Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af det affald, som er omfattet af reglerne om afgift på affald.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftspligtigt affald
  • Undtagelser fra afgiftspligten
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Afgiftspligtigt affald

Afgiftspligten omfatter som udgangspunkt alt affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed med henblik på deponering. Se AFFAL § 9, stk. 1.

Afgiftspligten indtræder ved tilførsel til en registreringspligtig virksomhed.

Der skal betales afgift af bygningsaffald, jordfyld, kompost og slagger mv., der tilføres en losseplads med henblik på regelmæssig afdækning af affaldet.

Der skal betales afgift af affald på lossepladser m.v., der først efter etableringen bliver miljøgodkendt og dermed registreringspligtig. Afgiftspligten indtræder ved den efterfølgende godkendelse. Af administrative grunde er det kommunalbestyrelsen, der opgør vægten af affald på sådanne lossepladser.

Eksempler fra praksis

Jord fra en slaggeholdig grund, der blev anvendt til opfyldning på en losseplads, som var under lukning, var afgiftspligtig, da der ikke af myndighederne var truffet afgørelse om, at jorden skulle genanvendes som led i et anlægsarbejde. Se TfS2000, 268.ØLD.

Afgiftspligt indtrådte ved tilførsel til kommunens afgiftspligtige område, selv om kommunen havde afmeldt området fra registrering. Se SKM2009.695.LSR.

Afgiftspligt for affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. Genanvendeligt blandet byggeaffald indeholdende ren jord blev tilført virksomheden. Affaldet blev anvist af kommunerne som bygningsaffald. Affaldet blev sorteret, således at fragmenter større end 60X60 mm blev frasorteret, knust og solgt til genanvendelse. Resten blev deponeret på virksomheden. Sorteringsprocessen kunne ikke medføre, at restfraktionen ophørte med at være affald. Deponeringen af affaldet indebar heller ikke en genanvendelse eller nyttiggørelse af affaldet, der kunne medføre afgiftsfritagelse. Se SKM2010.461.ØLR.

Undtagelser fra afgiftspligten

I en række tilfælde er der undtagelser fra afgiftspligten. Se AFFAL § 9, stk. 2 og 3:

  1. Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning. xPr. 1. april 2019 endvidere lettere forurenet jord, der anvendes til afdækning af asbestaffald og slutafdækning.x
  2. Kompost, der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser.
  3. Affald, der fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter), der ikke er omfattet af AFFAL § 11, stk. 5.
  4. Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering. 
  5. Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af § 7a, stk. 2, nr. 3 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., men ikke af denne lovs § 9, stk. 2, nr. 4.
  6. Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs.
  7. Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord. xKun til daglig afdækning og interimsveje (obs. mængdebegrænsning).x

Ad 1) Rent jordfyld og ren jord

Fritagelsen omfatter rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller til retablering af vækstlag (slutafdækning) på en losseplads. Ved ren jord forstås opgravet muldjord, ler, grus og lignende uden indhold af bygningsaffald eller andre former for materialer eller stoffer, end hvad man normalt vil finde i jorden. Jorden må ikke være omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt. Det er en betingelse, at den registreringspligtige virksomhed ikke opkræver betaling for modtagelsen. Forurenet jord, der har gennemgået en rensning, og som efter rensningen er så ren, at jorden kan disponeres frit og dermed ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, betragtes her som ren jord.

Daglig afdækning af affaldet sker bl.a. for at holde på affaldet, så det ikke flyver væk.

xBemærk

Pr. 1. april 2019 fritages endvidere lettere forurenet jord, der anvendes til afdækning af asbestaffald og slutafdækning.x

Se AFFAL § 9, stk. 2, nr. 1, xog ændringen heraf i § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 samt bemærkningerne til loven i L 103.x

Eksempler fra praksis

Kartoffelafrensningsjord, anvendt til slutafdækning, med et indhold af kartofler på mellem 0,2 pct. og 2 pct. af muldjorden, var ikke afgiftspligtig. Se TfS 1995,171.

Renset, let forurenet jord, anvendt til daglig afdækning og slutafdækning på lossepladser, blev anset som affald, der skulle betales afgift af ved tilførsel til den registreringspligtige virksomhed. Jorden var ikke så ren, at der var tale om jord til fri anvendelse. Se TfS 1995, 173.

Kasseret støbesand var affald, også efter oparbejdning med bentonit, som fandt sted, inden støbesandet blev tilført lossepladsen. Se SKM2004.233.HR.

