Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit D.A Moms indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Indhold

Afsnit D.A Moms indeholder:

  • Indledning (D.A.1)
  • Momsområdet (D.A.2)
  • Momspligtige personer (D.A.3)
  • Momspligtige transaktioner (D.A.4)
  • Momsfritagelser uden fradragsret (D.A.5)
  • Stedet for momspligtige transaktioner (D.A.6)
  • Momspligtens indtræden (D.A.7)
  • Momsgrundlaget (D.A.8)
  • Momssatsen ML § 33 (D.A.9)
  • Momsfritagelser med fradragsret (D.A.10)
  • Fradrag (D.A.11)
  • Momsgodtgørelse ML § 45 (D.A.12)
  • Betalingspligtige personer (D.A.13)
  • Registrering (D.A.14)
  • Opgørelsen af momstilsvaret ML § 56 (D.A.15)
  • One Stop Moms - Særordninger for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML §§ 66-66 k (D.A.16)
  • Særordningen for rejsebureauer (D.A.17)
  • Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjeketer og antikviteter (D.A.18)
  • Momskompensation for modermælkserstatning ML § 72 (D.A.19)
  • Moms ved konkursbehandling (D.A.20)
  • Moms ved byggeri (D.A.21)
  • Motorkøretøjer (D.A.22)
  • Momskompensation til velgørende foreninger mv. (D.A.23).
Hvad er nyt?

I forbindelse med indførelsen af de nye regler om vouchere, se nedenfor, er der i et nyt afsnit D.A.4.10 udarbejdet en samlet beskrivelse af regler og praksis for vouchere og værdikuponer mv.

Afsnit D.A.11.1.3.2.3 om selskabsandele og fradrag for generalomkostninger er omarbejdet. Bl.a. som følge af indarbejdelsen af EU-domstolens dom i sag C-502/17, C&D Foods.

Faglige nyheder

Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 er momslovens bestemmelse om selvstændige grupper ændret som følge af EU-domstolens domme i sagerne C-326/15, DNB Banka, C-605/15, Aviva, og C-616/15, Kommissionen mod Tyskland. Fritagelsen efter bestemmelsen omfatter fra 1. januar 2019 alene aktiviteter, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21. Før ændringen kunne enhver aktivitet momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, opfylde betingelsen. Se D.A.5.19.2.

Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 er der ligeledes indført udtrykkelig hjemmel til, at afgiftspligtige personer for indkøb af visse energiprodukter og varme til brug for aktiviteter, for hvilken momsen ikke kan fradrages, kan få godtgjort momsen af den afgift, der kan godtgøres efter energiafgiftslovene. Se D.A.12.6.

Virksomheder, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, vil kunne gøres solidarisk hæftende for betaling af moms, såfremt betalingsmodtageren har unddraget momsen af den pågældende leverance, medmindre betalingen samlet set ikke overstiger et vist beløb. Dette beløb er ved lov nr. 1430 af 5. december 2018 nedsat fra 10.000 kr. til 8.000 kr. Se evt. D.A.13.10.

Ved lov nr. 1431 af 5. december 2018 er reglerne om dagsbeviser ændret. Dagsbevis skal ikke købes forud for kørslen ved direkte kørsel til brandstation eller lignende, hvis føreren er tilkaldt til udrykningskørsel. Se D.A.11.6.3.3.4.

Ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 er der med virkning fra 1. januar 2019 indført en ny fjernsalgsgrænse for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester. Fjernsalgsgrænsen finder anvendelse på leverandører, der er etableret, eller i mangel af et etableringssted, har sin bopæl eller sædvanlige opholdssted i et EU-land. Fjernsalgsgrænsen finder anvendelse på leverancer til ikkeafgiftspligtige personer, der er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i et andet EU-land. Se D.A.6.2.8.12.

Ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 er det blevet muligt for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektronisk leverede ydelser, radio- og tv-spredning eller teleydelser til ikkeafgiftspligtige personer i EU, at anvende One Stop Moms-særordningen, selvom virksomhederne er momsregistrerede i EU. Se D.A.16.2.2.

Ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 er der med virkning fra 1. juli 2019 indført nye, udtrykkelige regler i momsloven for vouchere. Se D.A.4.10.

Fra 1. januar 2019 er der i momsgennemførelsesforordningen indført en særregel for små virksomheder. Særreglen finder anvendelse i forbindelse med levering af elektroniske leverede ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Særreglen finder anvendelse på leverandører med hjemsted for den økonomiske virksomhed eller fast forretningssted i EU. Reglen medfører lempede krav ved fastlæggelsen af leveringsstedet for ydelser til ikkeafgiftspligtige personer. Se D.A.6.2.3.5.1.2.2.

EU-domstolen har i dommen i sag C-320/17, Marle Participations SARL, ændret dansk praksis om fradragsret i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele. Praksis er præciseret ved dommene i sagerne C-249/17, Ryanair, og C-502/17, C&D Foods. Se afsnit D.A.11.1.3.2.3.

EU-domstolen har i sag C-295/17, MEO, udtalt, at et på forhånd bestemt beløb, der svarede til det månedligt aftalte abonnementsgebyr ganget med forskellen mellem den minimumsperiode, der var fastsat i aftalen med kunden, og antallet af måneder, hvor tjenesteydelsen var blevet leveret, var momspligtigt som vederlag for levering af ydelser. Virksomheden opkrævede sin kunde beløbet i tilfælde af kundens førtidige ophævelse af en aftale om levering af ydelser, eller hvis førtidig ophævelse skete af en grund, der kunne tilregnes kunden.

Skattestyrelsen har udsendt SKM2018.414.SKTST om ændring af praksis for uddannelseskrav ved momsfritagelse af sundhedsydelser.

Skattestyrelsen har udsendt SKM2018.521.SKTST om genoptagelse og ændring af praksis for fradrag ved erhvervelse og besiddelse af kapitalandele og fortolkning af begrebet "indgriben".

Skattestyrelsen har udsendt SKM2018.536.SKTST om genoptagelse og ændring af praksis for momsfritagelse af transaktioner i nær tilknytning til undervisning.

Skattestyrelsen har udsendt SKM2018.638.SKTST om genoptagelse og ændring af praksis for opgørelse af salgsmoms og momsregistrering i forbindelse med solcelleanlæg og husstandsvindmøller mv. 

Der er indarbejdet et større antal afgørelser mv. i vejledningen. Se evt. oversigt over indarbejdede afgørelser.

Skattestyrelsen har indarbejdet en retningslinje fra det momsudvalg, der er etableret i medfør af momssystemdirektivets artikel 398, i vejledningen. Se evt. afsnit D.A.5.11.4.2

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Oversigt over indarbejdede afgørelser mv.

C- eller SKM-nr.

Afsnit

C-544/16

D.A.4.1.2 og D.A.4.1.5

C-664/16

D.A.11.1.7

C-5/17

D.A.5.11.6.3

C-16/17

D.A.11.1.2.3

C-69/17

D.A.11.1.2.1

C-140/17

D.A.11.7.4.5.2

C-153/17

D.A.11.1.3.2.2

C-154/17

D.A.18.3.2

C-249/17

D.A.11.1.3.2.3 og D.A.3.1.4.2.4

C-264/17

D.A.18.2

C-295/17

D.A.4.1.2

C-320/17

D.A.11.1.3.2.3, D.A.3.1.4.2.4 og D.A.11.4.3.1.

C-414/17

D.A.4.8.1

C-422/17

D.A.17.6.2

C-475/17

D.A.1.3

C-495/17

D.A.10.1.2.4

C-502/17

D.A.11.1.3.2.3

C-528/17

D.A.10.1.1.3 og D.A.10.3.5

C-548/17

D.A.7.2.7

C-552/17

D.A.17.3

C-17/18

D.A.5.8.4.1.3.2 og D.A.4.5.3

C-51/18

D.A.4.1.2

SKM2018.351.VLR

D.A.13.5

SKM2018.352.SR

D.A.3.2.4 og D.A.4.6.2

SKM2018.353.LSR

D.A.22.12.2

SKM2018.366.LSR

D.A.5.9.4.1 og D.A.5.9.5

SKM2018.368.ØLR

D.A.11.1.4.2 og D.A.11.1.5.2

SKM2018.379.SR

D.A.5.3.4

SKM2018.381.SR

D.A.5.11.6.3 og D.A.5.11.2.2

SKM2018.383.SR

D.A.5.1.2 og D.A.5.1.5

SKM2018.384.SR

D.A.5.3.4

SKM2018.386.SR

D.A.5.9.5 og D.A.5.22

SKM2018.390.BR

D.A.3.1.4.1

SKM2018.411.LSR

D.A.11.4.3.1

SKM2018.414.SKTST

D.A.5.1.5

SKM2018.415.SR

D.A.5.1.2, D.A.5.1.3, D.A.5.1.7, D.A.5.3.4, D.A.5.3.6, D.A.5.7.2 og D.A.5.4.3

SKM2018.434.ØLR

D.A.5.8.12

SKM2018.443.LSR

D.A.11.4.3.1

SKM2018.446.LSR

D.A.5.8.4.1.3.2 og D.A.5.8.4.1.3.3

SKM2018.452.LSR

D.A.11.4.2.2.4.3

SKM2018.453.LSR

D.A.11.4.2.2.4.3

SKM2018.455.LSR

D.A.11.4.2.2.4.3

SKM2018.460.SR

D.A.4.5.3

SKM2018.470.SR

D.A.5.3.4

SKM2018.480.VLR

D.A.4.1.2 og D.A.8.1.1.1.2

SKM2018.488.SR

D.A.5.11.9.3

SKM2018.492.SR

D.A.6.2.3.3

SKM2018.493.SR

D.A.5.15.2, D.A.5.15.3 og D.A.5.19.2

SKM2018.500.LSR

D.A.8.1.3.2

SKM2018.506.SR

D.A.5.3.4

SKM2018.512.LSR

D.A.5.11.7.2

SKM2018.521.SKTST

D.A.11.1.3.2.3

SKM2018.522.SR

D.A.5.9.2.2.4 og D.A.13.2.2.3

SKM2018.536.SKTST

D.A.5.3.5

SKM2018.540.LSR

D.A.11.1.6.2

SKM2018.542.LSR

D.A.11.1.6.2

SKM2018.557.ØLR

D.A.11.1.7

SKM2018.578.BR

D.A.11.1.6.2

SKM2018.600.SR

D.A.10.1.7

SKM2018.607.LSR

D.A.8.1.1.6.3

SKM2018.611.LSR

D.A.11.1.6.2

SKM2018.615.SR

D.A.5.15.2, D.A.5.15.3 og D.A.5.19.2

SKM2018.616.SR

D.A.4.5.3 og D.A.8.1.1.9

SKM2018.617.SR

D.A.5.9.3

SKM2018.619.SR

D.A.4.5.3

SKM2018.633.BR

D.A.6.1.4

SKM2018.638.SKTST

D.A.4.3.2, D.A.3.1.4.2.1, D.A.8.1.2.1 og D.A.8.1.1.10.1

SKM2018.653.LSR

D.A.4.2.2

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter