Indhold

Dette afsnit handler om den anden af de to betingelser, som skal være opfyldte for, at en ydelse er omfattet momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand. Se afsnit D.A.5.2.2.1 for et overblik over betingelserne for momsfritagelse.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Ydelser i form af social forsorg og bistand.
  • Eksempler på ydelser i form af social forsorg og bistand
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Ydelser i form af social forsorg og bistand

Hverken EU-domstolen eller de danske domstole har defineret ydelser i form af social forsorg og bistand.

En nærmere definition må derfor tage udgangspunkt i de konkrete sager, som er blevet behandlet i retspraksis, samt udmeldinger fra SKAT.

Eksempler på ydelser i form af social forsorg og bistand

Følgende ydelser kan under visse forudsætninger anses som social forsorg og bistand:

  1. Rådgivning primært rettet mod unge og familier med særlige behov
  2. Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer
  3. Ydelser i form af privat indkvartering i henhold til aftale om drift af asylcentre
  4. Ydelser leveret af socialpædagogiske opholdssteder
  5. Ydelser leveret af behandlingshjem for misbrugere
  6. Ergoterapeutiske ydelser
  7. Ydelser i form døvetolkning
  8. Arbejdsløshedskasser, herberger m.v.
  9. Beskyttet beskæftigelse
  10. Ydelser rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier
  11. Værgemålsydelser
  12. Skolefritidsordninger
  13. Pasnings- og plejeydelser til ældre mennesker

Ad a) Rådgivning primært rettet mod unge og familier med særlige behov

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der ydede rådgivning efter lov om social service. Rådgivningen rettede sig primært mod unge og familier med særlige behov, og rådgivningen skulle ske i tæt kontakt med den unge og fungere som forvaltningens forlængede arm. Ydelserne blev anset for at være omfattet af momsfritagelsen.

Landsskatteretten lagde i sagen vægt på, at det var kommunen, der havde besluttet, at klageren skulle varetage og modtage betaling for en opgave, der måtte karakteriseres som social forsorg og bistand. Se SKM2001.213.LSR.

Skatterådet har i et bindende svar anset en selvstændig socialrådgivers forskellige ydelser i henhold til lov om social service, afsnit IV, kap. 11(særlig støtte til børn og unge) som værende social forsorg og bistand. Se SKM2008.1031.SR. Der var tale om ydelser i form af sagsbehandling i forhold til børn, unge og familier, udarbejdelse af undersøgelser efter lovens § 50, kontaktpersonordningen for unge efter lovens § 52, stk. 3 nr. 7, samt funktionen som støtteperson efter lovens § 54 og relationsarbejde. Der blev lagt vægt på, at ydelserne blev udliciteret til spørger og betalt af en kommune på baggrund af lov om social service og, at ydelserne vedrørte foranstaltninger, der var af væsentlig betydning for den unges og eventuelt dennes families særlige behov for støtte.

Ad b) Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer

Skatterådet har truffet afgørelse om, at en mentorordning, der var rettet mod unge med særlige problemer, er omfattet af momsfritagelsen. Se SKM2008.489.SR. I henhold til mentorordningen skulle den unge have en tæt kontakt til en voksen med en pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Der blev sammensat et individuelt behandlingsforløb, der skulle give den unge mulighed for at kunne omsætte fremtidsplaner til handling samt hjælp til at tackle praktiske og følelsesmæssige problemer. I nogle mentorordninger indgik der også udlejning af værelser til unge.

Da ydelserne i forbindelse med mentorordningen var udliciteret fra kommunerne via kontrakter, der blev indgået for hver enkelt ung i henhold til lov om social service, anså Skatterådet ydelserne momsfritagne som social forsorg og bistand.

Ad c) Ydelser i form af privat indkvartering i henhold til aftale om drift af asylcentre

SKAT har udtalt, at private indkvarteringsoperatører, som har indgået aftale med udlændingestyrelsen om drift af asylcentre, leverer ydelser i form af social forsorg og bistand. Se SKM2006.7.SKAT.