Brug af ren jord og lettere forurenet jord til terrænregulering på en nedlukket deponeringsenhed beliggende på aktivt affaldsbehandlingsanlæg var ikke afgiftspligtig. Se SKM2014.435.SR.

Ad 2) Kompost

Fritagelsen omfatter kompost, der anvendes til slutafdækning på lossepladser. Det er en betingelse, at komposten opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse. Komposten må således ikke kunne forurene grundvand, jord eller undergrund. Se miljøbeskyttelseslovens § 19.

xSe AFFAL § 9, stk. 2, nr. 2.x

Ad 3) Affald fra afsluttede deponier

Fritagelsen omfatter affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg. Ved affaldsdeponeringsanlæg forstås lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter. Det er en betingelse, at der er tale om egentlige deponeringsanlæg. Det er således ikke tilstrækkeligt, at affaldet fjernes fra en forurenet grund.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke betales afgift to gange af det samme affald.

Fritagelsen omfatter også tilfælde, hvor en gammel losseplads eller fyldplads, der var nedlagt allerede før affaldsafgiftens indførsel, og som derfor aldrig har været omfattet af affaldsafgiften, skal fjernes fx for at give plads til et nyt anlægsarbejde. Indholdet fra disse pladser kan tilføres registrerede virksomheder uden betaling af afgift.

xSe AFFAL § 9, stk. 2, nr. 3.x

Ad 4) Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering

Fritagelsen omfatter deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale. Specificeret risikomateriale kaldes også kategori 1 materiale. Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at der ikke sker sammenblanding med ikke specificeret kød- og benmel eller anden form for affald. En evt. sammenblanding kan hindre en eventuel senere genanvendelse kød- og benmelet fra ikke-specificeret risikomateriale.

Fritagelsen gælder så længe, der foreligger et veterinært krav om deponering. Ophæves kravet om deponering, vil deponering af aske og slagger fra specificeret risikomateriale i stedet blive omfattet af fritagelsesbestemmelsen vedrørende deponering af aske og slagger fra separat forbrænding af ikke specificeret kød- og benmel. Se ad 5).  

Se AFFAL § 9, stk. 2, nr. 4.

Ad 5) Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af § 7a, stk. 2, nr. 3, i kulafgiftsloven (KULAL), men ikke af denne lovs § 9, stk. 2, nr. 4

Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af § 7a, stk. 2, nr. 3 i KULAL, men ikke af denne lovs § 9, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen er konsekvensrettet i lov 461 af 12. juni 2009 som følge af, at afgiftsfritagelsen i dagældende § 9, stk. 3, nr. 6, overføres til kulafgiftsloven. Der blev ved lovændringen ikke taget stilling til, at bestemmelsen var udløbet den 31.12.2007. Der følger imidlertid af Skatteforvaltningens praksis, at fritagelsen fortsatte i perioden 1.1.2008 til 1.1.2010.

xSe AFFAL § 9, stk. 2, nr. 5.x

Ad 6) Olie- og kemikalieforurenet sand

Fritagelsen omfatter olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs.

xSe AFFAL § 9, stk. 2, nr. 6.x

Ad 7) Sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord til daglig afdækning og interimsveje

Fritagelsen omfatter affald i form af sten, tegl og brokker samt lettere forurenet jord. Det er en betingelse, at affaldet overholder de afskæringskriterier, der står i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 fra 2000. Afskæringskriteriet er det forureningsniveau, hvor man bør rydde op eller dække med fast belægning, som fx fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden, hvis grunden bruges til bolig eller lignende. Forureningen må ikke overskride det niveau. Affaldet skal tilføres anlægget i hele selvstændige læs. Affaldet må kun bruges til daglig afdækning og interimsveje. Ved interimsveje forstås midlertidige veje.

Affaldet må højst udgøre 2 pct. af den samlede tilførte mængde. De 2 pct. skal beregnes af sidste års deponerede mængde affald fraregnet den mængde, som midlertidigt er deponeret. Det er derfor ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende fraføre affald, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder affald til etablering af interimsveje og daglig afdækning. Ved at vælge sidste års mængde har anlægget fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald, som kan tilføres uden afgift. For et nyt anlæg foretages beregningen dog med udgangspunkt i den deponerede mængde fraregnet den mængde, som midlertidigt er deponeret i anlæggets første leveår. Fra anlæggets andet leveår bliver første års tilførte mængde affald fraregnet den mængde, som midlertidigt er deponeret, afgørende for beregningen.

xBemærk

Pr. 1. april 2019 ændres grænsen for, hvor stor en mængde sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der kan tilføres afgiftsfrit, fra 2 pct. til 3,5 pct.x

Se AFFAL § 9, stk. 3x, og ændringen heraf i § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 samt bemærkningerne til loven i L 103.x

xOversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.x

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.233.HR

Kasseret støbesand var affald, også efter den oparbejdning med bentonit, der fandt sted, inden den blev tilført Holstebro Kommunes losseplads i Naur til anvendelse som vandstandsende lag i topmembranen. Se AFFAL § 9, stk. 3. Afgiftspligt. 

