Indhold

Dette afsnit omhandler valgfri registrering. Se ML § 49.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Mulighed for registrering
  • Tidsmæssig betingelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

ML § 49 har følgende ordlyd:

"Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."

Mulighed for registrering

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i ML § 48 ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel vælge at blive momsregistreret og betale moms. Se ML § 49, stk. 1.

En momspligtig person, der er etableret her i landet, men som alene driver virksomhed med levering af varer og ydelser i udlandet, har også mulighed for, at blive momsregistreret. Se ML § 49, stk. 1. Se evt. tillige D.A.11.1.3.6 om fradragsret ved leverancer i udlandet.

En momspligtig person, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke blive momsregistreret. Se ML § 49, stk. 1.

Bemærk

Bemærk, at der efter ML § 49, stk. 1, 1. pkt., alene er adgang til valgfri registrering for virksomheder, der efter § 48 er undtaget fra registreringspligten. Udenlandske virksomheder, der er undtaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 2, 3. pkt., har ikke adgang til valgfri registrering. Om § 47, stk. 2, 3. pkt., se evt. D.A.14.1.5.

Tidsmæssig betingelse

En valgt momsregistrering skal omfatte en periode på mindst to kalenderår, jf. ML § 49, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter ML § 49 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2019.385.BR

Sagerne angik, om det var med rette, at SKAT havde afmeldt to kommanditselskaber fra momsregistrering. Afmeldelsen var sket i medfør af momslovens § 49, stk. 1, 3. pkt., som blev indsat som en værnsbestemmelse i momsloven ved ændringslov nr. 1500 af 23. december 2014, idet SKAT fandt, at kommanditselskaberne ikke var etableret her i landet i momsmæssig henseende. Det var ubestridt, at kommanditselskaberne ikke havde momspligtige leverancer her i landet. Kommanditselskaberne hævdede dog, at de havde momspligtige leverancer i Østeuropa. Betingelserne for momsregistrering her i landet var dog ikke hermed opfyldt.

Retten bemærkede, at der efter bevisførelsen var en formodning for, at kommanditselskaberne var "postkasse-selskaber", jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-73/06, Planzer Luxembourg, præmis 62, da kommanditselskaberne ikke havde fremlagt nogen dokumentation for selskabernes ejerforhold og de ledelsesmæssige, driftsmæssige eller øvrige forretningsmæssige forhold, og da det var oplyst, at kommanditselskaberne ikke havde personale ansat, idet drift, bogholderi, regnskaber mv. blev varetaget af tredjemand (af kommanditselskaberne betegnet som et fælles administrationsselskab). Som sagerne var oplyst, fandt retten det ikke godtgjort, at kommanditselskaberne var etableret i Danmark i momsmæssig henseende, hvorfor Skatteministeriet fik medhold i, at afmeldingen fra momsregistrering var sket med rette i medfør af momslovens § 49. stk. 1, 3. pkt.

For retten havde Skatteministeriet i første række gjort gældende, at afmeldingen var sket med rette, allerede fordi kommanditselskaberne ikke havde godtgjort, at de udøvede økonomisk virksomhed og dermed var afgiftspligtige personer, der kan momsregistreres efter momslovens § 49,.stk. 1. 2. pkt. Retten bemærkede, at retten ikke fandt anledning til at tage stilling til anbringendet med henvisning til, at det først var gjort gældende i svarskriftet, og at hverken SKAT eller Landsskatteretten havde taget stilling til spørgsmålet i deres afgørelser.

Skatterådet

SKM2016.81.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en tysk dentalvirksomheds salg af dentalprodukter til danske tandlæger vil have momsmæssigt beskatningssted i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den tyske virksomhed kan anses for at overføre varerne til sig selv i Danmark. Skatterådet finder derfor, at det ikke er virksomheden, men virksomhedens danske kunder, der foretager de momspligtige erhvervelser her i landet. SKAT udtaler vejledende, at den tyske virksomhed ikke kan blive momsregistreret i Danmark.