Det forhold, at udlændingestyrelsen har et myndighedsansvar og fører tilsyn med operatørerne, ændrer ikke herved, ligesom det ikke ændrer herved, at udlændingestyrelsen betaler for ydelsen. Karakteren af ydelsen opfylder betingelserne i fritagelsen, ligesom operatørerne opfylder betingelsen om at kunne anses som offentligt anerkendte organer.

Ad d) Ydelser leveret af socialpædagogisk opholdssteder

Landsskatteretten har behandlet en konkret sag, hvor retten anså en institution, der drev et socialpædagogisk opholdssted for 8 børn og unge, for at levere social forsorg og bistand for så vidt angik institutionens opholdsdel, og dels leverede skoleundervisning. Se SKM2006.355.LSR.

Institutionen var godkendt som socialpædagogisk opholdssted i henhold til lov om social service, og institutionen leverede herved ydelser som nævnt i samme lov. Skoledelen kunne ikke anses for en sekundær ydelse til institutionens hovedydelse, som bestod i opholdsdelen, idet skoledelen ansås for at udgør et mål i sig selv for de anbragte børn og unge, nemlig at modtage undervisning efter Undervisningsministeriets overordnede læseplaner, med henblik på at kunne bestå folkeskolens afgangsprøve.

Ad e) Ydelser leveret af behandlingshjem for misbrugere

Et behandlingshjem for narkotikamisbrugere er af Landsskatteretten blevet anset for at levere ydelser i form af social forsorg og bistand. Se SKM2004.403.LSR. Retten bemærkede endvidere, at de i forbindelse med afvænningen leverede ydelser af autoriserede sundhedspersoner, såsom sårbehandling, nedtrapningsbehandling og lignende, måtte anses for sekundære ydelser til den sociale forsorg og bistand.

Behandlingen tog udgangspunkt i den såkaldte "Minnesota-behandling", som består anonyme fællesskabers hjælp til selvhjælp i samarbejde med læger, psykologer, psykiatere og terapeuter, samt præster og andre sjælesørgere.

Behandlingshjemmet havde ansat terapeuter med teoretiske uddannelser som sorg-/kriseterapeut, NLP-terapeut, gestaltterapeut, alkoholterapeut eller lignende, samt to socialformidlere. Endvidere havde institutionen ansat en læge på deltid og en sygeplejerske på fuld tid.

Institutionen fakturerede de kommuner/amter, hvorfra patienterne blev henvist. Endvidere modtog behandlingshjemmet et årligt tilskud fra Socialministeriet til afvænningsbehandling af narkomaner, der ikke er henvist til behandling af en kommune.

 Landsskatteretten har i en anden sag endvidere udtalt, at en institutions ydelser i form af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren også må karakteriseres som social forsorg og bistand. Se SKM2005.424.LSR. I sagen blev der henset til karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning, som i overvejende grad sigtede på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a. gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af risikosituationer m.v., psykisk, social og fysisk genoptræning, og personlig pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse som før.

Retten tillagde det ved vurderingen ikke vægt, at behandling af alkoholmisbrug er reguleret i lov om sygehusvæsenet og ikke i lov om social service.

Ad f) Ergoterapeutiske ydelser

I en sag ved Landsskatteretten havde en kommune dækket forældrenes omkostninger til ergoterapeutiske ydelser, som blev leveret i henhold til den tidligere bistandslov. Se TfS2000, 905LSR. Ydelserne blev anset for at være social forsorg og bistand.

Retten lagde til grund, at der ikke var tale om ydelser som led i en sygdomsbehandling og at det var de kommunale socialforvaltninger, der honorerede klageren for, at hun varetog en social opgave, der i øvrigt henhørte under kommunen.

Ad g) Ydelser i form døvetolkning

Landsskatteretten har i en kendelse anset en enkeltmandsvirksomhed, som leverede ydelser i form af døvetolkning, for momsfritaget som social forsorg og bistand. Se SKM2007.192.LSR.

Det fremgik bl.a. af sagen, at ydelserne blev leveret til døve og hørehæmmede, som benyttede tolkebistanden i forbindelse med deres uddannelse eller i udøvelsen af deres erhverv. Tolkebistanden blev endvidere benyttet i alle sammenhænge, hvor døve eller hørehæmmede havde behov for det, herunder i vuggestuer, på hospitaler, hos banker, ejendomsmæglere osv.

Der var ikke etableret direkte støtte til dækning af udgiften til døvetolkebistand, hverken fra statslige eller kommunale institutioner, men forelå betalingstilsagn til tolkeopgaver, enten vedrørende uddannelse, der betaltes af SU-styrelsen, eller enkelte opgaver, der blev betalt via arbejdsformidlingen, i henhold til lovgivningen om handicappede i erhverv. Derudover blev ydelserne alt overvejende betalt af brugernes respektive amter eller kommuner.

Tolkebistanden blev således bevilget af offentlige myndigheder, men var ikke direkte reguleret i den sociale lovgivning. Det fremgik endvidere af sagen, at Socialministeriet af satspuljemidler finansierede et forsøg med en tolkeordning, der gav døve, hørehæmmede og døvblinde mulighed for at få bevilget tolkning til aktiviteter og begivenheder, der ikke på anden måde dækkedes af lovgivningen. Det fremgik endvidere, at der var truffet politisk beslutning om at forberede lovinitiativer til at gøre denne ordning permanent.

Landsskatteretten anførte i kendelsen bl.a., at ydelsen måtte anses for at have til formål at afhjælpe en varig funktionsnedsættelse, og at det offentlige måtte anses for at have en forpligtelse til at yde en sådan form for bistand. Henset hertil, og idet bistanden så godt som altid blev bevilget af offentlige myndigheder, måtte der, i det omfang bistanden var bevilget af en offentlig myndighed, være tale om ydelser leveret af et organ anerkendt som foretagende af almennyttig karakter, uanset at ydelserne ikke direkte var reguleret af lov om social service.

Ad h) Arbejdsløshedskasser, herberger m.v.

Momsfritagelsen omfatter også arbejdsløshedskasser, herberger, beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld underskudsdækning efter lov om social service.

Ad i) Beskyttet beskæftigelse

Skatterådet i har en konkret sag slået fast, at en institutions ydelser til kommunen i form af tilbud efter den sociale servicelov § 103 om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv. måtte anses for momsfritaget social forsorg og bistand. Se SKM2007.335.SR.

Ad j) Ydelser rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at et behandlings- og videnscenter rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier ikke skulle afregne moms og lønsumsafgift af de enkelte behandlingstilbud, og heller ikke af indledende og koordinerende konsultationer, da centrets ydelser faldt ind under momsfritagelsesbestemmelsen om social forsorg og bistand, og dermed ligeledes er fritaget for lønsumsafgift. Se SKM2009.701.SR.

Ad k) Værgemålsydelser

Alle personer, der er under 18 år, og som ikke har indgået ægteskab, er under værgemål. Disse børn og unge er umyndige. Dette betyder, at de som hovedregel ikke selv kan forpligte sig økonomisk ved at indgå aftaler, og at de ikke kan råde over deres formue, jf. værgemålslovens § 1. Værgemål kan iværksættes for personer, der er fyldt 18 år, der ikke er i stand til at tage vare på deres personlige eller økonomiske forhold. Værgemål indebærer en hjælp til disse personer, og et værgemål vil altid tage udgangspunkt i den enkeltes behov for hjælp. I henhold til værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der endvidere iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 kan der ligeledes iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål.

Af Civilretsstyrelsens værgevejledning, afsnit 1, fremgår det endvidere, at værgemål iværksættes for at beskytte voksne, der på grund af helbredsmæssige forhold ikke er i stand til at varetage egne økonomiske eller personlige anliggender. I stedet udpeges en værge til at handle på deres vegne.

Varetagelsen af hvervet som i værge indeholder på denne baggrund så væsentlige elementer af social forsorg- og bistand, at værgeydelser må anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Værgeydelsernes indhold og formål er netop, at varetage de personlige og/eller økonomiske interesser på vegne af en person, der grundet umyndighed, alvorlig fysik sygdom eller alvorlig psykisk sygdom/hæmmet psykisk udvikling ikke findes at være i stand til dette selv og som konsekvens heraf, er blevet tildelt en værge efter afgørelse truffet af en offentlig myndighed. Det bemærkes endvidere, at værgeydelser på denne baggrund er omfattet af de formål, som er anført i § 1 i lov om social service. Se SKM2014.837.SKAT.

Ad. L) Skolefritidsordninger (SFO)

I lovbemærkningerne til den reviderede momslov fra 1994 fremgår, at fritagelsen for social forsorg og bistand uændret svarer til de ændringer, som blev foretaget i 1978 med henblik på at implementere 6. momsdirektiv. I lovbemærkningerne til lovændringen fra 1978 er det direkte anført, at momsfritagelsen omfatter den sociale sektor, herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, observationshjem, plejehjem og lignende private eller offentlige institutioner.

Selvom skolefritidsordningerne er reguleret af skoleloven, mens de i lovbemærkningerne anførte fritidshjem er reguleret af dagstilbudsloven, må skolefritidsordningerne anses for omfattet af momsfritagelsen for leverancer af social forsorg og bistand. Der er herved bl.a. henset til at formålet med, og ydelserne i form af fritidshjemstilbud og SFO-tilbud, i vidt omfang er identiske.

Ad. M) Pasnings- og plejeydelser til ældre mennesker

Skatterådet har i en konkret sag taget stilling til den momsmæssige behandling af pasnings- og plejeydelser leveret til en 91 årig person, der var bosiddende i eget hjem. Personen havde dagligt brug for hjælp til al personlig hygiejne, hjælp til medicinsk behandling, hjælp til forebyggelse af hyppige infektioner, hjælp til pasning af urinblære kateter, hjælp til at få mad, samt hjælp til at komme i- og ud af sengen. Ligeledes havde personen behov for ledsagelse på korte ture rundt i og omkring egen bolig samt til evt. lægebehandlinger, tandlæge og fodterapeut.

Spørgers ydelser til den 91-årige person måtte efter deres art anses for social forsorg og bistand. Skatterådet lagde herved bl.a. vægt på, at personen måtte anses for en afhængig person, jf. C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH, ydelserne kunne sammenlignes med ydelser, som leveres på et plejehjem, jf. C-335/14, Les Jardins de Jouvence SCRL, ligesom de grundlæggende ydelser i form af personlig hjælp og pleje, samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet efter det oplyste ville kunne visiteres efter § 83 i lov om social service.

At Spørgers ydelser i kvalitet og kvantitet eventuelt går ud over, hvad der kan forventes, såfremt ydelser blev visiteret i henhold til lov om social service, ændrer ikke på den grundlæggende karakter af ydelserne som social forsorg og bistand.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-594/13, Go Fair

Hvad angår udtrykket »foretagende af almennyttig karakter« skal det derimod bemærkes, at tilrådighedsstillelsen af arbejdstagere ikke som sådan udgør en levering af tjenesteydelser af almen interesse på det sociale område. Det er i denne forbindelse uden relevans, at det pågældende personale er plejepersonale, eller at dette personale stilles til rådighed for anerkendte plejeinstitutioner.

C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH

Ydelser vedrørende almindelig hjælp og hjælp i husholdningen, der udføres af en tjenesteyder, der yder ambulant pleje af personer, der er fysisk eller økonomisk afhængige, udgør tjenesteydelser, der er snævert forbundet med social bistand og social sikring.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2007.192.LSR

Tolkeydelser for døve og hørehæmmede blev anset for momsfritaget som social forsorg og bistand.

 

SKM2006.355.LSR

En institution, der drev et socialpædagogisk opholdssted samt tillige specialundervisning, blev anset for lønsumsafgiftspligtig i relation til den del af institutionen, som kunne karakteriseres som skolevirksomhed. Opholdsdelen blev ikke anset for lønsumsafgiftspligtig, idet der var tale om ydelser af social forsorg og bistand.

 

SKM2005.424.LSR

Et behandlingscenter for alkoholikere, der anvendte minnesotamodellen, blev anset for momsfritaget som social forsorg og bistand.

 

SKM2004.403.LSR

En selvejende institution, der arbejdede med narkotikaafvænning, blev anset for momsfritaget som social forsorg og bistand.

 

SKM2001.213.LSR

En virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed m.v. til unge i henhold til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, blev anset berettiget til momsfritagelse.

 

TfS2000, 905LSR

En selvstændig ergoterapeut drev konsulentvirksomhed for forskellige kommuner ved ergoterapeutiske undersøgelser og behandlinger af børn. Aktiviteterne blev anset for momsfritagne, ligesom aktiviteter i form af kursus- og foredragsvirksomhed blev anset for momsfritaget som værende i nær tilknytning til social forsorg og bistand.

 

Skatterådet

SKM2017.627.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at træning af servicehunde omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som social forsorg og bistand.

Spørgers ydelser var endvidere ikke momsfrie i nær tilknytning til social forsorg og bistand.

SKM2017.28.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers ydelser i forbindelse med en privatordning i klientens eget hjem er momsfritagne omsorgs- og forsorgsydelser. Ydelserne kunne derfor ikke momsfritages som sundhedsydelser.

SKM2016.207.SR

Skatterådet bekræftede, at de konsulentydelser, som X under spørger mod vederlag leverer til kommuner til brug for kommunernes foranstaltning og behandling af børn eller unge, er omfattet af momspligten og ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, alene under henvisning til, at kommunen finder lovhjemmel i servicelovens regler (normalt § 11 og § 50).

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at X's ydelser vedrørende psykosocial behandling i form af psykologbistand eller tera­peutisk behandling er momspligtige, når kommunen finder lovhjemmel i servicelovens regler (normalt § 52).

Skatterådet bekræftede, at X's konsulent­ydelser i form af støtte/mentorydelser til flygtninge i forbin­delse med introduktion til det danske samfund mv. er momspligtige, når ydelserne leveres mod vederlag til kommuner.

SKM2014.454.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers levering af ledsagerydelser i form af de første 15 timer, jf. servicelovens § 45 og § 97 er momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Ligeledes kunne rådet bekræfte, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ydelser i form af tillægstimer i henhold til ledsageordningen, idet disse ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKM2012.397.SR

Skatterådet anså en virksomheds betaling af 3 mio. kr. til en kommune mod at få fortrinsret til at disponere over et antal pladser i en nyopført daginstitution til brug for virksomhedens medarbejdere, for en momspligtig transaktion, idet betingelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt.  

SKM2009.701.SR

Skatterådet bekræftede, at et behandlings- og videnscenter for for tidligt fødte børn og deres familier ikke skal afregne moms og lønsumsafgift af de enkelte behandlingstilbud, og heller ikke af indledende og koordinerende konsultationer, da centrets ydelser falder ind under momsfritagelsesbestemmelsen om social forsorg og bistand, og dermed ligeledes er fritaget for lønsumsafgift.

 

SKM2008.1031.SR

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en række sociale- og personalemæssige ydelser, leveret af en selvstændig socialrådgiver og coach, kan anses for at være momsfritagne som social forsorg og bistand jf. ML § 13 stk. 1 nr. 2.

 

SKM2008.489.SR

Skatterådet har truffet afgørelse om, at de ydelser en virksomhed leverer i forbindelse med mentorordninger overfor unge, der har særlige behov for støtte og som udføres for kommuner i form af tilbud efter lov om social service, må anses for momsfritaget social forsorg og bistand.

 

SKM2007.335.SR

En institutions ydelser til kommunen i form af tilbud efter den sociale servicelov § 103 om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv. måtte anses som momsfritaget social forsorg og bistand.

 

Skattestyrelsen

SKM2006.7.SKAT

Indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre ansås for levering af social forsorg og bistand og var dermed momsfritaget.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter