Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper for beskatningen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?
  • Forskellige typer af kontrakter
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

  • C.B.1.8.2 om strukturerede fordringer
  • C.B.1.8.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
  • C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
  • C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
  • C.B.1.9 om beskatning ved til- og fraflytning.

Regel

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om beskatning af pensionsafkast afsnit C.C.2.2 "Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. 

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Bemærk

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30 og afsnit C.B.1.8.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

  • Bindende aftale mellem parterne
  • Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
  • Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

Personer, der udnytter en køberet efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, er ikke skattepligtige af en eventuel gevinst/tab ved udnyttelse af køberetten. Køberetten opfylder ikke betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Se SKM2012.404.SR.

Bitcoins er ikke finansielle kontrakter. Se afsnit C.C.2.1.3.3.3, samt SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR, SKM2018.288.SR og SKM2018.458.SR, xsamt forudsætningsvist SKM2019.7.SR, SKM2019.10.SR, SKM2019.67.SR, SKM2019.78.SR og SKM2019.161.SR. xSe dog SKM2018.130.SR, hvor der var indgået aftaler om køb eller salg af bitcoins til levering eller differenceafregning på et senere tidspunkt.

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR. 

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Vestre Landsret fandt i en sag, at en salgsret indgået i forbindelse med køb af en post aktier var en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Prisen ville i givet fald være den pris, der var betalt for aktierne med tillæg af alle relevante omkostninger og forrentning af købesummen. Landsretten henviste til, at prisen var fastsat efter objektive kriterier, incl. omkostningen til renter. Der var derfor ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Se SKM2007.637.VLR.

Skatterådet fandt derimod i en sag, at en køberet ikke var omfattet af KGL § 29. Ifølge aftalen var overdragelsesprisen angivet som 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR.

Eksempel

Ifølge en ejeraftale er aktionærerne forpligtet til først at tilbyde aktierne til selskabets øvrige aktionærer. Det er angivet i aktionæroverenskomsten, at aktierne skal overdrages til en kurs beregnet efter en nærmere fastsat beregningsmodel. Køberetten er en finansiel kontrakt, der er omfattet af KGL § 29, medmindre aftalen opfylder betingelserne i KGL § 30, så køberetten skal beskattes sammen med aktierne. Se afsnit C.B.1.8.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Eksempel

Der er indgået aftale om, at en post aktier kan købes om 3 år til en kurs fastsat i aftalen. Køberetten er en finansiel kontrakt, der er omfattet af KGL § 29, medmindre aftalen opfylder betingelserne i KGL § 30, så køberetten skal beskattes sammen med aktierne.

Eksempel

Der er mellem to aktionærer indgået aftale om, at ved salg af aktier skal den anden aktionær tilbydes at købe aktierne. Det er aftalt, at aktierne, hvis aktionæren udnytter sin ret til at købe, skal overdrages til markedsprisen for aktierne på overdragelsestidspunktet. Der er tale om en forkøbsret, der ikke er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, da der er betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

Bemærk

Hvis kontrakten, eller et arrangement hvori kontrakten indgår, er uden reelt økonomisk indhold, kan den ikke anerkendes i skattemæssig henseende. Se fx SKM2009.168.HR.

Forskellige typer af kontrakter

De finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, udgør en bred vifte af kontrakter, der ikke i praksis har entydige betegnelser. Det er derfor afgørende for den skattemæssige kvalifikation, at der foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold.

I skemaet gives en oversigt (ikke udtømmende) over forskellige typer af kontrakter, der benyttes i praksis:

Betegnelse

Beskrivelse af kontrakten

Terminskontrakt (future/forwardkontrakt)

Pligt til at købe/sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

Da der er tale om en gensidig forpligtelse, er der symmetri mellem erhververs og udsteders risiko.

Futures er standardiserede terminskontrakter med hensyn til fx løbetid, kontraktsstørrelse og underliggende aktiver.

Købe- og salgsretter

(call- og putoptioner)

Ret men ikke pligt, til at købe/sælge et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge/købe, hvis retten udnyttes.

Erhververen af en købe-/salgsret har en valgret, mens udstederen har en eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv.

Erhververs tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udsteders gevinstmulighed er begrænset til præmien, mens tabsrisikoen i princippet er ubegrænset.

Købe-/salgsretter kan være omfattet af KGL § 29, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan være en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet.

