Mange alternative behandlere og andre sundhedspersoner har både momsfrie og momspligtige behandlinger og salg af varer, og derfor skal der oftest betales både moms og lønsumsafgift.

Da regnskabet viser det samlede skattemæssige overskud, skal du derfor finde ud af, hvor meget af det skattemæssige overskud, der vedrører de momsfrie indtægter. Det kan du gøre ved en omsætningsfordeling.

Eksempel:

Momspligtig omsætning 

 500.000 kr.

Momsfri omsætning 

 200.000 kr.

Samlet omsætning 

 700.000 kr.

 

Momsfri andel:       200.000 x 100  =  28,57 %
                                     700.000

Her skal du bruge to decimaler.

Eksempel:

 Samlet skattemæssigt overskud før renter

 300.000 kr.

 Momsfri andel udgør 28,57 %

 85.710 kr.

 Lønsumsafgift 4,12 % af 85.710 kr. 

 3.531 kr.

Man kan ikke selv vælge, om man vil betale moms eller lønsumsafgift

Der er ikke mulighed for at vælge at betale moms af alle indtægterne, da man ikke må opkræve moms af momsfrie indtægter.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 22 18 18 eller skrive til os via www.skat.dk/kontakt.