 

SKM2003.26.HR

Deponering af eget affald på egen grund omfattes ikke af registreringspligten og dermed afgiftspligten. Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.

Afgørelsen er fra før ændring ved lov nr. 1224 af 27.12.1996 med virkning fra 1. januar 1997. Efter lovændringen er der registreringspligt og afgiftspligt for deponering af eget affald på egen grund.

Se lignende sag om mangel på hjemmel til at opkræve affaldsafgift af eget affald som blev afbrændt i kraftvarmecentral SKM2002.68.ØLR

Se sag TfS 1997, 176 Et skibsværft havde på sit område indrettet en affaldsplads, hvorpå der deponeredes produktions- og byggeaffald fra værftet. Kommunens havde meddelt, at drifts- og sikkerheds-
foranstaltningerne var forsvarlige. Kommunens skrivelse kunne ikke forstås som en anvisning af affald. Fritaget for registreringspligt og afgift. Efter lovændringen er det ikke en betingelse at kommunen har foretaget en aktiv anvisning.

Landsretsdomme

SKM2014.43.VLR

Forurenet jord blev tilført et genanvendelsesanlæg og renset. Herefter blev jorden tilført de voldanlæg, der omgav det samlede anlæg.  Jorden kunne anses for "ren" (til fri genanvendelse). Genanvendelsesanlægget var en del af et miljøanlæg, hvor der også blev deponeret afgiftspligtigt affald. Landsretten fandt, at der efter AFFAL § 9, stk. 1, ikke var hjemmel til at opkræve affaldsafgift af jorden, når jorden var tilført anlægget med henblik på genanvendelse.  Det kunne heller ikke lægges til grund, at en betingelse - om at et genanvendelsesanlæg ikke må være en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg - konsekvent var håndhævet i praksis i tilfælde som det foreliggende. Der kunne således ikke opkræves afgift af forurenet jord tilført anlægget med henblik på genanvendelse. Se AFFAL §§ 9 og 11xIkkex afgiftspligt.

SKM2010.461.ØLR

Uforurenet jord indeholdende forskellige former for blandet byggeaffald blev anvist til sagsøgeren, der efter frasortering af fragmenter større end 60x60 mm. deponerede restfraktionen. Afgiftspligt af den tilførte jord, idet jorden måtte betragtes som affald, og idet der ikke i kraft af frasorteringen af større fragmenter byggeaffald var sket en nyttiggørelse eller genanvendelse af jorden. Se AFFAL § 9. Afgiftspligt

 

SKM2005.102.VLR

Restprodukter bestående af spåner og fraskær fra fremstilling af højtalerkabinetter blev anvendt som brændsel i virksomhedens eget fyringsanlæg. Virksomheden har som registreringspligtig virksomhed fået tilført affald til sit eget forbrændingsanlæg og skal betale afgift efter reglerne om afbrænding af eget affald. Ikke grundlag for en fortolkning, hvorefter kun affald tilført udefra udløser afgift. Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt.

 

TfS2000, 268 ØLD

Jord fra en slaggeholdig grund, der blev anvendt til opfyldning på en losseplads, som var under lukning, var afgiftspligtig, da der ikke af myndighederne var truffet afgørelse om, at jorden skulle genanvendes som led i et anlægsarbejde. Se AFFAL § 9. Afgiftspligt.

 

Byretsdomme 

SKM2014.321.BR

En større landbrugsejendom med betydelige landbrugsarealer blev anset for registreringspligtig i henhold til AFFAL § 11, idet godset over en periode på 5 år mod betaling havde modtaget større mængder gipspapiraffald, der var opstået som et restprodukt fra en gips-indvindingsvirksomhed til deponering på godset. Affaldet var derfor afgiftspligtigt, jf. AFFAL § 9. Godset havde ikke tilladelse til at kompostere kommunalt have- og parkaffald og slam fra kommunen. Godset havde i stedet udbragt gipspapiraffaldet på sine marker uden at have fået tilladelse hertil fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Affaldet opfyldte ikke betingelserne for at blive anset for et homogent biprodukt i henhold til de dagældende affaldsbekendtgørelser, som var undtaget fra den kommunale anvisningspligt, og affaldet var endvidere ikke omfattet af bilaget til slambekendtgørelsen over materialer og stoffer, som kan udbringes på landbrugsjord uden tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afgiftspligt.