Udløbsdagen er den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet.

Fx indløsningsretter og aftaler i interessentskaber om ret til køb og salg af aktier i selskabet.

Warrants

Bruges i flere betydninger. Kan fx vedrøre aktier, obligationer eller valuta. Det skal afgøres konkret, hvilke(t) regelsæt der skal anvendes.

Fx ret til at købe/sælge allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier. En warrant, der er en tegningsret til aktier mv., beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter til aktier mv. er udtrykkeligt undtaget fra KGL § 29. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 2, og afsnit C.B.1.8.3.

Warrants, der indeholder ret til at købe obligationer, bortset fra konvertible obligationer, er omfattet af KGL § 29. Om konvertible obligationer, se C.B.2.1.3.1.

Bytteret

Ret til at afstå et aktiv mod at erhverve et andet aktiv. Indeholder både købe- og salgsret, der kan være omfattet af KGL § 29.

REPO-forretninger

Lån til finansiering af fx obligationsbeholdning. Obligationerne stilles til sikkerhed for lånet til reporenten. Beskattes ikke efter KGL § 29. Se TfS 1995, 48 LSR.

Forward Rate Agreement (FRA)

To modsatrettede terminskontrakter. Omfattet af KGL § 29. Se TfS 1993, 562 LR.

Swap

Ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af fx rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Beskattes som hovedregel efter KGL § 29. Der er dog ofte tale om individuelle aftaler med forskellige kontraktbestemmelser. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Der skal foretages en vurdering af de enkelte elementer i kontrakten. De enkelte elementer beskattes særskilt og ikke instrumentet som sådan.

Se TfS 1999, 845 HRD, TfS 1997, 127 LSR, SKM2006.451.SR og SKM2007.437.SR.

Puljeordninger

Ordninger, hvor fx et pengeinstitut for en række investorer samlet investerer i bl.a. finansielle kontrakter. Puljen kan ud over finansielle kontrakter investere i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler, fx obligationer, aktier eller råvarer. Se fx SKM2009.357.SR.

Deltagerne beskattes som om, deltagerne selv havde foretaget investeringen. Se SKM2009.716.SR og TfS 1995.751 LSR.

Spread betting

Spread betting går ud på at man "better" på en forandring i markedsværdien af finansielle produkter. Der satses penge på, om man tror, at en bestemt aktie eller råvare vil gå op - eller ned - i pris. Gevinst eller tab modsvares af op- eller nedgangen i prisændring multipliceret med indsatsen.

Spread betting er omfattet af KGL § 29. Se SKM2013.348.SR.

Binære optioner

Ved handel med binære optioner er udkastet enten udbetaling af et fastsat procentvis afkast af et investeret beløb eller slet ingen udbetaling. Binære optioner udløser altså et fastsat kontant beløb, hvis optionen udløber "in-the- money", hvorimod hvis optionen udløber "out-of-the-money" mistes 90-100% af det investerede beløb. Optionerne dækker handel med aktier, aktieindeks, råvarer og valuta.

Binære optioner er omfattet af KGL § 29. Se SKM2014.11.SR.

Bitcoins

I SKM2014.226.SR fandt Skatterådet, at Bitcoins ikke var omfattet af reglerne i KGL. Afgørelsen er beskrevet i afgørelsesafsnittet i C.B.1.2.1.

Se i øvrigt afsnit C.C.2.1.3.3.3, SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR, SKM2018.288.SR og SKM2018.458.SR,x samt forudsætningsvist SKM2019.7.SR, SKM2019.10.SR, SKM2019.67.SR, SKM2019.78.SR og SKM2019.161.SR.x

Mandatory Convertible

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal en Mandatory convertible, hvor der kun kan ske indfrielse med aktier, skattemæssigt behandles som et køb af aktier, hvor aktierne er erhvervet fra aftalens indgåelse. Retserhvervelsen af aktierne er sket ved aftalens indgåelse, medmindre der i aftalen er vilkår, der medfører udskydelse af retserhvervelsen.

En eventuel "rente" i årene frem til der sker udlevering af aktier til indehaverne af den "Mandatory convertible" har udsteder ikke fradrag for efter statsskattelovens § 6, litra e, da der er tale om et køb af aktier fra aftalens indgåelse og der derfor ikke kan eksistere et gældsforhold skatteretligt.

Oversigt over lovændringer

Reglerne om finansielle kontrakter blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991. KGL § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. Se KGL § 43, stk. 1. Kontrakter m.v., der er erhvervet før den 1. juli 1991, behandles skattemæssigt efter de hidtil gældende regler.

Se afsnit C.B.1.1. om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

407 af 1. juni 2005

Indsættelse af § 29, stk. 3 vedrørende strukturerede fordringer.

§ 5, nr. 4

308 af 19. april 2006

Redaktionel ændring.

§ 5, nr. 1

724 af 25. juni 2010

Konsekvensændring af § 29, stk. 1, 1. pkt., som følge af ophævelse af KGL § 9.

Ændring af § 29, stk. 3, 2. og 5. pkt., således af kontrakter, der reguleres efter en anden valuta end den, kontrakten er udstedt i, beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter.

Ændring af § 32, således at tab på visse aktiebaserede kontrakter kan vælges modregnet i gevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. 

§ 1, nr. 29-31

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2018.305.HR

Et selskab ønskede fradrag for tab ved afståelse af aktier og anparter efter den tidligere aktieavancebeskatningslov, hvorefter selskaber havde fradrag for tab på aktier og anparter med under 3 års ejertid.

Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. Datterselskabet havde tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen vedrørende det sidste "taber-selskab". Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et tab på aktierne og anparterne.

Højesteret fandt ud fra en helhedsvurdering, at selskabets tab ved afståelse af aktierne og anparterne i de tre datterselskaber skulle reduceres med det fulde tab, der var på valutaterminskontrakterne i de enkelte datterselskaber.

Højesteret henviste til, at valutaterminskontrakterne - i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2014.422.HR - var uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet. Da selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne tabet opgøres som anført.

Dommen er en stadfæstelse af SKM2017.339.ØLR

SKM2009.168.HR

Låneprovenu placeret i amerikanske og canadiske statsobligationer, der uigenkaldeligt blev håndpantsat til den långivende bank. Skatteyderen var afskåret fra at disponere over låneprovenuet. Kursrisikoen var neutraliseret ved indgåelse af en swap-aftale. Arrangementet ansås ikke for forretningsmæssigt begrundet, og indebar ikke en reel økonomisk risiko. Rentebeløbet var herefter ikke fradragsberettiget, og kursværdien og gælden skulle ikke medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige formue.

 

TfS 1999, 845 HR

2 swapaftaler, hvor der på fremtidige afregningstidspunkter skulle udveksles (byttes) beløb i to udenlandske valutaer, skulle sidestilles med valutaterminsforretninger. Da aftalerne var indgået før 1. juli 1991, var de omfattet af SL § 4, litra f.

Swapaftalerne ville i dag skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Landsskatteretskendelser

SKM2015.124.LSR

Finansielle kontrakter, der lagerbeskattes efter kursgevinstlovens regler herom, blev anset for balanceposter i relation til reglerne om ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7. 

SKM2011.158.LSR

En skatteyder, der drev personlig virksomhed med landbrug mv., kunne ikke medtage en swapaftale under virksomhedsordningen. Swap'en havde ikke tilknytning til den udøvede landbrugs- og smedevirksomhed, og der blev ikke drevet finansiel virksomhed.

 

TfS 1998, 735 LSR

Et arrangement med investering i syntetiske valutaoptioner, hvor præmien var lånefinansieret, tilsidesat. Arrangementet ansås for en regnskabsmæssig konstruktion uden reelt økonomisk og regnskabsmæssigt indhold.

 

TfS 1997, 127 LSR

Tab på renteswap var ikke en renteudgift omfattet af SL § 6 e, men tab på en finansiel kontrakt omfattet af dagældende KGL §§ 8 C -8G (nu KGL §§ 29-33).

 

TfS 1995.751 LSR

Deltager i puljelånsarrangement, hvor den administrerende bank foretog valutaterminsforretninger på vegne af deltagerne, blev beskattet, som om deltagerne selv havde foretaget de pågældende forretninger. Investeringerne havde ikke tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, da deltagelsen i det konkrete puljelån havde så spekulativ en karakter, at der opstod en særskilt risiko.

 

TfS 1995, 48 LSR

Salgs- og tilbagekøbsforretninger med værdipapirer (REPO-forretninger) skulle skattemæssigt behandles som låneforhold. Forretningerne var således ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2018.130.SR

Skatterådet fastslog, at de omhandlede margin-handler (aftaler om køb eller salg af bitcoins og ether til levering eller differenceafregning på et fremtidigt tidspunkt) måtte anses for terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed, og at sådanne kontrakter som andre terminskontrakter var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Der var hidtil udelukkende foretaget differenceafregning, og skatteyderen havde således ikke anskaffet eller afstået bitcoins og ether på grundlag af margin-handlerne. Gevinst og tab ved margin-handlerne var derfor ikke omfattet af spekulationsbestemmelsen i SL § 5, stk. 1, litra a.

(Gevinst og tab ved køb og salg af bitcoins og ether, der ikke var marginhandler, måtte derimod anses for omfattet af spekulationsbestemmelsen i SL § 5, stk. 1, litra a).  

Gevinst ved differenceafregningen indsættes på skatteyderens konto i enten bitcoins eller ether og udgør en forøgelse af de respektive beholdninger, hvor gevinsten ved differenceafregningen anses som anskaffelsessum. Skatteyderen skal opgøre en gevinst på terminskontrakten efter KGL § 29, stk. 1, og gevinsten indgår endvidere ved opgørelsen af spekulationsgevinst eller -tab ved senere afståelse af bitcoins eller ether.

Tab ved differenceafregningen hæves på skatteyderens konto, og hævningen anses for en afståelse af enten bitcoins eller ether. Tabet anses for en afståelsessum ved opgørelse af spekulationsgevinst eller -tab. Skatteyderen skal derfor både opgøre et tab på terminskontrakten efter KGL § 29, stk. 1, og en spekulationsgevinst eller -tab efter SL § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fastslog, at ingen af undtagelserne i kursgevinstlovens § 30 kunne finde anvendelse.

Se i øvrigt afsnit C.C.2.1.3.3.3.

SKM2018.79.SR

Skatterådet fastslog, at ophævelse af en forkøbsret uden en fastsat pris ikke kunne anses for afståelse af en finansiel kontrakt efter kursgevinstloven, idet en ren forkøbsret uden fastsat pris ikke kan anses for omfattet af reglerne i KGL § 29 om finansielle kontrakter.

SKM2016.441.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville have nogen skattemæssig effekt, at eksisterende renteswaps blev omlagt fra euro til danske kroner, selv om omlægningen måtte anses for en ændring af et så væsentligt vilkår i swapaftalerne, at disse måtte anses for realiseret og nye kontrakter indgået. De underliggende realkreditlån, der vedrørte skatteyderens virksomhed, blev ligeledes omlagt fra euro til danske kroner, og renteswapsene blev derfor fortsat anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2016.381.SR

Skatterådet bekræftede, at nogle såkaldte aktiebeviser, som påtænktes anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuelt køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterede et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke var finansielle kontrakter, men skulle behandles som aktier, omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2016.293.SR

Skatterådet fandt, at to renteswaps stiftet med en negativ anskaffelsessum kunne anses for finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Derudover fandt Skatterådet, at den skattepligtige indkomst for nyanskaffede renteswaps i forbindelse med en omlægning skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og værdien af de pågældende renteswaps ultimo indkomståret. Den skattepligtige indkomst for de renteswaps, der var afstået ved omlægningen, skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de pågældende renteswaps primo indkomståret og indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet.

SKM2016.244.SR

Skatterådet fandt, at et prioritetslån med variabel rente og renteloft skulle anses for en gæld for debitor, således at gevinst og tab medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Renteloftet blev således anset for en fuldt integreret del af det samlede produkt, der i det konkrete tilfælde ikke kunne udskilles og udbydes som en særskilt finansiel kontrakt med selvstændig værdi, ligesom renteloftet ej heller var det bærende element i det pågældende produkt.

SKM2015.198.SR

En finansiel kontrakt om en "rentekorridor", hvorefter der blev etableret et renteloft og et rentegulv, og som blev indgået på baggrund af erhvervsmæssig gæld, blev anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, således at et tab ville kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

SKM2015.197.SR

Skatterådet bekræftede, at en endeligt retserhvervet aktieoption, som spørgeren havde i behov på tidspunktet for indtræden i fuld dansk skattepligt i 2010, og som i 2013 blev afstået til det udstedende selskab, da optionsaftalen som følge af det udstedende selskabs afnotering ikke længere kunne opfyldes ved levering af de underliggende aktier, skulle behandles som en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at værdireguleringen af den i sagen omhandlede aktieoption kunne periodiseres til det indkomstår, i hvilket optionsvilkårene ændres som følge af det udstedende selskabs afnotering.

Skatterådet kunne bekræfte, at grundlaget for lagerbeskatning er værdien af den endeligt retserhvervede aktieoption på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt opgjort efter Black & Scholes-modellen fratrukket afståelsessummen.

SKM2015.105.SR

Skatterådet bekræftede, at en "garanti", der udstedes på samme vilkår som en Credit Default Swap (CDS), skattemæssigt behandles som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29.

SKM2014.11.SR

Skatterådet bekræftede, at gevinst/tab på binære optioner er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32 og gevinst/tab skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33. Spørger driver ikke næring. Gevinst /tab skal indgå i kapitalindkomsten.

SKM2013.348.SR

Gevinst og tab på finansiel spread betting er omfattet af KGL § 29, når en person "better" på forandring i markedsværdien af finansielle produkter - såkaldt finansiel spread betting. 

SKM2012.404.SR

Kendetegnet for finansielle kontrakter er, at der skal være tale om bindende aftaler, der indgås mellem 2 parter. Lov om vedvarende energi angiver i § 13, at der i de omhandlede situationer er en pligt for den, der opstiller en vindmølle, til at udbyde mindst 20 % af møllen til de i § 15 nævnte personer. Køberet efter VE-loven er ikke en køberet aftalt mellem 2 parter, men er angivet i loven. Desuden er finansielle kontrakter karakteriseret ved, at der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (eventuelt leveringstidspunkt). I forhold til køberetsordningen i VE-loven, sker levering samtidig med aftalens indgåelse, uanset møllen først opstilles senere, da køberen efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering fra tegningstidspunket/aftaleindgåelsen. Der er ikke betalt for køberetten, og retten kan ikke overdrages til andre. Skatterådet bekræfter derfor, at køberetten ikke opfylder betingelserne for at være en finansiel kontrakt, og derfor ikke er omfattet af KGL § 29.

SKM2011.213.SR

En køberet var ikke omfattet af KGL § 29, da kontrakten ikke i tilstrækkelig grad tog stilling til overdragelsesprisen. Ifølge aftalen skulle aktierne overdrages til 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet bekræftede, at kontrakten ikke medførte anden beskatning.

 

SKM2009.716.SR

Deltagere i puljeordning skulle beskattes af sin andel i puljen mht. udbytter, renter og gevinster/tab.  Puljedeltageren fik en forholdsmæssig andel af puljens værdipapirer, og puljen kunne ikke anses for en selvstændig skatteretlig enhed.

 

SKM2007.437.SR

Renteswaps skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

 

SKM2006.451.SR

Renteswap indgået for at modvirke risikoen for en rentestigning, der gik ud på, at skatteyderen modtog en variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Skatteyderen ønskede at indgå en modswap, hvorefter skatteyderen skulle betale en variabel rente og modtage en fast aftalt rente.

De omhandlede renteswaps skulle skattemæsigt behandles som terminsaftaler, og var dermed omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

 

SKM2003.184.LR

En aftale om salg var dels en overdragelse af aktier og dels en overdragelse af en salgsret. Overdragelsen af salgsretten var omfattet af KGL § 29.

 

TfS 1993, 562 LR

Kunders gevinst/tab på Forward Rate Agreement (FRA) skulle skattemæssigt behandles som terminskontrakter, dvs. efter reglerne for finansielle kontrakter.

 

TfS 1993, 223 LR

En salgsret og gensidig forkøbsret blev ikke anset som salg af aktierne. Salgsretten, men ikke forkøbsretten, var en finansiel kontrakt omfattet af dagældende KGL § 8 C (nu KGL § 29).

 

TfS 1993, 221 LR

En tidsbegrænset salgsret til en aktiepost, hvor der på forhånd var fastlagt en beregningsregel for salgskursen, og hvor der var stillet bankgaranti for salgssummens betaling i salgsretsperioden, var ikke salg af aktierne på tidspunktet for underskrivelsen af aftalen, da der ikke var sket en overgang af ejendomsretten til aktierne. Salgsretten var omfattet af dagældende KGL § 8 C (nu KGL § 29).