Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 17, om erhvervsdrivende personers fradrag for tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring og fordringer erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Tab i forbindelse med erhvervsvirksomhed, hvor tabet ikke er omfattet af KGL § 17
  • Fordringer erhvervet som led i næring
  • Fordringer der ikke er omfattet
  • Fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

  • C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL - KGL § 1
  • C.B.1.4.1 om kredsen af skattepligtige personer og dødsboer - KGL § 12
  • C.B.1.4.2.2 om andre fordringer - KGL § 14
  • C.B.1.7 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer - KGL kapitel 5.

Regel

Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, kan fratrækkes efter SL § 6 a. Se KGL § 17.

Reglen betyder at

  • de fordringer, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er omfattet af bagatelgrænsen på 2.000 kr. i KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se afsnit C.B.1.4.2.2 om bagatelgrænsen.
  • tabet er fradragsberettiget i den personlige indkomst og ikke som kapitalindkomst.  

Tab i forbindelse med erhvervsvirksomhed, hvor tabet ikke er omfattet af KGL § 17

Tab opstået i relation til drift af en erhvervsvirksomhed, der ikke er omfattet kan fradrages efter KGL § 14, kan, hvis betingelserne i KGL § 14 er opfyldt, fradrages efter KGL § 14, jf. SKM2017.522.LSR.

Fordringer erhvervet som vederlag i næring

Fordringer erhvervet som vederlag i næring er fordringer erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Disse fordringer beskattes ved erhvervelsen efter SL § 4.

Eksempel

En håndværksmester modtager et sælgerpantebrev som delvist vederlag for et opført hus. Sælgerpantebrevet er erhvervet som vederlag i næring. Efterfølgende tab på pantebrevet kan fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, litra a.

Eksempel

En forhandler, der sælger varer på kredit, anses for at have erhvervet en fordring på (rest)købesummen som vederlag i næring. Hvis køberen ikke betaler, kan tabet på fordringen fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, litra a.

Fordringer der ikke er omfattet

Tab på direkte udlån er ikke omfattet af bestemmelsen. Fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter til udlån. Hvis der fx ydes en varekredit i forbindelse med salg af varer, der løber ud over, hvad der er sædvanligt inden for det pågældende forretningsområde, anses fordringen ikke længere for erhvervet som vederlag i næring.

Hvis tabet herefter ikke er omfattet af KGL § 17, afhænger adgangen til fradrag af, om tabet kan fradrages efter hovedreglen i KGL § 14. Tabet skal i givet fald fradrages i kapitalindkomsten og ikke i den personlige indkomst. Desuden er fradrag betinget af, at den skattepligtiges nettotab i indkomståret overstiger bagatelgrænsen på 2.000.kr. Se afsnit C.B.1.4.2.2

Fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden

Ud over fordringer erhvervet som vederlag i næring, omfatter adgangen til fradrag efter KGL § 17 tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Der er tale om tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger.

Driftsomkostninger

Driftsomkostninger defineres efter SL § 6, litra a, som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er afgørende, at fordringen og tabet har tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige drift. Tab på fordringer, som indgår i virksomhedens anlægsformue, falder dermed udenfor.

Erhvervsdrivende personer har fradragsret for tab på kautionsforpligtelser efter KGL § 17, hvis tabet er et fradragsberettiget driftstab, det vil sige ud fra et omkostningslignende synspunkt.

Fradrag ud fra et omkostningssynspunkt forudsætter, at kautionsforpligtelsen er foretaget som et led i bestræbelser på at erhverve skattepligtig indkomst. På linje med den almindelige driftsomkostningsbedømmelse er det afgørende, om der er en aktuel driftsmæssig begrundelse, der falder inden for de naturlige rammer af den hidtidige virksomhed.

Tab på kaution, som er påtaget for at udvide indkomstgrundlaget, f.eks. ved start af produktion eller salg på helt nye forretningsområder, vil ikke kunne fratrækkes efter KGL § 17. Se SKM2003.206.VLR.

Om der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse, beror på en samlet vurdering, hvor der bl.a. må foretages en afvejning af den indkomst, der forventes som følge af kautionen, og den risiko, der løbes.

Mulighed for fradrag efter KGL § 17 opstår typisk, når kautionen er påtaget for at sikre virksomhedens hidtidige afsætningsmuligheder eller leverancer og derigennem den løbende indtjening. Selve det forhold, at sikringen af indtjeningen er af tidsubestemt virkning, er uden betydning, forudsat at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse.

Bemærk

Uanset KGL § 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinster af fordringen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst som følge af en DBO. Se afsnit C.B.1.4.2.5 om KGL § 18.

xFordringer, hvor der er et valutakurstabx

xDet er Skattestyrelsens opfattelse, at et valutakurstab på en fordring omfattet af KGL § 17, kan fradrages efter denne regel. Hvis der både er valutakurstab og valutagevinst på fordringen, skal der laves en nettoopgørelse. Et tab, der fremkommer ved nettoopgørelsen, kan fradrages efter KGL § 17, mens en gevinst beskattes efter KGL § 14, jf. C.B.1.4.2.2.

I afsnit C.B.1.4.2.2 er der en beskrivelse af, hvornår et valutakurstab kan medtages i opgørelsen efter KGL § 14 og KGL § 17.x

Oversigt over lovændringer

KGL § 17 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hidtidig praksis skal ses i lyset af, at grænsedragningen mellem tab på fordringer, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed og dermed kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, og fordringer i danske kroner omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler for personer, inden de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, havde betydning for, om der var fradrag eller ej. For fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010 har afgrænsningen kun betydning for, om tabet skal medregnes til den personlige indkomst eller som kapitalindkomst, samt om bagatelgrænsen finder anvendelse.   

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.431.HR

En person havde omdannet sin opfindervirksomhed, der tidligere var drevet i personligt regi, til et A/S, og havde stillet sikkerhed for selskabets kassekredit. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at sikkerhedsstillelsen var sket for at sikre hans personlige indkomst som opfinder. Der var herefter ikke fradrag for tabet som følge af sikkerhedsstillelsen efter den dagældende KGL § 4 (nu § 17).

Adgangen til fradrag for kautionstab er ændret ved lov nr. 724 af 25.
juni 2010
. Personer har således fradrag for tab på kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. januar 2010 eller senere tilsvarende tab på andre fordringer. Se KGL § 14 og afsnit C.B.1.4.2.2.

Landsretsdomme

SKM2017.417.ØLR

Landsretten lagde til grund, at appellanten havde en fordring mod administrationsselskabet, og at denne fordring var i danske kroner, hvorfor der ikke var fradragsret for det opståede tab i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 1, stk. 2, 1. pkt. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at fordringen var opgjort i danske kroner i administrationsselskabets konkursbo.

Appellantens fordring mod administrationsselskabet udgjorde heller ikke et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6 a, idet appellanten bl.a. ikke havde oplyst nærmere om den forretningsmæssige baggrund for at overføre provenuet til administrationsselskabet.

 

SKM2016.251.ØLR

En skatteyder havde overdraget en virksomhed til et af ham ejet aktieselskab. Skattemyndighederne forhøjede efterfølgende værdien af den overdragne goodwill. Som følge af et aftalt skatteforbehold blev købesummen tilsvarende forhøjet, hvorved skatteyderen fik en fordring på selskabet. Ved selskabets senere konkurs led skatteyderen et tab på denne fordring og påstod nu fradrag efter kursgevinstlovens § 17, idet han gjorde gældende, at en del af fordringen og dermed tabet kunne henføres til den overdragne virksomheds varelager, og at denne del var erhvervet som vederlag i næring.

Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at nogen del af tabet kunne henføres til varelageret. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at der ikke var fremlagt skriftlig dokumentation, der dokumenterede og sandsynliggjorde, at fordringen efter parternes aftale skulle opsplittes på blandt andet varelageret.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Tidligere SKM2014.800.BR

SKM2003.206.VLR

Skatteyderen drev virksomhed med udlejning af erhvervslejemål. I forbindelse med en udlejning havde skatteyder ydet et lån til lejer (et selskab). Han overtog senere anparterne i selskabet, og lånene blev tilbagebetalt af banken med samtidig etablering af en erhvervskredit, som skatteyderen kautionerede for. Skatteyderen led et tab ved kautionen, som han foretog fradrag for. Landsretten nægtede fradrag for tabet. Udlånet og kautionen måtte anses at have til formål at udvide skatteyderens indkomstgrundlag. Det var derfor ikke en fradragsberettiget driftsomkostning.

Se kommentaren til SKM2007.456.LSR.

Landsskatteretskendelser

SKM2017.522.LSR

Landsskatteretten fandt ud fra ordlyden af forarbejderne til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14, at der ikke var belæg for en fortolkning om, at det var udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstloven, såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke var opfyldt. Landsskatterettens flertal fandt, at der ikke var tale om et fradragsberettiget tab i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere kunne der ikke godkendes fradrag efter kursgevinstlovens § 14, idet fordringens eksistens ikke var fastslået. (Dissens) Skatterådets svar blev derfor stadfæstet.

 

SKM2014.12.LSR

En klager havde mod kautionspræmier kautioneret for selskaber, som klageren selv havde drevet og direkte eller indirekte været medejer af. Det kunne ikke anses, at han havde drevet næring med finansiel virksomhed i personligt regi. Kautionspræmierne var skattepligtige på tidspunktet, hvor der var erhvervet ret til indtægterne. Tab på kautionspræmierne var ikke fradragsberettigede efter kursgevinstlovens § 17.

 

SKM2007.456.LSR

Tab ved forudbetaling af traktor kunne ikke fradrages. Kontrakten var indgået i danske kroner. Landsskatteretten fandt ikke, at fordringen havde en sådan tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige løbende drift, at tabet kunne anses for en driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a. Retten fandt herefter, at der var tale om et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Adgangen til fradrag for tab på fordringer er ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Personer har således fradrag for tab på fordringer i danske kroner erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se KGL § 14 og afsnit C.B.1.4.2.2.

SKM2003.115.LSR

En kørerlærer havde ydet et lån til en kørerlærerforening, der drev et kørerteknisk anlæg, som kørerlæreren anvendte i sin virksomhed. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en driftsomkostning efter SKL § 6, stk. 1, litra a, og dermed fradragsberettiget efter KGL § 17. Landsskatteretten lagde vægt på betydningen for kørerlæreren af at kunne benytte anlægget.

Se kommentaren ovenfor til SKM2007.456.LSR.

Skatterådet

SKM2016.138.SR

Spørger var kommanditist i et kommanditselskab. Den tidligere administrator havde uberettiget taget penge fra selskabet. Efter hidtidig praksis ansås et sådant tab ikke for omfattet af KGL § 17. Et tab relateret til drift af en virksomhed, som ikke kunne anses for en driftsomkostning, kunne ikke blive omfattet af KGL § 17. Skatterådet fandt, at et tab der er opstået i forbindelse med drift af en virksomhed, ikke kunne omfattes af KGL § 14. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

Se SKM2017.522.LSR

Afgørelsen indgår i styresignalet SKM2016.173.SKAT