Landsskatteretskendelser

SKM2013.180.LSR

Et selskab foretog udspredning af gips- og papiraffald uden den fornødne tilladelse. Selskabet var registreringspligtig og pligtig til at svare afgift ved tilførslen. Afgiftspligt.

Byretten stadfæstede Landsskatterettens kendelse, se SKM2014.321.BR

SKM2009.695.LSR

En kommune ansås for affaldsafgiftspligtig for deponering af affald, herunder spildevandsslam, efter afmeldelse fra registrering. Kommunen havde efter afmeldelsen fortsat drevet registreringspligtig virksomhed med modtagelse af henholdsvis anvisningspligtigt affald, samt spildevandsslam og ristesand. Afgiftspligten indtræder ved tilførslen til kommunens afgiftspligtige område. Der var ikke nogen opdeling af områder, der er afgiftspligtige efter hovedreglen og områder, hvor der kan ske fritagelse for registrering eller områder, hvor der kan ske genanvendelse af tilførte materialer. I afgiftsmæssig forstand måtte hele området betragtes som et deponi. Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt

 

SKM2003.296.LSR

Et komposteringsanlæg til haveaffald, der var beliggende i tilslutning til kommunens registrerede losseplads, var ikke en del af lossepladsen. Der skulle derfor ikke betales affaldsafgift af haveaffald, der blev tilført komposteringsanlægget. Se Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.  

 

TfS1999, 582

Et kraftvarmeværk B, der fik tilført affald til forbrænding, var registreringspligtig. I/S A, der havde en samarbejdsaftale med B om opførelse og drift af B, herunder indsamling og aflevering af affald til B, kunne ikke anses for registreringspligtig. Se Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt.

 

Skatterådet

SKM2015.529.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at brug af lettere forurenet jord ved slutafdækning af deponeringsenhed er afgiftsfritaget efter affaldsafgiftsloven. Afgiftspligt.

Skatterådet kan bekræfte, at brug af ren jord ved slutafdækning af deponeringsenhed er afgiftsfrit efter affaldsafgiftsloven. Ikke afgiftspligt.

xPåklaget.

Stadfæstet af Landsskatteretten 28. oktober 2016. Ikke offentliggjort som SKM.

x

SKM2014.435.SR

Skatterådet bekræfter, at der ikke skal svares afgift efter affaldsafgiftsloven ved brug af ren jord og lettere forurenet jord til terrænregulering på en nedlukket deponeringsenhed beliggende på aktivt affaldsbehandlingsanlæg. Se Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.

SKM2006.728.SR

Hvis der ikke er tale om restprodukter fra egen eller anden produktion, og der ikke er tale om anvisningspligtigt affald omfattet af affaldsbekendtgørelsen, er der afgiftsfrihed efter affaldsafgiftsloven ved afbrænding af rapsolie og palmeolie i selskabets kraftcentral. Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.

 

TfS1995, 171

Kartoffelafrensningsjord, der blev anvendt til slutafdækning på en losseplads, var ikke afgiftspligtigt. Jorden havde et indhold af kartofler, der udgjorde mellem 0,2 og 2 procent af muldjorden. Se AFFAL § 9. Ikke afgiftspligt.

 

TfS1995, 173

Renset let forurenet jord kan efter Told- og Skattestyrelsens afgørelse ikke afgiftsfrit anvendes til daglig afdækning og slutafdækning på lossepladser. For at jord afgiftsfrit kan anvendes til afdækning, er det en betingelse, at der er tale om ren jord. Spørgsmålet havde været forelagt Miljøstyrelsen, der har udtalt, at amtet havde vurderet jorden som "ren jord med et indhold af forurenende stoffer, der ligger for højt til de variationer i baggrundsniveauet, der findes i normal jord." Jorden var uegnet til fri anvendelse. Se AFFAL § 9. Afgiftspligt.

 

TfS1994, 887

Et kraftvarmeanlæg fik tilført brændselsflis. Andelen af rent træ udgjorde 95 pct. af flisen og i resten var der rester af bl.a. spånplade, krydsfiner og malet træ, samt tilførsler af helt rene læs flis. Det afgørende for om træaffald kan tilføres afgiftsfrit er om affaldet stammer fra en træforarbejdningsvirksomhed og er tilført forbrændingsanlægget som rene selvstændige læs. Ingen af betingelserne for opfyldt. Se AFFAL § 9. Afgiftspligt.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter