen i september og oktober 2008og de normale procedurer blev igen iværksat. Indrapporteringen i september og oktober medførte en pukkel i restancemassen, som fortsat også beroede på forskellen mellem de indrapporterede beløb via eIndkomst og de faktisk indbetalte beløb. Da restancekontoen var på sit højeste i den forbindelse udgjorde den 4,6 mia. kr.. Efterfølgende er der blevet ryddet op, så saldoen ultimo januar var nedbragt til 2,0 mia. kr. Det samlede oprydningsarbejde efter eIndkomstproblemerne forventes afsluttet i marts/april 2009. Disse forhold er også omtalt i kvartalsrapporten til Skatteudvalget for 2. og 4. kvartal 2008.

Endelig er der sket en korrektion af restancer for moms vedrørende udenlandske virksomheder samt selskabs- og fondsskatter.

Det må dog også tages med i betragtning, at den generelle økonomiske situation indvirker på borgeres og virksomheders likviditet, hvilket kan medføre at skatteindbetalinger ikke kommer til tiden.

Øvrige restancer omfatter blandt andet krav fra kommunerne vedrørende underholdsbidrag, daginstitutioner med videre samt krav fra politiet vedrørende bøder.

SKAT prioriterer også opkrævning af disse restancer højt. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at i forbindelse med SKATs overtagelse af inddrivelsesopgaven skete der et helt bevidst strategiskift i måden at tilrettelægge og prioritere indsatsen på.

For det første fokuseres der i modsætning til tidligere nu på den samlede inddrivelse og ikke blot på inddrivelsen af de enkelte fordringshaveres krav. Derfor er der også forskel på måden at tilrettelægge og prioritere indsatsen på i forhold til, da inddrivelsen var splittet op på flere myndigheder.

For det andet er der sket en markant opprioritering af hensynet til den enkelte skyldners retssikkerhed, herunder at skyldnere oplever en ensartet og gennemsigtig behandling på tværs af kommunegrænser, hvor man kun skal forholde sig til én myndighed mod tidligere 5.

Det betyder også, at SKAT har haft særlig fokus på ikke at iværksætte inddrivelsesskridt over for skyldnere, så længe de reelt ikke har betalingsevne. I stedet koncentreres indsatsen om de skyldnere, der har betalingsevne og som skylder store beløb til det offentlige.

SKAT har iværksat en særskilt analyse af underholdsbidragsområdet, som er den største enkeltstående gældspost på kommunalkravsområdet - dog med 100 pct. statsrefusion - og samtidig et af de vanskeligst inddrivelige krav bl.a. fordi der typisk foreligger ringe betalingsevne og lille eller ingen formue hos skyldnerne.

Samtidig har kommunernes arbejdstilrettelæggelse vedrørende restancerne også betydning for størrelsen af den samlede restancemasse, idet der er forskel på, hvornår de enkelte kommuner oversender krav til inddrivelse i SKAT. SKAT og Kommunernes Landsforening vil derfor i foråret 2009 analysere årsagerne til udviklingen i de kommunale restancer, og hvad der kan gøres ved området.

Målet for skattegabet er, at skattegabet skal holdes på et lavt niveau på 3,1 procent af bruttonationalproduktet. Dette mål skal ses som den overordnede målsætning for SKATs arbejde. Indsatsstrategien understøtter dette arbejde. Opgørelsen af skattegabet sker én gang pr. år. Der anvendes den såkaldte nationalregnskabsmetode, hvor man sammenligner de personlige indkomster, som de fremstår i nationalregnskabet med de personlige indkomster, som de fremgår af SKATs registre. Skattegabet beregnes som et rullende gennemsnit af de seneste fem år. Målsætningen om at fastholde skattegabet på det historisk lave niveau på 3,1 procent målt i 2006, er derfor et bevidst meget ambitiøst valgt mål. Værdien af dette mål er først og fremmest, at det giver SKAT et fast overordnet mål for tilrettelæggelsen af sin indsats og ikke mindst udstikker kursen for tilrettelæggelsen af indsatsen som effektbaseret. Hermed sikres, at SKAT holder fokus i sin indsats, selvom den generelle udvikling i samfundsøkonomien også har stor betydning for målopfyldelsen det enkelte år.

For de seneste fem år (2002-2006) udgør underdeklarationen gennemsnitligt 3,6 procent af BNP. Målet er derfor ikke opfyldt. Dette resultat skyldes, at årene efter det historisk lave niveau for underdeklaration beregnet i 2006 har vist en stigning i underdeklarationen. Således har skattegabet ligget under 3 procent i alle årene fra 1999 til og med 2002. Skattegabet beregnet for året 2006 er dog mindre end for de foregående år. Selvom man ikke skal lægge så meget vægt på ændringer fra år til år er der tale om en positiv udvikling, men det er dog endnu for tidligt at konkludere, at der er tale om et varigt skift i udviklingen.

Skattegabet er således en overordnet ledetråd for udformningen af indsatsstrategien og prioriteringen og tilrettelæggelsen af den konkrete indsats. Men skattegabsmålet på Finansloven kan ikke stå alene og der er derfor brug for at understøtte og operationalisere styringen og indsatsen. I SKATs tilrettelæggelse og styring af indsatsarbejdet fokuseres der således ikke kun på skattegabet, men på den samlede underdeklaration, som omfatter alle skatter og afgifter og alle typer af skatteydere (complianceprojektet). Resultaterne fra dette projekt vil fremover gøre det muligt at skræddersy indsatserne for at optimere effekten af arbejdet på skattegabet. Som en yderligere nedbrydning af målene i Finansloven, er SKAT ved at opbygge et målhierarki, som beskriver sammenhængen mellem ressourceforbrug og effekter ved at kortlægge aktiviteter, ydelser, produkter og effekter, som er elementer, der alle indgår i SKATs fremtidige økonomistyringssystem.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter