Indhold

Dette afsnit handler om formål og anvendelsesområde for syn og skøn.

Afsnittet indeholder:

  • Formål og anvendelsesområde
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Formål og anvendelsesområde

Syn og skøn bliver brugt, når en vurdering af sagens faktiske omstændigheder forudsætter en sagkyndig vurdering, især i de tilfælde hvor klageinstansen ikke selv har disse sagkyndige kundskaber.

Formålet med syn og skøn er altså dels at få foretaget en sagkyndig besigtigelse og beskrivelse af et faktisk forhold (et syn) og dels at få en vurdering heraf (et skøn).

xSKM2014.68.BR blev der ikke blev givet tilladelse til afholdelse af syn og skøn med henvisning til, at det var skatteyderens ansvar, at dokumentere sin virksomheds driftsudgifter, og at dette kunne ske ved, at skatteyderen selv sørgede for udlevering af oplysningerne fra sin revisor eller at de blev tilvejebragt på anden vis.x

Vestre Landsret har i SKM2012.613.VLR stadfæstet en byretsdom, om det var hensigtsmæssigt at afholde syn og skøn. Sagen drejede sig om afklaring af størrelsen af byggeudgifter. Dokumentationen for samtlige byggeudgifter var gået tabt ved revisors konkurs. Da der stadig kunne fremskaffes kopier af fakturaer og kontoudtog, blev det vurderet, at dette ville være et mere sikkert bevismiddel end syn og skøn. SKAT nedlagde påstand om, at begæringen blev afvist, hvilken domstolene fulgte.

I afgørelsen SKM2011.80.ØLR var situationen den særlige, at der var afgivet 2 skønserklæringer med forskellige vurderinger af et gældsbrev. Landsretten tillagde ikke skønserklæring 2 nogen vægt da denne byggede på oplysninger, der under landsrettens behandling af sagen viste sig ikke at kunne dokumenteres. Landsretten tillagde det vægt, at vurderingen i skønserklæring 1 var i overensstemmelse med skattemyndighedernes vurdering.

Syn og skøn er alene til vejledning for skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Klageinstansen er derfor ikke forpligtiget til at følge syns- og skønserklæringen, men som hovedregel bliver syns- og skønserklæringen fulgt.

Et syn og skøn kan derimod ikke blive udmeldt med henblik på at få besvaret et juridisk spørgsmål.

En syns- og skønsmand skal ikke foretage en juridisk bedømmelse, fordi det er en vurdering, klageinstansen skal foretage.

Syn og skøn kan finde sted i både told-, skatte-, afgifts- og momssager, der er påklaget til skatteankeforvaltningen,  skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

På skatteområdet bliver der navnlig anmodet om syn og skøn i sager, hvor der er uenighed om værdien af aktier, gældsbreve, goodwill, rettigheder og varelagre mv., samt i sager, hvor spørgsmålet er, om et landbrug bliver drevet erhvervsmæssigt, altså landbrugsfagligt forsvarligt, og med et forventet driftsresultat på eller omkring 0 kr. 

xI SKM2010.462.ØLR afviste Østre Landsret, at give tillladelse til afholdelse af syn og skøn da rekvirentens spørgsmål angik en retlig vurdering. Parterne var enige om de faktiske forhold forstået således, at en ejendoms værdi hverken var steget eller faldet i perioden fra købet til salget til investorerne, og Skatteministeriet bestred ikke at kommanditisternes samlede anskaffelsessum var  på ca. 288 mio. kr. Sagen drejede sig derfor udelukkende om hvorvidt nogle værditilvækster som følge af Kommanditistselskabets udgifter til  salgsmodningsbestræbelser skulle indgå i afskrivningsgrundlaget. Dette var en retlig vurdering der ikke kunne afholdes syn og skøn om.x

Syn og skøn i toldsager vil navnlig kunne blive aktuel i sager om toldværdifastsættelse og i tariferingssager.

Der kan ikke afholdes syn og skøn om prøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13a og i sager om vurdering af fast ejendom. Se A.A.11.1.2 for nærmere begrundelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

 

SKM2012.613.VLR

Sagen drejer sig om, at SKAT i forbindelse med beskatning af fortjeneste ved salg af to parcelhuse havde fastsat byggeudgifterne skønsmæssigt.

Syns- og skønssagen skulle søge at afklare størrelsen af byggeudgifterne.

Al dokumentation for afholdte byggeudgifter var gået tabt i forbindelse med revisors konkurs. Skønsrekvirenten har oplyst, at det ikke senere har været muligt at rekonstruere dokumentationen.

Skønsrekvirenten har oplyst, at han har benyttet professionelle håndværkere og entreprenører. Parcelhusene er opført i delentreprise i 2007/2008.

Da byggeudgifterne er afholdt i 2007/2008 var det fortsat muligt at skaffe bevis for disse ved at rette henvendelse til de få benyttede håndværkere og entreprenører. Fakturakopier fra disse samt kontoudtog fra benyttede byggekreditter ville tilsammen udgøre et godt og bevismæssigt sikkert dokumentationsgrundlag for faktiske afholdte byggeudgifter.

Byretten bestemte, at fakturakopier og kontoudtog er en langt sikrere måde at dokumentere de reelle udgifter på end ved et syn og skøn, hvis bevisværdi blandt andet vil afhænge af, om de forudsætninger, som skønsmanden skal lægge til grund for besvarelsen, viser sig at være rigtige (kan bevises). Byretten fandt, at der - i al fald for tiden - ikke var tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tillade bevisoptagelse i form af syn og skøn.

Vestre Landsret tiltrådte byrettens resultat og begrundelse og stadfæstede derfor byrettens kendelse.

Begæring om syn og skøn afvist

 

SKM2011.80.ØLR

Skattemyndighedernes skøn over værdien af et gældsbrev blev ikke tilsidesat i en sag, hvor der forelå 2 skønserklæringer med forskellige konklusioner. Skattemyndighedernes værdiskøn var i overensstemmelse med konklusionerne i den første skønserklæring, og der var ikke grundlag for at bortse fra denne skønserklæring, selv om der efterfølgende var udmeldt nyt syn og skøn ved en anden skønsmand. Landsretten fastslog, at der var fejl i forudsætningsgrundlaget for konklusionerne i den anden skønserklæring, idet skønsmanden fejlagtig havde lagt til grund, at gældsbrevet var sikret ved pant.

Skønserklæring 2 ikke tillagt betydning da der var fejl i forudsætningerne.

 

 SKM2010.462.ØLR

 

En at sagsøgeren fremsat begæring om syn og skøn i sagen om prøvelse af Skatterådets afgørelse SKM2007.850.SR (TfS 2008.387) om bygningsafskrivning på en ejendom i Finland blev ikke taget til følge. Ejendommen indgik i et ejendomsinvesteringsprojekt, og skattesagens hovedtema angik spørgsmålet om, hvorvidt honoraret til projektudbyderen indgik i afskrivningsgrundlaget.

Begæringen om syn og skøn blev ikke taget til følge, fordi spørgsmålene angik en retlig vurdering, og fordi parterne i øvrigt var enige om de faktiske forhold. Også et skønstema om advokathonorar blev afvist, fordi der ikke gennem syn og skøn vedrørende advokathonoraret kunne antages at fremkomme oplysninger, som ikke ville kunne fremskaffes på anden måde.

Begæring afvist

 

TfS2000.636.ØL

Retten afviste en begæring om at udmelde syn og skøn, da syns- og skønstemaet lagde op til en juridisk bedømmelse, som hørte retten til.

Begæring afvist.

 

Byretsdomme

 SKM2014.68.BR

A drev virksomhed i et engelsk selskab (Ltd.), der var indregistreret på øen Jersey. SKAT anså, indtil selskabet i 2009 blev opløst, A for at have modtaget løn fra selskabet svarende til de af selskabets indtægter, der blev indsat på A´s private bankkonto i Danmark. Efter selskabet blev opløst, anså SKAT indsætningerne på A´s private bankkonto som omsætning fra uregistreret virksomhed.

SKAT har ikke givet A fradrag for påståede og udokumenterede driftsomkostninger. A har derfor ønsket afholdt syn og skøn for at kunne sandsynliggøre størrelsen af de driftsomkostninger, der i 2008 og 2009 har været forbundet med at drive virksomhed med arbejdsudleje.

Under sagsbehandlingen har SKAT bedt A om at indsende dokumentation for afholdte driftsomkostninger i selskabet. A har oplyst, at han af forskellige årsager ikke kan eller ikke ønsker at fremskaffe dokumentation for driftsomkostningerne.

SKAT har påstået anmodningen om syn og skøn afvist, idet A på en mere hensigtsmæssig måde end ved syn og skøn kan fremskaffe bevis for og dokumentere størrelsen af afholdte driftsomkostninger i 2008 og 2009, herunder betalinger til ansatte og underentreprenører.

Retten lagde ved sin afgørelse om afvisning af syn og skøn til grund, at det påhviler A at dokumentere selskabets driftsudgifter. A har ikke nærmere oplyst, hvad han har foretaget sig med henblik på at få materialet udleveret fra selskabets engelske revisor, og hvad der hindrer, at materialet udleveres fra revisor eller tilvejebringes på anden vis.

Retten fandt på denne baggrund, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tillade bevisoptagelse i form af syn og skøn.

Begæring afvist

SKM2009.315.BR

Sagen drejede sig om en ejendom, som skatteyderen købte i 1997. Ejendommens areal var over 1.400 kvadratmeter.

Skatteyder spurgte - formentlig i 2005 - kommunen, om der var mulighed for at foretage udstykning fra ejendommen. Efter sagens oplysninger har kommunen dengang svaret, at der ikke var mulighed for udstykning.

Skatteyder solgte ejendommen i 2005, og i forbindelse med SKATs gennemgang af denne sag blev det nu oplyst fra kommunen, at der alligevel kunne foretages udstykning. Baggrunden for meddelelsen i 2005 om det modsatte, skyldes efter det oplyste, at man angiveligt havde kigget i en forkert lokalplan.

SKAT foretager derfor fuld beskatning af ejendomssalget, da fritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 8 ikke finder anvendelse, når der kan udstykkes fra ejendommen.

Rekvirenten påklager SKATs afgørelse til skatteankenævnet og begærer afholdt et syn og skøn. Syn og skønnet ønskes blandt andet afholdt med henblik på fordeling af købesummen efter forudsætning om, at ejendommen i form af grundparcellen kunne have været udstykket.

Retten kom frem til at der for så vidt spørgsmål et og to var tale om et skøn over faktuelle forhold, og at der ikke var tale om en retlig vurdering, mens spørgsmål tre og fire var af dels hypotetisk karakter og dels for uklare.

Begæring blev delvis imødekommet.