Indhold

Dette afsnit handler om en parts mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Hvem kan repræsentere eller bistå en part?
  • Særligt for told
  • Retsvirkningen af repræsentation
  • Dækning af omkostninger ved repræsentation

Hovedregel

Den, der er part i en sag, kan som udgangspunkt på ethvert tidspunkt under sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Se FVL § 8, stk. 1.

Uden en udtrykkelig hjemmel ville tilsvarende være gældende under henvisning til almindelige fuldmagtssynspunkter.

Ved landsretten gjorde borgerne gældende, at de ikke kunne identificeres med deres repræsentant, der havde anmodet om henstanden, i det omfang repræsentanten var fremkommet med forkerte oplysninger i forbindelse med anmodningen. Landsretten fandt, at henstandssagerne var rejst efter ansøgning fra de pågældende borgeres repræsentant, med hvem de måtte identificeres. Se SKM2015.403.ØLR og SKM2015.107.BR.

Se A.A.7.2 om partsbegrebet.

Undtagelse

Partens ret til at lade sig repræsentere gælder ikke, hvis denne ret må vige af hensyn til offentlige eller private interesser, herunder i særlige tilfælde parten selv. Se FVL § 8, stk. 2.

Der bør kun i ganske særlige tilfælde nægtes en part adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af andre under sagens behandling.

Hvem kan repræsentere eller bistå en part?

Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part.

Parten kan derfor lade sig repræsentere eller bistå af såvel sagkyndige - fx af en advokat eller revisor - som af andre. Af hensyn til et eventuelt straf- eller erstatningsansvar vil det dog normalt kunne kræves, at den, der repræsenterer en part, er myndig. Mindreårige, der har den fornødne modenhed, kan derimod godt bistå en part.

Eksempel

Et barn kan derfor bistå sine forældre som tolk.

Særligt for told

Se nærmere A.A.7.4.2.3 om toldrepræsentant.

Retsvirkninger af repræsentation

Når en part har valgt at lade sig repræsentere af en anden, træder partsrepræsentanten i partens sted og har dermed alle partens rettigheder og forpligtelser.

Der er i en række tilfælde fastsat regler om, at forslag til afgørelse og afgørelsen i alle tilfælde skal sendes til både repræsentanten og parten:

 Se A.A.7.4.8 om meddelelse om afgørelse.

Dækning af omkostninger ved repræsentation

Omkostninger ved eventuel sagkyndig bistand er myndighederne uvedkommende.

Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor

  • myndighederne efter almindelige erstatningsregler er forpligtet til at dække udgifterne, eller
  • hvor udgifterne er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Se  SFL kapitel 19.

     

Se også

Kapitel A.A.13 om omkostningsgodtgørelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

SKM2015.403.ØLR

Ansøgning fra de pågældende borgere var rejst af de pågældende borgeres repræsentant, med hvem de måtte identificeres.

Byretten

SKM2015.107.BR

Retten fandt, at det måtte anses for groft uagtsomt, at momsen var fratrukket, hvorfor SKAT havde været berettiget til at ændre momsangivelserne efter udløbet af ordinær frist, se SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Det forhold at borgeren havde overladt regnskabsarbejdet til sin revisor, der på borgerens vegne havde foretaget de angivne fradrag, fandt retten ikke kunne føre til en anden vurdering. 

 

 

 Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

FOB 2016-1

Ombudsmanden udtalte, at når en række digitale selvbetjeningssystemer ikke gav mulighed for at benytte retten efter FVL § 8 til at lade sig repræsentere af andre, skulle det være muligt at bruge en ikke-digital fuldmagtsløsning i stedet. Desuden havde de ansvarlige myndigheder vejledningspligt herom. Det viste sig, at det ikke var muligt for myndigheden at tilbyde en ikke-digital løsning, og at den ikke levede op til FVL§ 8, fordi digitale meddelelser til de uddannelsessøgende ikke kunne omdirigeres til partsrepræsentantens digitale postkasse. Senere blev der etableret en digital fuldmagtsløsning i de to selvbetjeningssystemer. Myndigheden oplyste, at en kommende ændring i den digitale fuldmagtsløsning ville gøre det muligt at sende meddelelser til partsrepræsentantens digitale postkasse. Da ombudsmanden måtte forstå, at myndighederne ville give mulighed for ikke-digital partsrepræsentation i tilfælde, hvor uddannelsessøgende ønskede en mere ”skræddersyet” fuldmagt end de to fuldmagtstyper, som den digitale fuldmagtsløsning i systemet gav mulighed for, meddelte ombudsmanden myndighederne, at han ikke foretog sig yderligere.

Ombudsmanden kritiserede dog bl.a det langvarige forløb, og at det tilsyneladende havde voldt myndighederne store vanskeligheder at nå til en forsvarlig afklaring af muligheden for partsrepræsentation.